Det akutte patientforløb. Klinisk kompetenceudvikling. Klinisk kompetenceudvikling det akutte patientforløb

Transkript

1 Det akutte patientforløb Klinisk kompetenceudvikling Klinisk kompetenceudvikling det akutte patientforløb Godkendt af det regionale uddannelsesråd d. 12. april 2018

2 [1] Indholdsfortegnelse 1.0 Klinisk kompetenceudvikling Klinisk uddannelse Samtaler Studiedage Introduktion til de tre kompetencekort for det kliniske uddannelsesforløb Kompetencekort Kompetencekort Kompetencekort BILAG 1:Differenceringsmodellen BILAG 2: Dokumentationsark for bestået Det akutte patientforløb

3 [2] 1.0 Klinisk kompetenceudvikling Formålet med at introducere Klinisk kompetenceudvikling er at få et styringsredskab i planlægningen af den kliniske uddannelse i forbindelse med fagmodulet Det akutte patientforløb. Målet er at systematisere den kliniske uddannelse, således at den bliver ensartet, målbar og dokumenteret på sammenligneligt niveau uanset hvor i regionen Det akutte patientforløb gennemføres. Det er desuden hensigten, at redskabet skal medvirke til at fremme den studerendes faglighed, nysgerrighed, evne til selvrefleksion og selvstændighed. Kompetencekortene er dermed tænkt som en hjælp for den studerende, vejleder og undervisningsansvarlig sygeplejerske. Kompetencekortene anvendes ved tilrettelæggelse og strukturering af uddannelsesforløbet med det sigte at fremme den studerendes læreprocesser samt til at sikre at den studerendes, ved afslutning af den kliniske del af modulet, behersker kompetencerne beskrevet i kompetencekortene. Kompetencekortene beskriver kravet til slutkompetenceniveauet efter end teoretisk og klinisk uddannelse på modulet. Kompetencekortene tager afsæt begreberne viden, færdigheder og kompetencer fra kvalifikationsrammen for livslang læring (Uddannelses og forskningsministeriet 1 ). Viden og færdigheder er ikke beskrevet ordret, men opnåelse af slutkompetencerne indebærer, at man er i besiddelse af den relevante viden og behersker færdighederne. 2.0 Klinisk uddannelse Den kliniske uddannelse omfatter 360 timers klinisk arbejde i eget afsnit/afdeling, hvor læringsmulighederne skal være til stede. Det regionale uddannelsesråd godkender de kliniske uddannelsessteder. 2.1 Samtaler I løbet af den kliniske uddannelse tilbydes den studerende 3 samtaler med udgangspunkt i kompetencekortene for den kliniske periode. Det tilstræbes, at nærmeste leder deltager i forventningssamtale og slutevaluering. Forventningssamtale Forberedelse Den studerende læser kompetencekortene igennem og tager stilling til egne kompetencer i forhold kravene. Samtalen Forventninger til den studerende fra afdelingen herunder studieaktivitet og ansvar for egen læring 1

4 [3] Forventninger til afdelingen, herunder til vejlederen, øvrige kolleger og studie-/læringsvilkår i afdelingen Kompetencekortene gennemgås Midtvejssamtale Forberedelse Hvad er opnået i forhold til målene indtil nu Status i forhold til kompetencekort Kompetencekortene skal udfyldes med små konkrete eksempler/cases fra klinisk hverdag Samtalen 1-2 punkter under hvert af de tre kompetencekort drøftes i dybden ved samtalen Afslutningsvist vurderes, om der er noget, der kræver særlig opmærksomhed, samt hvordan afdelingen kan støtte fremadrettet. Slutevaluering Forberedelse Alle punkterne under kompetencekortene gennemgås af den studerende inden samtalen. Den studerende udvælger og forbereder sig på refleksion/drøftelse omkring 1-2 punkter fra hvert af de tre kompetencekort. Samtalen 1-2 punkter under hvert af de tre kompetencekort drøftes i dybden ved samtalen. Det vurderes, hvorvidt den studerende har opnået det ønskede kompetenceniveau (kompetenceniveau 3 solo taksonomi side 5 + bilag 1). Attestationsskema (bilag 2) underskrives, indscannes og indsendes til HR ledelses akademiet; Camilla Antonine Madsen; Cam@rsyd.dk Det kliniske forløb skal være afsluttet indenfor 1 år eller efter aftale med nærmeste leder. 2.2 Studiedage For at opnå mulighed for optimal målopfyldelse tilbydes den studerende 2 studiedage. Studiedagene planlægges i ugen efter 3. teori periode og kort efter hinanden.

5 [4] Formålet er at få indsigt i patientens oplevelser af behandling og pleje, samt at den studerende oplever et patientforløb i FAM fra patientens perspektiv. Skyggeforløbet skal inspirere og hjælpe den studerende til at se på praksis på nye måder. Observationer fra skyggemetoden er empirien den afsluttende skriftlige eksamensopgave Første studiedag: I patientens fodspor skyggemetoden Der er ikke et bestemt emne, der skal observeres på dagen. Det skal være muligt at få øje på omstændigheder, der ikke er kendte, og som kan skabe unødvendige problemer for patienter., ex unødig ventetid. Den studerende udvælger sammen med vejleder og/eller uddannelsesansvarlig en patient de følger. Patientens informeres og der indhentes mundtlig og skriftlig samtykke. Vejledende tidsplan: timer: Følge i patientens fodspor ved hjælp af skyggemetoden timer: Den studerende opsamler hovedpunkter fra dagen. Anden Studiedag - præsentation af udvalgte hovedpunkter Den studerende præsenterer observationer fra skyggemetoden for vejleder, klinisk uddannelsesansvarlig og afdelingens nøglepersoner. Det tilstræbes at nærmeste leder deltager ved præsentationen. Den studerende bearbejder empiri fra første studiedag og anvender udvalgte fund fra skyggemetoden i den skriftlige opgave på modulet. 3.0 Introduktion til de tre kompetencekort for det kliniske uddannelsesforløb De tre kompetencekort anvendes med henblik på at fremme, evaluere og dokumentere den studerendes læringsudbytte i den kliniske del. Den studerende introduceres til dette ved forventningssamtalen. Den

6 [5] studerende anvender de tre kompetencekort i den kliniske del af uddannelsen. Til midtvejs- og slutevaluering medbringer den studerende eksempler/små cases på, hvad der er arbejdet med indenfor kompetencerne. Læringsudbyttet heraf vurderes afslutningsvist under hver kompetence og ved hjælp af nedenstående fire niveauer 2 (tabel 1). Niveau 1 og 2 er det overfladelærende niveau. Niveau 3 og 4 er det dybdelærende niveau. Måler er at den studerende ved slutevalueringen, minimum befinder sig på niveau 3. Tabel 1: De fire lærende niveauer inspireret af SOLO taksonomi Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Jeg kan udføre en procedure i rolige kendte situationer, hvis jeg får det vist præcist og bliver instrueret. Jeg kan flere løsrevne procedurer, men kan endnu ikke helt begrunde hvorfor og hvornår jeg skal gøre det. Jeg prøver mig frem og begår en del fejl Jeg ser nu ligheder og forskelle mellem de forskellige tilgange. Jeg anvender disse på en differentieret og sikker måde og kan begrunde mine valg ud fra et solidt fagligt, etisk og teoretisk grundlag. Jeg får øje på og korrigerer egne fejl. Unistrukturelt Multistrukturelt Relationelt Abstrakt Jeg anvender på eget initiativ mine nye kompetencer i mange sammenhænge på nye kreative måder, ser mønstre og generaliserer. Underviser og er konstruktiv kritisk og sikrer mig løbende feedback I III III III Det overflade lærende niveau Det dybdelærende niveau Selvom målgruppen er erfarne sygeplejersker, så er det altid vigtigt, at man som vejleder/uddannelsesansvarlig har for øje, om den studerende er kommet godt igennem det overfladelærende niveau. Det er en forudsætning for at kunne opnå en dybere læring indenfor emnet. Til inspiration ses herunder en oversigt over hvordan man via gode spørgsmål fremmer processen fra overfladelæring til dybdelæring i samtalen. Kompetencekortene er en løftestang og et hjælpemiddel til at gøre det forventelige læringsudbytte tydeligt for alle parter. De udgør også vigtige pejlemærker for den studerendes og vejlederens samtaler og evaluering af den kliniske del af uddannelsen. Kulturelle vilkår som fremmer dybdelæring i den kliniske del af uddannelsen: Dybdelæring fremmes af en åben og tryg læringskultur på arbejdspladsen. Det fordrer et samarbejde om i fællesskab at blive klogere på faglige usikkerheder. Den studerende skal mødes med anerkendelse og 2 De fire niveauer er inspireret af SOLO Taksonomi (Biggs & Tang 2007). Solo står for Structure of the Observed Learning Outcome. Der er oprindeligt et første ikke lærende niveau, som ikke er medtaget, idet målgruppen er erfarne og professionsuddannede sygeplejersker.

7 [6] opbakning fra kolleger og ledelse, når faglige usikkerheder italesættes. I relation til det kliniske uddannelsesforløb er det især følgende tre forhold som fremmer dybdelæring; 1. Den studerendes brændende ønske om og engagerede indsats i at blive klogere på faglige udfordringer relateret til de akutte patientforløb 2. Vejleder-studerende relationen, når den studerende støttes i at reflektere og relatere teorier til erfaringer og faglige udfordringer i klinikken 3. Personaleledelsens engagement i at sikre ressourcer til ovenstående samt stille krav om at den studerendes læringsudbytte også bliver arbejdspladsens læringsudbytte I forhold til punkt 2, så er det vigtigt at vejlederen udfordrer den studerende ved at stille rimelige krav. Herunder stille små opgaver som skal løses af den studerende og drøftes med vejleder enten i afstand via mail eller/og i nærhed. Det er vigtigt, at forholdet er bundet op på selv- og indbyrdes bedømmelse af den studerendes kompetencer. Ad punkt 3, er det vigtigt at personalelederen indgår en kontrakt med den studerende om formidling til kolleger og andre bidrag til arbejdspladsen. Spørgeteknikker Refleksive spørgsmål fremmer læringsprocesserne. Nedenstående er hjælp til at stille spørgsmål der fremmer dybdelæring (tabel 2). Spørgeteknikkerne kan bruges både ved den studerendes egen læring, samt som forberedelse til studiesamtalerne. Ligeledes kan spørgeteknikken bruges af vejlederen. Tabel 2: Spørgeteknikker der fremmer eller hæmmer dybdelæring Overfladelæring fremmes ved hjælp af Dybdelæring fremmes ved hjælp af fakta spørgsmål Fakta spørgsmål startes ofte med hvad, hvor, hvem og hvornår Fakta spørgsmål kan besvares med få ord (eks. ja/nej) Svarene på fakta spørgsmål er enten rigtige eller tænke spørgsmål Tænke spørgsmål startes ofte med hvorfor, hvordan og hvilke Tænke spørgsmål kræver udførlige svar og uddybning Svarene på tænke spørgsmål er ikke entydige forkerte

8 [7] 3.1 Kompetencekort 1 Overgange i patientens forløb før, under og efter indlæggelse i FAM Et velfungerende behandlingsforløb forudsætter et stærkt samarbejde. Når ansvaret for en patients diagnose, behandling og pleje overgår fra en sundhedsperson til en anden skal information om og ansvar for patienten følge med. Hvis der tabes væsentligt information eller der opstår uklarhed om hvem der har ansvaret for patientens behandlingsforløb, er der risiko for at patienten oplever manglende sammenhæng i forløbet. Effektiviteten og flowet påvirkes med risiko for kvalitetsbrist og truet patientsikkerhed. Patientovergange defineres bredt og kan både forstås som skift af ansvarlig sygeplejerske (vagtskifte), interne overflytninger fra akutafdelingerne til stamafdelingerne og tværsektorielle overgange mellem ambulancetjenesten, sygehusene eller til kommunerne ved udskrivelse. Kompetencer Bidrager aktivt i det faglige og tværprofessionelle samarbejde om patientsikre overgange med særligt opmærksomhed på den kroniske syge og/eller ældre medicinske patient (DÆMP) med flere sygehuskontakter Beskriv små eksempler/cases fra klinisk praksis Samarbejder anerkendende og respektfuld med alle involverede faggrupper ved modtagelse, overflytning og udskrivelse af patienter, således at respekt, patientsikkerhed og omsorg er i højsæde Bidrager løbende til at styrke arbejdspladsens og samarbejdspartneres troværdighed og omdømme overfor patienter, pårørende og i det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde Handler i overensstemmelse med vedtagne samarbejdsaftaler, retningslinjer og instrukser vedrørende det faglige og tværprofessionelle samarbejde Håndterer komplekse overgange før, under og efter indlæggelse med brug af dokumentations-, planlægnings-

9 [8] og flowredskaberne Cosmic, Cetrea og Sambo samt Præhospital Patient Journal (PPJ) Håndterer komplekse udskrivelser i samarbejde med kommunale akutteams, primær hjemmepleje, patient/pårørende og andre relevante samarbejdspartnere Håndterer utilsigtede hændelser korrekt og reflekterer samt formidler problematikker og løsningsforslag herom til samarbejdspartnere og patienter Anvender og har viden om baggrunden for de scoringsredskaber der benyttes lokalt ved overgange; - Tidlig opsporing af kritisk sygdom (TOKS) - Confusion Assessment Method (CAM) - Scandinavian Stroke Scale (SSS) - Abstinensobservationsskema - Commotio score skema - Antikoagulations behandling (AK) - Andre lokale støtteværktøjer (ketoacidose, NIVskema) - Sequential (sepsis-related) Organ Failure Assessment (SOFA) Patientsikker medicinadministration og dokumentation ved overgange jævnfør juridiske krav (Sundhedsloven, Autorisationsloven, retningslinje fra Region Syddanmark, samt lokale instrukser og retningslinjer) Aktiv idegenererende og medvirkende til implementering, evaluering og justering af forbedringstiltag i optimering af patientforløb i forhold til undersøgelse i egen afdeling/skyggemetoden

10 [9] 3.2 Kompetencekort 2 Koordinerende ledelse af patientforløb i FAM Et patientsikkert flow i akutafdelingerne forudsætter et koordineret og respektfuldt samarbejde mellem faggrupper og sektorer samt i samarbejdet med patienter og pårørende. Sygeplejersken i FAM har her en særlig opgave og ansvar i rollen som koordinerende leder (flowmaster, patientforløbsleder, zoneleder m.m.). Det handler om, at udøve et involverende og koordinerende lederskab overfor det hold af kollegaer man samarbejder med. Herunder at bidrage synligt til at man som hold/team arbejder efter fælles mål og vedtagne aftaler/metoder. Der er også vigtigt at sikre respektfuld samt forståelig kommunikation i løsningen af de problemer/udfordringer der opstår i vagten. Desuden har man som koordinerende leder et løbende ansvar for at træne og kvalificere sin koordinerende ledelsesrolle. Det indbefatter at opsøge ny viden, forholde sig kritisk overfor egen praksis samt sikre sig feedback fra nærmeste ledelse, kolleger og patienter samt pårørende. Det er endvidere vigtigt at bidrage til at skabe et godt omdømme og en god læringskultur i hverdagen mellem vagtteamet og i relevante mødefora på og udenfor arbejdspladsen. Kompetencer Udøver en professionel koordinerende ledelse, funderet på formelle aftaler på arbejdspladsen Studerendes refleksion i tilknytning til en konkret oplevelse - beskriv eksempler Reflekterer kritisk over egen koordinerende rolle. Træner løbende rollen og sikrer sig feedback fra omgivelserne (eks. via time out m.m.) Prioriterer og uddelegerer sygepleje opgaver til team/zone/gruppe med særlig opmærksomhed på at anvende den enkeltes og/eller gruppens kompetencer til at højne patientsikkerheden Anvender de lokale redskaber indenfor flowkoordinering; Cetrea, Cosmic, Præhospital journal (PPJ) og koordinerende møde (tavlemøder og konferencer)

11 [10] Udøver anerkendende og respektfuld flow ledelse Udøver anerkender kommunikation og flowledelse overfor kollegaer, ledelse og tværfaglige samarbejdsparter i patientforløbet Anvender lokale aftalte ambulante behandlingsmuligheder i planlægning af patientforløbet Prioriterer og koordinerer med henblik på optimering af flow, under hensynstagen til komplekse patientforløb Formidler problematikker og løsningsforslag til såvel ledere, kollegaer samt interne og eksterne samarbejdspartnere i forbindelse med koordinering af komplekse patientforløb

12 [11] 3.3 Kompetencekort 3 Inddragelse af patienter og pårørende i FAM Patient og pårørendeinddragelse er et vigtigt element i et sikkert og veltilrettelagt patientforløb ud fra følgende begrundelser: Patienten har viden om egne sygdomserfaringer, sociale omstændigheder, holdning til risici, værdier og præferencer. Personalet har viden om diagnosen, sygdomsårsager, prognose, behandlingsmuligheder og evidens. At inddrage patienterne og pårørende i deres eget forløb og i udviklingen af sygehusets generelle kvalitet, ydelser og fysiske rammer, er et krav til os som sundhedspersonale. Inddragelsen skal tage udgangspunkt i patientens og de pårørendes behov, ressourcer, erfaringer med respekt for patientens ønsker. Det er derfor altid patientens valg hvorvidt og hvor meget patienten og dennes pårørende skal inddrages. Det sundhedsfaglige personale og patient og pårørende har brug for hinanden, hvis de rette beslutninger skal træffes. Kompetencer Anvender regionens, sygehuset, afdelingens retningslinjer og instrukser for inddragelse af patient og pårørende, på en kritisk reflekterende måde Studerendes refleksion i tilknytning til en konkret oplevelse - beskriv eksempler Italesætter tydeligt og respektfuldt patienten og pårørendes perspektiver og behov under planlægning, gennemførelse og evaluering af diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering Sikrer løbende direkte inddragelse af patienten og pårørende i alle faser af patientforløbet (f.eks. modtagelse, indlæggelse, undersøgelse, stuegang, udskrivelse, mors og ved ambulante besøg) Imødekommer patient og pårørende i deres individuelle ønsker og behov. Sikrer her afstemning af patient og pårørendes forventninger overfor muligheder samt dokumentation af aftaler

13 [12] Sikrer at patienten og pårørende får den rette information og beslutningsstøtte når beslutninger skal træffes, og hvis patienten og eller pårørende frabeder sig information, respektere dette Er kritisk reflekterende over egen rolle og etiske dilemmaer i forbindelse med patient og pårørende inddragelse i det akutte patientforløb Er tydelig optaget af at styrke patientens og de pårørendes vilkår og ressourcer til at være trygge og mestre eget sygdomsforløb. Eks. den komplekse medicinske pt., den kroniske pt. med diabetes, hjerteinsufficiens, KOL m. fl. Anvender pædagogiske virkemidler i alle faser af patientforløbet, tilpasset patientens og pårørendes behov/forudsætninger (f.eks. skriftligt informationsmateriale, videoklip, m.fl.) Sætter fokus på patient og pårørende perspektivet i afdelingen, inddrager resultater fra f.eks. LUP, feedbackmøder, skyggemetoden og andre inddragelses tiltag

14 Inddragelse af patienter og pårørende [13] Differenceringsmodellen BILAG 1:Differenceringsmodellen Det overfladelærende Niveau 1 Jeg kender en model for brugerinddragelse. Eks: Din viden, min viden Bedre sammen. Anvender modellen under tæt instruktion fra vejleder Det overfladelærende Niveau 2 Jeg kender flere modeller for brugerinddragelse. Begynder nu selv afprøve den nye viden af i praksis, men kan ikke begrunde hvorfor jeg valgte fremgangsmåden fremfor en anden i den konkrete patientsituation. Begår en del fejl. Det dybdelærende Niveau 3 Det dybdelærende Niveau 4 Jeg anvender konsekvent og sikkert brugerinddragelse i de konkrete patientsituationer. Kan begrunde og argumentere for det praksisteoretiske og etiske grundlag bag handlingerne. Jeg kan nævne eksempler på, samt reflektere over håndtering af patientinddragelse og evaluere hvilken betydning, det havde for patienten. Opdager og korrigerer egne fejl. Udover ovenstående, så underviser/vejleder jeg andre i brugerinddragelse. Bidrager endvidere på eget initiativ med forbedringsideer og implementering, evaluering og justering i forhold til patientinddragelse.

15 [14] BILAG 2: Dokumentationsark for bestået Det akutte patientforløb. Navn: Fødselsdato: Holdnummer: Følgende kompetencer er opnået: Sygeplejersken udviser kompetence til selvstændigt at håndtere komplekse situationer, indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar for at udvikle egen praksis herunder: - Overgange i patientens forløb før, under og efter indlæggelse i FAM - Koordinerende ledelse af patientforløb i FAM - Inddragelse af patienter og pårørende i FAM Dato for gennemført Det akutte patientforløb : Studerende Vejleder Uddannelsesansvarlig eller afsnitsledelse