Aftagerundersøgelse 2017 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Marts 2018
|
|
- Sidsel Bagge
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Aftagerundersøgelse 2017 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Marts 2018
2 INDHOLD 1 Aftagerundersøgelse Metode 4 2 Aftagernes vurdering af nyuddannede sygeplejersker afdækket gennem spørgeskemaundersøgelse Handlekompetencer Kontakt til patienter/borgere og pårørende Skriftlig dokumentation Analytiske kompetencer Fagetiske kompetencer Læringskompetencer Forandrings- og innovative kompetencer Sociale kompetencer Kompetenceudvikling Åbne svar Opsamling på spørgeskemaundersøgelse 9 3 Aftagernes vurderinger af nyuddannede sygeplejerskers kompetencer afdækket ved fokusgruppeinterview Handlekompetencer Kontakt til patienter/borgere og pårørende Skriftlig dokumentation Analytiske kompetencer Fagetiske kompetencer Læringskompetencer Forandrings- og innovative kompetencer Sociale kompetencer Kompetenceudvikling Andre aspekter Opsamling på fokusgruppeinterview 11 4 Opsummering på interview- og spørgeskemaundersøgelse 12 5 Opfølgning 12 2/13
3 6 Bilag 13 3/13
4 Dato: Journalnr.: Ref.: INGJ/CANI 1 Aftagerundersøgelse 2017 Formålet med denne aftagerundersøgelse ved Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus er at generere viden om aftagernes vurdering af om nyuddannede sygeplejersker gennem uddannelsen har erhvervet viden, færdigheder og kompetencer som matcher kravene i sundhedsvæsnet. Aftagerundersøgelsen bygger på en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse gennemført af VIA Sygeplejerskeuddannelsen i 2016 samt på to interviewrunder i november 2017 med afdelingssygeplejersker. 1.1 Metode Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse Der blev i 2016 gennemført en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse i VIA sygeplejerskeuddannelsen, hvor der blev spurgt ind til aftagernes vurdering af nyuddannede sygeplejerskers viden, færdigheder og kompetencer. Samtidig skulle de score, hvor betydningsfulde de anså de forskellige områder. Der foreligger en rapport om denne undersøgelse, som danner udgangspunkt for nedenstående opsummering. Der er udsendt spørgeskemaer til 121 respondenter ( ansættende sygeplejersker ) i Region Midtjylland. 45 % af respondenterne har svaret på spørgeskemaet. 35 af respondenterne havde i året forud for undersøgelsen ansat nyuddannede sygeplejersker og af disse var 2/3 ansat i primær sundhedstjeneste og 1/3 i hospitalssektoren. Hvilket udbudssted de nyuddannede er dimitteret fra er usikkert, men det skønnes, at 26 % kommer fra Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. I rapporten problematiseres det lave antal respondenter og dermed problemer med at bruge undersøgelsen til at udtale sig om de nyuddannedes viden, færdigheder og kompetencer herunder noget specifik om uddannelsen ved de enkelte udbudssteder. Selv om resultaterne fra spørgeskemaundersøgelserne således må tages med mange forbehold er det blevet brugt som udgangspunkt for de opfølgende fokusgruppeinteview og fundene fra de to undersøgelser vil blive sammenholdt. Nedenfor præsenteres centrale fund fra spørgeskemaundersøgelser suppleret med kommentarer til disse. Fokusgruppeinterview Som opfølgning på den kvantitative spørgeskemaundersøgelse er der november 2017 gennemført fokusgruppeinterviews med henholdsvis 8 og 10 informanter fordelt på 14 fra somatisk hospital og 4 fra psykiatrien. Desværre kunne inviterede informanter fra primær sundhedstjeneste ikke deltage på de udbudte interviewtidspunkter. Informanter var alle rekrutterede fra kliniske undervisningssteder tilknyttet Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Kliniske repræsentanter fra Uddannelsesforum medvirkede til at rekruttere relevante aftagere fra de kliniske uddannelsessteder. Der var konstrueret interviewguide med udgangspunkt i de områder, der var tematiseret i den kvantitative spørgeskemaundersøgelse. Interviewguide (bilag 1) var på forhånd udsendt til informanterne. Fokusgruppeinterviews blev optaget på voicerecorder og centrale passager i interviewene er transskriberet. Der er foretaget en tematisk analyse på baggrund af fokusområder i den kvantitative dimittendundersøgelse. 4/13
5 De to interview er indledningsvis analyseret hver for sig og efterfølgende på tværs. I nedenstående præsentation af fund vil aftagernes vurderinger blive samlet under de forskellige tematikker. Sammenstilling af de to undersøgelser Afslutningsvis sammenstilles fund fra den kvantitative spørgeskemaundersøgelse med fundene i den kvalitative interviewundersøgelse og der trækkes centrale opmærksomhedspunkter ud, som kan danne udgangspunkt for udvikling af handleplaner. 2 Aftagernes vurdering af nyuddannede sygeplejersker afdækket gennem spørgeskemaundersøgelse Spørgsmålene i spørgeskemaundersøgelsen har fokus på aftagernes vurdering af de nyuddannede sygeplejerskers viden, færdigheder og kompetence samt deres vurdering af hvor centralt de pågældende områder er i professionspraksis. I præsentationen nedenfor vil vi tage udgangspunkt i de hovedområder der spørges ind til i spørgeskemaundersøgelsen. 2.1 Handlekompetencer Under overskriften handlekompetencer spørges der ind til aftagernes vurdering af de nyuddannedes kompetenceniveau, og vigtigheden heraf i forhold til seks kompetencer: kendskab til det konkrete kliniske område, dimittenden ansættes i selvstændigt at kunne udføre sygepleje at kunne prioritere sygepleje selvstændigt at kunne koordinere sygepleje at kunne evaluere eget arbejde at kunne evaluere andres arbejde Generelt vurderer aftagerne alle seks kompetencer som meget vigtige eller vigtige. I forhold til 5 af de 6 kompetencer vurderer aftagerne, at ca. halvdelen af de nyuddannede har lave kompetencer. I forhold til kendskab til det konkrete kliniske område, dimittenden ansættes i, vurderer 40 % af aftagerne, at de nyuddannede har lave kompetencer. I forhold til selvstændigt at kunne udføre sygepleje vurderer 51 % af aftagerne, at de nyuddannede har lave kompetencer. I forhold til at kunne prioritere sygepleje vurderer 37 % af aftagerne, at de nyuddannede har lave kompetencer. I forhold til selvstændigt at kunne koordinere sygepleje, vurderer 57 % af aftagerne, at de nyuddannede har lave kompetencer. I forhold til evaluere eget arbejde, vurderer 29 % af aftagerne, at de nyuddannede har lave kompetencer. I forhold til evaluere andres arbejde, vurderer 6 % af aftagerne, at de nyuddannede har lave kompetencer. Svarene giver et tydeligt billede af, hvad aftagerne anser de berørte områder under handlekompetencer som vigtige og de vurderer, at næsten halvdelen af de nyuddannede ikke besidder disse kompetencer. 2.2 Kontakt til patienter/borgere og pårørende Under overskriften kontakt til patienter/borgere og pårørende spørges der ind til aftagernes vurdering af de nyuddannedes kompetenceniveau, og vigtigheden heraf i forhold til fire kompetencer: 5/13
6 medinddragelse af patienter/borgere og pårørende vejledning af patienter/borgere og pårørende vurdering af patienters/borgeres og pårørendes behov for teknologiske løsninger arbejde fordomsfrit ift. patienter/borgere og pårørende Aftagerne vurderer tre af fire kompetencer som meget vigtige eller vigtige. I forhold til kompetence omkring teknologiske løsninger finder kun godt halvdelen af aftagerne disse som vigtige eller meget vigtige. Aftagerne synes generelt at være tilfredse med de nyuddannedes relationelle kompetencer mens de scorer pædagogiske kompetencer lavere. De nyuddannedes kompetencer i forhold til teknologiske løsninger scores ikke højt, men vurderes som beskrevet heller ikke som så vigtige. I forhold til medinddragelse af patienter/borgere og pårørende vurderer 83 % af aftagerne at de nyuddannede har høje eller meget høje kompetencer. I forhold til vejledning af patienter/borgere og pårørende vurderer 63 % af aftagerne at de nyuddannede har høje eller meget høje kompetencer. I forhold til vurdering af patienters/borgeres og pårørendes behov for teknologiske løsninger vurderer 54 % af aftagerne at de nyuddannede har lave eller meget lave kompetencer. I forhold til arbejde fordomsfrit ift. patienter/borgere og pårørende vurderer 86 % af aftagerne at de nyuddannede har høje eller meget høje kompetencer. 2.3 Skriftlig dokumentation Under overskriften skriftlig dokumentation spørges der ind til aftagernes vurdering af de nyuddannedes kompetenceniveau, og vigtigheden heraf i forhold til to kompetencer: at dokumentere sygepleje at tage ansvar for kvalitet og udvikling af sygeplejen Aftagerne vurderer begge kompetencer som meget vigtige eller vigtige. Aftagerne vurderer de nyuddannedes dokumentationskompetencer højt mens ansvar for kvalitet og udvikling vurderes relativt lavt. I forhold til at dokumentere sygepleje vurderer 77 % af aftagerne at de nyuddannede har høje eller meget høje kompetencer. I forhold til tage ansvar for kvalitet og udvikling af sygepleje vurderer 49 % af aftagerne at de nyuddannede har lave eller meget lave kompetencer. 2.4 Analytiske kompetencer Under overskriften analytiske kompetencer spørges der ind til aftagernes vurdering af de nyuddannedes kompetenceniveau, og vigtigheden heraf i forhold til to kompetencer: at observere, reflektere og analysere at arbejde systematisk Aftagerne vurderer begge kompetencer som meget vigtige eller vigtige. Aftagerne vurderer de nyuddannedes kompetence til at observere, reflektere og analysere højt mens kompetence til at arbejde systematisk vurderes relativt lavt. I forhold til at observere, reflektere og analysere vurderer 80 % af aftagerne at de nyuddannede har høje eller meget høje kompetencer. I forhold til at arbejde systematisk vurderer 49 % af aftagerne at de nyuddannede har lave eller meget lave kompetencer. 6/13
7 2.5 Fagetiske kompetencer Under overskriften fagetiske kompetencer spørges der ind til aftagernes vurdering af de nyuddannedes kompetenceniveau, og vigtigheden heraf i forhold til to kompetencer: at reflektere ud fra fagetiske overvejelser at træffe fagligt begrundende valg. Aftagerne vurderer begge kompetencer som meget vigtige eller vigtige. Aftagerne vurderer såvel de nyuddannedes kompetence til at reflektere ud fra fagetiske overvejelser højt og som kompetence til at træffe fagligt begrundende valg højt. Det kan drøftes om det sidste område nødvendigvis har noget at gøre med fagetik eller handler om bredere sygeplejefaglige kompetencer. I forhold til at reflektere ud fra fagetiske overvejelser vurderer 80 % af aftagerne at de nyuddannede har høje eller meget høje kompetencer. I forhold til at træffe fagligt begrundende valg vurderer 80 % af aftagerne at de nyuddannede har høje eller meget høje kompetencer. 2.6 Læringskompetencer Under overskriften læringskompetencer spørges der ind til aftagernes vurdering af de nyuddannedes kompetenceniveau, og vigtigheden heraf i forhold til to kompetencer: at påtage sig nye opgaver at udføre opgaver af kompleks art Aftagerne vurderer begge kompetencer som meget vigtige eller vigtige. Aftagerne vurderer de nyuddannedes kompetence til at påtage sig nye opgaver relativt højt mens deres kompetence til at udføre opgaver af kompleks art højt vurderes lavt. I forhold til at påtage sig nye opgaver vurderer 66 % af aftagerne at de nyuddannede har høje eller meget høje kompetencer. I forhold til at udføre opgaver af kompleks art vurderer 69 % af aftagerne at de nyuddannede har lave eller meget lave kompetencer. 2.7 Forandrings- og innovative kompetencer Under overskriften forandrings- og innovative kompetencer spørges der ind til aftagernes vurdering af de nyuddannedes kompetenceniveau, og vigtigheden heraf i forhold til to kompetencer: at tage initiativ til udvikling af den daglige sygepleje at arbejde systematisk med udvikling af sygeplejen Aftagerne vurderer initiativ i den daglige sygepleje som meget vigtige eller vigtige. Systematisk arbejde med udvikling af sygeplejen vurderes som mindre vigtig. Aftagerne vurderer de nyuddannedes kompetence til at tage initiativ til udvikling af den daglige sygepleje og kompetence til at arbejde systematisk med udvikling af sygeplejen vurderes relativt lavt. I forhold til at tage initiativ til udvikling af den daglige sygepleje vurderer 51 % af aftagerne at de nyuddannede har lave eller meget lave kompetencer. I forhold til at arbejde systematisk med udvikling af sygeplejen vurderer 49 % af aftagerne at de nyuddannede har lave eller meget lave kompetencer 7/13
8 2.8 Sociale kompetencer Under overskriften sociale kompetencer spørges der ind til aftagernes vurdering af de nyuddannedes kompetenceniveau, og vigtigheden heraf i forhold til fem kompetencer: at skabe samarbejdsrelationer at indgå som medlem af et team at samarbejde tværfagligt at kommunikere at udvise situationsfornemmelse Aftagerne vurderer de fire kompetencer som meget vigtige eller vigtige. Aftagerne synes generelt at være tilfredse med de nyuddannedes sociale kompetencer. I forhold til at skabe samarbejdsrelationer vurderer 88 % af aftagerne at de nyuddannede har høje eller meget høje kompetencer. I forhold til at indgå som medlem af et team vurderer 88 % af aftagerne at de nyuddannede har høje eller meget høje kompetencer. I forhold til vurdering af at samarbejde tværfagligt vurderer 74 % af aftagerne at de nyuddannede har høje eller meget høje kompetencer. I forhold til at kommunikere vurderer 83 % af aftagerne at de nyuddannede har høje eller meget høje kompetencer. I forhold til at udvise situationsfornemmelse vurderer 80 % af aftagerne at de nyuddannede har høje eller meget høje kompetencer. 2.9 Kompetenceudvikling Under overskriften kompetenceudvikling spørges der ind til aftagernes vurdering af de nyuddannedes kompetenceniveau, og vigtigheden heraf i forhold til fem kompetencer: kliniske kompetencer analytiske kompetencer læringskompetencer kompetencer indenfor forandring og innovation sociale kompetencer. Aftagerne vurderer de fem kompetencer som meget vigtige eller vigtige. Aftagerne synes generelt at være tilfredse med de nyuddannedes evne til kompetenceudvikling, men lidt svaghed i forhold til innovative kompetencer. I forhold til kliniske kompetencer vurderer 83 % af aftagerne at de nyuddannede har høje eller meget høje kompetencer. I forhold til analytiske kompetencer vurderer 60 % af aftagerne at de nyuddannede har høje eller meget høje kompetencer. I forhold til vurdering af læringskompetencer vurderer 85 % af aftagerne at de nyuddannede har høje eller meget høje kompetencer. I forhold til kompetencer indenfor forandring og innovation vurderer 54 % af aftagerne at de nyuddannede har høje eller meget høje kompetencer. I forhold til sociale kompetencer vurderer 83 % af aftagerne at de nyuddannede har høje eller meget høje kompetencer Åbne svar 2/3 af aftagerne beskriver, at de ved ansættelse lægger større vægt på personlige kompetencer end faglige. Af personlige kompetencer peges der især på åbenhed, oftest med henvisning til den nyuddannedes åbenhed over for nye opgaver. 8/13
9 Ved spørgsmål om hvilke emner de ansættende sygeplejersker mener, bør have en højere prioritet i uddannelsen, peger 94 % på en styrkelse af de faglige kompetencer, mens 6 % peger på en styrkelse af de personlige. Ud over de faglige kompetencer, som der lægges vægt på i ansættelsen af nyuddannede, nævnes især tværfagligt samarbejde. Derudover nævnes konkrete emner som rehabilitering og demens, geriatri og palliation som kompetencer samt borger/patientinddragelse og kompleks sygepleje. Af personlige kompetencer lægger aftagerne størst vægt på kompetencer inden for kommunikation, efterfulgt af omstillingsparathed/fleksibilitet og planlægning/prioritering Opsamling på spørgeskemaundersøgelse På mange områder er der en positiv vurdering af de nyuddannedes kompetencer og god overensstemmelse med hvad aftagerne vurderer som vigtige kompetencer i professionen. Fx vurderes de nyuddannedes sociale, relationelle, fagetiske og samarbejdsmæssige kompetencer højt. De nyuddannedes kompetencer til udvikling af sygeplejen og innovation scores som relativ lav, hvilket måske ikke er så overraskende. Derimod kan det være bekymrende, at aftagerne vurderer de nyuddannedes handlekompetencer i forhold til praktisk sygepleje relativ lavt fx deres kompetence til selvstændigt at udgøre sygepleje, prioritere sygepleje, udføre sygepleje og koordinere sygepleje. Det er alle områder, som aftagerne vurderer som vigtige. Ligeledes vurderes de nyuddannedes kompetencer til at varetage sygepleje af kompleks karakter som relativ lave og det samme gælder kompetence til at arbejde systematisk. Aftagerne vurderer, at de nyuddannede har gode potentialer for kompetenceudvikling i forhold til centrale sygeplejefaglige områder. 3 Aftagernes vurderinger af nyuddannede sygeplejerskers kompetencer afdækket ved fokusgruppeinterview Aftagernes vurderinger af de nyuddannede sygeplejerskers kompetencer er indhentet i fokusgruppeinterview og vil blive præsenteret under samme temaer, som er anvendt i præsentation af spørgeskemaundersøgelsen. 3.1 Handlekompetencer Den overordnede opfattelse blandt aftagerne er, at dimittenderne har styr på deres kompetenceniveau og ikke kaster sig ud i opgaver de ikke mestrer. De er trygge ved at have dem i afdelingen Aftagerne vurderer, at de nyuddannede sygeplejersker behersker observationer og kan varetage sygeplejen til den enkelte patient. De nyuddannede har problemer med overblikket, når de skal have ansvar for flere patienter på en gang. De skal lære at prioritere mellem forskellige patienters behov og de opgaver der skal løses i afdelingen som helhed. Der er blandt aftagerne forståelse for, at nyuddannede skal bruge tid på at komme ind i den specielle sygepleje knyttet til de aktuelle patientgrupper. Aftagerne kunne ønske, at de studerende under uddannelsen trænes til at prioritere og varetage sygepleje til flere patienter samtidig. Ligeledes kunne aftagerne ønske, at de studerende i højere grad opøves til at træffe beslutninger eller ordinere sygepleje på baggrund af deres observationer. 3.2 Kontakt til patienter/borgere og pårørende Aftagerne giver udtryk for, at de nyuddannede er god til at etablere kontakt med kommunikere med patienterne. Det er tilsyneladende sværere for de nyuddannede med kontakten til pågående pårørende, og især hvis disse er kritiske overfor behandlingen og plejen af patienten. Aftagerne taler om, at de nyuddannede gerne vil være søde og kommer til at lægge for stor vægt på deres følelser i relationerne. Aftagerne kunne 9/13
10 ønske, at der i uddannelsen blev arbejdet mere med konflikthåndtering og den vanskelige relation, herunder at analysere situationerne ud fra mere faglige vinkler og ikke med udgangspunkt i deres følelser. 3.3 Skriftlig dokumentation De nyuddannede er hurtige til at beherske brugen af dokumentationssystemerne i afdelingerne. Nogle aftagere beskriver at det er lettere for de nyuddannede at bruge de elektroniske redskaber end det er for flere af deres mere erfarne kolleger på afdelingen. Denne sikkerhed kan for enkelte nyuddannede betyde, at de kommer til at bruge for meget tid ved computeren på bekostning af den direkte kontakt med patienter. 3.4 Analytiske kompetencer De nyuddannede er ikke altid så gode til at sætte deres viden i spil i vurderinger i de konkrete plejesituation og ved tværfaglige konferencer. Enkelte aftagere har erfaret, at vigtige vidensområder fx knyttet til anatomi og fysiologi for nogle dimittender ligger lidt fjernt. Måske kommer nogle dimittender til at underkende den viden de har erhvervet under uddannelsen. Et billede på dette kan være af nogle sælger de deres fagbøger efter dimittering. Aftagerne beskriver, at de ikke altid er gode til at efterspørge dimittendernes viden, men i højere grad giver erfaringsbaserede svar på dimittendernes spørgsmål. Det ville være godt om dimittenderne ikke bare fik svar på hvordan de skal gøre, men i højere grad fin begrundelser hvorfor opgaverne skal løses på en given måde. 3.5 Fagetiske kompetencer Dimittenderne har høje krav til sig selv i forhold til kvaliteten i deres omsorg for de enkelte patienter og har gode etiske refleksioner. Selv om aftagerne er opmærksomme på de etiske kvaliteter hos dimittenderne, ser de også, at det kan blive en akilleshæl for dem, når de som dimittender skal have ansvar for flere/mange patienter, og ikke i samme grad kan bruge ressourcer på den enkelte patient. 3.6 Læringskompetencer Flere aftagere har erfaret, at dimittenderne er gode til at opsøge, tilegne og bruge viden herunder opmærksomhed på evidensen i den fundne viden. Dimittenderne beskrives som gode til at opsøge forskellige videnskilder herunder også viden fra mere erfarne kolleger. Hvis dimittendernes viden og evne til selv at finde svar i højere grad blev prioriteret, kunne det styrke såvel dimittenderne som sygeplejepraksis på afdelingen. Flere aftagere, at dimittendernes refleksive kompetencer tørrer ud til fordel for orientering mod konkrete svar på praktiske udfordringer. Det kunne være givtigt, om den refleksive kultur fra uddannelsestiden i større grad bevares eller bliver del af kulturen på afdelingen. 3.7 Forandrings- og innovative kompetencer Det er aftagernes vurdering, at de nyuddannede har travlt med at komme ind i den specielle sygepleje i afdelingen og derfor ikke har så meget opmærksomhed på udviklingsaspektet i sygeplejen. Aftagerne beskriver det som et vilkår og ikke som et problem. Aftagerne finder, at dimittenderne generelt er selvstændige og ved hvad de kan og ikke kan Enkelte er inde på, at dimittendernes viden og evne til at finde og vurdere viden i højere grad kunne sættes i spil og vedligeholdes, hvis de blev engageret i en post som ansvarlig for et sygeplejefagligt fokusområde fx hygiejne. 10/13
11 3.8 Sociale kompetencer Aftagerne finder, at de nyuddannede er dejlige at arbejde sammen med og generelt udviser stor arbejdsglæde. De har gode sociale kompetencer og er gode til at interagere med det øvrige personale. Nogle er inde på, at en del dimittenderne har meget store krav til sig selv om perfektion i deres virke, hvilket kan gøre det svært for dem i en praksis, hvor drift og travhed sætter grænser for mulighederne for at leve op til egne krav. For nogle dimittender opleves dette ligefrem som modgang og som en stressfaktor. 3.9 Kompetenceudvikling Aftagerne vurderer, at dimittenderne er gode til at opsøge, finde og anvende ny viden gennem diverse databaser og ved kontakt med mere erfarne kolleger. De nævnes, at nyuddannede måske skal øve sig i at være i usikre situationer, hvor de ikke nødvendigvis har et stort vidensreservoir. De skal turde kaste sig ud i opgaver og leve med at der ind imellem kan være mindre fejl. Som beskrevet under punkt 3.8 skal de slække deres krav om perfektion i alle vurderinger og handlinger. Aftagerne ser at enkelte dimittender synes at uddanne sig væk fra den kliniske sygepleje. Deres mål er hurtigt at komme videre i akademisk uddannelse, hvilket aftagerne beklager Andre aspekter Aftagerne finder, at dimittenderne har nok at gøre med at komme ind i den aktuelle organisation, og ikke altid har den store forståelse for mere overordnede organisatoriske aspekter. Aftagerne finder ikke dette overraskende eller af afgørende betydning. Der er også mange af de ældre kolleger der ikke har den store organisationsforståelse. Dimittenderne vurderes som gode til at indgå i det tværprofessionelle samarbejde. Aftagerne vurderer, at dimittenderne har god fornemmelse for problemstillinger knyttet til overgange mellem sekundær og primær sektor og tager udfordringer knyttet hertil på sig Opsamling på fokusgruppeinterview På mange områder er der en positiv vurdering af dimittendernes kompetencer. De er dejlige at arbejde sammen med og udviser generelt stor arbejdsglæde. De har gode sociale kompetencer og er gode til at interagere med det øvrige personale. Dimittenderne har styr på deres kompetenceniveau og kaster sig ikke ud i opgaver de ikke mestrer. De er gode til at skabe kontakt til patienterne og har en høj etik i deres arbejde. De er gode til at opsøge, vurdere og anvende viden fra diverse vidensressourcer herunder fra mere erfarne kolleger. De er gode til at samarbejde mono- og tværprofessionelt. Det er et generelt billede, at dimittenderne udfordres stærk af at skulle overskue et større antal patienter. Det presser og stresser dem, at de skal prioritere mellem patienternes behov og de opgaver, der som helhed skal løses i afdelingen. Det er svært for mange dimittender ikke altid at kunne leve op til egne høje krav til kvalitet og perfektion i sygeplejen. Som beskrevet er dimittenderne gode til at skabe kontakt med patienter, mens de som tendens kan have problemer med at indgå i mere konfliktfyldte relationer herunder samarbejde med skeptiske pårørende. Dimittenderne får ikke altid sat deres viden i spil i sygeplejevurderinger og under konferencer. I nogle tilfælde kan de have baggrund i svagheder i vidensgrundlaget, men det tilskrives også, at der ikke altid er et refleksivt miljø i afdelingerne, hvor belæg og begrundelser eftersørges frem for svar på konkrete praktiske gøremål. 11/13
12 4 Opsummering på interview- og spørgeskemaundersøgelse Der er relativt stor overensstemmelse i aftagernes vurderinger af dimittenderne i de to forskellige undersøgelser, men det forbehold, at designet er meget forskelligt og dermed også sammenligneligheden i respondenterne/informanternes udsagn om dimittenderne. Dimittendernes sociale, relationelle, fagetiske og samarbejdsmæssige kompetencer vurderes som gode. Ligeledes vurderes deres evne til at opsøge, vurdere og anvende viden fra diverse vidensressourcer som god. I begge undersøgelser peges der på svagheder i dimittendernes handlekompetencer knyttet til den praktiske sygepleje, herunder i deres evne til at vurdere sygeplejesituationer og specielt på deres evne til at prioritere mellem patienternes behov og de opgaver, der som helhed skal løses i afdelingen. 5 Opfølgning Opfølgningen på denne rapport sker lokalt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Da afrapporteringen bygger på data knyttet til 2008 uddannelsen, er det alene muligt at tage erfaringer herfra med ind i udvikling, implementering og evaluering af 2016 uddannelsen. Især skal der være opmærksomhed på, hvordan fremtidige dimittender erhverver de relevante handlekompetencer i forhold til den kliniske sygepleje under grunduddannelsen herunder kan vurdere sygeplejesituationer og prioritere sygeplejeindsatsen mellem flere patienter. Det er områder der allerede i det første implementeringsarbejde af 2016 uddannelsen har været meget fokus på med de nye begreber klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab, som netop adresserer disse forhold. Der er udarbejdet fælles handleplan på baggrund af denne aftagerundersøgelse og tilsvarende dimittendundersøgelse. 12/13
13 6 Bilag Bilag 1 Aftagerundersøgelse 2017 Opfølgende fokusgruppeinterview på baggrund af kvantitativ aftagerundersøgelse i VIA Sygeplejerskeuddannelsen fra Interviewguide Præsentationsrunde (navn, sted og stilling) Handlekompetencer Nyuddannedes kompetence i forhold til: - at vurdere patienternes behov for sygepleje (observation og analyse) - at beslutte handlinger og udføre praktisk klinisk sygepleje - at udføre klinisk sygepleje af kompleks karakter - at prioritere deres arbejdsindsats i den daglige sygepleje - at evaluere den udførte sygepleje - at undervise/vejlede - at dokumentere sygepleje Samspil med patienter/borgere og pårørende Nyuddannedes kompetence i forhold til: - at medinddrage patienter/borgere og pårørende - at identificere etiske problemstillinger og handle på disse Organisation og patientforløb (ikke med i den kvantitative undersøgelse) Nyuddannedes: - forståelse af organisationen og evne til at navigere i denne - kompetence til at forstå patienters/borgeres forløb herunder tværsektorielle aspekter Personlige og sociale egenskaber Nyuddannedes: - indstilling til patienter/borgere og pårørende (fordomme) - kompetence til påtage sig nye opgaver og udfordringer - opmærksomhed mod og kompetencer knyttet til udvikling/innovation af sygeplejen - sociale og samarbejdsmæssige kompetencer, herunder tværfagligt samarbejde Andre aspekter, som ikke er berørt INGJ/CANI 13/13
Dimittendundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. December 2015
Dimittendundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus December 2015 INDHOLD 1 Dimittendundersøgelse 2015 3 1.1 Metode 3 2 Dimittendernes vurdering af deres uddannelse 3 2.1 Overordnet vurdering
Læs mereDimittendundersøgelse 2016 og 2017 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Oktober 2017
Dimittendundersøgelse 2016 og 2017 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Oktober 2017 INDHOLD 1 Dimittendundersøgelse 2016 og 2017 3 1.1 Metode 3 2 Dimittendernes vurdering af deres uddannelse ved fokusgruppeinterview
Læs mereModul 14 Evaluering 2016 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Juli 2016
Modul 14 Evaluering 2016 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Juli 2016 INDHOLD 1 Formål 3 1.1 Metode 3 2 Dimittendernes vurdering af modul 14 3 2.1 Emner for bachelorprojekter 3 2.2 Processen med udformning
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mereDimittendundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen
Dimittendundersøgelse 2013 Sygeplejerskeuddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0 Fastholdelse
Læs mereFællesdel Sygeplejerskeuddannelsen
Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i
Læs mereAftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014
Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Kolofon Dato. juli Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Inger Marie Jessen, Chefkonsulent, Metropol
Læs mereAftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle
Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen UCL - Vejle december 2015 Samlet status Respondenter Procent Ny 0 0,0% Distribueret 4 22,2% Nogen svar 3 16,7% Gennemført 11 61,1% Frafaldet 0 0,0% I alt 18
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereFordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.
Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans
UDARBEJDET JANUAR 2018 Sygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Sygeplejerskeuddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 10. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereOpfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen
Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Modul/ semester: modul 14 hele uddannelsen, hold BosF14 Dato for evaluering: elektronisk evaluering 26/6 2017 samt mundtlig evaluering 19/6 2017
Læs mereRadiografuddannelsens relevans
UDARBEJDET JANUAR 2018 Radiografuddannelsens relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne og aftagerne...
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereFysioterapeutuddannelsens relevans
UDARBEJDET DECEMBER 2017 Fysioterapeutuddannelsens relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereIntroduktion 5. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke
Introduktion 5. semester VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke Tema: Akut, kritisk og kompleks sygepleje og undersøgende virksomhed Temaet retter sig mod akut, kritisk og kompleks
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen UC Diakonissestiftelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Sygeplejerskeuddannelsen UC Diakonissestiftelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 27. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet
Læs mereEndeligt notat J.nr. 4071
Endeligt notat J.nr. 4071 Semester: 7 hele uddannelsen, hold BSE15 Dato for evaluering: 11/2 Semesteransvarlig: KR Antal studerende/mulige der har svaret samt svarprocenten: 5/12, svarer til 42%. I hvilken
Læs mereModulbeskrivelse. 6. semester - modul 11. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 6. semester - modul 11 Hold ss2011s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 11 KOMPLEKS
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk
Læs mereAftagerundersøgelsen 2012 i Metropol
Ledelsessekretariatet\Bestyrelsen\Bestyrelsesmøder 2013\20130321\Bilag 5. 2.2 Orientering om Aftagerundersøgelsen 2012.docx Bilag 7.3.2 Dato 26. februar 2013 Initialer Aftagerundersøgelsen 2012 i Metropol
Læs mereBilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse
Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse Semester 1 Observation og vurdering af borgers og patients sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Temaet retter sig mod at observere, identificere,
Læs mereAftagerundersøgelse 2013
Aftagerundersøgelse 2013 For Sygeplejerskeuddannelsen i University College Lillebælt Undersøgelsen foretaget i august 2013 Ansvarlig for undersøgelse og bearbejdning af data: Birgitte Knygle Hansen, Lektor,
Læs mereUddannelse til professionsbachelor i Sygepleje Kliniske Semestre, oversigt over indhold
Klinisk Semester Illustration af de kliniske semestre 1 Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Patient 9 ECTS (T) + 1 ECTS (P) Ergonomi 3 uger 5 kliniske ECTS
Læs mereVision og strategi for sygeplejen
Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017
Læs mereNyuddannet sygeplejerske, et år efter
Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske Udarbejdet af studieleder Jytte Gravenhorst
Læs mereModul 12 Selvstændig professionsudøvelse
Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 5. semester
Semesterbeskrivelse 5. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereNyuddannet sygeplejerske, et år efter
Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereModul 11 Kompleks klinisk virksomhed
Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Kompleks klinisk virksomhed Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulet retter
Læs mereOpfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen
Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Modul/ semester: modul 14 hele uddannelsen, hold BosE13 Dato for evaluering: elektronisk evaluering 7/2 2017 samt mundtlig evaluering 24/1 2017
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...
Læs mereKlinisk forudsætningskrav 6. semester
Klinisk forudsætningskrav 6. semester Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i det individuelle pleje- og behandlingsforløb i samspil med patient/borger Læringsudbytte Læringsudbyttet viser fokus
Læs mereAftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen
Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen 2016 Kolofon Dato 31. marts 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent Tine Broed, studentermedhjælper University College
Læs mereKoncept for fælles aftagerundersøgelse
Koncept for fælles aftagerundersøgelse Konceptet hviler på erfaringerne med UCL s aftagerundersøgelser i 2013, 2015 og konceptet for dimittendundersøgelse. Aftager- og dimittendundersøgelserne skal korrespondere
Læs merePædagoguddannelsen i Jellings relevans
UDARBEJDET JANUAR 2018 Pædagoguddannelsen i Jellings relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne
Læs mereVelkommen til dialogmøde Fokus på 3. semester. Sygeplejerskeuddannelsen
Velkommen til dialogmøde Fokus på 3. semester Sygeplejerskeuddannelsen Agenda Velkommen Kort præsentation af teoridelen på de to institutioner Gruppedrøftelse med fokus på pause undervejs Præsentation
Læs mereFælles del af studieordning for uddannelsen til professionsbachelor sygeple-
August 2016 af studieordning for uddannelsen til professionsbachelor sygeple- Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg/Thisted og Hjørring Studieordning Professionsbacheloruddannelsen i sygepleje 2016 - UCN Aalborg/Thisted
Læs mereUDANNELSESPLAN SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN 6. SEMESTER
Undervisningsplan UDANNELSESPLAN SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN 6. SEMESTER University College Sjælland Juni 2017 Uddannelsesplan: Sygeplejerskeuddannelsen 6. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer,
Læs mereVisioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen har indgået aftaler med HSN Høgskolen i Sørøst og Universitet i Agder
Notat Afdeling/enhed Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Oprettelsesdato Juni 2018 Udarbejdet af mmbj Journalnummer 3910-1380-2017 Dokumentnavn Info om 3 måneders klinik i Norge på 6. semester Dokumentnummer
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed 15 ECTS-point...
Læs mereUddannelse til professionsbachelor i Sygepleje
Uddannelse til professionsbachelor i 1 Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Patient Ingen 9 ECTS (T) + 1 ECTS (P) Ergonomi 3 uger 5 kliniske ECTS At opnå viden
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester
Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereSundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Modulbeskrivelse Modul 11 Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed
Modulets tema og læringsudbytte Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulet retter sig mod klinisk sygepleje relateret til patienter/borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme. Modulet retter
Læs mereUddannelsesplan 6. SEMESTER
Uddannelsesplan 6. SEMESTER JUNI 2017 Uddannelsesplan: Sygeplejerskeuddannelsen 6. semester I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest brug for til din læring i løbet af semestret.
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
kk Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester For Klinik for Mave- og Tarmsygdomme, RH Silkeborg, HE Midt Udarbejdet: Juni 2017 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en
Læs mereHvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?
Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske
Læs mereOpfølgning på evaluering det samlede notat
Opfølgning på evaluering det samlede notat Semester: 7 hele uddannelsen, hold BSF15 Dato for evaluering: elektronisk evaluering juni 2018 samt mundtlig evaluering 21/6 2018 Semesteransvarlig: KR Antal
Læs mereModulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 6. semester - modul 12 Hold ss2011s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 12 SELVSTÆNDIG
Læs mereVelkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen. DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen
Velkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen Klinisk lederskab - et nyt begreb? Brug et minut til at tænke over, hvad du mener indgår i begrebet.
Læs mereHvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab
Hvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Temadag for kliniske vejledere Københavns Kommune, SUF Gitte K. Jørgensen Lektor,
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionshospital Randers Akut Afdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...
Læs mereObservation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer. 3 uger. 5 kliniske ECTS
Klinisk semester Illustration af de kliniske semestre 1 Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer og Patient Ingen obligatorisk Ingen intern prøve i klinikken 1 2 ECTS (T) + 0 ECTS (P)
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 60 ECTS
VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse 1.2. semester STF Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 6 ECTS INDHOLD 1 Indledning 3 2 Temaer 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionshospital Randers Anæstesiologisk afdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske
Læs mere4. semester, overgangssemester efteråret 2017
4. semester, overgangssemester efteråret 2017 Tema- 4. semester Varighed 8 uger Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsen Forventningssamtale med klinisk vejleder Uge 2. Valgfrie element: i borgers oplevelse
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen
VIA Sygeplejerskeuddannelsen Særligt tilrettelagt forløb med merit for 60 ECTS for uddannede social- og sundhedsassistenter Godkendt af uddannelseschef Jonna Frølich, august 2018. 1/16 Indledning Det særligt
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme, HE Midt Regionshospitalet Viborg 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Børneafdelingen Regionshospitalet Randers 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Regionshospitalet Randers Akutafdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester. For Klinik for Gigt- og Bindevævssygdomme RH Silkeborg, HE Midt
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester For Klinik for Gigt- og Bindevævssygdomme RH Silkeborg, HE Midt Udarbejdet: Juni 2017 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig
Læs mereModulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse.
Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse. Kvalificeringsuddannelsen Supplerende forløb 1. maj 30. november
Læs mereDet er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.
Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig
Læs mereAftagerundersøgelse Ergoterapeutuddannelsen
Aftagerundersøgelse Ergoterapeutuddannelsen 2016 Kolofon Dato 31. marts 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent Tine Broed, studentermedhjælper University College
Læs mereKlinisk lederskab og klinisk beslutningstagen. Nye begreber betydning og hvordan?
Klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen Nye begreber betydning og hvordan? At diskutere forståelse af klinisk lederskab i sygeplejefaglig kontekst og i uddannelsen At diskutere forståelse af klinisk
Læs merePædagoguddannelsen i Odense og i Svendborgs relevans
UDARBEJDET JANUAR 2018 Pædagoguddannelsen i Odense og i Svendborgs relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester. For Karkirurgisk Afsnit, RH Viborg, HE Midt
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester For Karkirurgisk Afsnit, RH Viborg, HE Midt Udarbejdet: Juni 2017 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det
Læs mereEvalueringsrapport vedr. implementering af læringsforløb for alle modul 4 sygeplejestuderende på HE Midt: Læringsforløb for sygeplejestuderende i
Evalueringsrapport vedr. implementering af læringsforløb for alle modul 4 sygeplejestuderende på HE Midt: Læringsforløb for sygeplejestuderende i Læringscenter Midt, afvikling i november 2015 Indholdsfortegnelse
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.
Læs mereMODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
MODULBESKRIVELSE Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle
Læs mereStudieordningen ny sygeplejerskeuddannelse
Studieordningen ny sygeplejerskeuddannelse Møde med Højskolan i Oslo og Akershus 15. juni 2017 Lene Just Uddannelsesleder Institut for Sygepleje Professionshøjskolen Metropol 2008 Etablering ved sammenlægning
Læs mereIntroduktion 3. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke
Introduktion 3. semester VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke Tema: Klinisk lederskab af patient- og borgerforløb På dette semester kommer du til at arbejde med patient-/borgerforløb
Læs mereIntroduktion 4. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke
Introduktion 4. semester VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke Tema Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer
Læs mereProcedurebeskrivelse. Inddragelse af dimittender. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: Den 26.
Procedurebeskrivelse Inddragelse af dimittender Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Dato: Den 26. august 2014 Journalnr.: U0231-1-05-1-14 Ref.: TRHJ og LIFP Procedure for kontakt til og inddragelse af dimittender
Læs mereDokumentation i fremtidens sygeplejerskeuddannelse
Dokumentation i fremtidens sygeplejerskeuddannelse DASYS Dokumentationskonference 29.-30. september 2016 Dokumentationspraksis mellem faglighed og teknologi Kim Jacobsen. Lektor, it-vejleder. VIA University
Læs mere6. Sammenfatning og anbefalinger i forhold til kategorierne
1 6. Sammenfatning og anbefalinger i forhold til kategorierne I dette afsnit præsenteres sammenfatning og anbefalinger, som er fremkommet og udledt af analyse af de empiriske data i forhold til kategorierne:
Læs mereKlinisk lederskab af patientforløb
Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 18.4.2016 OUH Målgruppen: Oversygeplejersker og afdelingssygeplejersker og kliniske vejledere på OUH, Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus.
Læs mereDette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.
Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige
Læs mereKompetenceudviklingsplan for sygeplejersker i Øjenafdelingen, HEV
Kompetenceudviklingsplan for sygeplejersker i Øjenafdelingen, HEV Systematisk kompetenceudvikling er i Region Midtjylland udarbejdet med henblik på at støtte gode vilkår for kompetenceudvikling og karriereudvikling
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Akutafsnit 1, HE Midt Regionshospitalet Viborg 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 4. semester
Semesterbeskrivelse 4. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold 5 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereVision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC
Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Dialyse, HE Midt Regionshospitalet Viborg 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereEvaluering. Kliniske vejledere som medundervisere i Nursing Skill Lab
Evaluering Kliniske vejledere som medundervisere i Nursing Skill Lab Modulteam klinisk/teoretisk modul 1-4 Udarbejdet af: Karin Bonde Carsten Nielsen Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus April 2016 1 Baggrund
Læs mereSundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Modulbeskrivelse Modul 4 Tema: Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed
Modulets tema og læringsudbytte Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Modulet retter sig mod kliniske patientsituationer og individuelle patientforløb knyttet til grundlæggende medicinsk og kirurgisk
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 6. semester
Semesterbeskrivelse 6. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 7 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Afsnit for Rygmarvsskade Vestdansk Center for Rygmarvsskade Neurologi Regionshospitalet Viborg Hospitalsenhed Midt Januar 2018 Klinisk studieplan
Læs mereModul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed
Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Grundlæggende klinisk virksomhed Tema: Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Modulet
Læs mereStudieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde
Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Forudsætningskrav. Udvikling af klinisk sygepleje 6. semester
VIA Sygeplejerskeuddannelsen Forudsætningskrav Udvikling af klinisk sygepleje 6. semester Læringsudbytte Læringsudbyttet viser fokus for forudsætningskravet. Du bedømmes ud fra kriterierne Forudsætningskravet
Læs mere