Notat. Aarhus Byråd. Den 28. August Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling

Transkript

1 Notat Til: Aarhus Byråd Den 28. August 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Byrådsmøde onsdag d. 29. august 2012 Pkt. nr.: 10 Emne: Forespørgsel vedr. gæstepolitik MBA-Viden Erhverv og Infrastruktur 8100 Aarhus C Svar på forespørgsel til Borgmesteren omkring gæster i Aarhus by, stillet af Henrik Vestergaard, politisk ordfører, Venstre. Hvad kan Borgmesteren oplyse om det at være gæst i Aarhus by, for så vidt angår; 1. Hvor kommende eller aktuelle gæster i byen kan orientere sig og evt. modtage råd og vejledning? Planlægningsfasen: Mulighed for telefonisk kontakt til VisitAarhus Turistbrochure for Aarhus eksemplarer Hjemmeside ny platform lanceres i efteråret 2012 (dansk/engelsk/tysk). Denne platform bliver anvendelig for alle skærmopløsninger, og vil dermed fungere som hjemmeside til pc, som præsentationer på ipads og som tjek og inspiration på smartphones. Antal besøgende: (2011) VisitAarhus online App til iphone og Android (dansk/engelsk/tysk). Appen blev lanceret i januar 2012 med fokus på information og inspiration her og nu. Antal downloads: VisitAarhus offline App til iphone (dansk/engelsk/tysk). Appen (som ovenfor nævnte online app) blev lanceret i marts 2012 med fokus på, at denne kan downloades inden man rejser, eller på hotellet hvor der er gratis Wi- Fi. Antal downloads: 370 VisitAarhus webapp m.visitaarhus.com (dansk/engelsk/tysk). Sagsnr. 12/ Journalnr. Sagsbeh. Maria FønssVestergaard Telefon Direkte telefon Fax mavj@aarhus.dk

2 Appen (samme platform som ovenfor) blev lanceret i 2010 nyudviklet i januar Antal besøgende: (jan. - aug. 2012) Når gæsten er ankommet krydstogsgæster og ansatte modtages af en bemandet turistinformation på Krydstogtskajen Der etableres en bemandet turistinformation på Venue i forbindelse med større kongresser med international deltagelse. Fysisk bemandet turistbureau i Billund Lufthavn sammen med 13 øvrige jyske destinationer 25 Online Gæsteskærme på 22 lokationer i og omkring turismeknudepunkter i og omkring Aarhus (dansk/engelsk/tysk). Platformen indeholder information og inspiration om begivenheder, attraktioner, aktiviteter, overnatning, shopping, transport og lign. Skærmene er opsat der, hvor gæster typisk møder byen; butikker, hoteller, campingpladser, rutebilstation, borgerservice, Aarhus Lufthavn. Antal besøgende: (dec aug. 2012) FeelLikeDenmark i samarbejde med Destination Djursland (dansk) App til Android samt webapp lanceret juli 2012 App til iphone lanceres efteråret 2012 Appen er baseret på følelser og henvender sig til familier med tilbud til de mange attraktioner i området. Antal download: 50 De samme værktøjer som er nævnt i planlægningsfasen Facebook: (3.927 følgere) Twitter: (757 følgere) Foursquare: d0e7e6 Flickr: pp_ YouTube: Statigram: TripAdvisor: g Aarhus_Aarhus_Municipality_East_Jutland_Jutland- Vacations.html 2. Hvor gæster kan forrette deres nødtørft, evt. mod betaling? Der er opstillet 17 reklamefinansierede betalingstoiletter følgende steder i byen (jf. nedenstående oversigt), hvoraf det ene på Mindebrogade er nedtaget midlertidigt på grund af frilægningen af det sidste stykke af Aarhus Å.

3 Nr. Placering 1 Mindebrogade (nedtaget midlertidigt) 2 Åboulevarden ved Frederiksgade 3 Strandvejen ved Tangkrogen 4 Amaliegade 5 Kannikegade ved Bispetorvet 6 Klostergade 7 Banegårdspladsen 8 Ingerslevs Boulevard ved Ingerslevs Plads 9 Harald Jensens Plads 10 Frederiks Allé ved Thomas Jensens Allé 11 Telefontorvet 12 Vesterbro Torv 13 Vester Allé 14 Borggade 15 Skolebakken 16 Vølundsvej, Åbyhøj 17 Dr. Margrethes Vej ved Marienlund 3. Hvilken strategi og retningslinier der ligger for tydelig og ensartet skiltning? Generelt følges reglerne fra Vejregelrådet under Vejdirektoratet. Reglerne er publiceret i følgende regelsæt: Hæfte 0: Generelt om vejvisning på almindelige veje Hæfte 3: Servicevejvisning på almindelige veje Hæfte 4: Vejvisning på cykel-, ride- og vandreruter Hæfte 8: Parkeringsvejvisning Ellers forsøges mængden af skilte i byen begrænset, for at sikre at skiltningen er tilstrækkelig, god og overskuelig. Der er fokus på at forbedre de anvisninger og servicevejvisninger der allerede findes i byen. Senest ved at opsætte servicevejvisningsskilte på engelsk for fodgængere i den indre by. Desuden forsøges at udvikle nye måder hvorpå trafikanterne kan få de oplysninger de har behov for, bl.a. ved at bruge nye medier som QR koder, GPS kommunikation til smartphones, udvikling af hjemmesider mv.

4 Notat 4. Hvordan udviklingen har været i budgettet for VisitAarhus og forventes at være fremadrettet? Tilskud i mio. kr Basisbidrag 1 3,8 3,9 3,6 3,3 3,3 3,5 3,5 3,5 3,2 3,2 3,2 Huslejetilskud 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 Markedsføringstilskud 1,2 1,2 1,2 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,2 1,2 1,2 Eventpuljen 2 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Ekstraordinært tilskud 1,2 1,0 3 Business Relations+ 4 2,4 2,4 2,4 I alt 5,0 5,1 5,2 4,9 5,9 6,1 7,3 7,1 8,2 Aarhus 8,2 Kommune 8,2 Borgmesterens Afdeling Note: 1 Basistilskud til VisitAarhus er i perioden omfattet af de generelle budgetbesparelser i Aarhus Kommune 2 Tilskud på 1 mio. kr. fra Eventpuljen var oprindeligt tidsbegrænset, men blev ved budgetforlig permanentgjort 3 I forbindelse med fjernelse af VisitAarhus akkumulerede underskud blev der givet et ekstraordinært tilskud fra Erhvervspuljen i 2010 og Erhvervsturismesatsning i samarbejde mellem Visit Aarhus, Visit Herning, Midtjysk Turisme, Region Mitdjylland og Aarhus Kommune. De 2,4 mio. kr. er bidrag fra Region Midtjylland. Dette beløb skal matches af tilsvarende tilskud til Busniess Relations+ fra Aarhus Kommune finansieret via basistilskuddet. MBA-Viden Erhverv og Infrastruktur 8100 Aarhus C Sagsnr. 12/ Journalnr. Sagsbeh. Maria FønssVestergaard 5. Hvordan turismesatsningen i Aarhus finansieres, herunder deltagelse fra organisationer, virksomheder og attraktioner? Finansieringen af den del af turismeindsatsen der løses af Visit Aarhus er følgende: Aarhus Kommune(i 2012 er , bundet til erhvervsturisme) Region Midtjylland(midlerne er bundet til erhvervsturisme) Private erhvervsvirksomheder mv Finansieringsbudget VisitAarhus i alt Telefon Direkte telefon Fax mavj@aarhus.dk 6. Hvilke faste samarbejdsrelationer, der eksisterer? VisitAarhus har indgået samarbejdsaftale med ca. 130 lokale, regionale og nationale virksomheder VisitAarhus har indgået samarbejde med kommunerne i Business Region Aarhus og deres turistorganisationer om fælles informationsskærme VisitAarhus har indgået samarbejde med Destination Djursland om at udvikle erhvervsturisme på Djursland (under Aarhus brandet)

5 VisitAarhus har indgået samarbejde med Destination Djursland omkring markedsføring af Aarhus - Djursland til børnefamilier VisitAarhus har indgået samarbejde med VisitHerning, MCH, Region Midtjylland og Aarhus Kommune om erhvervsturisme og kompetenceudvikling indenfor dette VisitAarhus har indgået samarbejde med VisitDenmark om markedsføring af ferieturisme VisitAarhus har indgået samarbejde med Wonderful Copenhage, VisitDenmark, VisitAalborg og Inspiring Denmark om international udvikling og markedsføring af Erhvervsturisme VisitAarhus har indgået samarbejde omkring leadexchange og erfaringsudveksling med Conventionbureauerne i Bergen, Uppsala og Tampere kaldet Alliance of Brain Cities VisitAarhus har indgået samarbejde med Cruise Copenhagen Network samt en række lokale partnere vedr. krydstogtsturisme VisitAarhus har indgået samarbejde med ColorLine omkring markedsføring af Aarhus overfor deres kunder VisitAarhus har indgået samarbejde med SUN-Air, Ryan Air og SAS omkring markedsføring af Aarhus overfor deres kunder VisitAarhus har indgået samarbejde med Berlingske Media omkring konkrete markedsføringstiltag hvor vi har målgruppematch internt eller eksternt Herudover findes der en stribe andre samarbejdsflader 7. Hvordan kongres- og konferencefaciliteterne matcher muligheder og behov? Der er ikke umiddelbart kendskab til eventuelle undersøgelser eller analyser som fortæller noget om brugernes (kundernes) behov, men generelt er mulighederne gode, mangfoldige og forskellige. Tager man udgangspunkt i udsagnene fra deltagerne på VisitAarhus kongresdag hvor 100 lokale kongreskøbere var rundt og se byens kongres og konferencefaciliteter, så er udbuddet stort, men prisniveauet sætter begrænsninger for behovet i visse tilfælde. 8. Hvordan hotelfaciliteter matcher muligheder og behov? Samme som ovenstående, men den høje belægningsprocent har som naturlig konsekvens at prisniveauet tilsvarende er højt. Det er man bekendt med på Aarhus Universitet og afholder dem i visse tilfælde fra at byde på konferencer. Udvidelse af hotelkapaciteten vil være en stor fordel for erhvervsturismesatsningen. 9. Hvad status er for trådløs netværksadgang for gæster? Gæster på rådhuset har trådløs adgang via vagten på rådhuset (gæstelogin). På Aarhus Kommunes Biblioteker har lånere og andre gæster mulighed for trådløs gæstelogin via

6 Emnet har som bekendt tidligere været behandlet på byrådsmøde den 16. december 2009 som sag 5. I den forbindelse blev det besluttet, at Aarhus Kommune bør gå så langt som det er muligt, i bestræbelserne på at sikre borgere og besøgende i byen en moderne og optimal digital infrastruktur i relation til netadgang. Aarhus Kommunes mulighed for at sikre hotspot baseret internetadgang på udvalgte gader og torve i byen, er imidlertid begrænset grundet manglende hjemmel til kommunerne på området. Der er på den baggrund etableret en løsning, der på sigt kan indebære hotspot baseret internetadgang på udvalgte kommunale pladser/torve/parker med Mølleparken som pilot case. 10. Hvilke analyser, der foreligger, som beskæftiger sig med det at være gæst i Aarhus? The Well Connected Traveller -The changing face of today s travel consumers -A Survey of Consumer Travel Trends by Travelport Turistbureauernes gæster og deres behov - Anne Mette Hjalager I forbindelse med GOTO konferencen i 2010 blev der gennemført en analyse af konferencernes adfærd i Aarhus i forbindelse med konferencen Kortlægning af markedsføringsaktiviteter blandt Midtjyllands turismevirksomheder og destinationer Den seneste nationale analyse fra 2010 peger på følgende perspektiver og handlemuligheder: Storytelling skal flyttes fra mennesket til de elektroniske medier. Formidling, som ligger i den personlige service og dialog, skal omsættes og videreudvikles til nye former for historiefortælling. Det kan ske i form af videoguides, spil, tekster, ruter og lydspor, som kan tappes hvor som helst i landskabet på computere, tablets, smartphones, gps osv. Personlig service er højt skattet af både publikum og personale, og alene af den grund har den fortsat en berettigelse. Men traditionerne med personlig service bør ikke stå i vejen for udviklingen af selvbetjeningskoncepter overalt, hvor det er servicemæssigt og økonomisk fordelagtigt. Web-professionalisering og -videreudvikling. Destinationernes web-designs er under ændring, og her er der brug for en stor indsats for at indføre moderne ingredienser og søgemuligheder. Video, podcasts, apps kan gøre hjemmesiderne mere levende og lede til fordybelse om enkelte attraktioner. Interaktive muligheder omfatter reviews, blogs, feeds etc. Weboptimering er en disciplin, som med fordel kan dyrkes langt mere intensivt, og det omfatter strategisk interlinking, googleoptimering osv. Relationship marketing og sociale medier. Der er brug for at eksperimentere mere med at skabe loyalitet for destinationen og fremme omtalen af gode ferieoplevelser via de sociale me-

7 dier. Brugergenereret indhold kræver nye former for incitamenter og fordele. Der skal arbejdes med at acceptere de sociale mediers ulemper og udnytte mediernes fordele på en etisk måde. Den fysiske turistservice skal være et informationssted, men også et oplevelsesrum. Turistservices bør arbejde mere med at udnytte samlokaliseringer og samarbejder med andre turismeaktiviteter og som led i en storytelling om destinationen. Der kan være tale om at udvikle spektakulære bygninger, indretninger og formidlingskoncepter. Samarbejde om datafangst og genbrug. Det vil være uoverkommeligt at skabe al information selv. Der skal etableres alliancer turistdestinationerne indbyrdes, med offentlige myndigheder, private og almennyttige organisationer og erhvervslivet om at tilvejebringe informationer, opdateringer og versioneringer. 11. Hvilke tiltag er særligt rettet mod udenlandske gæster? Alle nævnte tiltag er rettet mod udenlandske gæster men kan også bruges af danskere og herboende udlændige 12. Hvilke yderligere flyruter forventes åbnet de kommende måneder fra Aarhus Lufthavn, Tirstrup? Der sker løbende udvikling i Aarhus Lufthavns udbud af flyruter. Bl.a. vil 2013 byde på to nye operatører Spies og Bravo Tours med nye destinationer til bl.a. Egypten og Mexico. Der er desuden åbnet en ny flyrute fra Aarhus til Manchester via Gøteborg, så sent som i denne uge. 13. Hvilke planer der er for sammenkobling af banepersontransport og Aarhus Lufthavn? Der er ingen aktuelle planer om banebetjening til Aarhus Lufthavn. 14. Hvilken fremtidig placering der er fundet til krydstogtskibene? Krydstogtskibene ligger på østsiden af Mellemarmen på Aarhus Havn. Der er ikke planer om at ændre på det. 15. Hvilke digitale opdateringer (apps etc.), der forventes de kommende 12 måneder? Der kommer en ny mobilhjemmesider samtidigt med at der lanceres en ny fremtidsrettet hjemmeside for VisitAarhus. Der laves en erhvervsturisme app til konferencegæster. Hertil kommer yderligere udvikling og justeringer af de nuværende digitale løsninger Aarhus Marketing Alliance lancerede i foråret 2012 en digital byport til Aarhus på Målet er at give udenlandske studerende, medarbejdere, turister og virksom-

8 heder et nemt og hurtigt overblik over byen og byens mange aktører og institutioner. 16. Hvilken positiv effekt navneskiftet fra Å til Aa har haft på turismeudviklingen i Aarhus. Det er ikke muligt at måle hvorvidt navneskiftet har haft en direkte effekt på turismeudviklingen i Aarhus, men målet med navneskiftet er at understøtte den internationale formidling af Aarhus. 17. Hvilke tiltag der i øvrigt forventes de kommende år, for ovennævnte områder. Der foregår løbende udvikling.