Unge etniske minoriteters veje til omsorgs- og pædagogiske grunduddannelser på EUD
|
|
- Arthur Hald
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Unge etniske minoriteters veje til omsorgs og pædagogiske grunduddannelser på EUD MajBritt Parsberg Oryé TineMarie Dahl Knudsen MUL modul 2 Hold MUL efterår 2014 Vejleder: Kevin Mogensen Antal enheder inkl. mellemrum:
2 Indholdsfortegnelse Resume...3 & 1.&Indledning Problemfelt Problemstilling Problemformuleringogunderstøttendespørgsmål Begrebsafklaring &Projektrapportens&design&...7& 2.1Voresforforståelse Videnskabsteoretiskefelt Kritiskteori Sociologiskfeltanalyse/refleksivitet Sammentænkning...11 & 3.&Teoretisk&afsæt Indledning OscarNegt PierreBourdieu Fortolkningafteorierneoganvendelseafteoriianalysen &Interviewdesign& Indledningtilinterviewdesign Kvalitativmetode Narrativinterviewsomforskningsmetode Udvælgelseafinformanter Udvælgelseafsted Tilrettelæggelseafinterview Refleksionerførinterviewafinterviewerogobservatør Refleksionerunderogefterinterview Bearbejdningafinterview
3 5.&Indledning&til&analyse&...&23& 5.1Analyselæsning AnalyseFatima AnalyseIsra AnalyseMustafa AnalyseAhmad Tværgåendeanalyse &Konklusion &Perspektivering...47 & 8.&Litteraturliste
4 RESUME Projektrapportensformålvaratundersøgeungeetniskeminoritetersvejetilgrundforløbene samtgrundlagforvalgafuddannelsesretningindenfordeerhvervsfagligeuddannelser. Derudoverønskedeviatopnåvidenomelevernesoplevelseafatværepågrundforløbet. Udvælgelsenafinformantersketemedudgangspunktienoverordnedevariationi informanternesetnicitetogalder.vivalgteungepåindgangensopusomstårforsundhed omsorgogpædagogiskuddannelsehvilkethenvisertilerhvervsuddannelsernesocialbog sundhedshjælperellerpædagogiskassistent. Overordnetundersøgteviforholdenemellemdeungesbaggrundforvalgafuddannelse uddannelsensbetydningfordenungeietfremtidsperspektivsamthvilkeforholdderkunne haveindflydelsepågennemførslenafuddannelse.viundersøgtedettevedatliggevægtpåde ungeetniskeminoritetershistoricitetherunderforældrenesuddannelsesbaggrundog holdningtiluddannelse.endvidereundersøgteviomdeidereserfaringerbesadnogle omsorgskompetencerhvordissekompetencerkunnestammefraogomdemåskekunne begrundeuddannelsesvalgetmotivationforgennemførselogønskerforetfremtidigt arbejdsliv. Undersøgelsenbyggedepåenkvalitativtilgangmednarrativinterviewsommetodemed udgangspunktikvaleogbrinkmannsbeskrivelseafdetkvalitativeinterview.interviewene blevtransskriberetoginformanterneanonymiserede.idenanalytisketilgangvalgteviførst atmeningskondenseremedhenblikpåatsynliggøredemeningsbærendeenhederihver enkeltfortællingfordernæstattematiseredisseenheder.afslutningsvislavedevien hermeneutiskmeningsfortolkningudfrahverenkeltinformantsundertemaer. Detkonkluderesatallefireinformantervaribesiddelseafomsorgserfaringersomendelaf dereshverdagslivserfaringerhvilketogsåvistesigathavestorbetydningforderesvalgaf uddannelsesretning.allefireinformanterhavdepraksiserfaringerentengennemfrivilligt arbejdeog/ellerirelationtilfamilien.tiltrodsforforskelligeuddannelsesforventningerog traditionerihjemmetbeskrevallefireinformanterspecifikkefremtidsdrømmemed udgangspunktianvendelsenafomsorgserfaringer. 3
5 Målsætning UngemenneskerpåerhvervsuddannelserneiDanmarkerbevidstsomubevidstunderlagt forskelligeuddannelsespolitisketiltag.detteværendeeksempelvisat95procentminimum skalgennemføreenungdomsuddannelsei2015.regeringensmålsætningerklardeungeskal hurtigereigangogigennemenuddannelse.faglærttilfremtidenerenafdemange målsætningerhvormåleterat30procentafalleungeskalvælgeenerhvervsuddannelse. Detteernogleafdeuddannelsespolitiskemålsætningerogrammersomsåveldeunge kommunerneoguddannelsesinstitutionererunderlagt(internet;uvm.dkbprofilmodellen ogregeringsgrundlaget). Deetniskeminoritetsunge Deungeerstadiglængeretidomatgennemførederesuddannelserblandtandetgrundet orlov/pauserogmangefårikkegennemførtdenuddannelsedepåbegynder(jørgensen2009 s.67).enrapportudarbejdetafsfikøn$og$etnicitet$i$uddannelsenviseratetniskeunge minoriteterharhøjerefrafaldpåungdomsuddannelserneogatdetisærerdeetniske minoritetsdrengederbegynderenerhvervsfagliguddannelsesomihøjgradfalderfra.hos deetniskeminoritetspigergårdetbedre.flereafpigerneklarersigpåligefodmeddeetniske danskeeleverogliggerdervedogsålangtbedrerentfagligtenddeetniskeminoritetsdrenge. Begrundelsernefordettekanblandtandetfindesidenkønsmæssigeforskeldereride etniskeminoritetersfritidslivhvorpigerneoftebrugermeretidpålektier.sfibrapporten beskriverendvidereatdethøjefrafaldhosetniskeminoritetsungepådeerhvervsfaglige uddannelserkanskyldesetoftesvagerefagligtogsprogligtniveausamtatstudiernes tilrettelæggelsekanudfordresocialtsvageunge(jakobsenogliversage2010s.10b15). 1.0Indledning 1.1Problemfelt: Rammer Enandenogvæsentligårsagtildethøjefrafaldpåerhvervsuddannelsernekanfindesiat erhvervsuddannelserneigennemenårrækkeharskiftetkarakterogersommangeandre uddannelserblevetmereakademiserethvilketharændretvilkårenefordebogligtbog sprogligtsvageelever. SkitseretigrovetrækkanerhvervsuddannelserneiDanmarkbeskrivessompraktiskbetonet uddannelsersomerbyggetopombådeskolebogpraktikforløb.kommerdeungedirektefra folkeskolenogerunder18årkrævesdetsomoftestatdegennemføreretgrundforløbafca. 20ugersvarighed.Elevermedenandenetniskbaggrundenddansksomharmanglende danskkundskaberbliverkompetencevurderetogskaloftegennemføreetgrundforløbinden selvehovedforløbetkanpåbegyndespå32til40ugermedfokuspåerhvervsrettetdansk. Grundforløbetskalkvalificereelevernetilatpåbegyndeethovedforløbpå 4
6 erhvervsuddannelsernehvordetoverordnedemålerateleverneopnårkonkrete kompetencerindenforetarbejdsområde. Elevgruppen Deterikkemuligtattegneetensartetbilledeafgruppendervælgerenerhvervsuddannelse. OverordnetkanmansigeatdergenereltmensærligtiKøbenhavnsområdeterstorvariation isåveldenkønsmæssigefordelingdensociokulturelleogøkonomiskebaggrundsamtialder etnicitetogikkemindstmålmeduddannelsen.særligtmåletmeduddannelsenerinteressant atsenærmerepåidetdenmanglendehomogenitetielevgruppenpåerhvervsuddannelserne vidneromatdenerhvervsfagligeuddannelsesretningvælgesafmangemenogsåundervejsi uddannelsesforløbetfravælgesafopimod48procent(internet:uvm.dk ). Frafald! Gruppenafungederdropperudaferhvervsskolernekanikkebeskrivesunderet begrundelserneerstortsetligesåmangesomantalletderfalderfra.ienopgørelselavetaf kommunernesindberetningtilunibcstatistik&analyseviseratfrafaldsprocentenersteget fra44procenti2006til48procenti2012. Frafaldet$på$erhvervsuddannelserne$sker$særligt$på$grundforløbet$og$i$ overgangen$mellem$grund<$og$hovedforløbet.$og$tallet$er$alt$for$stort $mener$ undervisningsminister$christine$antorini.$ (citatfrainternet:uvm.dk )$ Frafaldsgruppenharfåetmegetopmærksomhedsærligtdeungedrengeogiendnuhøjere graddeungeetniskeminoritetsdrengeerblevetomtaltsomværendedemderhovedsageligt stårfordenhøjefrafaldsprocentpåerhvervsskolerne.detervoresteseatdettekanhaveen sammenhængmeddenføromtalteakademiseringaferhvervsskolernehvorbøgernefylder mereenddethåndværksmæssige.faktumeratstatistikkenviserat48procentfalderfraog kun52procentgennemfører. 1.2Problemstilling: Denneprojektrapportudspringerdelsafdeovenforbeskrevetproblematikkermedsærlig fokuspådeetniskeminoritetsungeogderesgennemførselafetgrundforløbogdelsafde oplevelservihverisærharivoresforskelligeerhvervmedungeierhvervsuddannelserne.vi harforskelligepositionermedmangegenkendeligeogsammenfaldendeoplevelsersom udgørvoresindividuelleogfællesforforståelse.vimøderhverisærdeungepåforskellige stadierideresuddannelsesforløbfraopstartpågrundforløbetogtildeentenfalderfraeller 5
7 overgårtilethovedforløbpåsocialbogsundhedshjælperuddannelsenellerpædagogisk assistentuddannelsen.detteharværetmedvirkendetilatvoresoverordnedeformålerat udforskehvilkeoplevelserogerfaringerderkonstituerertilgennemførselafenuddannelse. Viønskerdogikkeatdetoverordnedeformålskalværedetcentraleiprojektrapportenmen medskabendetilatviblandtandetønskeratundersøgeforholdenemellemdeungevalgaf uddannelseoguddannelsensbetydningfordenungeietfremtidsperspektiv. Somsagterprocenttalletforgennemførselikkehøjthvilketudfravoresoptikgørdet interessantatundersøgenetopdennegruppenærmereiforsøgetpåatskabevidenom etniskeminoritetsvejtilenerhvervsfagliggrunduddannelse.detteføreroverifølgende problemformulering: 1.3Problemformulering: Hvordanopleverungeetniskeminoriteterderesvejtilgrundforløb oghvilkebetydningertillæggerdeuddannelse? Viharsomlediforståelsenafproblemformuleringenudarbejdetfireunderstøttende spørgsmålmedhenblikpåenafgrænsningiforholdtilvoresproblemformulering.viønsker atskabeenoverordnetrammesamtatsynliggøresammenhængemellemdetatværeung minoritetietsamfundogdelivserfaringerogfortolkningsmønstrederdannerbaggrundfor vejentilenomsorgsuddannelseogoplevelsenafatværepåetgrundforløb.deunderstøttende spørgsmåler: Hvilkenbetydningharforældrenesuddannelsesbaggrundfordeunges uddannelsesvalg? Hvilkeholdningertiluddannelseerderifamilienoghvilkenbetydninghardissefor denenkelteungessynpåuddannelse? Hvilkelivserfaringerbenytterdenenkelteungeiudviklingenaffagspecifikke kompetencer(pædagogiskebogomsorgskompetencer) Hvilkemålliggertilgrundforuddannelsesvalgetidenenkelteunges fremtidsorientering? 6
8 Voresproblemformuleringrummertosærskiltespørgsmål.Detførstespørgsmålrummeret centraltbegreb$etniske$minoriteter. Begrebsafklaringenafetniske$minoriteter$findervirelevantdaminoritetsbegrebetidaglig taledækkerbredtoghenvisertilforskelligeaspekteriforståelsenafdetatværeminoritet. Slårmanetniske$minoriteter$opi Den$store$danske beskrivesbegrebetsåledes: Etnisk!minoritet!mindretal$hvis$kulturelle$identitet$(etnicitet)$adskiller$sig$fra$ flertalsbefolkningen$i$det$land$hvor$de$bor.( )$Etnisk$minoritet$bruges$dog$undertiden$om$ indfødte$fastboende$kulturelle$mindretal$særligt$grupper$uden$for$europa$som$har$lav$status$ og$er$uden$politisk$indflydelse.$en$etnisk$minoritet$kan$ikke$defineres$objektivt$vha.$sprog$race$ eller$religion$men$kun$som$en$befolkning$hvis$mindretalsstatus$er$begrundet$i$deres$sociale$ kulturelle$og$ofte$sproglige$identitet.$mange$etniske$mindretal$er$dobbeltsprogede$og$ kombinerer$deres$kulturelle$etniske$identitet$med$den$politiske$nationale$identitet$i$det$land$ hvor$de$bor.$ ( _minoritet) Iandendelafvoresproblemformuleringerdetnødvendigtkortatredegøreforvoresbrugaf begreberneuddannelse$og$betydning.ispørgsmåletliggerderimplicitenforståelseafat betydning$ikkekunrefererertildensubjektivebetydningmenogsåsubjektetsbevidsthedom uddannelsesometsamfundsmæssigsocialtkultureltogidentitetsskabendeelementi hverdagslivetogisubjektetshandlemuligheder.betydningkanaltsåsessomdenbetydning uddannelseeksempelvisharifamiliensomenkultureltraditionellerdenbetydning uddannelseharsomstatusimajoritetslandet.uddannelse$måderforidensammenhæng nødvendigvisdefineressomdetatværetilknyttetetuddannelsesforløbhvilketvilsigetiden efterfolkeskolen.skoleforløberdermedtidenifolkeskolenoguddannelsesforløbertiden efterfolkeskolen.grundforløbetforstårvisometskoleforløbdaderundervisespåetniveau svarenetil9.og10.klassefolkeskolehvorimodhovedforløbetpåeksempelvissocialbog sundhedshjælperuddannelsenogpædagogiskeassistentuddannelseersomnavnetsigeret uddannelsesforløb. Førstenbeskrivelseafrapportensopbygning. 1.4Begrebsafklaring: 2.Projektrapportensdesign Viønskerførstatredegøreforvoresforforståelseafdeetniskeminoriteterpågrundforløbet samtforklarehvordanvihararbejdetmedvoresegenrefleksionoveregenpositionudfraet livshistoriskperspektivmedhenblikpåenbevidsthedomegenrolledetvilsigeen 7
9 objektivering.derefterafdækkesdenvidenskabsteoretiskepositionviønskeratanvende medafsætidetoteoretiskeoptikkerviharpåanalyserne. EndvidereredegørerviforvoresteoretiskeafsæthvorviharvalgtatfordybeosiOskarNegt (Negt)ogPierreBourdieu(Bourdieu).Viønskerikkeatinddrageandreteoretikereidetvihar etønskeompådenneuddannelseogiprojektrapportenatfordybeosfremforatsøge bredde.idetnegtogbourdieuharmangebegreberogoptikkerpåmenneskerserfaringer uddannelseogsamfundfindervidemdækkendeiforholdtilrapportensomdrejningspunkt. Idetefterfølgendeafsnitvilviførstredegøreforvoresinterviewdesigndetvilsigeredegøre forvorestilgangtilarbejdetmedinterviewene processenfravoresovervejelserfør interviewenefandtstedogfremtilhvordanvihararbejdetmeddegennemførteinterviews. Viviliindledningentilanalysebeskrivedetanalytiskeomdrejningspunkt.Efterfølgende ønskerviatbeskrivelæsningernemedhenblikpåoverforlæserenatfremføredevalgte nedslagsamtenbegrundelsefordisse. Afslutningsvisenkonklusionhvorvisynliggørehvadheleanalysenogvoresteoretiskeafsæt harafstedkommetogikkemindstenbesvarelseafproblemformuleringensformulerede spørgsmålmedinddragelseafdedertilhørendeunderspørgsmål. Tilsidstbeskrivervihvilkenyeperspektiverprojektrapportenhargivetossamthvilkeandre optikkervikunnehaveinddraget. Førstenbeskrivelseafvoresforforståelseogcogito: Dernæstharvivalgtatanalyserehverenkeltinformantsnarrativefortællingfortilsidstat udarbejdeenfællesogtværgåendeanalyse.idenindividuelleanalysevilviinddragevores teoretiskeafsætnegtogbourdieuogidentværgåendeanalysefremførervisammenfaldog forskelligheder.vivælgerdennefremgangsmådemedhenblikpåatskabeendyberliggende forståelseafhverenkelteinformant. 2.1.Forforståelse/Cogito Idetvisomførnævntbesidderbådeenindividuelogfællesforforståelseforarbejdetmed ungeetniskeminoriteterharvivalgtatgennemgåvoresindividuelleforforståelsersamt belystsammenfaldogikkemindstarbejdetmedvoresegendeltagerobjektivering(cogito).vi harsåledesgennemgåetvoresindividuelleogfællesforståelseafetniskeminoritetsungepå grundforløbetsamtanalyseretvoresegenpositionmedønsketometrefleksivtblikpåde ungesompåosselv.dettematerialeerikkemedtagetiopgavenmenskitsereskortidet følgendedadetharbetydningforvorestilgangeogoptikker. 8
10 Fællesoverordnedeogessentielleforståelser:Vifinderofteateleverneharengenerel usikkerhedpåhvaddeskalbrugeuddannelsentilaltsåettilfældigtvalghvorinteressenfor fagetikkeumiddelbarterstorthvilketblandetandetkanskyldesmanglendeinformationved uddannelsesstart.viopleveratsåfremteleverneharaccepteretdetuddannelsesmæssige indholderdetofteønsketomatydeomsorgoggøreenforskelforandresomskaber arrangementhosdenenkelte.iforholdtildenprocentdelafengruppederønskeratvælge uddannelsetilsocialbogsundhedshjælper/pædagogiskassistentervoresteseatdenenkeltes valgbyggerpåatdetatydeomsorgervelkendt.detteværendesigvedatdeharpassetyngre søskendeellerældrefamiliemedlemmer. IforholdtilvoresegendeltagerobjektiveringharviladetosinspirereafBourdieu.Viharhver udarbejdetencogitodvs.enrefleksion/refleksivanalyseafosselv.deterenbeskrivelseaf ensegenforforståelsemedandreordenbeskrivelseafensbaggrundogplaceringidet socialerumaltsåendeltagerobjektiveringderogsådækkeroverhabitus.detteeren stillingstagentilegendogmatisktænkningogforudfattedemeningersomerinddeltitre tempi;vedkommendespositionidetsocialeuniversvedkommendespositionifeltetogtil sidstvedkommendespositionidetakademiskeunivers.detteharvivalgtmedhenblikpåat forståogværebevidsteomvoresegenrolleogpositionmedudgangspunktiatmaximere objektiviteteniintervieweneprojektetogikkemindstiprocessen(bourdieu2005s.142b 149BourdieuogWacquant1996s.234B241). Vifandtatpåtrodsafforskelligepositioneridetsocialeuniversmedhvervoresforskellige opvækst/historicitetsamtvoresforskelligepositionerifeltetetsammenfaldiforholdtil voresforforståelseafungeetniskeminoriteter.overordnetsetharviderforsamme forforståelseoginteresseimedhvervorespositionatmotiverefastholdeogikkemindst anerkendeungeetniskeminoriteterpåderesvejigennemdetdanskeuddannelsessystem. Vivilgennemdetvidenskabeligefeltsynliggørebaggrundenforvoresteoretikeres videnskabeligefundamentdadetteøgerforståelsenfortilgangentilogsynetpåden subjektive/objektiveogsocialeverden. 2.2Videnskabsteoretiskfelt 2.3Kritiskteori Termen kritiskteori henvisertildenteoretiskbvidenskabeligetraditionderfrabegyndelsen af1930 erneudvikledesigvedinstitut$für$socialforschung ogsåkaldetfrankfurterskolen. Kritiskteoridelersigitregenerationer.Denførstegenerationomfattedeblandtandre TheodorW.AdornoogMaxHorkheimerm.fl.IandengenerationvarJürgenHabermasmen 9
11 ogsåoskarnegtogalfredlorenzerpåhverderesmådecentralefigurer.hosdentredje generationbetegnesførstogfremmestaxelhonnethsomdencentralefigur. Indenfordenkritisketeorierdertaleomenheterogentraditionsdannelsedaderimellem generationernemenogsåimellemdeenkelteteoretikereerbetydeligeforskelleidereshver isærteoretiskegrundantagelsermenderkanalligevelfindesgenerelleprincipperderkan sigesatliggetilgrundforenkritiskbteoretiskvidenskabeligtilgang(brinkmannogtanggaard 2015s.373) Atforståkritiskteorisomengenerelfremgangsmådeellerenmetodeianalysenafempirisk materialevilleværemisforstået.udgangspunktetfordenkritisketeorimåforståssomet teoretiskrefleksionsrumsomarbejdetmeddetempiriskematerialeheletidenmåværei dialogmed.dialogenmellemdetempiriskematerialeogdetteoretiskerefleksionsrumeren procesderforegårfradenspædebegyndelsemedudarbejdelsenafdenkonkrete undersøgelsesproblemstillingtilidentificeringenafrelevanteanalysetemaeridetempiriske materiale.envigtigdelafdetanalytiskearbejdeeratplacereanalysenindietstørre samfundsmæssigtogkultureltperspektiv.detdialogiskearbejdemellemmaterialetog refleksionsrummeterikkealtidnokogmåderforbenyttesigafmerekonkretemetodersom eksempelvisfænomenologihermeneutiksemiotikm.m. Iengenerelogoverordnetforståelseafkritiskteorikanmanbeskrivedenkritisketeoris ontologiskefeltbgenstandsfeltetsomværendedenobjektiveverdendensocialeverdenog desubjektiveverdeneraltsåsystemoglivsverden.mådensomdettegenstandsfeltkan studerespåbepistemologiervedenkritiskrekonstruktionafvirkeligheden. Slutningsformernekanhaveendeduktivinduktivellerintersubjektivformhvorpåder sluttesfraenellerflerepåstandetilpræmisser/konklusion.denkritisketeoris forskningsteknikafhængerafgenstandsfeltetderskalundersøgesoglæggerderforoptil såvelkvantitativesomkvalitativeteknikker(fuglesangbitschograsborg2013s.46). 2.4Sociologiskfeltanalyse/refleksivitet Udoverkritiskteorierviogsåinspireretafsociologiskfeltanalysederikkesomkritiskteori harsinerødderlangttilbageitidenmenhenteshospierrebourdieusomi1950 erne anvendtedennetilgangisitarbejdeogsenereudgavenbogomhandlenderefleksivsociologi (påfranski1992).hvorvidtsociologiskfeltanalyseerenvidenskabsretningafhængerheltaf begrundelsenformåletmedfeltanalysenogikkemindstdenneslegitimitetiflg.bourdieu (Bourdieu2005s.23B30).IVidenskabsteori$i$samfundsvidenskaberne$erhansfeltanalyse beskrevethvilkethenvisertilenvisanerkendelseaffeltanalysenslegitimitet. 10
12 Ontologienisociologiskfeltanalyseerfølgende: den$social$virkelighed$anskuet$som$et$socialt$rum$konstitueret$af$hierarkiserede$forskelle$i$ hierarkiserede$felter$ (FuglsangBitschogRasborg2013s.47) Udoverenfremstillingafhierarkiseredeforskelleogfeltererdetensocialvidenskabderhar fokuspåbådedesocialesomhistoriskeforudsætninger.iselvefeltanalysenerdetdensociale virkelighedsrelationermellemindividerneogdereshistoricitetsbetingelserdererdet interessante.måleteratanalyseresigfremtilteksternesforståelseafverdenogafdækkede dybestenedgravedestrukturerderer.densocialevirkelighedmennesketssocialeog historiskeforudsætningereromdrejningspunktetirefleksivsociologi.detteværende eksempelvishvordanindividernessocialebaggrunderhvordanrelationerskabeshvordan debindessammenellerstødesfrahinandenetc.(fuglsangbitschograsborg2013s.201). Bourdieuharenkritiskindstillingtilmetodologidahanseratmetoderanvendesforensegen skyldmedhenblikpåatudfyldeettomrum.hanforetrækkermetodologiskfleksibilitethvor selvemetodenellermetodernehængersammenmeddenproblemstillingderarbejdesmed. Hanfinderatvidenskabenogisærsamfundsvidenskabenskalgørerefleksivitetentilen grundlæggendedispositionogtagerafstandfradennarcissistiskerefleksivitetdadenneikke harværdiellerkonsekvenser(bourdieu1996s.39ogbourdieu2005s.142b143). 2.5Sammentænkning Medsåvelkritiskteoriogsociologiskfeltanalyse/refleksivitetbevægerviosindenfor realismensomvilsigeatviopfattersamfundetsomenobjektivrealitetdereksisterer uafhængigtafvoresbevidsthed.sammentænkningeneratviivoresepistemologianerkender enkritiskrekonstruktionafvirkelighedenmenogsåteoretiskeobjektkonstruktionerog historiseringafanvendtebegreber.dettevilsigeatvoresudgangspunkterenkritisktilgang ogtolkningtilhvordandeungeetniskeminoriteteroplevervejenetilgrundforløbetaltså dereshistoricitetoginddragerbegreberderskalhjælpeosmedatafdækkenoglestrukturer detteværendebegrebersomeksempelvishabitusfeltellerudkastfantasi.ikraftafatvi anvenderenhermeneutiskanalyse(beskrivessenere)idetvitagerudgangspunkti informanternesoplevelsersammenholdervidetmedenkritiskforholdensigtil informanternesdata(fuglsangbitschograsborg2013s.34). 11
13 3.Teoretiskafsæt 3.1Indledning ViharivoresteoretisketilgangtilopgavenvalgtNegtdahanvægtererfaringog erfaringsdannelsesomtocentralebegreberihansforståelseafsubjektetogsubjektets læring.vivildogidenneopgavemerepræcistbenyttedissebegrebertilenforståelsenaf subjektetstilgangtilbogvalgafuddannelsesamtskabevidenomsucceskriteriernefor gennemførselafuddannelseilysetaferfaringsbegrebet.daerfaringogerfaringsdannelse sombegreberikkeforklarersigselvharvivalgtatmedtagenegtsbegreberom sociologisk/socialfantasiudkastfantasiogkritiskeerkendelsesomlediforståelsenaf erfaringsbegrebet. ViharendviderevalgtatinddrageBourdieuidethanharfokuspåuddannelsessystemet reproduktionogindividetserfaringersomvifinderyderstrelevantiforholdtilvores problemformulering.vianvenderprimærtbourdieusværker(dogoversat)idetandres fortolkningerkanværefortolketanderledesendhvaddervarbourdieushensigt.viudvælger enkeltebegrebersomviønskeratanvendesomteoretiskoptikianalysenmedhenblikpåat opnåetbredere/dybereperspektivpåsåvelproblemformuleringensomanalysen. 3.2OskarNegt Negtertyskfilosofsocialteoretikerogmarxistfrafrankfurterskolen.Negtarbejderi forlængelseaffrankfurterskolenderunderbetegnelsen kritiskteori harhaftfokuspå forståelsenafmennesketssituationidetmodernesamfundudfraensammentænkningaf FreudspsykoanalyseogMarx teoriomdetkapitalistiskesamfund.negtarbejdedeisineunge årsammenmedblandtandreadornooghabermassomertoafdenkritisketeorisstore navne.udoveretlangtlividetpolitiskemiljøogsomkritiskdialogpartnertilfagbevægelsen harnegtblandtandetværetdenteoretiskereferenceiudviklingenaferfaringspædagogikken idanmark(sallingolesen2012s.263).deternetopidennekontekstatnegtfårsinrelevans idennerapport. ErfaringsbegrebetstårsometafdecentralebegreberiNegtsanalyseafmenneskets situationidetmodernesamfundiforholdtilaktuellepolitiskeogsocialespørgsmål.negt teoretiskeudgangspunkthenterhanhoshegelsdialektiskeerfaringsbegrebhvorsubjektets handlingerændresubjektetsbevidsthedoghandlingensgenstandhvilketændretilbagepå subjektetsforståelseafsigselvsometsubjektdersætterenhandlingigennemogsomkan opnånogetgennemhandlingen.dennemuligeændringafgenstandenforhandlingenførertil videnomogtiltrotilegneevner(webernielsensallingolesen1997s.234). NegtbliverdogkritiseretforattillæggeHegelserfaringsbegrebetindholdsomdetreeltikke har.hegelsererfaringsomenaktivogsammenhængsskabendeprocesmenhvornegt 12
14 tillæggerdensansekonkreteprocesenvigtigrolleisinegenforståelsesårummerhegels erfaringsbegrebikkedenneproces(webernielsensallingolesen1997s.62). Negtbeskrivererfaringsompådenenesideværenderesultatetafethistoriskforløb indeholdendefamilieskolearbejdeklasseogkønsmæssigestrukturer.pådenandensiden ogdeterheruoverensstemmelsenmellemhegelognegttræderfremererfaringensanselig menogsåsituationelogindividuel.erfaringenharaltsåbådeensocialbetingetogenmere subjektivsanseligkarakter.detbetyderatnegtaltsåseratdeydresocialeogkulturelle strukturerogdeindrepsykiskestrukturerpåvirkererfaringerne(webernielsensalling Olesen1997s.247). Erfaringsprocesserneerderveddialektiskeogindeholdergrundlæggendebåde erkendelsesmæssige(rationelle)ogemotionelleaspekter.samtidigindeholderdebåde subjektiveogobjektiveelementer.medudgangspunktinegtforklarerhenningsalling Olesenaterfaringikkeerdenblotteoplevelsedeterdenbevidstetilegnelseogderforkun muliggennemensocialtformidletproces: (...)$Erfaring$er$således$en$subjektiv$proces$den$er$set$ud$fra$det$erfarende$menneske.$Det$er$en$ kollektiv$proces$fordi$vi$også$når$vi$som$enkeltindivider$erfarer$gør$det$gennem$en$socialt$ struktureret$bevidsthed.$det$er$en$aktiv$kritisk$og$skabende$proces$hvor$vi$ikke$bare$ser$men$ bearbejder. $ (Salling$Olesen$1985$s.$124)$ Negtseksemplariskelæringhandleromatskabesammenhængatudvikledetalmeneudfra detsærligeogikkeomvendthvilketbetyderatdeneksemplariskelæringmåhægtesigpåog forbindesigmeddeerfaringersomdenlærendealleredehar.ideneksemplariskelæringkan denlærendederforbeskrivessomvigtigereendlæreren. Deneksemplariskeerfaringslæringkræverenreflekteretfaglighedforatkunneudfoldesig enfaglighedderhargjortsigegnesamfundsmæssigeerkendelsesteoretiskeogfilosofiske betingelserklar.isitarbejdemeduddannelseoglæringbenytternegtbegrebetsociologisk fantasiellerudkastfantasi.dettebegrebkanforståssomevnetilskabeforestillingereller visionerforetbedresamfundmedudgangspunktidehverdagserfaringersomsubjektethar. Densociologiske/socialefantasibyggerpådekollektivedrømmederalleredebefindersigi samfundetogfjernersigdervedfradenekspertvidenderellersprægerdetmodernesamfund. Udkastfantasiskalforståssomudfoldelsenafmennesketssocialefantasi.Udkastfantasien de konkreteutopiererikkenogetsomførstbliveraktueltnårdenkritiskeerkendelsensom åbnerforønsketomalternativerharryddetbanenogsikretatutopierneikkeforveksleseller sammenblandesmednostalgi.denafgørendepointeliggeriatdensocialefantasi 13
15 formningenafutopiskudkastnetopskærperdetkritiskeblik.alternativernekandogikke udledesafkritikkendakritikkenstadigerbundettildetdominerenderealitetsprincips horisont.negtinddrageridennesammenhængbegrebetutopiskudkast.detutopiskeudkast visersignårsubjektetserbortfrarealitetsprincippetogkritikkenogladerønskerneudfolde sig.nårønskerneerudfoldetogdeharfåettidogrumtilatsamleomorganisereog konkretiseresigerdertaleomutopiskudkast(webernielsensallingolesen1997s.299). Ilæringssammenhængskalutopiskudkast/orienteringidenNegtskeforstandforståssomen åbenfremtidshorisontderblivertilideneksemplariskelæringssituationenhvordererplads ogtidtilomvejesomerdeneksemplariskelæring.ideneksemplariskelæringskalmani situationenherognuoplevetnogetatdetder$kunne$væreforførstderkanmanforestillesig at$det$kan$blive.idenneforstandskrivernegtfårdetutopiskekarakterafen erfaringsmulighed(webernielsensallingolesen1997s.300b301). Negtsarbejderummerlangtmereenddetdererbeskrevethermenvoresafgrænsning byggerpåetudvalgafbegreberogforståelserderkanmedvirketilatbelyseogskabevideni forholdtilrapportensundersøgelsesfelt. Detteførerosovertilfremlæggelsenafvoresandenteoretiskeoptikhvorviogsåharudvalgt noglebegreberfrabourdieuidethansforfatterskabligeledeseromfattende. 3.3PierreBourdieu Bourdieu(1930B2002)varfranskfilosofantropologogsociologoghavdeenantropologisk sociologiskogrefleksivtilgang.hanhentedeinspirationhosbl.a.durkheimmaxweber Husserlm.fl.Bourdieusarbejderermegetvanskeligeatkvalificereogflertydigt.Han medieredemellemsubjektivismeogobjektivismeogsøgteefterenforståelseformenneskets videnoghandlingsamtidigtmedathanskabteenviden.hansopmærksomhedvarpå relationernemellemindividerneogsamfundetsamtenoptagethedafmagt/socialulighed reproduktionepistemologiogikkemindstrefleksivitet.bourdieuudvikledenoglebegreber ogikkeenbestemtteori.dissebegreberkananvendessomtænkeredskaberpåempirisk analysehvorforviønskeratbeskriveudvalgtebegreberiforholdtilvoresanalyse(kaspersen ogblok2004s.70b75wilken2007s.7b11). FørstenbeskrivelseafhansuddannelsessociologiskestudierhvorvianvenderKimEsmarks fortolkning: Bourdieusuddannelsesperspektivermedfokuspåhvaduddannelseer$oggør$ogikke hvordan$manuddanner.bourdieumeneratskolenermedvirkendetilenoverførselafviden ogkompetencermenmestafaltreproducererdensocialedominansrelationergennem kulturellemekanismerofteskjulthvormedderskerenreproduktionafdenherskende socialeorden.socialdominansogsymbolskvoldettætbeslægtetogskaloverordnet 14
16 betegnessomenpåvirkningogikkeenfysisktvang.derforeliggerofteenmulighedforat udøvesymbolskvoldmagtellerdominansafhængigtafhvordankapitalerne/ressourcerne vurderesoganvendes.hansstudierafskolenviseratderskerenselektionafeleverne. Interessanterdetatdeerfaringer(habitussombeskrivessenere)sombørnenehar erhvervetsigiopvækstenfårstorbetydningforhvordandeklarersigiuddannelsessystemet. Dekulturelle/uddannelsesmæssigefaktorer(kulturelhabitus)harstørrebetydningendden økonomiskefaktor(kapital).detvilsigeatvidenogmådenattaleogbegåsigpåsomelev harmegetstorbetydningfordemderbedømmereleverne.eleverfraenlavsocialklasseeller udensammekulturellearvopleverofteuddannelsessystemetsomstenetellerstejltidetde ikkekenderkodenogoftestårafhvisdeikkenårfremtilenkulturelomskoling(prieurog Sestoft2006s.50B52s.71B80). BourdieufremhæveriRefleksiv$sociologiatallestederhvorderforegårensproglig interaktionerderenmulighedforatderkanudøvessymbolskvold.årsageneratatsproget ogrelationernealtidudtrykkersymbolskemagtrelationerogsåselvomdetikkeersynligt. (BourdieuogWacquant1996s.126og130) Detteføreroverienbeskrivelseafudvalgtebegreber(ogikkedefinitioner)fraBourdieusom viønskeratanvendeianalysendetførsteerdetmegetomdiskuteredehabitusbbegreb. Habituseretproduktafhistoriendeterindividetssamledesumaftidligereerfaringer samtidigtmedatdetidetgivneøjeblikfungerersommatriceforindividetsmådeatopfatte vurdereoghandlepå.deterhvorfortidognutidmødes.habituserbådeindividuelt (personligt)ogkollektivt(socialt).medandreorderdertaleomdeværdiervaner holdningerm.m.(såvelkognitivtsomkropsligt)somafspejlersigiindividerneogliggertil grundfordevalgafhandlingerogmeningerindividetbesidder(bourdieu2007s BourdieuogWacquant1996s.111). HabituserblandtandetstærktforbundetmedfeltBbegrebet. Feltbetyderetafgrænsetområdeogkaneksempelvisværedetpolitiskekulturelleeller uddannelsesmæssigefelt.etfeltkanbeståafetellerflereunderfelter.detderdefinererhver enkeltesfeltsgrænserdefineresafindividerneifeltetogstyresaffeltetsspecifikkelogikmed andreordfeltetsreglernormerogværdier.detkanogsådefineressomenarenaderkun fungerersomsådanidetomfangindividerneeroverbevistomatdetkanbetalesigatvære med.detvilsigeatdererenfællesinteresseifeltetforindividerneogikkeenbevidst nytteværdi.grænserneforfeltetliggerdérhvorfeltetophørerogharderesegnekapitaler altsåværdierogressourcer(bourdieuogwacquant1996s.3085b88bourdieu2005s.7 MikBMeyerogVilladsen2007s.74). Etandetvæsentligtbegrebsominddragesmedhenblikpåforståelsenafindivideterkapital. Kapitalerderessourcersomindividetharadgangtil.Bourdieuinddelerkapitalbegrebeti kulturelkapitalsomogsåkanforståssominformationskapitaløkonomiskkapitalsocial 15
17 kapitalsomhenvisertilrelationer/forbindelserogtilsidstsymbolskkapitaldvs.denmåde kultureløkonomiskogsocialkapitalkommertiludtryk. Jo$større$sammenfald$der$er$mellem$de$præferencer$og$praksisser$som$børn$møder$hjemme$og$ de$værdier$og$praksisser$som$børnene$møder$i$uddannelsessystemet$des$mere$sandsynligt$er$ det$at$de$kan$tage$imod$den$kulturelle$kapital$som$uddannelsessystemet$gør$tilgængeligt (Wilken2007s.85) KapitalBbegrebetskalsåledessessomderessourcersomindividetellerfeltetbesidderog somerstærktbundetsammen.felthabitusogkapitalhængersammendadetmed Bourdieusord:...$betegner$knudepunkter$af$relationer.$Et$felt$består$af$en$serie$objektive$historiske$relationer$ mellem$samfundsmæssige$positioner$hvis$forankringspunkt$er$forskellige$former$for$magt$ (kapital)$mens$habitus$består$af$en$serie$historiske$relationer$der$så$at$sige$er$aflejret$i$form$af$ bestemte$perceptionsmatricer$vurderingskriterier$og$handlingsmønstre$$ (BourdieuogWacquant1996s.28) 3.4Fortolkningafteorierneoganvendelseafteoriianalysen IvoresfortolkningafNegtogBourdieuønskerviatanvendeNegtserfaringsbegrebog Bourdieushabitusbegrebmeddelighederogforskellesomviseratbegrebernehverisær indeholder.viserhabitusbegrebetogerfaringsbegrebetharlighederiforståelsenafsubjektet Bobjektetdialektikkensamtaterfaringeroghabitusmedvirkertilindividetsvurderingog valgafhandlinger.vifortolkeratdannelsenafhabitusienuddannelsesmæssig sammenhængprimærterudfraetsamfundsperspektivdabourdieubeskriverhvad uddannelseer$og$gør.negtderimodbeskæftigersigmeremedhvordanerfaringdannessom enformforproceshvilketfortolkesafossomendyberebeskrivelseogforklaringpåerfaring. MedandreordservientydeligerelighedmellemNegtserfaringsdannelseogindividets læringendhosbourdieu.bourdieusanskuelseermerefokuseretpåhvadlæring/uddannelse gør.afandrefællestrækfinderviatbeggeharopmærksomhedenpådialektikkenmellem individetogkollektivet.detvilsigeatbådenegtogbourdieubeskriverhvordanvidenog erfaringersocialtproduceretsamthvordanindividetladersigpåvirkeafdetsocialeområde. ViønskerderforprimærtatanvendeNegtpådetindividuelleplanmedundtagelseafhabitusB begrebetoganvendebourdieusomenoverordnetoptikpåindividetisamfundet.nårvi vælgeratanvendebourdieusbegreberpåvoresanalyseserviatbegrebernefårenkritisk tilgangdaderfremkommerandrenuancerendhvadinformanternekonkretgavudtrykfor. 16
18 Afsnittetindeholderenbeskrivelseafvoresovervejelseriforholdtildenmetodisketilgangtil interviewsomethåndværksamtenredegørelseafdevalgviharforetagetosiforholdtil udvælgelseafinformanteroginterviewstedsamtdenkonkretetilrettelæggelseogde udfordringerogrefleksionervihavdeførinterviewene. Idenkvalitativeforskningsmetodeinteresserermansigforhvordannogetgøressiges oplevesfremtræderellerudvikleshvilketstårimodsætningtildenkvantitativemetodesom ihøjeregradinteresserersigforhvormegetderfindesafnoget.idenkvantitativetilgangvil manoftebenyttesigafspørgeskemaundersøgelserhvormanidenkvalitativemetode benyttersigafinterviewogobservationsstudier.denkvalitativetilgangtil undersøgelsesfeltetsomerudviklettilatkunnebelysemenneskeligeoplevelser erfaringsprocesserogsocialeliverfænomenologiskogdiskursanalytisk.idenkvalitative forskningkanmanfxværeoptagetafatforståbeskriveogfortolkefxoplevelsereller erfaringer.forskerenforsøgeraltsåatforståkonkretepersonerogsocialeprocesserhvilket betyderatmanønskeratforstålivet indefra medudgangspunktetiaktørensegne perspektiverpåogberetningeromverden(brinkmannogtanggaard2015s.13b14). Idetviønskeratarbejdemeddennarrativeinterviewformlæggerviosfastpåathaveen kvalitativtilgangtilvoresundersøgelsesfelt.dettevalgbegrundesudfrarapportens omdrejningspunktdernødvendigvismåbelysesudfradenenkelteinformantsoplevelser erfaringeroghverdagsliv. 4.Interviewdesign 4.1Indledningtilinterviewdesign 4.2Kvalitativmetode 4.3Narrativinterviewsomforskningsmetode Atkunnelaveetgodtforskningsinterviewderudføreskompetentoggrundigtbeskrivesi BrinkmannogTanggaardsbogKvalitative$metodersomenafdevigtigsteogmesteffektive mådervikanforståvoresmedmenneskerpå. Begrundelsenforvalgetafnarrativinterviewformeratnarrativeinterviewsgiver informantenmulighedforatudtrykkeegneoplevelserogopfattelseafverdengennemdialog hvilketgiverosenprivilegeretadgangtilinformanternesoplevelseafforskelligefænomeneri dereslivsverden.medlivsverdenmenesdenverdenvisommenneskerkenderogmøderi hverdagslivet.deterverdensomdendirekteogumiddelbartoplevesogfremtræderfordet enkeltemenneske(brinkmannogtanggaard2015s.31) 17
19 Viharvalgtdennarrativeinterviewformdavimedudgangspunktidennegennem fortællingenfårindblikiinformantenslivshistoriesetudfrainformantensegetperspektiv hvilketsamtidigtogsågiverosmulighedforatfåuddybetsærligebegivenhederderhareller harhaftbetydningforinformantenserfaringsbhandlingsboglivsforløb.interviewsom fortællingenbetonesafdettidsligedetsocialeogbetydningsstrukturerneiinterviewet(kvale ogbrinkmann2009s.175). Interviewerensopgaveietnarrativinterviewforløberatværelyttendeogstilleuddybendeog opfølgendespørgsmåliforholdtilinformantensfortælling.vægtenliggerpåatdeteroptil informantenselvatudvælgedebegivenhedersomermeningsdannendefordenenkeltes livshistorie.interaktionenmellemintervieweroginformantspillerensærligrolleidet narrativeforskningsinterviewdarelationenerafgørendefordenvidenderopnås. 4.4Udvælgelseafinformanter Indendenendeligeudvælgelseafinformantergjordeviosblandtandetfølgendeovervejelser: Hvormangeinformanterernødvendigeiforholdtilatopnådenønskedeviden? Hvilkenaldersgruppeønskervividenom? Hvilkenkønsfordelingønskervi? Hvilke/tgrundforløbskalinformanternekommefra? Hvilke/netniskeminoritetsbaggrundskalinformanternehave? SkalkravetværeatinformanterneerfødtiDanmark? Hvilkesprogligekompetencerskaldebesidde? Hvorskaldetafholdesherunderihvilketrum/lokaleogtidspunkt? Udframåletmedrapportenfandtvidetrelevantatudvælgefireinformanter.Valgetblev truffetudfraenteseomatvimedfireinformantervillekunneøgemængdenafvidenog samtidigskabeenhøjerevaliditetirapporten. Dadenvalgtemetodeformernarrativinterviewfandtvidetinteressantatudvælge informantermedforskelleialderdavariationenialderumiddelbartvilindvirkepåden subjektivefortælling.alderskriterietblevderforatvoresinformanterskulleværemellem17 B30år. Desammeovervejelserlåtilgrundfordetkønsmæssigevalg.Vihavdeivoresudvælgelseaf informantervalgtenkønsfordelingbeståendeaftodrengeogtopiger.dennefordelings hensigtvaratafdækkeeventuelleforskelleoglighederindenfordetenkeltekønogkønnene imellem.aldersfordelingenkønneneimellemvarikkevigtigidennesammenhæng. Ivoresovervejelservedrørendegrundforløboguddannelsesretningblevbeslutningenomat udvælgeinformanterfrasammeuddannelsesretningtilomsorgsfagenesosubområdetog 18
20 PAUBområdettruffetmedudgangspunktiatdetvillekunnegiveosetbetydningsfuldt analysegrundlagidetatkriteriernefor optagelse påuddannelsenogdegenerellerrammer somudgangspunktvilleværeensfordeudvalgteinformanter.defirevalgteinformanterblev ogsåvalgtudfrafireforskelligetidspunkteriforholdtilpåbegyndelseogafslutningaf grundforløb(énharafsluttetgrundforløboggårpåhovedforløbénafsluttergrundforløbapril 15toafsluttergrundforløbetseptember 15).Begrundelsenfordettevalgeratdedermed ikkehavdekendskabtilhinandenogdermedikkedannedesigfælles overvejelser/refleksionerindeninterviewenefandtsted. VoresvalgafinformanterkommerderforallefraerhvervsskolenSOPUBKøbenhavn.SOPUB indgangenerettersigmodsundhedomsorgogpædagogikindenforuddannelsernesocialog sundhedshjælper/assistentogpædagogiskassistentuddannelsen.sopubkøbenhavnligger midticentrumafkøbenhavnogtiltrækkerdervedeleverfradetmesteafstorkøbenhavn.en storprocentdelafelevernepåsopubkøbenhavnharenandenetniskbaggrundenddanskog davoresundersøgelsesfeltomhandleretniskeminoritetsungepåeterhvervsfagligt grundforløberdetfrasopubkøbenhavnviudvælgervoresinformanter. Iudvælgelsenafinformanterbesluttedeviatvægteforskellighedideunges minoritetsbaggrunddadettevillekunnegiveosetindblikieventuellekulturelleforskelleog lighederiforholdtileksempelvisopdragelsebetydningenafuddannelsesocialerelationen etc.vivarbevidsteomatdenenkelteelevssprogligekompetencervillekunnevarierehvilket kunnefåbetydningforinterviewetsplanlagtestruktur. Idetdeneneafdennerapportensstuderendearbejdersomunderviserpågrundforløbet fandtvidetbelejligtatdenneudvalgtedefireinformanteroginformerededemom interviewetsformåludfraovenståendeovervejelser.iudvælgelsenfandtvidetnødvendigt atinformanternekunperiferthavdekendskabtildenpågældendeunderviseridetdetellers kunnefåennegativbetydningforsamtalenogdensindholdiforholdtilsåvelinformantens vægtningafbegivenhederdetlivshistoriskeindholdogderesselvfremstilling.iforlængelseaf detteblevdetogsåbesluttetatdenpågældendeunderviserikkeaktivtskulletagedeli interviewenemenhaveenobserverenderolleunderinterviewene.ydermeregjordevios overvejelseroverhvemderskulleinterviewehvilkeelever.davipådaværendetidspunkt havdeenmandligmedstuderendevalgteviatvoresmandligemedstuderendeskulle interviewedeungemændogenkvindeskulleinterviewedeungedamer.dettevalgblev truffetirespektforinformantensevt.religiøseogkulturellebaggrundogdereskønsmæssige opfattelse.viønskedeatrespektererdettedavimenteatdetvilleskabeenstørretryghed ogfortrolighedunderinterviewet.samtalerneblevafholdtenkeltvisogikkesom gruppeinterviewdadetteerdetoplagtevalgietnarrativtinterview.tilstedeirummetvar informanteninterviewerenogobservatøren.allefireinterviewsblevlydoptaget. 19
21 Vivalgteatafholdedefireinterviewspåinformanternesskolemedhenblikpåatskabe tryggerammer.intervieweneblevafholdtietlillemødelokalehvorsamtalernekunneforegå uforstyrrede.allefireinterviewsblevafholdtomformiddagendavorestesevarat informanternepådettetidspunktkunnenåatmødeindogsamtidigeogsåværefriskenoktil atgennemføreinterviewet.intervieweneblevafholdtovertodage. Ivoresvalgafstedvarvibevidsteomatdetatafholdeinterviewenepåinformanternes skolevillekunnehaveenbetydningforinterviewsindholdidetatskolenisigselvskaberen særligsamletalekontekst.vibesluttedealligevelatmedudgangspunktidennarrative fortællingvardetnødvendigtatværeetstedhvorsamtalernekunneforegåuforstyrrede.vi fravalgteatafholdeintervieweneiinformanterneshjemidettreafinformanterneer hjemmeboende. Førstindhentedevisamtykkefrainformanterne.Derefterfikdeudlevereteninterviewguide omhandlendevoresbaggrundsinformationerselverammenforinterviewetsamt overordnedeemner.disseemnervar;begivenhederskoleungdomsuddannelse(r) nuværendeuddannelsebaggrundogfremtiden.denneinterviewguidemodtoginformanterne dagenførsåledesatdehavdekendskabtilinterviewetsrammesætning.ligeledeshavdevi udarbejdedeenspørgeguidetilegetbrugmeduddybendehjælpespørgsmåludfrade overordnedetemaeriønsketomatkommesådybtsommuligtiemnerne. 4.5Udvælgelseafsted 4.6Tilrettelæggelseafinterview 4.7Refleksionerførinterviewafinterviewerogobservatør Davihavdebearbejdetvoresforforståelserogdeltagerobjektiveringsamtsøgtvidenom interviewteknikvardermangerefleksioner.vihavdeblandtandetrefleksioneroverhvordan voresforforståelseikkeskullepåvirkeinterviewetsamthavdevigjortosovervejelser omkringinformanternessprogligekompetencer.dettebetødatvisomudgangspunktikke ønskedeatanvendefremmedordmenanvendesimpleorddehavdekendskabtil.enanden overvejelsevarligeledes;hvadkanvitilladeosogspørgeomeksempelvisiforholdtilderes opvækstsåsomkrigogtraumersamtderesreligion.dettevalgtevimåtteberorpåenskøni situationeniforholdtilrespektenforinformantenogudfrahvorrelevantdetvariforholdtil voresemne/formålmedinterviewet.enandenovervejelsevardesligehvordaninterviewer forsøgtepåikkeatpositioneresighøjereendinformantenogdermedudtrykkemagtdadette vikunnefåbetydningforbådeåbenhedtillidogudsagnene.dertilatobservatøren underviserpåskolenikkeplaceredesigoverforinformantenmedhenblikpåatforholdesigi 20
22 baggrundenogikkehavedirekteøjenkontakttilinformantenidetobservatørensfunktion underinterviewenevaratudarbejdetidslinjersamtobserverekropssprog. Opsummerendeoplevedeviatdeudvistestortillidogåbenhedtiloseksempelvisfremkom deneneinformantmednyeemnersomderikkespørgesindtil.genereltvarderenvis nervøsitetdeførstfemminuttersomvistesigvedmanglendeøjenkontaktoguroligehænder. Efterca.femminutteroplevedevidereskropssprogsomrelativtafslappede.Denene informantrykkedegansketætpåinterviewerhvilketpåvirkededennesprivatsfære.detvar megettydeligthvilkeområderinformanternegernevilletaleomoghvilketdeikkevilletale omidetderherblevsvaretkortfattetogmedlaverestemmeleje.eksempelvisvardetmeget tydeligtatdeneneinformantikkevilletaleombrorenhvilketvistesigiudsagntonefaldog kropholdning. Vifandtdetudfordrendeatgennemføredennarrativeinterviewformdadetvistesigatde sprogligeudfordringersominformanternebesadafstedkomatintervieweroftevarnødsaget tilatgentagedetsagteelleropsummeremedhenblikpåenbekræftelseiforståelsenaf informanternesudsagn.ofteblevderanvendtengelskellerukorrektgrammatikhvilket desværregavmangebrudidialogen.idetfortællingenikkeblevflydendeogderindimellem varlængerepauservarinterviewerenmereendforventetinvolveretisamtalen.vifandtdet pådennebaggrundudfordrendebådeatintervieweogsamtidigtværeaktivlyttendesamt reflekterepåenogsammetid. Dereslivshistorievarpåhverderesmådegribendeogberørteosmeget.Vivartaknemmelige overatdevilleladeosfåetindblikideresliv. IvoresarbejdetmedintervieweneharvioftehaftlysttilatafholdeetreBinterviewdavihar ønsketatfåuddybetforskelligeogspecifikkeholdningerogbegivenhederhvilketskyldes interesseogefterrefleksioner. 4.8Refleksionerunderogefterinterview 4.9Bearbejdningafinterview Idenmetodisketilgangtilvoresundersøgelsesfeltharvivalgtatbenytteosaftometodertil interviewanalysebeggemedfokuspåmening.detmåpointeresatinformanterneharfået andrenavnemedhenblikpåanonymitetihelebearbejdningenogidenneprojektrapport. Denførstedelafarbejdettagerafsætibearbejdningenafdetransskriberedeinterviewstilen meningskondenseringafhvertenkeltinterviewhvorefterviønskeratlaveenhermeneutisk meningsfortolkningafdetematiseredemeningsenhederviharfrakondenseringen. 21
23 Dissevalgbyggerovervejendepåenvurderingafnødvendighedeniatskabeenstruktursom påbedstvissynliggøredetegentligemeningsindholdidetalmindeligedagligdagssprogder benyttesidennarrativeinterviewform.daviikkemeneratenstruktureringogsynliggørelse alenevilkunnefrembringedenønskedevidenønskervigennemdenhermeneutiske meningsfortolkningatgårudoverdetderdirektebliversagtogfremtræderiinterviewet gennemenmereomfattendeogkritiskbearbejdningafteksten.idenaktuelleanalyseproces ervibevidsteomatvialleredeunderinterviewetogsenerei kondenseringen/tematiseringenselvbringervoresforståelseshorisontispil. Meningskondensering: Detmetodologiskeformålmedmeningskondenseringeratdemonstrerehvordanderkan skabessystematikidetderbliverudtryktialmindeligtsprogogudfoldesudenatden indsamlededatabliveromdannedetilkvantitativeudtryk(kvaleogbrinkman2009s.227b 228). Tilvoresanalyseafinterviewmaterialetharvivalgtatarbejdemedmeningskondensering.I hvertenkelteinterviewharviønsketatfindefremtilhovedbetydningerneivores informantersudsagn.dissehovedbetydningerogsåkaldetmeningsenhederharvi kondenserettiltemaer.viharderefterianalysenudvalgtfemcentraletemaeriforholdtil voresproblemformuleringogunderstøttendespørgsmålogviserianalysentemaernesom beskrivendeudsagn.detbetyderatviudvælgertemaerderknyttersigtildisse undersøgendespørgsmålidenudstrækningdetharbetydningforvoresundersøgelsesfelt. Tilanalysenharvianvendthermeneutiskmeningsfortolkning: Enhermeneutiskanalytisktilgangvilikkeblotforsøgeatudlæggeinformanternes meningsfuldehandlingerdenvilogsåkræveatforskerenbringersigselvindi meningsudlægningenafundersøgelsesfeltetogsamtidigtforståratundersøgelsesfeltetaltid påforhånderfyldtaffortolkningerogforforståelser(fuglsangbitschograsborg2013s. 317). Udfradenhermeneutiskeanalyseønskervisåledesenforståelseogmeningsindsigtiden socialevirkelighedsomerdenskendetegn.analysehartilhensigtatforstå: Forståelsesbegreber+som+det+analytiske+omdrejningspunkt Indsigtimeningssammenhænge Livsverdensperspektivet:kontekstogsituation Praksis PhronesisBviden(PhronesisBpraktiskBklogskabevnentilatanvendegenerelviden erfaringerkreativitetm.m.) (FuglsangBitschogRasborg2013s.316B317) 22
24 Medudgangspunktiatviforstårvoresinformantersomsocialeaktørerdererbærereaf meningerogbetydningerviserdetsigihandlingersprogetogigennemforståelserfor adfærdsmønstrereglernormerogværdier.såledesbevægerviosindenfordetemaerhvor viudfrainterviewvidenogdatamaterialetønskeratforståinformanterneshandlingersom meningsfuldefænomenersamtgennemhvilkebetydningerbestemtehandlingsformerog socialesammenhængetillæggesmenogsåhvordanmeningerogbetydningerbestemmer ellerinfluererpåinformanterneslivsvalg. VivilidetteafsnitredegøreforBogbelysenogleafdesærligeomstændighederderharværet vedhvertenkeltinterview.overordnethardefireinterviewsenvariationilændensåledesat detkortesteinterviewerpå40minutterogdetlængsteinterviewerpå1timeog9minutter. Forklaringenpådennevariationkanblandtandetfindesiforskellenmellemhverenkelt informantssprogligekompetencerogsamtaleformdogersamtaleformenogsårelaterettil interviewerensinterviewteknikdaeksempelvisuddybendespørgsmålogafklaringeri forholdtilfortællingensindholdprægerflowetiinterviewet. DettevarsærligtydeligtiinterviewetmedFatimahvorhendesordforrådvarenblandingaf dansk/engelskmedaccentibeggesprogsomskabteenusikkerhedhosintervieweriforhold tilathaveforståetindholdetafudsagnenekorrekt.denneusikkerhedvistesigogsåhos informantenderikkealtidforstodspørgsmålenederbliverstillede.denneusikkerhedi spørgsmålenesindholdsåviogsåhosisraogahmadtiltrodsforatderessproglige kompetencerogordforrådlåvæsentlighøjeredanskfagligtendfatimas.ahmadsinterview somvardetlængstevarprægedeafmangegentagelserdadeuddybendeforklaringerlåham megetpåsindehvilketgjordeatinterviewetindenforvissetemaerblevmegetdetaljeret. HvorAhmadtaltemegetlangsomttydeligtoguddybendesåvarinterviewetmedIsraikke nærsåordrigt.isravarmeretilbageholdendeogafventendehvilketbetødatintervieweren varnødsagettilatstillemangespørgsmålsomblevbesvaretmedenstavelsesord.interviewet medmustafasomvardetkortestevarmereordrigthanhavdeethøjeretaletempoogder varetgodtflowihansfortælling.dervarbeskrivendeogtydeligefortællingersomindeholdte refleksivitethvilketbl.a.vistesigimodsigelserneidensamledefortælling. 5.Indledningtilanalyse 5.1Analyselæsning Ikondenseringenafinterviewmaterialetharvifundetfremtilfemtemaerderer gennemgåendeiallefireinformantersfortællinger.dissetemaereroverordnedeihver enkelteinformantsfortællingidetviopleverattiltrodsforattemaerneergennemgående oplevesdeforskelligtogtillæggesforskelligebetydningeridenenkeltefortælling. 23
25 Degennemgåendefemtemaerer: Skolegang Uddannelseskultur Familieliv Kulturogtraditioner Fremtidsdrømme Temaererpådenenesidefrembragtafoplæggetiinterviewguidenhvilkethardenbetydning afviharværetmedtilatsættedagsordenforinterviewenesindholdogpådenandenside blivertemaernekuntiltemaerikraftafinformanternesresponsogderesforholdenesigtil disseiforholdtilegenlivshistorie.detinteressanteerderforheratudfoldeinformanternes enkeltvisefortolkningafdestilledespørgsmålogundersøgehvilkekoblingervikanse mellemforståelsenbetydningogdenenkelteinformantslivshistorie.dissevisersighoshver enkeltinformantsomcentraleundertemaer.dermedbliverdetoverordnedetildetsærligei hverafinformanternesnarrativefortælling.udfradesærligeundertemaervælgerviatlæse efterdetderidenenkelteinformantslivshistoriegørdemunikke.idetviharfire informanterudvælgervinedslagderhvorvikansedetharensærligrelevansiforholdtil voresundersøgelsesfelt. Førstenkortbeskrivelseafdetsærligevedhverenkeltinformantogdernæstenbegrundelse fordevalgtenedslag.efterfølgendebeskriveshverenkeltinformantsfactshvorefterde centraleundertemaerfremhæveshvortilvikoblervoresteoretiskebegreberpåudsagnene ognedslagenemedhenblikpåatudfoldedetsærligevedhverenkeltinformantslivshistoriei forholdtilproblemstillingen. 5.2AnalyseFatima Idenfølgendeanalyseharvivalgtattageudgangspunktidehverdagserfaringersomviseri Fatimasfortælling.Disseerfaringerfremstårofteikkesomitalesatteerfaringermenligger indirekteifatimaslivshistoriskefortælling. DetunikkeiFatimasfortællingerathunerdenderharværetkortestidiDanmarkhvilket betyderatsavnettilhjemlandeteretbetydningsbærendeelementifatimasfortælling. FatimasskoleganguddannelseoghverdagslivrefereresderforoftetilbagetiltideniYemen. Fatimaerogsåunikpådenmådeathunerdenældsteogenesteafvoresinformanterderhar mandogbørn.detteharensærligbetydningifatimasselvfremstillingidetathunikkekun erelevpågrundforløbethunerogsåmor.savnettilhjemlandetharogsådensærlige betydningatfatimasfremtidsforestillingerforhendeogbørneneknyttersigtilyemen SomaliaellerEtiopienhvilketgørFatimasfortællingunikidenforstandathunikkeønskerat bliveidanmark. 24
Vejleder:*Christine*Revsbech!! Anslag:*180.289*
Christoffer*Granhøj*Hansen* *48909** Lea*Poulsen* *46969** Fie*Frøling*Ipsen* *50212** Cristina*Nyangai*Siiger*E*49433* BA*Pædagogik*og*Uddannelsesstudier Roskilde*Universitet Vejleder:*Christine*Revsbech
Læs mereRammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve)
Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve) Fokusområde: Mødet med mennesket i radiografi Radiografuddannelsen, University College Lillebælt Gældende fra 1. februar. 2009 MAGO/BORM
Læs mereUddannelse!til! kritisk!tilgang!!!
Uddannelsetil AlexanderAamand+40255 JesperHinzeNielsen+51632 MalteGyldenkærne+52477 MaltheCarlsen+52393 MikeBrandt+51740 OleHelms+52552 SveaKrukow+51729 Nr.S1525073149 Vejleder: KasperEskildsen Filosofifagmodulsprojekt4/6semester
Læs mereResumé. Abstract. Side 1 af 81
Resumé NationalparkMolsBjergeblevopretteti2009somenudafDanmarksforeløbigttre Nationalparker.Detmesteafparkensarealerpålandjorden,og80%erprivatejet. Landskabetiparkeneretresultatafflereisfremstødundersidsteistidogbestårafbl.a.
Læs mereObjektivitet!!fra!magtmiddel!til!modstand!
Objektivitet framagtmiddeltilmodstand Om#de#nye#objektivitetsbegreber#i#Kritisk#Realisme#og# Feministisk#Standpunktsteoris#og#deres#kritiske#potentiale FraForsideomslagettilDonnaHaraways#Simians,#Cyborgs,#and#Women:#The#
Læs mereRammer og kriterier for intern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 4, overgangsordning University College Lillebælt
Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 4, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad
Læs mereUlighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien((
( ( ( ( ( ( Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien(( ( ( Vejleder:)Ebbe(Prag( ( Udarbejdet)af:) Gruppe(7,(Sam
Læs mereResume. Side 1 af 112
Resume VoresprojekttagerudgangspunktiKøbenhavnsKommunesambitionomoverde kommendeår,atudvikleamagerbrogadetilenmereattraktivhandelsgade.deterplanen,at gadenskalhavemindregennemkørendetrafik,udviklefleregrønnepladserogmereplads
Læs mere1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.
Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester
Læs merePædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention Et modul fra PD i Psykologi Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi,
Læs mereTraumer En undersøgelse af sammenhængen mellem PTSD og kroniske smerter
Kandidatafhandling,InstitutforPsykologi,Københavnsuniversitet Traumer EnundersøgelseafsammenhængenmellemPTSDog kroniskesmerter Ethvertlevendevæsensøgerstraksfrafødslenlystenog befindersigvelvedden,somdetbedsteafalt,ogskyr
Læs mereRammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt
Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad
Læs mereDe flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version)
A A L B O R G K A T E D R A L S K O L E De flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version) Introduktion til flerfaglige forløb Verden er ikke skarpt opdelt i fag og ifølge læreplanen skal fagene i gymnasiet
Læs mereFor modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder
Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder
Læs mereProfessionsbachelorprojekt!2016!!
MadsSøndergaardJensenL120104 Relationer,idræt 6.April2016 Professionsbachelorprojekt2016 Eksamenstermin:,6.April2016 Professionsbachelorprojekt,i,tilknytning,til,linjefaget:,Idræt Titel:,Arbejdemedrelationeri3.Klasseindenforboldspil,,
Læs merePædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion. Fredericia Periode 5
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fredericia Periode 5 Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Maj 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for
Læs merePraktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014
Multimedie Designer Uddannelsen Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Det overordnede tema for 4. semester er PRAKTIK OG PERSPEKTIVERING. Det betyder, at du på 4. semester har mulighed
Læs mereRevideret november 2018 Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter
Revideret november 2018 Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter Professionshøjskolen Absalon / Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter / Revideret november 2018 2 / 10 Indhold 1.
Læs mereInternettets Personlige Udfordringer
Internettets Personlige Udfordringer Internettets'Personlige'Udfordringer' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' Udarbejdet'af:' Emil%Westborg%Schiøtz%3%46845% Nicholas%Jørgensen% %46880% Thomas%Sebastian%Lildal%Moisen%46851%
Læs mereTeknologi og digitale læremidler i matematikfaget
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget Et modul fra PD, Matematikvejleder Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD, Matematikvejleder,
Læs mere&&& Big!data! Gruppe&7,&Hus&P10& ! Vejleder:!Kenneth&Hansen& !!!!!projekt!3.!ha!merit.!roskilde!universitets!center,!18.!december!2014.!
Big!data! Gruppe7,HusP10 FrederikThordalJørgensen SouphianIramdane ChristofferBolvigThomsen MartinBeckerNilsson NikolajSteffensen RasmusBjørkOlesen! Vejleder:!KennethHansen Studienr.:55889 Studienr.:56140
Læs mereGenerelle indlæringsvanskeligheder
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Generelle indlæringsvanskeligheder Et valgmodul fra PD i Specialpædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for
Læs mereIslam i Europa en trussel mod det europæiske demokrati?
IslamiEuropa entrusselmoddeteuropæiskedemokrati? Enanalyseafislamsogkristendommensforenelighedmed vestligefrihedsrettigheder Kandidatafhandling Af: RasmusAage Uddannelse: Cand.ling.merc. TyskogEuropæiskeStudier
Læs mereVejledning og krav til opgaveskrivning. på akademiuddannelserne modul 1-4
Vejledning og krav til opgaveskrivning på akademiuddannelserne modul 1-4 Udarbejdet af Karina Lykke Karlsson og Pia Antonsen, Underviserkonsulenter på LO-skolen. Den 20. februar 2009 Teksten er udarbejdet
Læs mereBørne- og ungdomslitteratur
Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens
Læs mereUndervisningsplanlægning og didaktik
Diplomuddannelse i erhvervspædagogik Studieordning, 1.1. 2015 Vejledning for modulet Undervisningsplanlægning og didaktik Et obligatorisk modul fra Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik Februar 2015-1
Læs mereMål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt
Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål
Læs mereKAPITEL 1 PROBLEMFELT 1 1.1PROBLEMFORMULERING 7 1.2UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING 7
INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 PROBLEMFELT 1 1.1PROBLEMFORMULERING 7 1.2UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING 7 1.3 BEGREBSAFKLARING 7 KAPITEL 2 METODE 9 2.1 INDLEDNING 9 2.2 PROJEKTDESIGN 9 2.3 ERKENDELSESSKEMA
Læs merePædagogik og relationsarbejde
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Pædagogik og relationsarbejde Vejen Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde April 2015-1 - 1. Indledning
Læs mereVejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring
Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.
Læs mereDer har været fokus på følgende områder:
Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens
Læs mereProgressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks
Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes
Læs mereSemesterevaluering MVSA modul 4 foråret 2016
Semesterevaluering MVSA modul 4 foråret 2016 Hvor mange dage har du deltaget i undervisningen på modulet? (Et modul består af 5 seminardage: 2 seminardage i februar, 2 seminardage i marts og 1 seminardag
Læs mere!!!!!!! Speciale,!Socialvidenskab!K2,!Forår!2013!!!!!!!!!!!! Betingelser*og*barrierer*for*innovation:*
Speciale,SocialvidenskabK2,Forår2013 Betingelser*og*barrierer*for*innovation:* sammenhænge*mellem*offentlige*lederes*sociale*og* professionelle*position*og*subjektive*dispositioner* omkring*innovation*
Læs merePrøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017
Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017 Juni 2016 Indhold Studieordningens nationale del og Link til Nationale Moduler: http://paedagoguddannelsenet.dk/... 3 Prøveform: Grundfagligheden...
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereRealkompetencevurderings projekt KL temadag den 3. juni 2015
Realkompetencevurderings projekt KL temadag den 3. juni 2015 Deltagere i projektet: SOSU Nord Hjørring kommune Brønderslev kommune Frederikshavn kommune Majbritt Sund Uddannelseskonsulent Frederikshavn
Læs mere1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2
SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...
Læs mereUddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse
Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,
Læs mereDansk/historie-opgaven
Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag
Læs mereØget arbejdsglæde og større kvalitet
FAGLIG FORDYBELSE I DET MEDICINSKE HOVEDOMRÅDE Øget arbejdsglæde og større kvalitet 1-årigt udviklingsforløb for social og sundhedsassistenter ansat på medicinske afdelinger ved hospitaler i Region Hovedstaden.
Læs merePædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk og socialpædagogisk
Læs merePrøven i de nationale fagelementer Erhvervsøkonomi, Erhvervs- og finansjura og Makroøkonomi samt de lokale fagelementer Intern og ekstern analyse
Dato d. 28. juni 2018 Rettelsesblad til Studieordning institutionsdel for Finansøkonom 2017-2019 3. interne Sektoreksamen 4. interne brancheretning Beskrivelsen af 3. interne Sektoreksamen ændres til:
Læs mereFagprøve - På vej mod fagprøven
Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Maj 2013 ver. 2 Indhold...
Læs mere- en undersøgelse af TV-Avisens fagkorrespondenter
Nyhedens ansigter - en undersøgelse af TV-Avisens fagkorrespondenter Britt Godske, Emil Ryttergaard, Mathias Skov Johansen, Nanna Martensen Journalistik - ES 2014 Vejleder: Michael Bruun Andersen Indledning(...(2
Læs mereFortællinger og genrer
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fortællinger og genrer Et modul fra PD i Medier og kommunikation Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet
Læs mereProfessionsbacheloropgaven
GORM BAGGER ANDERSEN & JESPER BODING Professionsbacheloropgaven i læreruddannelsen I n d h o l d Indhold 7 Forord 9 Hvad er en professionsbacheloropgave? 9 Særlig genre, særlige krav 10 Praksis som omdrejningspunkt
Læs mereStrategi for udvikling af fag og uddannelse
Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget
Læs mereSemesterbeskrivelse for Kandidatuddannelsen i socialt arbejde Aalborg og København,
Semesterbeskrivelse for Kandidatuddannelsen i socialt arbejde Aalborg og København, 10. semester Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn: Studienævnet for Kandidatuddannelsen
Læs mereSRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium
SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved 1 Formål Studieretningsprojektet udarbejdes i uddannelsens 3. år og har et studieforberedende sigte. Studeretningsprojektet indgår med 30 timer uddannelsestid.
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereEFFEKTEN. af en flyer. Mona Jensen
AUGUST 2014 Mona Jensen SPECIALE, TEKSAM VEJLEDER: JONAS EGMOSE ROSKILDE UNIVERSITET ADFÆRDSÆNDRING FOR ØGET GENANVENDELSE KILDESORTERING I HJEMMET EFFEKTEN af en flyer. Optimering af adfærdsændrende kampanger
Læs mereStruktur for kliniske undervisningsforløb for studerende på specialet: - Ledelse Fødevarer og Service (LFS)
Struktur for kliniske for studerende på specialet: - Ledelse Fødevarer og Service (LFS) 1. Struktur for klinisk for studerende på LFS-specialet... 2 2. Forudsætnings- og forventningssamtale... 3 3. Planlægningssamtaler...
Læs mereVejledning for modulet
Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens
Læs mereVejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb
Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af
Læs mereI#AM#YOUR#VOICE # ! En!begrebsorienteret!kritik!af!populistisk!retorik! med!afsæt!i!donald!trumps!valgkampagne! !!!!!!! !!!
I#AM#YOUR#VOICE # Enbegrebsorienteretkritikafpopulistiskretorik medafsætidonaldtrumpsvalgkampagne Af#Gry#Inger#Reiter# VejledtafMetteBengtsson 80normalsider Januar2017 AfdelingforRetorik,InstitutforMedier,Erkendelseogformidling
Læs mereipads i Folkeskolen Et studie om læreres holdninger til ipads som undervisningsredskab metode
ipads i Folkeskolen Et studie om læreres holdninger til ipads som undervisningsredskab Q metode Humanistisk-Teknologisk Bacheloruddannelse 2. semester 2014 Roskilde Universitet Af Simon Kragh Engholm,
Læs mereTeori og tillid i en krisetid
Teori og tillid i en krisetid Gruppe&10& Hus&20.2& Vejleder:&Gry&Dam&Schachtschabel& Simon&Hartkopp& Studienr.&51962& Zoey&Holst& & Studienr.&51895& Kathrine&A.&B.&Jensen& Studienr.&51870& Cecilie&E.&L.&Johansen&
Læs mereUndersøgelse af pædagogisk praksis
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Undersøgelse af pædagogisk praksis Et obligatorisk modul fra PD Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske
Læs mereElevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006
NAVN: KLASSE: Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Dansk- og/eller historieopgaven s.1 3. Studieretningsprojektet s.2 4.
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt)
Udfold dit talent VIA University College Dato: 14. januar 2017 Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt) Uddannelse til professionsbachelor
Læs mereDet hele menneske? En samtidsdiagnostisk analyse af uddannelsestænkning og praksis i danske fodboldakademier
Det hele menneske? En samtidsdiagnostisk analyse af uddannelsestænkning og praksis i danske fodboldakademier Uddannelsesseminar 26.11.2015 Martin Treumer Gregersen, ekstern lektor Sektion for Idræt, Aarhus
Læs mereMarselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver
Marselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver Progressionsplanen er udarbejdet som et arbejdsdokument, der skal give eleverne en kontinuitet og progression mellem de større
Læs mereNår den politiske statusopdatering bliver en nyhedsartikel
Når den politiske statusopdatering bliver en nyhedsartikel Gruppe&nr.:&21&& & & & Hus&45.2& & & & & &&Hum1Bach& 6.&semester&& & & &&&Bachelorprojekt& & & & & F2015& & & Gine&Khatibzadeh&Buch&& & & & &
Læs mereStudieguide MED FORBEHOLD FOR ÆNDRINGER
Studieguide MED FORBEHOLD FOR ÆNDRINGER Master i offentlig kvalitet og ledelse Masterprojekt Master thesis Tidsmæssig placering af undervisning: September 2016 juni 2017 Tidspunkt for prøve: 12. 16. juni
Læs mereChristianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING
Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger
Læs mereDiplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet
Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende
Læs mereLokal Undervisningsplan GF1 EUD og EUX August 2016
Lokal Undervisningsplan GF1 EUD og EUX August 2016 Sidst redigeret juni 2016 INDHOLD Indledning... 2 Uddannelsen... 2 Uddannelsens formål og mål... 2 Uddannelsens varighed og struktur... 2 Ikrafttræden...
Læs mereSprogpædagogik og sprogindsatser
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Sprogpædagogik og sprogindsatser Et modul fra PD i Børns sprog Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet
Læs mereTro, omsorg og interkultur
Tro, omsorg og interkultur ERFARINGER FRA SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Redigeret af Naveed Baig, Marianne Kastrup & Lissi Rasmussen Hans Reitzels Forlag Indhold Indledning 9 Interkultur 10 Social- og sundhedssektoren
Læs mereVejledning for modulet
Vejledning for modulet Et modul fra PD i Voksenlæring Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Specialpædagogik, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve
Læs merePeter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN
Peter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN Skriv opgave Håndbog til succesfuld opgaveskrivning 2. udgave 1. oplag, 2017 ISBN: 978-87-998675-2-3 Forfatter Peter Skjold Mogensen Forlaget Retail
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag
Læs mereGenerel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen
Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.
Læs mereForældreinformation. om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning. Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning
Forældreinformation om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning UU Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Kære forældre Dit barn skal vælge uddannelse efter grundskolen.
Læs mereModul 9 FN2011v-A+B svarprocent 47%. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9?
Modul 9 FN2011v-A+B svarprocent 47%. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9? Udvælge, tilrettelægge, iværksætte og justere en relevant og meningsfuld fysioterapeutisk intervention (LM1). Kan du: -
Læs mereVejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis
Vejledning for modulet Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis Et modul fra PD i Vejledning og supervision Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning og supervision
Læs mereKommunom- uddannelsen
Kommunom- uddannelsen PÅ AKADEMINIVEAU EKSAMENSBESTEMMELSER Obligatoriske moduler på Kommunomuddannelsen GÆLDENDE FRA August 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske moduler på Kommunomuddannelsen...
Læs mereHar den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start
Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9? Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start Udvælge, tilrettelægge, iværksætte og justere en
Læs mereFagdidaktik og klasseledelse
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fagdidaktik og klasseledelse Fredericia Periode 5 Et fælles valgfrit modul fra Pædagogisk diplomuddannelse (PD) Maj 2015-1
Læs mereElevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave
Vejledning, STX 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Dansk- og/eller historieopgaven s.1 3. Studieretningsprojektet
Læs mereStore skriftlige opgaver på HF
Store skriftlige opgaver på HF Større skriftlig opgave (SSO) mellem 1. december og 15. marts i 2.hf Eksamensprojekt indenfor de sidste 6 uger af undervisningen i 2. hf, typisk uge 17 ( prøveeksamen i 1.hf
Læs mere1400 af disse unge har deres daglige skolegang på én af de skoler hvor UU Vejle forestår Vejledningsopgaven.
Notat vedr. Vejles 9. og 10. kl. elevers tilmelding til optagelse.dk Det skal i første omgang bemærkes, at UU Vejle har oplevet en del vanskeligheder i forbindelse med indhentning af data til dette notat.
Læs merePrøvebestemmelser for ekstern prøve på modul 13 Bachelorprojekt
Prøvebestemmelser for ekstern prøve på modul 13 Bachelorprojekt Prøvens formål Prøveforudsætninger Prøven dokumenterer i hvilken grad den studerende opfylder læringsmålene for modul 13 i forhold til viden,
Læs mereElever med særlige behov i matematikundervisningen
PD studieordning, 1. 8. 2018 Vejledning for modulet Elever med særlige behov i matematikundervisningen Et modul fra PD, Matematikvejleder August 2018-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet fra PD, Matematikvejleder,
Læs merePædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion
PD studieordning, 1.8. 2017 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Januar 2018-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i
Læs mereKognitions- og neuropsykologi
Vejledning for modulet Et modul fra PD i Psykologi August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens
Læs mereIndhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23
Indhold Forord...7 Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9 Af Marianne Thrane og Anette Nymann Dansk som andetsprogsvejlederens funktion i skolen... 10 Vejledningsbegrebet... 11 Kontekst,
Læs mereKultur- og samfundsfags eksamen.
Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal
Læs mere!Rekruttering!af!borgere!med!lav!!!!!!!mental!sundhed!under!helbredstjek!
Rekrutteringafborgeremedlav mentalsundhedunderhelbredstjek "Etcasestudieietsymbolskinteraktionistiskperspektiv Kandidatspeciale 4.Semester Gruppe1051 StineRoerBolmgren MetteTaarstedSoelberg Vejleder TineMechlenborgKristiansen
Læs merePædagogisk videnskabsteori
Diplomuddannelse i erhvervspædagogik Studieordning, 1. 8. 2017 Vejledning for modulet Pædagogisk videnskabsteori Et obligatorisk modul fra Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik Februar 2019-1 - 1. Indledning
Læs mereSRO på MG, måj-juni 2015
SRO på MG, måj-juni 2015 Kære 2.g er Du skal i maj 2015 påbegynde arbejdet med din studieretnings-opgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden. Dine studieforberedende
Læs merePædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel
Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje
Læs mereHandikap i hverdagen
Handikap i hverdagen Oktober, 2015 Af Daniel Dabrowski - 260194 Anne Fasmer - 100992 Lisette Kristensen - 100992 Line Phoebe Wienke 1. semester MMD F&A Vejledere: Lene Juhl Nielsen René Odgaard Indledning:
Læs mereSRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium
SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved 1 Formål Studieretningsprojektet udarbejdes i uddannelsens 3. år og har et studieforberedende sigte. Studeretningsprojektet indgår med 30 timer uddannelsestid.
Læs mereViden og vidensformer i det sociale arbejde og den beskæftigelsesrettede indsats
Modulprøver og eksamen Modul 12 Bedømmelse Læringsmål Viden og vidensformer i det sociale arbejde og den beskæftigelsesrettede indsats Ekstern: 7-trinskala Den studerende har viden om: Praksis og anvendt
Læs mereKvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter
Kvalitet i praktik - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Udarbejdet af det Lokale UddannelsesUdvalg (LUU) for social og sundhedsuddannelsen og pædagogisk
Læs merePædagogisk psykologi
Vejledning for modulet Pædagogisk psykologi Et modul fra PD i Psykologi Februar 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet pædagogisk psykologi på PD i psykologi, bygger på følgende forudsætninger:
Læs mere