OPGAVE forslag til besvarelse:

Transkript

1 Ernæring af heste OPGAVER ~ hvad skal jeg vide noget om ) a) Er der noget særligt at sige om hestes fordøjelseskanal i forhold til de andre store husdyr? b) Hvilke ernæringsmæssige ulemper og fordele er der ved at have forgæringskammeret liggende bagerst i tarmkanalen? c) Hvordan er fordøjeligheden (FK%) af fodermidler i forhold til andre arter? d) Hvordan vurderes foderets energi til heste i Danmark? e) Hvad betyder det, at et foder har en lav q- eller k-værdi, og hvorfor er der mon så store forskelle mellem fodermidler? f) Hvilken sammenhæng kan der være mellem fodring og udvikling af lamminitis/diabetes hos heste? g) Skal hesten have noget at spise lige før træning? 2) Vurder en foderplan til en hoppe på 00 kg i. laktationsmåned. Det forudsættes, at den går i løsdrift med adgang til motionsfold uden græs. Der er byghalm til rådighed, hvoraf der optages ca. 5 kg pr. dag. Hoppen tildeles yderligere 2,5 kg hvedeklid, 5 kg valset havre og 0,5 kg tilskudsfoderblanding l (se bilag). Kontroller om næringsstofbehovet kan opfyldes med de anvendte fodermidler. Hvis ikke, hvordan vil du så justere foderplanen? Der foreligger ingen oplysninger om føllets fodring. Kan utrivelighed hos hoppen og føllet forklares ved ernæringsmæssige forhold? Hvilke foderemner er mon egnede til supplering af modermælken for et mdr. gammelt føl? Er der ernæringsmæssige fravænningsproblemer hos føl? ) En ridehest på 550 kg rides t/dag, hvoraf ½t er intens træning i udendørs dressur. Der fodres med kg valset havre og kg græshø pr. dag. Vurder foderplanen. Er der behov for forbedringer? Er der særlige behov til træning? ) Analyser og vurder følgende foderplan for udvokset varmblodsplag på 500 kg. Hesten har været afmagret, men har siden staldfodringens begyndelse været fodret kraftigt. Plagen har vægtmæssigt udviklet sig OK, men synes for rethaset og med ømme kodeled. Den daglige fodring er:,0 kg byghalm -,0 kg lucernehø -,0 kg gulerødder - 0,7 kg roemelasse - kg valset havre -,5 kg sojaskrå. ) a)+b) Se bilag og sammenlign med andre arter. De fleste herbivore dyr har det primære forgæringskammer liggende bagerst, dvs. caecum-colon. Dette har antagelig visse fordele for kropsbygning og hurtig bevægelse, samtidig med væsentlig/stor evne til at indtage og optage tungtfordøjeligt foder (elefanter, hovdyr). Placeringen bagerst vil give en mere kontinuert foderoptagelse. I forhold til drøvtyggere er det en ulempe, at der ikke er mulighed for drøvtygning og dermed øget fordøjelighed af tungtfordøjelige plantefibre. Der er desuden ingen væsentlig fordøjelse og absorption af næringsstoffer (aminosyrer, vitaminer, mineraler) i tyktarmsregionen, men kun forgæring af næringsstoffer til flygtige fedtsyrer (VFA) som så kan absorberes og bidrage til dyrets energiforsyning. Dvs at behov for næringsstoffer (aminosyrer, vitaminer, mineraler) skal tilfredsstilles alene ved fordøjelse og absorption i tyndtarmen (MD s.7+95). c) Se tabeller. Generelt størst forskel til drøvtyggere ved de mest tungtfordøjelige fodermidler. d) Se definition på FEh. Nettoenergiværdien af FEh er lig værdien af kg byg og er 9,2 MJ. Denne er højere end nettoenergiværdien (regnet i MJ) af FEs (svin) og FEk (kvæg), fordi de 2 sidstenævnte er defineret ud fra nettoenergiværdien til hhv. vækst (svin) og laktation (kvæg). Udnyttelsen af den metabolisérbare energi til vækst og laktation (kværdien) er nemlig lavere, end til vedligehold (jvnf. tidligere undervisning vedrørende energivurdering af foder). e) Se tidligere undervisning vedr. energivurdering af foder. Fordi fordøjelse+udnyttelse af næringsstoffer hos heste er meget forskellig mellem kraftfoder (~ som hos omnivore) sml. med grovfoder (~ som hos drøvtyggere) er der særligt store forskelle mellem fodermidlers k- og q-værdier hos heste (side 07 McDonald). f) Se figur i undervisningsmateriale og diskutér konsekvenserne af en uheldig (korn/kraftfoder) fodring på de forskellige regioner af mavetarmkanalen. g) Figur vedrørende glukose/insulin forhold illustrer, hvordan fodring umiddelbart op til træning er uheldigt for hestens ydeevne og metaboliske forhold. Når der trænes ønskes hestens metabolisme at være katabolisk, således at der frigives flest mulige næringsstoffer til forbrug og metabolisme i kropsvæv. Dette modvirkes af højt fodrings-induceret insulin-frigørelse. Dårlig kondition og fodring med meget stivelsesrigt foder kan fremme udvikling af en type-2 diabetes-lignende tilstand, hvilket er uhensigtsmæssig for optimal ydelse. 2) Energibehov: = 9. FEh/dg (se tabeller). Proteinbehov: 0 (g til vedl.) + (g/kg mælk) x kg mælk/00 kg LV x = 2 g ford. råprotein/dg. Ca: g/dg, P: g/dg FØR: EFTER: Kg FEh/kg f.prot/kg g/kg g/kg Kg FEh/kg f.prot/kg g/kg g/kg 5 0,25 0 0,7 0,25 0 0,7 Hvedeklid 2,5 0,75, Hvedeklid 2,5 0,75, 5,,5,,5 Tilsk.blanding 0,5 0, Tilsk.blanding 0, ,975 87,5 9, Foderkridt 0, , ,5 8, 5,5 Laktationen kræver energi og protein svarende til ca. det dobbelte af behovet til vedligehold (se tabeller). Den anførte foderplan indeholder. FEh og 00 gram protein mindre end normen. Desuden er der mangel på calcium. Desuden mangel på de fedtopløselige vitaminer, da der ikke indgår græsmarksprodukter i foderet. Foderplanen kan ændres som foreslået ovenfor. Da såvel energi som protein er i underskud, vil det bevirke en nedsat mælkeproduktion. Hoppen vil malke af kroppen og føllet vil ikke vokse optimalt. Supplering af modermælken kan foregå med valset havre suppleret med toasted sojaskrå. En blanding af valset havre plus tilskudsfoder har den fordel, at der herved også suppleres med mineraler og vitaminer. Generelt må det huskes, at føllets mave-tarmkanal endnu ikke er færdigudviklet og at fodring med for tungtfordøjelige fodermidler kan give problemer, analogt til ernærings-inducerede fravænningsproblemer hos andre arter (særligt hvis der er højt indhold af plantefibre og skadelige stoffer, ex. trypsin inhibitorer, giftstoffer fra oliefrø). ) Behovet til den anførte præstation er: Energi: Ca..8 FEh (arbejde ca. 2.5 FEh + vedl.. FEh) og protein:.8 x 7 g/feh = 500 gram prot. Ca, P: 2, 8 g/dg. Vit E: 2 mg/kg/dg ~ 550 x 2 = 00 mg/dg ( IE = mg, side, McDonald). Der tilføres kun henholdsvis 5. FEh og 95 gram protein. Desuden er der mangel på Ca og særligt vit E. Så præstationen vil være hæmmet, hesten afmagres. Vit E menes at være særlig vigtig for muskelfunktion og præstationer (antioxidant status). Der kan desuden være mangel på en række andre mineraler og vitaminer (ikke vist i nedenstående beregningseksempel). Foderplanen kan ændres som foreslået nedenfor. Forbedringerne består i at øge den daglige tilførsel af havre(energi) og protein, mineraler og vitaminer (tilskudsfoder Travo E sport). Bemærk også, at ved træning vil der generelt være et behov for at øge mængden af kraftfoder relativt til grovfoder for at opfylde næringsstofkravene. Dette kan potentielt føre til øget risiko for fordøjelses- og stofskiftelidelser. ) Ved beregning af den anvendte foderplan finder man, at energi- og proteinforsyningen er alt for høj i forhold til normer. Dette kan let være årsagen til, at lemmerne er usunde. Forholdet mellem letfordøjelige kraftfodermidler og stråfoder er for lille og der er stor tilførsel af letfordøjeligt protein. Ifølge tabeloversigten (bilag) over maximal foderoptagelse er det dog sandsynligt at hesten kan optage den angivne mængde foder (0,02 x 500 = 0 FEh). Planen kan eksempelvist ændres på nedenstående måde. Denne nye plan indeholder alle næringsstoffer i henhold til kendte normer og stadig ekstra energi og protein til at regenerere kroppen. Væksthastigheden reguleres dog ned, hvilket vil have en gunstig indflydelse på lemmernes sundhedstilstand og mave-tarmsundhed. FØR: EFTER: Ernæring af heste: Fordøjelseskanalen og fodermidler Fordøjelsesproblemer Energi- og proteinvurdering af foder Ernæring i forskellige livsfaser, laktation, træning Vitaminer og mineraler Foder- og næringsstofnormer og foderplan-eksempler kg FEh/kg f.prot/kg g/kg g/kg kg FEh/kg f.prot/kg g/kg g/kg 0,25 0 0,7 2 0,25 0 0,7 Gulerødder 0,22 0,9 0, Gulerødder 0,22 0,9 0, FØR: Energi Protein Ca P VitE EFTER: Energi Protein Ca P VitE,,5 2,5,,5 kg FEh/kg f.prot/kg g/kg g/kg IE/kg kg FEh/kg f.prot/kg g/kg g/kg IE/kg Lucernehø 0,8 75, 2, Lucernehø 0,8 75, 2, Roemelasse 0,7 0,82 2 0,2 TravoE sport 0, Sojaskrå,5,8 8 2,7, Tilsk.foder 2 0,5 0, 50 8,5,,5 7,2,,5 7,2 8,25 29,8 7,2 5,25 59,5 70, 2,2 Græshø 0,5 0, 2,8 25 Græshø 0,5 0, 2,8 25 5, 95 29,7 27, 20,,78 0 5,7 0,9 78 Fordøjelseskanalens opbygning Tid anvendt på (naturligt) foderoptag hos heste Cuddeford, D., Equine Nutrition, Crowood Press, 99 Effekt af fiberindhold på foderets fordøjelighed Cuddeford, D., Equine Nutrition, Crowood Press, 99 Ernæringsmæssigt er heste dumme (min./vit./e/p/toxiner) Relativt lille mavesæk, stor caecum-colon Hurtigt foderoptag er unaturligt og kan give problem - Største forskel i fordøjelighed mellem køer og heste ved de mest tungtfordøjelige plantefodermidler - VFA produktion størst for typiske drøvtyggere

2 Fordøjelse af kornarter hos hest (Meyer et al., 995; J.Vet.Med. 2,7) Præ-ileal fordøjelse (fistulerede heste): Havre stivelse (valset, hele kerner): 80-90% Majs (valsede kerner): 0% Byg (valsede kerner): 2% Majs (formalet): 5% Majs (ekstruderet): 9% Majs + amylase (valset): % Kartofler, kasava (råt): <0% Fordøjelighed (tilsyneladende) af fodermidler NH /NaOH behandling af halm Fordøjelighed: 0-0% bedret FK bedst - Stivelse ikke bare stivelse. - Stor effekt af behandling - Heste har relativt lav amylaseproduktion fra pankreas Forskel mellem totalt og før tyktarm afspejler tyktarmens betydning (tyktarmen har stor betydning for fordøjeligheden af de fleste fodermidler) Effekt af fiber på mikrobiel N-omsætning i tyktarm (CCHD, Fig..2) Fordøjelighed af hø/wrap-hø/ensilage Hø eller ensilage? Fermentérbare fibre kan nedsætte koncentration af urea i blod og af ammoniak i tarm via øget mikrobiel aktivitet og mikrobiel indlejring af N, som udskilles via fæces. (-Svarer til N-omsætning i drøvtyggeres vom, bortset fra at mikrobielt protein hos disse kan fordøjes/absorberes i tyndtarm) Ensilage: Øget protein, fedt, træstof. Øget vandforbrug Findelt grovfoder bør ikke udgøre mere end 5-20% af fodertørstof Foderets fyldning og passagetid gennem tarmkanalen Mikroflora og VFA produktion Surhed i blindtarm som funktion af stivelsesindtag Advances in Equine Nutrition, Nottington Univ. Press, 998 Blindtarm/tyktarm: -Lavt ph - Stor mikroflora - Stor NH konc. - ph og mikroflora påvirkes af foder og af faste Fyldning og passagetid mindre for kraftfoder versus hø ph ikke så påvirkelig af havre som af majs (lavere fordøjelighed/fiber) 2

3 Grov- og kraftfoders effekt på fordøjelse Kolikformer Foder(skift)effekt på kolik/lamminitis? Flere anaerobe streptokokker/lactobaciller reduc. ph Mikrobielt henfald (protozoer/enterobakt.) - endotoxin Ændret VFA- fordeling og produktion, lacto-acidose Dys-motilitet/funktion, mukosa-atrofi, hyperpermeabilitet Hård afføring Hurtigt indtag Energikonc., letfordøj. Høj sukker/stivelse indh. Lille partikelstørrelse Lavt fiberindhold Lille spytsekretion Grov tommelfinger-regel: Max. 0.5 kg kraftfoder/00 kg, min. 0.5 kg grovfoder/00 kg Endotoxin, PG Inflammatorisk respons Nedsat vævsperfusion Almen dehydrering Hypoxi Metabolisk acidose Senere resp. alkalose (David Frape: Equine Nutrition and Feeding,Longman 98) Hurtig passage til tarm Foder flydende/højt ph Mavesår/nedsat motilitet Hurtig fyldning Nedsat motilitet Nedsat sekretion Ændret/øget mikroflora Øget permeabilitet Blindtarmens blodflow Advances in Equine Nutrition, Nottington Univ. Press, 998 Anbefalede max. grænser for indhold i foder Huldvurdering (karaktér -2 = sygelig) Faste og fysisk aktivitet stor betydning Fed-total: Fastet-total: Energivurdering til hest hvordan? Udnyttelsen af metabolisérbar energi (k=ne/me) Frape, D., Equine Nutrition and Feeding, Longman, 98. Udnyttelsen af metabolisérbar energi (k=ne/me) Frape, D., Equine Nutrition and Feeding, Longman, 98. FE h = foderenheder til hest anvendes som energivurdering af hestefoder i DK. Dette er et udtryk for foderets indhold af nettoenergi målt som anvendelse til vedligehold ( FE h = 9,2 MJ = nettoenergi i kg byg til vedligehold hos hest). Systemet er analogt til det franske nettoenergisystem ( unité fourage cheval =UFC) Som en alternativ energivurdering af foder til heste kan man anvende foderenheder til svin (FE s ) for kraftfoder, og foderenheder til kvæg (FE k ) for grovfoder. Bemærk: Lave q- og k-værdier for hø versus kraftfoder

4 Den termoneutrale zone er foder-afhængig Frape, D., Equine Nutrition and Feeding, Longman, 98. Energinormer for arbejde Blod glukose og glukosetolerance Frape, D., Equine Nutrition and Feeding, Longman, 98. Staun, 2000 Fodring sænker (og udvider) den termoneutrale zone - mest ved strukturrigt foder (hø) Stigende mængder arbejde gør det vanskeligt at overholde hensigtsmæssig fordeling mellem stråfoder og kraftfoder Proteinbehov til arbejde ~ behov til vedligehold (7 g/feh) Høj basal glukose og kort tolerance: God træningstilstand/omnivore Type-2 diabetes i fede heste? Cuddeford, D., Equine Nutrition, Crowood Press, 99 Fodring, træning og insulinrespons Foster, fødsel, fravænning, vækst (Frape, D., Equine Nutrition and Feeding, Longman, 98) Blood glukose Insulin-infusion Glukose-test Glukose-test Høj relativ vækst i tidlig udvikling Fede heste: Dårlig evne til at optage og metabolisere glukose i kropsvæv, dårlig evne til fedtsyreoxidation og endogen glukosedannelse Fodring (meal) t før træning (SET) -Foderafhængig insulinstigning -Forhøjede insulinniveauer under træning -Voldsom insulinstigning efter træning Fodring (meal) t før træning (SET) -Foderafhængig insulinstigning -Moderate insulinniveauer under træning -Moderat insulinstigning efter træning VÆRD AT OVERVEJE vedrørende udvikling af heste: - Hoppens ernæring under drægtighed, begrænset virkning - Hoppens ernæring forud for fødsel, betydning for fødsel - Kolostrumoptagelse, passiv immunitet, mælkeerstatning - Mekoniumforstoppelse, optagelse af maternel fæces - Tørfoderoptagelse fra og med 2- uger, justeret mængde/kvalitet - Fravænningsproblemer (anorexi, diarréer), akut, ikke lang sigt - Vækstfoder, knoglevækstproblemer Foderoptag (kg tørstof, % af levendevægt) Energi- og proteinbehov, vedligehold Ekstra energibehov (FEh) til arbejde (t/dg) Appetit styres af balance mellem fordøjelsesmæssige og systemiske stimuli: ) Volumen, passage og fordøjelsesmetabolitter i mave-tarmkanal (e.g. VFA) 2) Energibalance og næringsstofflow (e.g. glukose) i blod og væv (Staun, 2002; Appetit: Frape, D., Equine Nutrition and Feeding, Longman, 98) Tabellen er udregnet ud fra følgende generelle normer: Energi: 0,08 FEh/kg 0.75 (~ 0 kj/kg 0.75 når FEh = 9,2 MJ) Protein: 2,8 g ford. protein/kg 0.75 (svarende til 7 g ford. protein/feh) Arbejde kræver fra 0,2-,5 ekstra UFC (~FEh) pr. dag.

5 Energibehov til laktation Energi- og proteinbehov til laktation Hoppemælk og proteinbehov Energibehov pr. kg mælk = FEh Proteinbehov pr. kg mælk = 8- g ford. råprot. Energi- og proteinbehov til vækst Foderplan, træning Mineraler FEh g ford.råprot/dg = a x LV b x tilv. Mineraler - normer Vitaminer Næringstofindhold i typiske hestefodermidler Værdier= Totalt behov per dag Ca/P =

6 Næringsstofindhold Hø, middel Næringsstofindhold Havre Byg Næringsstofindhold Sojaskrå, toasted Raketbland. (KFK) Næringsstofindhold Hestemix (KFK) Travo E sport (Vitfoss) Eksempler på tilskudsfoderblandinger Foderplan - eksempel

7 7