Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn



Relaterede dokumenter
Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag

Provstegårdskolen. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn.

Fleksibel skole hvorfor?

Kære forældre på Spurvelundskolen

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Provstegårdskolen. Forårs SFO for dit barn. Det Sammenhængende Børne og Ungeliv

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

Forårs SFO for dit barn

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Pædagogiske læreplaner isfo

Helhedsskole på Issø-skolen.

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

En sammenhængende skoledag

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

SE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest

Hornbæk Skole Randers Kommune

antal elever årgang årgang årgan årgan g årgang 100

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen. Undervisning, leg og læring. - lige dér, hvor barnet er

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

1. Princip om skolen som et fælles projekt

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Strategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Strategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

Velkommen til Rundhøjskolen

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:

Greve Kommunes skolepolitik

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen

Brande, 2012 november

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

0. årgang på Auning Skole

En moderne friskole med fokus på helhed, fællesskab og faglighed. Velkommen til Ugelbølle Friskole!

Værdigrundlag og principper

Velkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole. Herningvej Skole

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Søndervangskolen Profilskole. Nærhed Innovation Globalt udsyn

Principper for trivsel

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

ÅBEN SKOLE ÅLØKKESKOLEN D. 31. OKTOBER Program

og respekt for andre. Dette arbejde foregår i tæt samarbejde med aktiv deltagelse i det demokratiske samfund, hvor

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Signaturskolens mål- og indholdsbeskrivelse på fritidsdelen 2015/2016

Linjer og hold i udskolingen

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Fremtidens skole i Kolding Kommune Strategisk skoleudvikling

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Spørgsmål og svar om den nye skole

Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker

Velkommen til Ørebroskolen

Specialklasserne på Beder Skole

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling

Forord. og fritidstilbud.

Inklusionspolitik på Nordfyn

Vision og principper for Bække Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Forbered dit barn. Ramme Skole og SFO Lomborg Børnehave. Ønsker og forventninger til børn og forældre der starter i Ramme Skole og SFO

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

En fælles bestræbelse

Skolestart på Hillerød Vest Skolen

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

Velkommen til Kernehuset

Din og min nye skole

Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning i Distrikt Als Nord. hvordan og hvorfor?

STRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Børne- og Ungepolitik

Allerslev Skole uddannelsesplan

Velkommen til Stavnsholtskolen

Transkript:

Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013

for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss Makkerordning Makkerordning er en del af skolens pædagogiske koncept. Formål: At skabe tryghed At bygge bro og styrke samværet mellem ældre og yngre elever At lære vores elever at begå sig i forskellige sociale sammenhænge Kriterier for fordeling af elever i hjemmeklasser Nye elever placeres på baggrund af balance i hjemgruppens størrelse og sammensætning. Søskende vil som udgangspunkt komme i hver deres hjemklasse Rammer og struktur Fire aldersintegrerede hjemmeklasser: Cassiopaia Herkules Karsvognen Orion Skoletid fra klokken 8.10 14.10 SFO fra kl. 6.30 8.00 Samt kl. 14.10 16.45 Hjemklasseteam bestående af 2 lærere og 2 pædagoger En kontaktlærer og en kontaktpædagog til hver elev Tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger 2

for dig og dit barn Brobygning Et besøg pr. kvartal på skolen med kommende skolestartsbørn og pædagoger. Et skolestartsmøde klokken 17.00 for forældre pr. kvartal i ugen før ovenstående møde. Ca. en måned før skolestart kommer barn og forældre på skolen i skoletiden og møder klasse og kontaktperson. Skolestart Børnenes 1. skoledag er altid hjemklassedag. Barn og forældre møder klokken 9.00. Barnet møder sin modtagemakker. Fælleslege i 2. time. Den nye elev vises rundt på skolen. I Den Sammenhængende Skoledag handler det om at skabe helhed og sammenhæng i børnenes hverdag. giver mulighed for en større variation af undervisningsmetoder og læringsformer, hvor også praktiskmusiske aktiviteter indgår. Det betyder, at skolen i højere grad tager udgangspunkt i det enkelte barns behov og kompetencer, og derved møder det enkelte barn, hvor det er. Skolens hverdag vil være fleksibel og variabel, og der vil være øgede valgmuligheder for den enkelte børnegruppe og for det enkelte barn. Barnet modtages i klassen første hverdag i måneden efter 6 års fødselsdagen. Forældre er selvfølgelig velkomne. Der afholdes en evalueringssamtale mellem skole og forældre kort efter skolestart. Skoledagen vil i langt højere grad inddrage fysiske aktiviteter, bevægelse og plads til kreativitet. giver mulighed for at anvende holddeling til gavn for alle børn. Alle børn vil tilhøre et fællesskab/ klasse, men i Den Sammenhængende Skoledag er det også muligt at være en del af flere sociale fællesskaber f.eks. efter interesser, køn, alder, kompetencer, niveau, motivation og måder at lære på. 3

for dig og dit barn Rammer for Den Sammenhængende Skoledag besluttet i Børn og Ungeudvalget den 29. januar 2013. * Implementering fra skoleåret 2013/14 for 0.-3 klasse * Implementering for skoleåret 2014/15 for 4.-6. klasse. Enkelte skoler påbegynder dette allerede for skoleåret 2013/2014 * En skoledag på 6 timer med undervisning og pædagogiske aktiviteter for 0.-6. klasse * SFO som et pædagogisk tilbud for 0.-3. klasse. Forældrebetalt morgen og eftermiddagsmodul * En plan for styrket lokalt samarbejde for inklusion på skolen * En lokal udviklingsplan for en tættere involvering af fritidstilbud, frivillige, foreninger og lokalsamfund m.m. i skolen I Den Sammenhængende skoledag er der en udvidet læringstid. Det betyder et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger, ligesom der er fokus på at skabe helheder og sammenhænge mellem skole, hjem og fritid. Det giver dig som forælder mulighed for: * at du kan være medudvikler af skolens hverdag Grundtankerne i skolens værdigrundlag betyder at: Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs styrkesider samtidig med, at evnen til aktivt at indgå i fællesskaber udvikles Eleverne kvalificerer sig til at kunne leve et meningsfuldt og værdigt liv uanset arbejdsmæssig og social situation Samarbejdet mellem elever, hjem, pædagoger og lærere skal medvirke til at udvikle det gode klima i klassen Eleverne lærer: At påtage sig ansvar for sig selv og fællesskabet At håndtere forskellige roller i de samarbejder, de indgår i At koncentrere sig, fordybe sig og forfølge de mål, de sætter sig At tage stilling til og argumentere for de værdier, de vil satse på At bidrage regelmæssigt til evaluering af undervisningen Derfor skal Ubberud Skole være et sted hvor man som elev: Bliver set Lærer at mestre sociale og faglige færdigheder Får udnyttet sine kompetencer Bliver fysisk udfordret 4

for dig og dit barn Formål med Fleksibel Indskoling: Eleverne lærer skolens kultur, værdier og dagligdag at kende med hjælp fra ældre og skolemodne kammerater. Eleverne får bedre mulighed for at lære med udgangspunkt i egne kompetencer og faglige niveau. Rammerne giver eleverne bedre mulighed for at styrke deres sociale kompetencer. Eleverne lærer at navigere i forskellige faglige og sociale sammenhænge. Den rullende skolestart På Ubberud Skole har vi rullende skolestart, hvilket i praksis betyder, at dit barn som udgangspunkt starter på skolen den første hverdag i måneden, efter at det er fyldt 6 år. Således starter vores nye elev i en velfungerende gruppe, hvor alle kender til det at gå i skole. Hermed undgår vi, at 25 uerfarne børn sættes sammen. Med den fleksible skolestart hjælper børnene hinanden på vej, og børnekulturen får en central betydning, idet børnene bliver hinandens mentorer. Ved skolestarten får dit barn en makker, der allerede kender skolens kultur. Makkerens opgave bliver at vejlede og støtte dit barn i starten. Det voksne team omkring barnets hjemklasse forbliver som udgangspunkt det samme i hele indskolingen. * at skabe et øget samarbejde og en øget kontakt med skolens medarbejdere * at skabe en øget indsigt i det enkelte barns sociale og faglige udvikling * et større helhedssyn på barnet * en øget indsigt i de øvrige børns vilkår * en øget sammenhængskraft i lokalområdet * fælles forældremøder, arrangementer og skole-hjemsamtaler for skole og SFO * fælles dialogmøder med alle relevante aktører ift. børn i udsatte positioner Det lokale råderum til at udfolde Den Sammenhængende Skoledag. De fælles rammer for Den Sammenhængende Skoledag forpligter alle. Hvordan den lokale skole udfylder indholdet indenfor rammerne af er helt afgørende for, om vi når de ambitiøse mål for børnene. Der er et stort lokalt råderum og skolens ledelse, medarbejdere, bestyrelse, forældre og andre lokale interessenter har et stort ansvar for at give skoledagen det rette lokale indhold til gavn for børnenes udvikling og læring. vil løbende blive evalueret lokalt på skolen og centralt. 5

for dig og dit barn Hvorfor fleksibel skolestart? Folkeskolen er en af de vigtigste institutioner i samfundet. Her dannes og uddannes. Her arbejdes der med sprog, kultur, viden, relationer og udvikling. Skolen er til alle tider et spejl af det samfund, der omgiver den. Over tid forandres samfundet og i takt hermed også skolen. De sidste 25 år har vi bevæget os fra en simpel arbejdsdeling i industrisamfundet til en meget mere kompleks arbejdsdeling og samarbejdsform i et samfund, der skal leve af kreativitet, viden og menneskers forskellige intelligenser og kompetencer. Indenfor en kort årrække må vi forvente, at Danmarks hovedindtægt vil være relateret til forskning, oplevelser, læring, undervisning, uddannelse, innovation, design, viden, ledelse, sport, kultur. Alt sammen i et globalt perspektiv og stærkt forbundet med brug af moderne teknologi. Denne markante samfundsmæssige ændring har naturligvis indfly- delse på, hvordan vi må lave skole. VI må i højere grad tage individuelle hensyn i forbindelse med læring. Vi må arbejde hen imod inklusion, anerkendelse og respekt for det enkelte barn. Skolernes struktur med aldersopdelte klasser er noget af det sidste fra industrisamfundets periode, der ikke har undergået en forandring. Ikke andre steder i livet er man sammensat i grupper efter alder eller udviklingstrin. Ikke mange andre steder i livet tilhører man kun ét socialt fællesskab. Fremtidens skole må være åben over for andre måder at organisere skolehverdagen på. Vi må give plads til forandringer, der kan tage afsæt i et børneperspektiv, der afspejler samtidens børn, og vi må indrette skolen, så den passer ind i den moderne familie, hvor rammerne i hverdagen er fleksible og foranderlige. Knud Jensen Skoleafdelingen, Odense Kommune Hvorfor fleksibel skole? Danmarks Evalueringsinstitut har den 30. maj 2011 offentliggjort en ny evaluering om Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip i Folkeskolen. Heri peger de blandt andet på, at lærerne i den danske folkeskole aktuelt ikke er gearet til at møde elevernes forskellige behov og forudsætninger og dermed kunne udfordre dem på rette niveau. Dette på trods af, at folkeskolen siden 1993 har været forpligtet til at tilbyde en undervisning der i alle fag tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og udviklingstrin. Ubberud Skoles værdipjece beskriver, at undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs styrkesider samtidig med, at evnen til aktivt at indgå i fællesskaber udvikles. Skolen har en årelang tradition for at arbejde med udgangspunkt i den enkelte elev. Samtidig har skolen også formuleret, at man ønsker at være udviklingsorienteret og derfor løbende forholder sig til forskningsresultater omkring folkeskolen. Derfor er det også helt naturligt, at Ubberud Skole i forbindelse med Odense Kommunes tiltag omkring Fremtidens Skole tager udfordringen op og begynder en udvikling af strukturen i skolen, som skal række langt ind i fremtiden til gavn for alle elever. Målet må være, at alle elever bevarer glæden ved at gå i skole og derved får lyst til at gå videre i uddannelsessystemet efter folkeskolen, gennem tilpassede udfordringer i forskellige læringsmiljøer. Skolen har endvidere i mange år haft øje for vigtigheden af, at eleverne lærer hinanden at kende på tværs af årgange og afdelinger. Den fleksible indskoling vil gennem de aldersintegrerede stamhold fastholde og udbygge dette arbejde. Skolebestyrelsen bakker op om skolens udviklingstiltag og glæder sig til at følge udviklingen. Anne-Christina Damgaard Nielsen, skolebestyrelsen