ARBEJDSMILJØ OG SUNDHED APRIL 2014 DSR
HVAD KOMMER JEG IND PÅ? Arbejdsglæde er det muligt? Hvad er problemerne lokalt Og i et samfundsperspektiv? Hvad nu?
ARBEJDSGLÆDE.. Arbejdsglæde er muligt, heldigvis, for Det betyder bedre kvalitet Det betyder højere produktivitet Det skaber mulighed for involvering, kreativitet og innovation Det skaber sundhed 22-04-2014 Dorte Steenberg, næstformand, DSR 3
DEN STÆRKE TREKANT 4
AKTUELT Forhåbentlig næste gang Arbejdstilsynet kommer, har vi en glad smiley. Men jeg kan desværre ikke garantere det. Hospitalerne er meget presset (Citat: Torben Mogensen, Vicedirektør, Hvidovre Hospital Radioavisen 2. februar 2014 kl. 16)
HVAD ER PROBLEMET? Fra Psykisk arbejdsmiljø blandt sygeplejersker: For mange opgaver/for få ressourcer Rollekonflikter/lav ledelseskvalitet Høj arbejdsmængde Mange forandringer af ringe kvalitet Lav indflydelse Grænseløshed (En rapport af Tage Søndergaard Kristensen 2013)
HOVEDPOINTER FRA RAPPORTEN: Man kan ikke tale generelt om sygeplejerskernes arbejdsmiljø Sygeplejersker er både ofre og medspillere Arbejdsmiljø handler ikke kun om stress og fravær den negative fortælling Den vigtigste vej til arbejdsglæde er stolthed
NOGLE HOVEDPOINTER Gennemsnitstal sygeplejerskers arbejdsmiljø er meget forskelligt Nogle områder skiller sig positivt ud Fire områder skiller sig negativt ud Vi kan ikke tale om stress uden at se på de bagvedliggende årsager Arbejdsmiljø skal genskabes hver dag Alle har en betydning. Ingen fripladser Rapporten er et redskab i sig selv 8
FIRE SYNSVINKLER PÅ ARBEJDSMILJØET Forskellige synsvinkler på arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljøet ses som et problemområde. Arbejdsmiljøet ses som en potentiel ressource. De ansatte ses som eksponerede objekter Traditionelt syn på arbejdsmiljøet: Skadelige forhold, der skal fjernes eller reduceres. Cost benefit betragtninger vedrørende gevinsterne ved at fjerne risici og eksponeringer. De ansatte ses som handlende subjekter Fokus på individer. For eksempel personer med høj ulykkesrate (ulykkesfugle) eller personer med højt fravær. Fokus på menneskelige fejl ved utilsigtede hændelser. Fokus på ledelse og virksomhedens sociale kapital. Fokus på produktivitet og kvalitet i kerneopgaven. Fokus på kunden/patienten. 9
HVOR ER BELASTNINGEN STØRST? Medicinske afdelinger, skadestuerne og psykiatriske afdelinger Underviserne i den statslige sektor og ansatte inden for fængslerne Der skal særlige indsatser til her. 10
HVAD ER KONSEKVENSEN? Oplevelse af umyndiggørelse/legitimitet forsvinder Bekymring over den faglige kvalitet Svært at finde stemme til fagligheden Strategier til personlig beskyttelse
HVOR GÅR DET BEDST? Socialpsykiatri Sundhedspleje Almen praksis Speciallæger/privathospitaler 12
HJEMMESYGEPLEJEN Ligger tæt på gennemsnittet på alle dimensioner 13
ARBEJDSMÆNGDEN 14
ROLLEKLARHED 15
SOCIAL STØTTE 16
HVAD ER SVARENE? Social kapital Bedre ledelse Afbureaukratisering Mening med arbejdet Alle arbejdspladscentrerede.
ARBEJDSGLÆDE LÆRINGSTREKANTEN Tekniskorganisatorisk miljø Et lærende arbejdsmiljø Individ Faglige og sociale kulturer 22-04-2014 Dorte Steenberg, næstformand, DSR 18
ØJEBLIKSBILLEDE Er der eksempler på arbejdsmiljøproblemer på jeres område? Hvilke er de vigtigste? Hvilke dilemmaer er de vanskeligste at håndtere?
ER DET TILSTRÆKKELIGE SVAR? Den største begrænsning (mod bæredygtighed) ligger i den fremadskridende virksomhedsorientering. (Helge Hvid. Bæredygtighed og det levende arbejde. Tidsskrift for arbejdsliv. Nr.2.2006)
ARBEJDETS BETYDNING Som social institution Som meningsfuldt indhold i tilværelsen Udviklingsramme for individ og gruppe
KONKURRENCESTATEN I STEDET FOR VELFÆRDSSTATEN 22
MENNESKESYN OG KONKURRENCESTAT Under velfærdsstaten blev mennesket defineret som enestående og enkeltstående. Under konkurrencestaten er mennesket defineret ved at være rationelt og motiveret af at realisere egen nytte og interesse. Reformer gennemføres ikke for at skabe demokrati, lighed og det gode samfund. De gennemføres for at skabe effektive og konkurrencedygtige økonomier (Fra Ove Kai Pedersen. Konkurrencestaten)
I ET HELIKOPTERPERSPEKTIV Centralisering og effektivisering Opløsning af de velfærdsinstitutioner, vi kender Kamp om vidensgrundlaget/metoder, der virker Ulige kønsperspektiv
OFFENTLIGE AKTIVITETER Bruger-niveau: individuel nytte Institutions-niveau: udvidet nytte Samfunds-niveau: fælles værdi Offentlig etos: særlige normer og værdier, der gør det muligt at vi kan leve fornuftigt sammen (Frit efter: Henning Jørgensen, Professor, AAU)
DERFOR ER LEDELSE NOGET SÆRLIGT: Politisk Åben og offentlig Arbejde i politisk smeltedigel Læringsledelse Forståelse for videre samfundsansvar (Henning Jørgensen, Professor, AAU)
HVILKE OVERVEJELSER KAN GØRES? Hvad er nyt for jer? Hvad forventer I af DSR? Hvad kan I gøre?
HVORDAN FÅR VI FORBUNDET INDIVID, ARBEJDSPLADS- OG SAMFUNDSNIVEAU? Og sat nye - arbejdsmiljøspor