Kvalitetsrapport 2011 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

Kvalitetsrapport 2011 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune 1 BØRN, KULTUR OG SUNDHED

Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Kvalitetsrapport 2011 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune 1. udgave, september 2011 2

Indhold Indledning...7 Lovgivning/Baggrund:...7 Politiske målsætninger:...8 Rapportens opbygning:...8 Del 1: Helhedsvurdering... 9 Sammenfattende helhedsvurdering... 11 Udgifter og kvalitet... 11 De enkelte skoler... 13 Del 2: Rammer og resultater... 29 Rammebetingelser... 31 Skolestruktur... 31 Økonomi og ressourcer... 33 Ressourcetildeling... 34 Skolernes IT... 37 Elevfravær... 38 Undervisning og pædagogisk personale... 39 Undervisning med linjefagsuddannede lærere... 41 Sygefravær... 43 Elevernes udbytte af undervisningen... 44 Resultat af afgangsprøverne... 47 Tosprogede elever... 49 Undervisningseffekt... 50 Nationale test... 53 Læsetest... 54 Del 3: Pædagogiske Processer... 61 Centrale udviklingsområder... 63 Skolestruktur... 63 Omdannelse af SFO til fritidshjem... 63 Organisationsændring i administrationen... 64 Ungepakke/ungeplan... 64 Inklusionspartnerskab... 65 Skolernes mål i lederaftaler og årsplaner... 66 Nye mål... 75 Skole/hjem-samarbejde... 78 Evaluering... 82 Elevernes trivsel... 85 Undervisning af tosprogede elever... 88 Specialundervisning/specialpædagogisk bistand... 90 Skolernes vurdering af egen indsats... 93 Klager til klagenævnet for den vidtgående specialundervisning... 97 Bilag 1: Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter... 99 3

Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune 4

Kære læser Fredensborg Kommune udgiver her de årlige kvalitetsrapport for kommunens samlede skoleområde. Rapporten henvender sig til kommunens politikere, borgere og forældre. Den beskriver, jf. Folkeskolelovens 40a, skoleåret 10/11 for kommunens 12 skoler med fokus på skolernes faglige niveau samt de initiativer, der er iværksat for løbende at udvikle skoleområdet både de, der er i sin spæde start og de, der allerede er godt i gang. I Fredensborg Kommune har vi den ambition at kommunens skoler skal være blandt landets bedste. Arbejdet med kvalitetsrapporten giver netop mulighed for at skærpe sanserne i forhold til at vurdere og fokusere på de ting, der allerede fungerer godt og på dem, der kan forbedres. Fredensborg Byråd har som bekendt besluttet en ny skolestruktur, hvor de 11 folkeskoler lægges sammen til seks skoler med virkning fra 1. august 2011. Da Kvalitetsrapporten er bagudskuende, er det imidlertid de 11 folkeskoler, der eksisterede i skoleåret 10/11, der beskrives. Året har dog på mange måder været præget af skolefusion for de ni skoler, der er involveret i en fusion, hvilket også vil fremgå forskellige steder i rapporten. Jeg vil gerne rette en tak til alle, der igen i år har lagt et stort stykke arbejde i udformningen af denne rapport, ligesom jeg vil sige tak til skolerne for deres løbende bidrag gennem hele processen. God læselyst! Direktør for Børn og Kultur Lina Thieden 5

Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune 6

Indledning Lovgivning/Baggrund: Folkeskolen er en kommunal opgave hvor Byrådet, indenfor rammerne af folkeskoleloven, fastsætter mål og rammer og fører tilsyn med skolernes virksomhed. Den årlige kvalitetsrapport er en central del af dette tilsyn. Formålet med rapporten er at sikre dokumentation og bidrage til åbenhed om kvaliteten af kommunens skoler. I Bekendtgørelsen 1 er der faste retningslinjer for udarbejdelse af kvalitetsrapporten, høring i skolebestyrelser og politisk vedtagelse. I 2010 suppleredes desuden med en bekendtgørelse 2, der præciserer hvordan elevfravær skal fremgå af rapporten. Folkeskolelovens 40a 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Stk. 2. Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til rapporten og til opfølgning herpå. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten. Stk. 3. Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole ud fra en helhedsvurdering, som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet på skolen. Handlingsplanen skal vedtages på et møde i kommunalbestyrelsen. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse om handlingsplanen fra skolebestyrelsen. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporter og handlingsplaner samt skolebestyrelsers udtalelser herom på Internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må ikke offentliggøres. Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsrapporter, herunder om indhold og udformning, og om tidsfrister for vedtagelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner. Årets rapport er disponeret som sidste rapport, så det er nemt at finde de ønskede oplysninger og at sammenligne fra år til år. Man skal som borger, politiker eller forælder kunne finde de fleste nødvendige oplysninger om skolerne og hele skoleområdet i kvalitetsrapporten. I Fredensborg Kommune er kvalitetsrapporten det samlede og samlende dokument om det kommunale skolevæsen og indgår i en årlig cyklus af evaluering og opfølgning på skolerne. Kvalitetsrapporten bygger primært på data indhentet fra skolerne i den årlige årsrapport. Da der på skoleområdet i de senere år har været et stigende krav om dokumentation, bygger skolernes vurderinger i høj grad på dokumentation i form af afgangsprøver, test og forskellige evalueringer og brugerundersøgelser. Beskrivelserne af de pædagogiske processer er ændret i forhold til tidligere år. Som et forsøg er der på forhånd opstillet en række udsagn, der beskriver hvordan en skole bedst 1 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen, UVM 2006 (nr. 162). Ligger som bilag til rapporten. 2 Bekendtgørelse om fokus på fravær i den kommunale kvalitetsrapport og folkeskolen, UVM 2010 (nr. 846). Ligger som bilag til rapporten. 7

Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune muligt håndterer områderne skole/hjem-samarbejde, evaluering, elevernes trivsel samt specialpædagogisk bistand og inklusion. Det skal efterfølgende evalueres, hvorvidt det en hensigtsmæssig måde at beskrive denne del af skolernes virke. Politiske målsætninger: I forbindelse med skoleforliget 3 om ny skolestruktur opstillede politikerne følgende målsætninger for skolerne: 1. Skoleområdet i Fredensborg Kommune skal op på undervisningsministeriets vejledende timetal for alle klassetrin senest i 2013. 2. Over 90% af normalundervisningstimerne skal fra 2013 undervises af linjefagslærere eller lærere med tilsvarende kvalifikationer 3. Mindst 50% af alle vikartimer skal læses af uddannede folkeskolelærere eller lærere med tilsvarende kvalifikationer i 2013 4. 95% af en ungdomsårgang i Fredensborg Kommune skal have gennemført en ungdomsuddannelse 5. Folkeskolerne skal have en kvalitet så flere elever vælger Fredensborg Kommunes folkeskoler Kvalitetsrapporten skulle gerne give svarene på, om skolerne lever op til disse målsætninger, idet de besvares hvor det falder naturligt i forhold til rapportens opbygning. Rapportens opbygning: Rapporten er bygget op i fire dele: Sammenfattende helhedsvurdering, Rammer og resultater, Pædagogiske processer og en bilagsdel. Opdelingen er baseret på bekendtgørelsens 4 opdeling. De fleste afsnit er opbygget efter samme struktur: Lovgivning/baggrund, hvor der redegøres for evt. lovkrav, nationale og kommunale målsætninger, kendte fakta fra området, fx større undersøgelser mv. Status beskriver hvordan området aktuelt ser ud baseret på tal og fakta om skolerne og skolevæsenet. Vurderinger og anbefalinger indeholder skolernes egne og Center for Skoler og Dagtilbuds vurdering af den aktuelle status, og giver anbefalinger til det videre arbejde. 3 I juni 2011 indgik Byrådet på nær 3 medlemmer et skoleforlig omkring en fremtidig ny skolestruktur. 4 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen, UVM 2006. Ligger som Bilag til rapporten. 8

Del 1: Helhedsvurdering 9

Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune 10

Sammenfattende helhedsvurdering Skoleområdet i Fredensborg Kommune består af 12 veldrevne skoler, 11 folkeskoler og en specialskole. Centralt styres området gennem Center for Skoler og Dagtilbud, der står for centrale og fælles opgaver, herunder udarbejdelse af den årlige kvalitetsrapport. Udgifter og kvalitet Sammenligner man Fredensborg Kommune med andre sammenlignelige kommuner fremgår det, at Fredensborg Kommunes skolevæsen har et lavt udgiftsniveau, mens præstationsniveauet er højt. AKF, Anvendt KommunalForskning, opgør hvert år kommunernes forbrug på forskellige serviceområder i ECO nøgletal 5. Kommunerne inddeles i grupper af sammenligningskommuner, der har en række forhold til fælles og derfor kan sammenlignes 6. Udgiftsniveau pr. elev Budget 2011 Indeks Fredensborg Kommune Sammenligningsgruppen Regionen Landet 48.852 100,0 52.285 107,0 52.237 106,9 49.288 100,9 Ifølge ECO nøgletallene for 2011 ligger Fredensborg Kommunes udgiftsniveau pr. elev i almenområdet under såvel sammenligningskommunerne, regionen og landsgennemsnittet. En typisk indikator for skolernes kvalitet, er resultater af afgangsprøverne. Ser man på det gennemsnitlige karakterniveau, ligger Fredensborg Kommune blandt de bedste i de allerfleste fag. Karakterniveauet hænger dog meget tæt sammen med elevernes socioøkonomiske baggrund, hvilket ikke fremgår af de rene karaktergennemsnit. Her skal man have tal, der er korrigeret for socioøkonomiske forhold. Hele spørgsmålet om social korrektion vil blive uddybet under afsnittet om Rammer og resultater i rapporten. Andre parametre, der fortæller om kvaliteten kan være: Fredensborg Kommune Hele landet 08/09 09/10 10/11 08/09 09/10 10/11 Forventet gennemført ungdomsuddannelse efter 25 år 7 85,2% 84% Klassekvotient 8 * 21,6 21,8 21,5 20,4 20,5 20,7 Klassekvotient (egen opgør.) 21,1 21,6 21,2 Antal timer fra 1.-9. klasse 9 ** 7504 7606 7556 7626 5 http://www.ecoanalyse.dk/menu.asp via www.fredensborg.dk Din kommune Tal og Fakta. 6 Sammenligningsgruppen består af kommunerne: Halsnæs, Fredensborg, Gladsaxe, Tårnby, Ballerup, Hvidovre, Vallensbæk 7 Veje til ungdomsuddannelse 1, SFI 2010, fra www.skolestyrelsen.dk. Rapporten er forundersøgelse til rapporten Den højt præsterende skole Hvordan kan skolen løfte elever med svag social baggrund, AKF 2010 8 Kilde: Tal fra ECO nøgletal afviger pga. opgørelsestidspunkt noget fra egen opgørelse, der ellers er brugt i rapporten. 11

Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Timer gennemført efter planen 10 94,1% 90,7% Aflyste timer 11 0,1% 0,5% Lærer/elev-ratio almenklasser 12 11,2 11,8 11,1 11,2 13 Linjefagsdækning i dansk 14 76% 79% 80% 71% Dækning med linjefag + tilsvarende i dansk 15 98% 99% 96,4% 95% Lærernes undervisningstid i % 16 *** 37,2% 35,8% 35,7% 35,9% 33,5% Andel elever med specialundervisning 17 **** 6,7% 6,3% 6,7% 8,2% Elevfravær 6,0% 6,7% 6,5% Sygefravær medarbejdere 4,6% 4,5% 4,2% * Da opgørelsen varierer noget bl.a. afhængigt af præcis hvornår elevtallene er opgjort, opgives her hhv. undervinsingsministeriets og skolernes egne tal. ** Minimumstimetallet var i 08/09 på 6900, mens det vejledende timetal lå på 7440. I 09/10 var minimumstimetallet på 6900 og det vejledende timetal på 7470. *** Undervisningsandelen blev til og med skoleåret 08/09 udregnet på basis af en bredere definition af undervisningsbegrebet (2005-overenskomst), hvorfor lærernes undervisningsandel var højere. **** Andel elever med specialundervisning i folkeskolen, altså i specialklasser og specialundervisning i almenklasser. Ifølge en undersøgelse, SFI har udarbejdet, vil 85,2% af de elever, der afsluttede 9. klasse i Fredensborg Kommunes skoler i 2009, mindst gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er en tak over landsgennemsnittet, men et godt stykke under målet om at 95% i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Timetallet i Fredensborg Kommune har i de målte år været over det vejledende timetal på 7440, men dog under landsgennemsnittet, der blev opgjort i 08/09. I Fredensborg Kommune bliver 94,1% af timerne afviklet som planlagt, hvor tallet er 90,7% på landsplan. Også mht. aflyste timer ligger Fredensborg lavt med 0,1% mod 0,5% på landsplan. Linjefagsdækningen i dansk som et eksempel ligger på 80% i skoleåret 10/11, lidt bedre end landsgennemsnittet i 08/09. Tager man dækningen med linjefagsuddannede lærere og lærere med tilsvarende kvalifikationer er dækningen helt oppe på 96,4%. Andelen af elever i folkeskolerne, der modtog specialundervisning var i 08/09 6,7% både i Fredensborg Kommune og i hele landet. I 09/10 var andelen i Fredensborg Kommune faldet til 6,3%, mens den på landsplan er steget til 8,2%. Fredensborg Kommune har haft særlig opmærksomhed på området i de seneste år, og er lykkedes med at inkludere flere elever i det almene område. Fraværstal for elever siger noget om elevernes trivsel. I nogle kommuner opgør man elevfraværet i kvalitetsrapporten og her kan man se at Fredensborg Kommune ligger i den lave ende. Medarbejderfraværet på skolerne var i skoleåret 10/11 4,2% hvor det for hele Fredensborg Kommune var 4,5%. Så der ligger skolerne i den pæne ende. Det stadige fokus på medarbejdernes sygefravær har bevirket at det er faldet over de seneste tre år. 9 Tal for Fredensborg Kommune: egen opgørelse. Tal for hele landet fra Folkeskolernes planlagte undervisningstimer for skoleårene 2006/07-2008/09, uvm.dk 10 Planlagt, gennemført og aflyst undervisning i folkeskolen, november 2010, UNI-C, marts 2011. 11 samme. 12 Kilde: Tal for Fredensborg Kommune egen opgørelse, tal for hele landet: ECO nøgletal 13 Tal for skoleåret 10/11 er endnu ikke blevet lagt ud på Undervisningsministeriets hjemmeside. 14 Kilde: Tal for Fredensborg Kommune egen opgørelse, tal for hele landet: Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen gennemgang af resultater uvm.dk 2009 15 Samme. 16 Kilde: uvm.dk og egen opgørelse 17 ECO-nøgletal. 12

Generelt kan man se, at Fredensborg Kommune ligger lidt bedre end landsgennemsnittet på flere områder. Der gennemføres flere timer efter planen, klassekvotienten og lærerelev-ratioen er højere, linjefagsdækningen er højere og lærerne arbejder flere timer. Alt sammen indikatorer, der viser, at man udnytter ressourcerne godt på skolerne. De enkelte skoler Skoleåret 10/11 var det sidste år med 9 af kommunens 11 folkeskoler, der pr. 1. august 2011 bliver sammenlagt til fire nye skoler. Man kan måske sige, at den status over skolernes kvalitet, der beskrives i Kvalitetsrapporten, er en slags overdragelsesforretning for de skoler, der skal fusionere. Opgaven for de nye sammenlagte skoler bliver at bygge videre på succes erne fra de gamle skoler, så niveauet holdes. Forhåbentlig vil fusionerne i løbet af nogle år betyde, at niveauet også højnes på skolerne. Asminderød Skole Fakta: Antal elever: 361 Klassekvotient: 19,0 (Kommunen samlet: 21,2) Lærer/elev-ratio: 11,3 (Kommunen samlet: 11,8) Elevfravær: 6,6 (Kommunen samlet: 6,5) Socio-økonomisk indeks pr. 2011: 105,2 Lærernes undervisningsandel: 35,6 (Kommunen samlet: 35,7) Timetal: 7200 (Kommunen samlet: 7556) Antal lærere: 30 Andel uddannede lærere: 89,7 (Kommunen samlet: 92,1) Timer med lærere med linjefag eller tilsvarende: 89,4 (Kommunen samlet: 90,1) Gennemførte timer efter planen: 89,7 (Kommunen samlet: 90,6) Medarbejderfravær: 5,9 (Kommunen samlet: 4,2) Overgang til ungdomsuddannelse: 100% - 10. kl.: 44% (44%), Gymnasial udd.: 39% (43%), Erhversfaglig udd.: 17% (9%), Anden udd: 0 (3%), Andet: 0 (1%) Faktisk andel forventes at have gennemført/påbegyndt ungdomsudd. efter 5 år: 75,3 (Kommunen samlet: 71,4) Afgangsprøver, gennemsnit: 6,4 (7,2), højeste: engelsk 7,9, laveste: tysk 3,7 Undervisningseffekt: -0,32, humanistiske fag: -0,24, naturvidenskabelige fag: -0,45 Skolens vurdering af det faglige niveau, styrker/behov for forbedringer: På Asminderød skole har der i det forløbne år, været fokus på læsning her især faglig læsning. Der har på de forskellige årgange været arbejdet med at implementere læseforståelsesstrategier, læseteknikker, fagudtryk m.v. Et arbejde der fortsætter i forbindelse med fusionen med Fredensborg Skole, bl.a. med deltagelse af en fagekspert fra læseprojektet Vi læser for livet. I indskolingen arbejdes der fortsat med tidlig læsehjælp, og som resten af skolen har indskolingen haft daglig læsning i skolen i forbindelse med skolens læsebånd. Andelen af sikre og hurtige læsere er i 3.klasserne i 2011 på 93%. På 5. klassetrin er der sket en væsentlig forbedring i læseresultaterne. Fra 2010 til 2011 er andelen af sikre og hurtige læsere steget fra 37% til 63%. Ser man alene på andelen af meget sikre og hurtige læsere har Asminderød Skole kommunens højeste andel, nemlig 48%. Dette skal ses i forhold til kommunens gennemsnitlige andel på 33% samt landsgennemsnittet på 23%. Andelen af usikre læsere er i samme periode faldet fra 22% til 18%. Ved de nationale læsetest er 8. klasses gennemsnit samlet vurdering middel i kategorierne sprogforståelse, tekstforståelse og afkodning. 7. klassernes læsetestresultater viser, at 93% har en middel/høj placering. 13

Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Det kræver god brug af undervisningsdifferentiering at kunne undervise eleverne på forskelligt niveau. Derfor er skolen i gang med at søge trepartsmidler til at kunne lave et projekt for lærerne omkring undervisningsdifferentiering. Ligeledes vil teamsamarbejdet med nye kollegaer på Fredensborg Skole give mulighed for faglig sparring. På baggrund af de nationale testresultater i matematik for 2. klasserne, ser skolen et behov for at indføre tidlig matematikhjælp. Skolen har tidlig læsehjælp i indskolingen og ser positive resultater for eleverne her. I overbygningen har der været forskellige tiltag, der skal højne det faglige niveau og fastholde eleverne: at udnytte erfaringer fra det fleksible skema, så eleverne kan tilbydes undervisning ud over deres skemalagte timer. Undervisning af mindre hold tilrettelagt efter holdets behov og forudsætninger. Ikea-rum for at skabe sociale miljøer så venskaber kan plejes. 8. klassens elevgruppe er reduceret således, at alle elever har fået et bedre undervisningstilbud. Administrationens vurdering og anbefaling Sidste års anbefaling til skolen var: at skolen fortsætter de gode indsatser i forhold til læsning og specialområdet. Derudover skal skolen fokusere på at bringe det faglige niveau op, herunder gøre en særlig indsats i forhold til udskolingen både fagligt og socialt. Desuden bør både medarbejderes og elevers fravær bringes ned, hvor især elevernes ulovlige fravær er for højt. Skolen har formået at sænke elevfraværet fra 7,5 sidste år til 6,6 i 10/11, det er lige på gennemsnittet for alle skolerne. Sygefraværet blandt medarbejderne er også sænket væsentligt, nemlig fra 7,5 til 5,9 i 10/11. Som det fremgår af skolens egen vurdering har skolen i 10/11 haft stort fokus på en højnelse af fagligheden, herunder læseindsatsen, hvilket også kan aflæses af resultaterne i 10/11. Der er gjort en stor indsats for at skolens meget lille udskoling bliver attraktiv med en høj faglighed. Ifølge KREVI s undersøgelse 18, har Asminderød Skole en negativ undervisningseffekt på -0,32. Beregningerne er baseret på data fra 2002-2008. Skolens faglige resultater ligger dog fortsat en smule under hvad man kunne forvente. Administrationens anbefaling til den nye sammenlagte Fredensborg Skole er, at være meget opmærksomme på at bevare og udbygge en stærk evalueringskultur, hvor der følges tæt op på de faglige resultater og på den enkelte elev. Desuden anbefales det fortsat at fokusere på det specialpædagogiske område, så den nye skole bliver stærk i forhold til håndtering af elever i vanskeligheder. Baunebjergskolen Fakta: Antal elever: 252, heraf 43 i læseklasser og modtagehold Klassekvotient: 19,0 (Kommunen samlet: 21,2) Lærer/elev-ratio: 7,0 (Kommunen samlet: 11,8) Elevfravær: 7,9 (Kommunen samlet: 6,5) Socio-økonomisk indeks pr. 2011: 92,0 Lærernes undervisningsandel: 36,3% (Kommunen samlet: 35,7) Timetal: 7590 (Kommunen samlet: 7556) Antal lærere: 28 18 18 Faglig kvalitet og effektivitet, 1. del af en tre-delt rapport, der benchmarker alle landets folkeskoler for at identificere effektiviseringspotentialer og strategier. Udgivet af KREVI, juni 2011. Fra www.krevi.dk. 14

Andel uddannede lærere: 92,9% (Kommunen samlet: 92,1%) Timer med lærere med linjefag eller tilsvarende: 100% (Kommunen samlet: 90,1%) Gennemførte timer efter planen: 92,6% (Kommunen samlet: 90,6%) Medarbejderfravær: 4,9% (Kommunen samlet: 4,2%) Overgang til ungdomsuddannelse: 100% - 10. kl.: 38% (44%), Gymnasial udd.: 43% (43%), Erhversfaglig udd.: 5% (9%), Anden udd: 10% (3%), Andet: 5% (1%) Faktisk andel forventes at have gennemført/påbegyndt ungdomsudd. efter 5 år: 59,2% (Kommunen samlet: 71,4%) Afgangsprøver, gennemsnit: 6,2 (7,2), højeste: Projektopgave: 10,4 (10 elever), laveste: Matematik, problemregning: 4,0 Undervisningseffekt: -0,25, humanistiske fag: -0,12, naturvidenskabelige fag: -0,48 Skolens vurdering af det faglige niveau, styrker/behov for forbedringer: Skolen har et lavt karaktergennemsnit. Det skal ses i lyset af elevsammensætningen på skolen. En elevsammensætning med både meget stærke elever og en stor gruppe fagligt svage elever. Det kræver, at skolen sætter fokus på undervisningsdifferentiering i årene fremover. Det er imidlertid en stor udfordring med så store elevudsving at tilgodese den maksimale læring for den enkelte. Et andet område der skal sættes fokus på er nogle elevers store fravær. Et fravær som ofte hænger sammen med elevens sociale baggrund. Derfor er det nødvendigt, at skolen igen får ansat en AKT-leder, der kan kvalitetsforbedre arbejdet med de elever, der har svært ved at følge en almindelig skolegang. Derudover skal der skabes et tilbud til de svageste elever, der kan løfte dem fagligt. Derfor er en tidlig indsats, når det gælder sprog, læsning og skrivning et vigtigt omdrejningspunkt. Derudover er der etableret læse- og stavetræning for de ældste af elever. Administrationens vurdering og anbefaling Sidste års anbefaling var, at skolen fortsætter med sit store faglige fokus og sætter spot på at nedbringe elevernes fravær. Elevfraværet er steget fra 7,1 til 7,9, så det er ikke lykkedes skolen at få fraværet nedbragt. Læsetestene viser et rigtigt flot niveau for de bedste læsere, mens gruppen af usikre og langsomme læsere er noget højere end landsgennemsnittet. Skolens karaktergennemsnit på 6,2 ligger på niveau med sidste år, dog med imponerende 10,4 i projektopgaven for de 10 elever, der har ønsket at få deres karakterer på afgangsbeviset. Næsthøjeste karakter er 7,8 i mundtlig dansk. Som den eneste skole, ligger de tosprogede elever i 9. klasses karakterniveau over eleverne med dansk baggrund. I den nye opgørelse af det socioøkonomiske indeks har Baunebjergskolen kommunens næstlaveste indekstal på 92, dvs. skolen har elever med en svag social baggrund. Ifølge KREVI s undersøgelse har Baunebjergskolen en negativ undervisningseffekt på -0,25. Undersøgelsen er dog baseret på tal fra 2002-2008. Resultaterne indikerer, at skolens elevgruppe består af hhv. ret stærke elever og ret svage elever, hvilket er en udfordring for skolen. KREVI-undersøgelsen når frem til at skolen er bedst til at løfte de stærke elever. Administrationens anbefaling til den nye sammenlagte Humlebæk Skole er, at skolen skal være meget opmærksom på den gruppe meget svage elever, der har brug for en særlig indsats for at blive løftet fagligt. Ved sammenlægning med Humlebæk Skole er der en risiko for at gruppen bliver overset, da den vil udgøre en ret lille del af den samlede elevgruppe. Der bør desuden være fokus på elevfraværet, noget der også understøtter arbejdet med de svageste elever. 15

Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Egedalsskolen Fakta: Antal elever: 441 Klassekvotient: 22,1 (Kommunen samlet: 21,2) Lærer/elev-ratio: 11,2 (Kommunen samlet: 11,8) Elevfravær: 7,2 (Kommunen samlet: 6,5) Socio-økonomisk indeks pr. 2011: 98,1 Lærernes undervisningsandel: 35,9% (Kommunen samlet: 35,7) Timetal: 7650 (Kommunen samlet: 7556) Antal lærere: 35 Andel uddannede lærere: 92,9% (Kommunen samlet: 92,1%) Timer med lærere med linjefag eller tilsvarende: 100% (Kommunen samlet: 90,1%) Gennemførte timer efter planen: 93,5% (Kommunen samlet: 90,6%) Medarbejderfravær: 5,1% (Kommunen samlet: 4,2%) Overgang til ungdomsuddannelse: 100% - 10. kl.: 70% (44%), Gymnasial udd.: 22% (43%), Erhversfaglig udd.: 4% (9%), Anden udd: 4% (3%), Andet:0% (1%) Faktisk andel forventes at have gennemført/påbegyndt ungdomsudd. efter 5 år: 60,6% (Kommunen samlet: 71,4%) Afgangsprøver, gennemsnit: 6,2 (7,2), højeste: Mundtlig dansk: 8,4 (10 elever), laveste: Matematik, problemregning: 4,4 Undervisningseffekt: +0,23, humanistiske fag: +0,10, naturvidenskabelige fag: +0,47 Skolens vurdering af det faglige niveau, styrker/behov for forbedringer: Egedalsskolen arbejder fortsat med at højne fagligheden på alle årgange og i alle fag. Skolen vælger hvert år ét eller flere fokusfag, hvor der sættes ind både med kurser og ekstra bevillinger til faget. Det faglige niveau er generelt i orden, men der er rum for forbedringer. Elevernes resultater ved afgangsprøverne over en årrække følges og giver derved skolen et overblik. De sidste års indsats omkring læsning er ved at slå igennem, læseresultaterne er bedre og mere stabile. Denne udvikling skal støttes de kommende år. Derfor er det også besluttet, at der næste år skal ligge læsebånd fast i skemaet for alle klasser. Skolens læsevejledere er i kontakt med alle årgangsteam og der laves handleplaner for klasserne ud fra de test som tages. Skolens indsatsområde omkring DSA-tænketanken har resulteret i flere tiltag, hvor der kan spores begyndende forbedringer i de tosprogede elevers testresultater. Skolens AKT-team har i skoleåret 10/11 rummet en del elever i vanskeligheder, hvoraf nogle har diagnosen ADHD, mens andre har en blanding af AKT- og faglige problemer. Der har været et tæt samarbejde med familieafdelingen og PPR om eleverne. Skolens handleplan for undervisningsmiljøet, hvor der er lavet handleplaner for alle klasser, understøtter elevernes trivsel og derved grundlaget for et godt indlæringsmiljø. Skolen fokuserer på alle faglige niveauer med både talenttræning, holddeling og kurser. Administrationens vurdering og anbefaling Sidste års anbefaling var, at skolen fortsætter indsatsen i forhold til høj faglighed generelt og særligt fokus på de socialt svage og de tosprogede elever. Skolen bør fortsat have fokus på elevernes fravær. Elevfraværet er faldet lidt fra 7,5 til 7,2, så det er på rette vej, og skolen har fokus på det. Læsetestene viser et flot niveau for de bedste læsere, mens gruppen af usikre og langsomme læsere er noget højere end landsgennemsnittet for de fleste klassetrin. 16

Skolens karaktergennemsnit på 6,2 er lavere end sidste år. Der er fortsat en stor difference mellem afgangsprøvekaraktererne for de tosprogede elever og eleverne med dansk baggrund. I den nye opgørelse af det socio-økonomiske indeks har Egedalsskolen et indekstal på 98,1, altså noget under gennemsnittet for kommunen. Ifølge KREVIs undersøgelse har Egedalsskolen en positiv undervisningseffekt på +0,23, hvilket må siges at være flot. Skolen løfter svage og stærke elever lige godt, hvilket passer med skolens egen understregning af at fokusere på alle faglige niveauer. Administrationens anbefaling til den nye sammenlagte Kokkedal Skole er, at fortsætte med indsatser for både de stærkeste og de svageste elever. De to skolers elevsammensætning er ikke så forskellig, så udfordringerne i den nye skole bliver ikke ændret væsentligt, dog vil gruppen af udsatte elever være større og samlet, hvilket der bør være særlig opmærksomhed på. Endrupskolen Fakta: Antal elever: 510, heraf 37 i specialklasser Klassekvotient: 23,7 (Kommunen samlet: 21,2) Lærer/elev-ratio: 13,6 (Kommunen samlet: 11,8) Elevfravær: 5,6 (Kommunen samlet: 6,5) Socio-økonomisk indeks pr. 2011: 104,1 Lærernes undervisningsandel: 34,8% (Kommunen samlet: 35,7) Timetal: 7725 (Kommunen samlet: 7556) Antal lærere: 44, heraf 9 i specialklasserne Andel uddannede lærere: 100% (Kommunen samlet: 92,1%) Timer med lærere med linjefag eller tilsvarende: 84,5% (Kommunen samlet: 90,1%) Gennemførte timer efter planen: 92,1% (Kommunen samlet: 90,6%) Medarbejderfravær: 2,3% (Kommunen samlet: 4,2%) Overgang til ungdomsuddannelse: 10. kl.: 33% (44%), Gymnasial udd.: 64% (43%), Erhversfaglig udd.: 2% (9%), Anden udd: 0% (3%), Andet: 0% (1%) Faktisk andel forventes at have gennemført/påbegyndt ungdomsudd. efter 5 år: 68,7% (Kommunen samlet: 71,4%) Afgangsprøver, gennemsnit: 8,2 (Kommunen samlet: 7,2), højeste: Projektopgave: 10 (alle elever), laveste: Matematik, færdighedsregning: 7,2 Undervisningseffekt: -0,07, humanistiske fag: -0,08, naturvidenskabelige fag: -0,08 Skolens vurdering af det faglige niveau, styrker/behov for forbedringer: Endrupskolens faglige niveau er højt og over gennemsnittet. Undervisningseffekten har været positiv de fleste år. I den seneste opgørelse fra KREVI, er skolens undervisningseffekt opgjort til at være neutral. De gennemførte nationale test viser ligeledes, at skolens faglige niveau ligger over gennemsnittet. Læsetest i 1. 4. klasse viser, at skolens elever læser særdeles godt, idet der er 90-100% sikre læsere. Samlet set, virker læseindsatsen. I tre år har skolen gennemført et forløb i Reading Recovery for usikre læsere, og disse elever er alle rykket op i kategorien sikre læsere. I 2011 er skolens gennemsnit 8,2 hvilket er lidt højere end 2010. 17

Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Administrationens vurdering og anbefaling Sidste års anbefaling var, at skolen fortsætter med den stabilt høje faglighed samt udvikling af IT, den internationale dimension mv. til glæde for hele skoleområdet. Skolens resultater ligger fortsat meget højt med kommunens højeste karaktergennemsnit i afgangsprøverne og nogle meget overbevisende læseresultater. Kun på 5. årgang er der overhovedet elever i kategorien af usikre og langsomme læsere. At der ifølge SFI-undersøgelsen kun skulle være 68,7% af Endrupskolens elever, der forventes at have påbegyndt eller gennemført en ungdomsuddannelse efter 5 år, må skyldes, at specialklasseeleverne medtælles i denne opgørelse. Skolen sender 66% direkte fra 9. klasse videre i en ungdomsuddannelse og af de 33%, der går i 10. klasse starter en stor del formentlig en ungdomsuddannelse året efter. Både elev- og medarbejderfraværet er lavt og vidner om et godt miljø for både børn og voksne. Administrationens anbefaling er, at skolen skal fastholde det høje faglige niveau og sin stærke profilering på IT og den internationale dimension. Skolens udfordring fremover bliver, at finde sin niche ved siden af den større Fredensborg Skole, der om 1½ år står med en helt nybygget og attraktiv skole til de ældste elever. Fredensborg Skole Fakta: Antal elever: 487 Klassekvotient: 24,4 (Kommunen samlet: 21,2) Lærer/elev-ratio: 13,9 (Kommunen samlet: 11,8) Elevfravær: 5,4 (Kommunen samlet: 6,5) Socio-økonomisk indeks pr. 2011: 103,8 Lærernes undervisningsandel: 36,7% (Kommunen samlet: 35,7) Timetal: 7860 (Kommunen samlet: 7556) Antal lærere: 34 Andel uddannede lærere: 85,3% (Kommunen samlet: 92,1%) Timer med lærere med linjefag eller tilsvarende: 82,5% (Kommunen samlet: 90,1%) Gennemførte timer efter planen: 85,4% (Kommunen samlet: 90,6%) Medarbejderfravær: 4,3% (Kommunen samlet: 4,2%) Overgang til ungdomsuddannelse: 10. kl.: 31% (44%), Gymnasial udd.: 54% (43%), Erhversfaglig udd.: 13% (9%), Anden udd: 2% (3%), Andet:0% (1%) Faktisk andel forventes at have gennemført/påbegyndt ungdomsudd. efter 5 år: 89,5% (Kommunen samlet: 71,4%) Afgangsprøver, gennemsnit: 7,7 (Kommunen samlet: 7,2), højeste: Projektopgave: 9,7 (alle elever), laveste: Matematik, færdighedsregning: 6,1 Undervisningseffekt: +0,17, humanistiske fag: +0,42, naturvidenskabelige fag: -0,32 Skolens vurdering af det faglige niveau, styrker/behov for forbedringer: Det faglige niveau på Fredensborg Skole er højt. Således er læseresultaterne i top, ligeledes de nationale test samt afgangsprøver. Skolens mål var at ligge i Top 100, hvilket vi nåede i 2010. Målet er at blive der. Administrationens vurdering og anbefaling Sidste års anbefaling var, at skolen fortsætter sit massive faglige fokus og sin afsøgende og undersøgende tilgang til hele tiden at gøre tingene endnu bedre. Dækningen med lærere, der har linjefag eller tilsvarende i faget er forholdsvis lav og kunne med fordel øges. 18

Linjefagsdækningen inkl. dækning med lærere med tilsvarende baggrund er hævet noget siden sidste år, men ligger dog under de 90% politikerne har opstillet som målsætning. De faglige resultater er meget flotte. Det samlede karaktergennemsnit ligger på 7,7, dog noget lavere end sidste års 8,2. Læseresultaterne er meget overbevisende. Gruppen af usikre og langsomme læsere er lille for alle klassetrin og mellemgruppen eksisterer slet ikke på 1. og 3. årgang. I KREVIs undersøgelse af undervisningseffekten opgøres Fredensborg Skoles undervisningseffekt til +0,17. Skolen er rigtig god til at løfte eleverne i de humanistiske fag (+0,42), mens skolen har en stor negativ undervisningseffekt (-0,32) for de naturvidenskabelige fag. SFI s undersøgelse 19 sætter Fredensborg Skoles skolekvalitet, der afspejler skolens bidrag til at eleverne får gennemført en ungdomsuddannelse, til at være blandt de højeste 20% i landet. Som den eneste skole i kommunen er antallet af elever der forventes at påbegynde/gennemføre en ungdomsuddannelse større end det korrigerede måltal for samme periode. Altså den andel af skolens elever, der skulle gennemføre en ungdomsuddannelse, hvis forventningen til gennemførsel af en ungdomsuddannelse blev korrigeret for elevernes socioøkonomiske baggrund. På undervisningsministeriets rangliste over skolernes socialt korrigerede karakterer for 2010 ligger Fredensborg Skole som den 4. bedste folkeskole, hvor eleverne har scoret 0,9 karakterpoint højere end forventet. Både elev- og medarbejderfraværet er lavt og vidner om et godt miljø for både børn og voksne. Administrationens anbefaling til den nye sammenlagte Fredensborg Skole er, at være meget opmærksomme på at bevare og udbygge en stærk evalueringskultur, hvor der følges tæt op på de faglige resultater og på den enkelte elev. Desuden anbefales det fortsat at fokusere på det specialpædagogiske område, så den nye skole bliver i stærk i forhold til håndtering af elever i vanskeligheder. Holmegårdsskolen Fakta: Antal elever: 282, heraf 61 i specialklasser Klassekvotient: 17,0 (Kommunen samlet: 21,2) Lærer/elev-ratio: 8,4 (Kommunen samlet: 11,8) Elevfravær: 8,0 (Kommunen samlet: 6,5) Socio-økonomisk indeks pr. 2011: 84,6 Lærernes undervisningsandel: 35,5% (Kommunen samlet: 35,7) Timetal: 7500 (Kommunen samlet: 7556) Antal lærere: 39, heraf 15 i specialklasserne Andel uddannede lærere: 83,3% (Kommunen samlet: 92,1%) Timer med lærere med linjefag eller tilsvarende: 70% (Kommunen samlet: 90,1%) Gennemførte timer efter planen: 89,6% (Kommunen samlet: 90,6%) Medarbejderfravær: 3,0% (Kommunen samlet: 4,2%) Overgang til ungdomsuddannelse: 10. kl.: 36% (44%), Gymnasial udd.: 45% (43%), Erhversfaglig udd.: 14% (9%), Anden udd: 5% (3%), Andet: 0% (1%) Faktisk andel forventes at have gennemført/påbegyndt ungdomsudd. efter 5 år: 62,9% (Kommunen samlet: 71,4%) Afgangsprøver, gennemsnit: 6,1 (7,2), højeste: Fransk: 8,0, laveste: Matematik, problemregning: 4,4 Undervisningseffekt: +0,40, humanistiske fag: +0,20, naturvidenskabelige fag: +0,80 19 Veje til ungdomsuddannelse 1, SFI 2010, fra www.skolestyrelsen.dk. Rapporten er forundersøgelse til rapporten Den højt præsterende skole Hvordan kan skolen løfte elever med svag social baggrund, AKF 2010 19

Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Skolens vurdering af det faglige niveau, styrker/behov for forbedringer: Holmegårdsskolen arbejder fortsat med at højne fagligheden på alle årgange og i alle fag. De sidste års indsats omkring læsning tyder på, at skolen er på rette vej dog er der stadig små grupper af elever der kræver en særlig læsemæssig indsats. Skolens resultater ved afgangsprøverne i år er gennemsnitligt ikke højere end sidste år der er tale om et lille fald. Udviklingen følges. Skolens AKT-center har i år haft et nogenlunde stabilt antal elever tilknyttet en del er stoppet og indgår nu i deres klasse på lige fod med de øvrige elever en del nye elever er kommet til og i samarbejde med lærere og forældre arbejdes der med elevernes udfordringer. Skolen fokuserer på alle faglige niveauer med både talenttræning, Udeskole, Lego-League, holddeling og kurser. Administrationens vurdering og anbefaling Sidste års anbefaling var, at skolen fortsætter sit fokus på fagligheden, herunder læsning og dansk som andetsprog. Dækningen med lærere, der har linjefag eller tilsvarende i faget er forholdsvis lav og kan med fordel øges. Skolen bør fortsat have fokus på at nedbringe elevernes fravær. Det er ikke lykkedes, at få linjefagsdækningen op, faktisk er det gået lidt den modsatte vej både mht. ren linjefagsdækning og dækning med lærere med tilsvarende kompetencer. Eelevfraværet er blevet højere end sidste år, nemlig 8,0 mod 7,0 sidste år. Medarbejderfraværet er til gengæld bragt temmelig meget ned fra 5,0% sidste år til 3,0% i 10/11. Den gennemsnitlige afgangsprøvekarakter for alle fag ligger på 6,1 mod 6,5 sidste år. Læseresultaterne er pæne, der ses en væsentlig fremgang siden sidste år, og gruppen af usikre og langsomme læsere er minimeret væsentligt. Skolens socioøkonomiske indeks er kommunens laveste med 84,6, hvilket også forklarer at mange af skolens resultater ligger i den lave ende ved sammenligning med kommunens øvrige skoler. Ifølge KREVI s undersøgelse er Holmegårdsskolen den skole, der har den højeste undervisningseffekt, nemlig på +0,40, især løfter skolen eleverne flot i de naturvidenskabelige fag, hvor effekten er på hele 0,80. Undersøgelsen viser også, at Holmegårdsskolen er bedst til at løfte de stærkeste elever. Administrationens anbefaling til den nye sammenlagte Kokkedal Skole er, at fortsætte med indsatser for både de stærkeste og de svageste elever. Det er en god idé, at bygge videre på Holmegårdsskolens tilgang til de naturvidenskabelige fag, der tilsyneladende er meget velfungerende. De to skolers elevsammensætning er ikke så forskellig, så udfordringerne i den nye skole bliver ikke ændret væsentligt, dog vil gruppen af udsatte elever være større og samlet, hvilket der bør være særlig opmærksomhed på. Humlebæk Skole Fakta: Antal elever: 455 Klassekvotient: 22,8 (Kommunen samlet: 21,2) Lærer/elev-ratio: 13,4 (Kommunen samlet: 11,8) Elevfravær: 5,5 (Kommunen samlet: 6,5) Socio-økonomisk indeks pr. 2011: 107,7 Lærernes undervisningsandel: 36,3% (Kommunen samlet: 35,7) Timetal: 7340 (Kommunen samlet: 7556) 20

Antal lærere: 33 Andel uddannede lærere: 97% (Kommunen samlet: 92,1%) Timer med lærere med linjefag eller tilsvarende: 100% (Kommunen samlet: 90,1%) Gennemførte timer efter planen: 83,9% (Kommunen samlet: 90,6%) Medarbejderfravær: 3,9% (Kommunen samlet: 4,2%) Overgang til ungdomsuddannelse: 10. kl.: 35% (44%), Gymnasial udd.: 58% (43%), Erhversfaglig udd.: 2% (9%), Anden udd: 5% (3%), Andet: 0% (1%) Faktisk andel forventes at have gennemført/påbegyndt ungdomsudd. efter 5 år: 80,6% (Kommunen samlet: 71,4%) Afgangsprøver, gennemsnit: 7,9 (7,2), højeste: Projektopgave: 10,5 (alle elever), laveste: Dansk retstavning: 6,0 Undervisningseffekt: -0,59, humanistiske fag: -0,45, naturvidenskabelige fag: -0,81 Skolens vurdering af det faglige niveau, styrker/behov for forbedringer: Skolen har et stabilt højt fagligt niveau målt på afgangsprøvekaraktererne og læseresultaterne, men der er stadig plads til forbedringer. Skolen har imidlertid en negativ undervisningseffekt. Skolen ligger på kommunens højeste socioøkonomiske indeks, men har imidlertid ikke oplevelsen af, at der konkret er en forskel i elevgrundlag i forhold til de skoler, vi sammenligner os med i kommunen. Derudover har skolen som udløber af det frie skolevalg og den stigende tilslutning til skolen i de senere år oplevet at modtage elever på 9. klassetrin, der enten var smidt ud af andre skoler eller kom med et meget ringe fagligt standpunkt, hvilket det sene tidspunkt i skoleforløbet taget i betragtning, har påvirket det samlede karaktergennemsnit i væsentlig grad. Dette forklarer i høj grad den negative undervisningseffekt. Skolen skal dog fortsat have fokus på at forbedre de faglige resultater. Skolen ligger højt, når det gælder at få eleverne videre i ungdomsuddannelserne og helt i top i undervisningsmiljøundersøgelsen. Skolen vil som nævnt fortsat arbejde på at forbedre de faglige resultater blandt andet ved at sikre et højt ambitionsniveau hos alle medarbejdere på elevernes vegne. Ved skolesammenlægningen har skolen nu en stor gruppe af fagligt svage elever, som der skal være opmærksomhed på. Skolen tilbyder derfor uden for normal skoletid et læse- og stavetilbud til de elever, der har brug for et løft på dette område. Skolen tilbyder derudover særlige talenttilbud samt skak, som iflg. undersøgelser har stor effekt på elevernes koncentrationsevne og evne til at fokusere. Administrationens vurdering og anbefaling Sidste års anbefaling var, at skolen fortsætter de gode takter i forhold til den faglige og tværfaglige undervisning, samtidig med at der sættes fokus på de fagligt svage elevers udbytte af undervisningen. Dækningen med lærere, der har linjefag eller tilsvarende i faget er forholdsvis lav og kan med fordel øges. Der kan med fordel fokuseres på at bringe elevernes fravær ned. Linjefagsdækningen er steget fra 65 til 74,5 og medregner man lærere med tilsvarende kvalifikationer er den helt oppe på 100%. Det er flot. Også elevfraværet har skolen formået at reducere fra 6,9 til 5,5 i 10/11. Humlebæk Skoles resultater er fortsat i top med et gennemsnit på 7,9 til afgangsprøverne. Skolen har kommunens højeste socioøkonomiske indeks med 107,7. Ifølge KREVI s undersøgelse af undervisningseffekten (2002-2008), er Humlebæk Skole den eneste skole i kommunen, der er bedst til at løfte de svageste elever. Ifølge samme undersøgelse har skolen en negativ undervisningseffekt på: -0,59, hvor det især er indenfor de naturvidenskabelige fag, at det kniber med at løfte eleverne over det forventede niveau. Det skal dog retfærdigvis siges, at det nok kræver en særlig tilrettelagt undervisning at løfte elever, der allerede ligger helt i top, over det forventede. En sådan 21

Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune undervisning kunne det se ud til, at skolen lykkes med i den tværfaglige disciplin projektopgaven, hvor eleverne fik imponerende 10,5 i gennemsnit. Administrationens anbefaling til den nye sammenlagte Humlebæk Skole er, at fortsætte det faglige fokus, herunder arbejdet med det tværfaglige, innovation, problemløsning og samarbejde. Den ny skole bør være meget opmærksom på, at der er en gruppe svage elever, der har brug for en særlig indsats for at blive løftet fagligt. Ved sammenlægning af de to skoler er der en risiko for at gruppen bliver overset, da den vil udgøre en ret lille del af den samlede elevgruppe. Karlebo Skole Fakta: Antal elever: 110 Klassekvotient: 15,7 (Kommunen samlet: 21,2) Lærer/elev-ratio: 9,4 (Kommunen samlet: 11,8) Elevfravær: 6,2 (Kommunen samlet: 6,5) Socio-økonomisk indeks pr. 2011: 100,8 Lærernes undervisningsandel: 36,3% (Kommunen samlet: 35,7) Timetal: 4955 (Vejledende timetal for 1.-6. klasse: 4680) Antal lærere: 11 Andel uddannede lærere: 72,7% (Kommunen samlet: 92,1%) Timer med lærere med linjefag eller tilsvarende: 77,8% (Kommunen samlet: 90,1%) Gennemførte timer efter planen: 86,9% (Kommunen samlet: 90,6%) Medarbejderfravær: 9,6% (Kommunen samlet: 4,2%) Skolens vurdering af det faglige niveau, styrker/behov for forbedringer: Læsning er fortsat et indsatsområde, hvor der er bevidsthed om at sikre, at eleverne får mest mulig læsetræning både i skolen og hjemme. Det er forventningen, at alle elever læser hjemme hver dag i min. 15 minutter. Dette fremgår af klassernes årsplaner. Der er tilbud om at deltage i læseklub to gange om ugen uden for den almindelige undervisning. Læseklubben har været særdeles populær, her læses lektier eller der læses i bibliotekets bøger. De yngste elever har i særdeleshed benyttet tilbuddet. Læsekurser gennemføres for 2.-6. kl. I den forbindelse dyrkes ligeledes den faglige læsning. Det konstante fokus på læsningen giver gode resultater. Sprog: Udover den obligatoriske engelskundervisning får 1. og 2. kl. en lektion om ugen i engelsk. Dette tilbud er særdeles populært både blandt elever og forældre. Derudover har 6. kl. fået et kursus i henholdsvis tysk og fransk (20 lektioner pr. sprog). Efter forrige års evaluering er rækkefølgen ændret, så eleverne først modtager undervisning i fransk og dernæst i tysk. Dette for at lette overgangen mellem de to sprog. Formålet med tilbuddet er dels at sikre eleverne et mere kvalificeret sprogvalg til 7. kl., dels at øge deres interesse for at lære fremmedsprog. Matematik: Tre særdeles kompetente lærere dækker undervisningen i skolens klasser. Årlige test er med til at afdække, hvor der skal gøres en særlig indsats. Der er givet støtte til flere elever, dels som støtte i klassen. dels som undervisning på mindre hold. Natur/teknik: Al undervisning varetages af linjefagsuddannede lærere. Der arbejdes med spændende emner, og der er stor interesse for faget. Undervisningen foregår ofte udendørs omkring skolen. Skolens 3. kl. deltager i projekt Haver til Maver på Krogerup Avlsgård. I klasselokalerne benyttes i høj grad smartboards til denne undervisning. IT-området: Skolen er velforsynet med et stort antal bærbare PC ere, der benyttes flittigt i hverdagen. Maskinerne er let tilgængelige, de opbevares i opladningsskabe tæt på klasse- 22

lokalerne. Der er installeret smartboards i alle lokaler. IT-udstyret udnyttes optimalt i undervisningen. Administrationens vurdering og anbefaling Sidste års anbefaling var, at skolen fortsætter det faglige fokus på både læsning og sprog. Der bør sættes særligt fokus på medarbejdernes fravær, der er meget højt og også elevernes fravær bør nedbringes. Det er ikke lykkedes skolen at nedbringe medarbejderfraværet, der derimod er steget fra 8,7 til 9,6. Det skal dog siges at skolen med en meget lille medarbejdergruppe er særlige sårbar overfor langtidssygdom eller lignende, der vil slå voldsomt igennem i statistikken. Elevfraværet er nedbragt, det er nu på 6,2 mod 7,0 sidste år. Det er lidt under det gennemsnitlige fravær. Læseresultaterne er faktisk gået noget ned i forhold til skoleåret 09/10, så skolen må fastholde et stort fokus på området. Det socioøkonomiske indeks for Karlebo Skole er 100,8 efter den nye screening fra foråret 2011. Altså blot en lille smule over det kommunale gennemsnit (indeks 100). Det vidner om, at elevsammensætningen på skolen har ændret sig, så der ikke længere er så mange meget socialt stærke elever. Elevsammensætningen har naturligvis betydning for skolens resultater. Administrationens anbefaling for den nye Nivå Skole: Karlebo Skole bliver fra 1. august en del af den ny Nivå Skole. Skolen vil dog fortsætte som en afdeling med undervisning for 0.- 5. klasse. Det anbefales at den nye skole de første år har fokus på en høj faglighed, opfølgning på resultater og på den enkelte elev. Skolen skal finde frem til hvilken profil den nye afdeling Nivå Vest (tidligere Karlebo Skole) skal have i forhold til resten af skolen, og understøtte en sådan profil med ekspertise og opfølgning. Langebjergskolen Fakta: Antal elever: 461 Klassekvotient: 23,1 (Kommunen samlet: 21,2) Lærer/elev-ratio: 14,0 (Kommunen samlet: 11,8) Elevfravær: 5,9 (Kommunen samlet: 6,5) Socio-økonomisk indeks pr. 2011: 102,0 Lærernes undervisningsandel: 34,7% (Kommunen samlet: 35,7) Timetal: 7845 (Kommunen samlet: 7556) Antal lærere: 31 Andel uddannede lærere: 100% (Kommunen samlet: 92,1%) Timer med lærere med linjefag eller tilsvarende: 92,3% (Kommunen samlet: 90,1%) Gennemførte timer efter planen: 93,5% (Kommunen samlet: 90,6%) Medarbejderfravær: 3,9% (Kommunen samlet: 4,2%) Overgang til ungdomsuddannelse: 10. kl.: 48% (44%), Gymnasial udd.: 48% (43%), Erhversfaglig udd.: 5% (9%), Anden udd: 0% (3%), Andet: 0% (1%) Faktisk andel forventes at have gennemført/påbegyndt ungdomsudd. efter 5 år: 79,4% (Kommunen samlet: 71,4%) Afgangsprøver, gennemsnit: 7,9 (7,2), højeste: Engelsk: 9,3, laveste: Dansk læsning: 6,9 Undervisningseffekt: -0,02, humanistiske fag: +0,08, naturvidenskabelige fag: -0,22 Skolens vurdering af det faglige niveau, styrker/behov for forbedringer: Skolens faglige niveau ligger pænt på eller over det forventede på nær enkelte undtagelser. Fysikkaraktererne ved afgangsprøven i 2010 lå markant under det forventede. Dette har efterfølgende været drøftet med skolens fysiklærere, hvilket har resulteret i justeringer af indholdet i undervisningen. 23

Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Skolens læseresultater er fortsat meget fine. På de netop gennemførte læseprøver i 1.-4. klasse er der tale om meget tilfredsstillende resultater, idet der ikke er nogen elever i restgruppen, ligesom der er tale om en fremgang med hensyn til antal af meget gode læsere. Også de faglige læseprøver viser markant fremgang. Den netop offentliggjorte undersøgelse om gennemførelse af ungdomsuddannelser 20 peger også på, at Langebjergskolen er i top i forhold til at få eleverne videre i en ungdomsuddannelse. Skolen rummer en del elever med vanskeligheder og det lykkes i meget høj grad at skabe såvel en meningsfuld skolegang som acceptable resultater for disse elever. Endelig er det vores opfattelse at skolens elever er særdeles godt udrustede på en række centrale områder selvstændighed, samarbejdsevner, lyst til at lære mv. En del af forklaringen er skolens fokus på fordybelsesperioder og varierede undervisningsformer, der ikke alene peger frem mod afgangsprøverne. Endelig er skolen præget af et positivt og trygt undervisningsmiljø. Skolens umiddelbart største udfordring ligger i at skabe tilstrækkelig store udfordringer for de allerdygtigste elever samtidig med at succes en med at skabe gode resultater for de svageste elever fastholdes. Administrationens vurdering og anbefaling Sidste års anbefaling var, at skolen fortsat lægger vægt på både den høje faglighed og tværfaglighed og rummeligheden. Skolen bør have særligt fokus på fysik/kemi, hvor resultaterne af afgangsprøverne de sidste år har været lavest. Skolens indsatser i forhold til innovation, kan forhåbentlig give erfaringer til glæde for hele skoleområdet. Dækningen med lærere, der har linjefag eller tilsvarende i faget er forholdsvis lav og kan med fordel øges. Skolen har som beskrevet sat ind i forhold til fysik/kemi, og årets gennemsnitskarakter på 7,8 tyder på, at indsatsen har båret frugt. Linjefagsdækningen er øget markant, så den rene linjefagsdækning nu ligger på 61,9%, mens dækningen, der omfatter lærere med tilsvarende kvalifikationer, er steget fra 75% sidste år til 92,3%. Som skolen selv beskriver, er de faglige resultater flotte, både karakterer til afgangsprøverne (7,9 i gennemsnit) og læseprøverne ligger helt i top. 79,4% af skolens elever forventes at påbegynde/gennemføre en ungdomsuddannelse efter 5 år. Ifølge SFI s udregninger har Langebjergskolen en høj skolekvalitet, dvs. de er blandt de 20% bedste skoler i landet i forhold til at få eleverne til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Administrationens anbefaling er, at skolen skal fastholde det høje faglige niveau og de gode indsatser omkring elever med særlige behov og de svageste elever. Skolens udfordring fremover bliver at finde sin profil og sin niche ved siden af den større Humlebæk Skole. Nivå Centralskole Fakta: Antal elever: 644 Klassekvotient: 21,5 (Kommunen samlet: 21,2) Lærer/elev-ratio: 12,3 (Kommunen samlet: 11,8) Elevfravær: 7,9 (Kommunen samlet: 6,5) Socio-økonomisk indeks pr. 2011: 98,4 20 Veje til ungdomsuddannelse 1, SFI 2010, fra www.skolestyrelsen.dk. Rapporten er forundersøgelse til rapporten Den højt præsterende skole Hvordan kan skolen løfte elever med svag social baggrund, AKF 2010 24