Kvalitetsrapport 2013 for skoleområdet i Fredensborg Kommune

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2013 for skoleområdet i Fredensborg Kommune 1 BØRN, KULTUR OG SUNDHED

2 Kvalitetsrapport 2013 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Kvalitetsrapport 2013 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune 1. udgave, september

3 Indhold Indledning... 5 Del 1: Helhedsvurdering...7 Sammenfattende helhedsvurdering... 9 Politiske målsætninger De enkelte skoler Opfølgning på skolesammenlægningerne Del 2: Rammer og resultater...25 Rammebetingelser Skolestruktur Økonomi og ressourcer Ressourcetildeling Skolernes forbrug Undervisning og pædagogisk personale Skolernes timetal Undervisning med linjefagsuddannede lærere Sygefravær Elever Elevernes udbytte af undervisningen Resultat af afgangsprøverne Tosprogede elever Socioøkonomisk reference Nationale test Læsetest Del 3: Pædagogiske Processer...53 Centrale udviklingsområder Fremtidens fleksible folkeskole frikommuneforsøg på skoleområdet Skolen i virkeligheden Inklusion Fredensborg Skole Vilhelmsro Samarbejde om børnenes læring på tværs af skoler og dagtilbud It og Børnedigitalisering Undervisning af tosprogede elever Specialpædagogisk bistand Den specialpædagogiske støtte på skolerne Skolernes tiltag Klager til klagenævnet for den vidtgående specialundervisning Skole/hjem-samarbejde Evaluering Elevernes trivsel Skolernes årsplaner Bilag 1: Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter

4 Kvalitetsrapport 2013 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Kære læser Du sidder med Fredensborg Kommunes kvalitetsrapport for kommunens samlede skoleområde for skoleårene 11/12 og 12/13. Som frikommune kører Fredensborg Kommune et forsøg, hvor der kun udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. Der blev imidlertid udgivet en datarapport i 2012 med de centrale data fra skolerne for skoleåret 11/12. Nærværende rapport er derfor centreret om skoleåret 12/13, men tager relevante tal og vurderinger med for skoleåret 11/12. Rapporten henvender sig til kommunens politikere, borgere og forældre. Den beskriver kommunens skoler med fokus på skolernes faglige niveau samt de initiativer, der er iværksat for løbende at udvikle skoleområdet både de, der er i sin spæde start og de, der allerede er godt i gang. I Fredensborg Kommune har vi den ambition at kommunens skoler skal være blandt landets bedste. Arbejdet med kvalitetsrapporten giver netop mulighed for at skærpe sanserne i forhold til at vurdere og fokusere på de ting, der allerede fungerer godt og på dem, der kan forbedres. Jeg vil gerne rette en tak til alle, der igen i år har lagt et stort stykke arbejde i udformningen af denne rapport, ligesom jeg vil sige tak til skolerne for deres løbende bidrag gennem hele processen. God læselyst! Direktør for Børn og Kultur Lina Thieden 4

5 Indledning Lovgivning/Baggrund: Folkeskolen er en kommunal opgave hvor Byrådet, indenfor rammerne af folkeskoleloven, fastsætter mål og rammer og fører tilsyn med skolernes virksomhed. Den årlige kvalitetsrapport er en central del af dette tilsyn. Formålet med rapporten er at sikre dokumentation og bidrage til åbenhed om kvaliteten af kommunens skoler. I Bekendtgørelsen 1 er der faste retningslinjer for udarbejdelse af kvalitetsrapporten, høring i skolebestyrelser og politisk vedtagelse. I 2010 suppleredes desuden med en bekendtgørelse 2, der præciserer hvordan elevfravær skal fremgå af rapporten. Folkeskolelovens 40a 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Stk. 2. Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til rapporten og til opfølgning herpå. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten. Stk. 3. Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole ud fra en helhedsvurdering, som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet på skolen. Handlingsplanen skal vedtages på et møde i kommunalbestyrelsen. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse om handlingsplanen fra skolebestyrelsen. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporter og handlingsplaner samt skolebestyrelsers udtalelser herom på Internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må ikke offentliggøres. Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsrapporter, herunder om indhold og udformning, og om tidsfrister for vedtagelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner. Årets rapport er disponeret som tidligere rapporter, så det er nemt at finde de ønskede oplysninger og at sammenligne fra år til år, hvilket understøttes af rapportens tabeller, der viser tal for de seneste år. Man skal som borger, politiker eller forælder kunne finde de fleste nødvendige oplysninger om skolerne og hele skoleområdet i kvalitetsrapporten. I Fredensborg Kommune er kvalitetsrapporten det samlede og samlende dokument om det kommunale skolevæsen og indgår i en årlig cyklus af evaluering og opfølgning på skolerne. Kvalitetsrapporten bygger primært på data indhentet fra skolerne i den årlige årsrapport. Skolernes vurderinger bygger i høj grad på dokumentation i form af afgangsprøver, test, evalueringer og brugerundersøgelser. 1 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen, UVM 2006 (nr. 162). Ligger som bilag til rapporten. 2 Bekendtgørelse om fokus på fravær i den kommunale kvalitetsrapport og folkeskolen, UVM 2010 (nr. 846). Ligger som bilag til rapporten. 5

6 Kvalitetsrapport 2013 for skoleområdet i Fredensborg Kommune 6

7 Del 1: Helhedsvurdering 7

8 Kvalitetsrapport 2013 for skoleområdet i Fredensborg Kommune 8

9 Sammenfattende helhedsvurdering Skoleområdet i Fredensborg Kommune består af 7 veldrevne skoler, 6 folkeskoler og en specialskole. Centralt styres området gennem Center for Skoler og Dagtilbud, der står for centrale og fælles opgaver, herunder udarbejdelse af den årlige kvalitetsrapport. Sammenligner man Fredensborg Kommune med andre sammenlignelige kommuner fremgår det, at Fredensborg Kommunes skolevæsen har et lavt udgiftsniveau, mens præstationsniveauet er højt. KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, opgør hvert år kommunernes forbrug på forskellige serviceområder i ECO nøgletal 3. Kommunerne inddeles i grupper af sammenligningskommuner, der har en række forhold til fælles og derfor kan sammenlignes 4. Udgiftsniveau pr. elev Budget 2013 Fredensborg Kommune Sammenligningsgruppen Regionen Landet Ifølge nøgletallene for budget 2013 ligger Fredensborg Kommunes udgiftsniveau pr. elev i almenområdet under såvel sammenligningskommunerne, regionen og landsgennemsnittet. En typisk indikator for skolernes kvalitet er resultater af afgangsprøverne. Ser man på det gennemsnitlige karakterniveau, ligger Fredensborg Kommune i den øverst ende i de allerfleste fag. Karakterniveauet hænger dog meget tæt sammen med elevernes socioøkonomiske baggrund, hvilket ikke fremgår af de rene karaktergennemsnit, og kan derfor ikke stå alene. Andre parametre, der fortæller om kvaliteten er: Fredensborg Kommune Hele landet 09/10 10/11 11/12 12/13 09/10 10/11 11/12 12/13 Klassekvotient 5 21,8 21,6 22,2 22,7 20,5 20,9 21,3 21,4 Klassekvotient egen opgør. 21,6 21,2 21,3 22,3 Lærer/elev ratio 6 11,2 11,8 13,6 13,3 11,2 Antal planlagte timer fra klasse* Timer gennemført efter planen 8 94,1% 90,9% 91,6% 90,7% 91,2 Aflyste timer 9 0,1% 0,1% 0,1% 0,5% 0,7 3 via Din kommune Tal og Fakta. 4 Sammenligningsgruppen består af kommunerne: Køge, Fredensborg, Furesø, Halsnæs, Greve, Høje Taastrup, Gladsaxe, Tårnby, Hvidovre, Glostrup, Rødovre 5 Tal fra nøgletal.dk afviger pga. opgørelsestidspunkt noget fra egen opgørelse, der ellers er brugt i rapporten. 6 Tal for hele landet 09/10 fra Elev/lærer-ratio i grundskolen 2009/2010, UNI-C. Øvrige: egen opgørelse. 7 Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden , UNI-C 8 For skoleåret 10/11 og 11/12: Ministeriet for Børn og Undervisning: Undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning i folkeskolen, november 2010 Og tilsvarende for Tallene er taget fra en fireugers periode i november. Herefter kommunens egen opgørelse, der dækker hele året. For skoleåret 11/12 er skolernes egen opgørelse for hele året på 91,9, altså 1% højere end ministeriets opgørelse for november. 9 samme. 9

10 Kvalitetsrapport 2013 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Dækning med linjefag + tilsvarende i dansk 99% 96,4% 95,9 98,6 Elevfravær 6,7% 6,5% 5,8 6,3 5,4 10 * Minimumtimetallet, altså det antal timer skolerne skal undervise, er 6900, mens det vejledende timetal, som er det tal ministeriet anbefaler skolerne, er Generelt kan man se, at Fredensborg Kommune ligger pænt i forhold til landsgennemsnittet på flere områder. Der gennemføres flere timer efter planen, klassekvotienten og linjefagsdækningen er højere. Indikatorer, der viser, at man udnytter ressourcerne godt på skolerne. Politiske målsætninger I forbindelse med skoleforliget 11 om ny skolestruktur opstillede politikerne følgende målsætninger for skolerne: 1. Skoleområdet i Fredensborg Kommune skal op på undervisningsministeriets vejledende timetal for alle klassetrin senest i Over 90% af normalundervisningstimerne skal fra 2013 undervises af linjefagslærere eller lærere med tilsvarende kvalifikationer 3. Mindst 50% af alle vikartimer skal læses af uddannede folkeskolelærere eller lærere med tilsvarende kvalifikationer i % af en ungdomsårgang i Fredensborg Kommune skal have gennemført en ungdomsuddannelse 5. Folkeskolerne skal have en kvalitet så flere elever vælger Fredensborg Kommunes folkeskoler De første 3 mål kan opgøres samlet og for den enkelte skole: Opfølgning på de politiske mål 12/13 ES FS HS KS LS NS I alt Timetal Dækning med linjefagsuddannede lærere 87,4 82,5 90,4 91,6 93,7 87,5 88,3 Vikartimer med uddannet lærer 77,6 43,5 18,0 28,5 61,7 55,0 44,3 Samlet set er timetallet for klasse et stykke over Undervisningsministeriets vejledende timetal på 7470 timer om året. Hvis man tager højde for Fredensborg Kommunes øgede timetal i indskolingen, skal man regne med mindst 7515 timer. Alle skolerne ligger komfortabelt over dette tal. Dækningen af timerne med lærere med linjefagsuddannelse i faget eller tilsvarende kompetencer er på 88,3% samlet for alle skolerne. Det politiske mål på 90% er opnået på Humlebæk Skole, Kokkedal Skole og Langebjergskolen. Endelig kan vi opgøre hvor mange vikartimer, der er læst med en uddannet lærer. Her er målet 50% og samlet har skolerne opnået 44,3%. På Humlebæk Skole varetager 10 Notat fra uvm.dk Elevfravær 2011/12 udvalgte resultater 11 I juni 2011 indgik Byrådet på nær 3 medlemmer et skoleforlig omkring en fremtidig ny skolestruktur. 10

11 læreruddannede 18% af vikartimerne, på Kokkedal Skole 28,5% og på Fredensborg Skole 43,5% af vikartimerne. De øvrige skoler lever op til målet om mindst 50% af timerne. For de to sidste mål er det vanskeligere at følge op på om målet er nået. Målet om hvor mange elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse kan af gode grunde ikke besvares faktuelt. Undervisningsministeriet har imidlertid udarbejdet den såkaldte profilmodel, der på baggrund af de uddannelsesmønstre der eksisterer det år eleverne afslutter 9. klasse, fremskriver hvor stor en del af årgangen, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. For årgangen, der afsluttede 9. klasse i 2011, var forventningen således, at mindst 93% af eleverne i Fredensborg Kommune vil gennemføre en ungdomsuddannelse. Den bedste indikator for, om folkeskolerne har en kvalitet så flere elever vælger Fredensborg Kommunes folkeskoler, er privatskolefrekvensen: Fredensborg Kommune Hele landet 10/11 11/12 12/13 10/11 11/12 12/13 Andel privatskoleelever 12 20,5 20,3 20,2 15,4 15,8 16,0 Som det fremgår, er Fredensborg Kommunes privatskolefrekvens høj og har været det i en årrække. Af vores nabokommuner overgås den kun af Hørsholm Kommune, der havde en privatskolefrekvens på 22,1 i skoleåret 12/13. Men frekvensen er faldet lidt i Fredensborg Kommune i de sidste 3 år, mens den er steget lidt på landsplan. Så man kan i hvert fald ikke sige, at færre af eleverne har valgt kommunens egne skoler end i årene før. De enkelte skoler En af de helt centrale dele af kvalitetsrapporten er, at der skal foretages en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på de enkelte skoler. I det følgende er der for hver skole samlet en række relevante data i en faktaboks, der beskriver nogle af skolens rammer og resultater skolernes egen vurdering af det faglige niveau administrationens vurdering af skolens faglige niveau og anbefaling til skolen Endrupskolen Fakta: Antal elever: 528, heraf 38 i specialklasser Klassekvotient: 25,8 (Kommunen samlet: 22,3) Lærer/elev-ratio: 15,2 (Kommunen samlet: 13,3) Elevfravær: 4,9 (Kommunen samlet: 6,3) Socio-økonomisk indeks pr. 2011: 107,1 Lærernes undervisningsandel: 40,0% (Kommunen samlet: 40,3) Timetal: 7945 (Kommunen samlet: 7784) Antal lærere: 45, heraf 10 i specialklasserne Andel uddannede lærere: 100% (Kommunen samlet: 92,5%) Timer med lærere med linjefag eller tilsvarende: 87,4% (Kommunen samlet: 88,3%) Gennemførte timer efter planen: 92,7% (Kommunen samlet: 91,6%) Medarbejderfravær: 3,6% Overgang til ungdomsuddannelse normalklasser: 10. kl.: 24,4% (36,1%), Gymnasial udd.: 73,3% (55%), Erhversfaglig udd.: 2,2% (5%), Anden udd: 0% (2,9%), Andet: 0% (1%) Afgangsprøver, gennemsnit: 8,4 (Kommunen samlet: 7,5), højeste: Matematik problemregning: 9,5, laveste: Fysik/Kemi: 5,

12 Kvalitetsrapport 2013 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Skolens vurdering af det faglige niveau, styrker/behov for forbedringer: Endrupskolen ligger stabilt på et meget højt fagligt niveau i alle de standardiserede evalueringer eleverne deltager i. Karaktergennemsnittet i 11/12 og 12/13 har således været på 8,4. Målrettet indsats med en matematikhandlingsplan og brug af digitale løsninger i faget har betydet, at skolen har præsteret særligt godt, hvilket kommer til udtryk i et gennemsnit i problemregning på 9,5. Læseresultaterne er ligeledes særdeles gode, hvilket afspejler en prioriteret indsats omkring læsevejledning. Det er i høj grad lykkedes for skolen at hæve det faglige niveau for de dårligst præsterende elever, og udfordringen for os er at gøre de dygtige endnu dygtigere. Der skal derfor fortløbende arbejdes med undervisningsdifferentiering for samtidig at være en højtydende fagligt funderet skole og en inkluderende rummelig skole. Skolens vil derfor i de kommende år have fokus på at udvikle de faglige vejledere og talentarbejdet. I foråret 2012 gennemførte skolen en DCUM-trivselsundersøgelse. Resultatet viste, at eleverne trives rigtig godt og er glade for at gå i skole. Administrationens vurdering og anbefaling Anbefalingen i sidste kvalitetsrapport, var at skolen skal fastholde det høje faglige niveau og sin stærke profilering på IT og den internationale dimension. Skolens udfordring fremover bliver, at finde sin niche ved siden af den større Fredensborg Skole, der om 1½ år står med en helt nybygget og attraktiv skole til de ældste elever. Skolens resultater ligger fortsat meget højt med kommunens højeste karaktergennemsnit i afgangsprøverne. Matematik har de seneste to år ligget helt i top med gennemsnitskarakterer over 9, mens fysik/kemi stikker lidt ud med et gennemsnit på 5,4. Læseresultaterne for 2012 ligger meget flot over hele linjen, mens de i 2013 i 1., 3. og 5. klasse er noget lavere, dog stadig over gennemsnittet. Læseresultaterne har ligget stabilt over flere år. Skolen har ingen lærere uden læreruddannelse og den gennemsnitlige linjefagsdækning i fagene er 88%. Her ligger de således en smule under det politisk opstillede mål på 90%, mens de lever op til målene for timetal og vikartimer med uddannede lærere. Både elev- og medarbejderfraværet er fortsat lavt og vidner om et godt miljø for både børn og voksne. Skolen har det antal klasser den kan rumme 2 spor fra klasse og er helt fyldt op, således er klassekvotienten kommunens højeste med 25,8. Indtil videre har det faldende børnetal og konkurrencen fra Fredensborg Skole ikke kunnet mærkes på skolen, men kommende skoleårs børnehaveklasser er på hhv. 22 og 23 elever og altså ikke fyldt helt til kanten. Skolen har, sideløbende med fusionerne på de andre skoler, gennemført en proces, hvor man i et samarbejde mellem forældre, medarbejdere og elever formulerede Endrupskolens værdier og profil i det nye skolelandskab. Administrationens anbefaling er, at skolen fastholder sit høje faglige niveau, idet der målrettet og systematisk fokuseres på læsning og på at styrke undervisningen i fysik/kemi. Skolen bør hæve linjefagsdækningen med mindst 2,6%, så den kommer op på 90%. En fortsat profilering, f.eks. af IT-dimensionen, er måske vigtigere nu end nogensinde med faldende børnetal og konkurrencen fra en flot nybygget skole. Fredensborg Skole Fakta: Antal elever: 874 Klassekvotient: 23,0 (Kommunen samlet: 22,3) Lærer/elev-ratio: 14,8 (Kommunen samlet: 13,3) Elevfravær: 7,2 (Kommunen samlet: 6,3) Socio-økonomisk indeks pr. 2011: 105,6 Lærernes undervisningsandel: 43,1% (Kommunen samlet: 40,3) 12

13 Timetal: 7680 (Kommunen samlet: 7784) Antal lærere: 66 Andel uddannede lærere: 83,3% (Kommunen samlet: 92,5%) Timer med lærere med linjefag eller tilsvarende: 82,5% (Kommunen samlet: 88,3%) Gennemførte timer efter planen: 89,1% (Kommunen samlet: 91,6%) Medarbejderfravær: 3,1% Overgang til ungdomsuddannelse normalklasser: 10. kl.: 28,4% (36,1%), Gymnasial udd.: 59,7% (55%), Erhversfaglig udd.: 6% (5%), Anden udd: 6% (2,9%), Andet: 0% (1%) Afgangsprøver, gennemsnit: 8,0 (Kommunen samlet: 7,5), højeste: Mundtlig dansk og Engelsk: 9,2, laveste: Tysk (udtræksfag): 6,2 Skolens vurdering af det faglige niveau, styrker/behov for forbedringer: Fredensborg Skole klarer sig godt, såvel på de målbare resultater som de mere bløde og vanskeligt målbare parametre. Vi oplever, at skolen ifølge den offentlige mening er en god skole, hvor der er styr på det, og eleverne trives og har respekt for hinanden, lærerne og de regler skolen har opstillet. En skole hvor økonomien er under kontrol og hvor udvikling og nye ideer får lov at trives. Således har eksempelvis ipads til alle udskolingselever været et hit. Vi arbejder dog fortsat med at optimere dette, og vil i næste skoleår fokusere endnu mere på dette undervisningsredskab i forbindelse med kompetenceudvikling. Fredensborg Skole har i de år hvor der har været opgjort lister over afgangsresultaterne ligget godt, dvs. i top 100 som har været vores mål. Vi har endog placeret os i top 10 og ved sidste måling som nr. 23, når resultatet var medregnet den socioøkonomiske factor, og dermed viste undervisningseffekten. Siden resultaterne i 2011 er der ikke opgjort sådanne lister, men det er fortsat vores mål at være blandt de bedste i Danmark, og afgangsresultaterne de sidste år da også været pæne, men vi kan blive bedre, og det forsøger vi. Læseresultaterne er også imponerende. Vi ligger konstant blandt de bedste, og for 5. klasse som bedst præsterende skole. Skolens fokus på faglighed må således sige at virke. Med samme afsæt er vi derfor heller ikke tilfredse med vores resultater de seneste år for så vidt angår matematik, fysik og biologi/geografi. Vi har derfor satset hårdt de sidste år med fokus på forbedring af disse område og forventer at kunne aflæse dette i afsluttende resultater fra 2014, måske allerede fra Trivselsundersøgelsen viste blandt mange gode resultater, at vi stadig kan forbedre disciplinen og klasseledelsen især for de små og mellemstore elever. Vi vil derfor fortsat satse og udvikle teamstrukturen. Den største og mest iøjefaldende ændring er strukturen. De mange små elever på Benediktevej har skabt en ny hverdag, som er godt på vej, men endnu ikke har fundet sin balance. Ligeledes er de store elever på Vilhelmsro i en ny situation. Eleverne har modtaget og ikke mindst indtaget de nye skolerum på en meget positiv og udviklende måde. Etableringen af de nye linjer har skabt grobund for utallige pædagogiske og faglige diskussioner, og allerede nu mærker vi en ændring i tilgangen til de nye klasser. Man er mere på, man ved hvad der skal ske og har høje forventninger. Det gælder både elever og lærere. Alt i alt har det været et godt år, som lover godt for 2014, et år som vi godt tør møde og gribe fat i, og hvor vi ved at nye store udfordringer venter. Administrationens vurdering og anbefaling Anbefalingen i sidste kvalitetsrapport til den nye sammenlagte Fredensborg Skole var, at skolen skulle være meget opmærksom på at bevare og udbygge en stærk evalueringskultur, hvor der følges tæt op på de faglige resultater og på den enkelte elev. Desuden anbefales det fortsat at fokusere på det specialpædagogiske område, så den nye skole bliver i stærk i forhold til håndtering af elever i vanskeligheder. 13

14 Kvalitetsrapport 2013 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Fredensborg Skole kunne i januar 2013 tage den nye skole ved Vilhelmsro i brug til klassetrin plus de mindre årgange fra den gamle Asminderød Skole. Skolen er bygget, så den understøtter nye læringsformer, hvor kobling mellem natur og undervisning er i højsædet. Noget skolen bl.a. kan udnytte i forbindelse med de nye udskolingslinjer. Skolens resultater ligger i 12/13 højt med kommunens næsthøjeste karaktergennemsnit på 8,0, en stor stigning fra 7,4 i 11/12. For mundtlig dansk og engelsk er karakteren over 9. Læseresultaterne for 12/13 ligger meget flot over hele linjen, og har ligget stabilt i flere år. Skolens gennemsnitlige linjefagsdækning i fagene er 82,5%, og ligger altså noget under det politisk opstillede mål på 90%, mens de lever op til målene for timetal. Med hensyn til vikartimer gennemføres 43% med uddannede lærere, hvilket også noget under det politiske mål på 50%. Medarbejderfraværet på 3,1% er flot lavt og vidner om et godt arbejdsmiljø, mens fraværet for elever er i den høje ende med 7,2%. Som det fremgår af afsnittet om specialpædagogisk bistand, har Fredensborg Skole udviklet en række tiltag i forhold til håndtering af elever i vanskeligheder. Skolen har desuden allokeret ledelsestid til AKT-området. Administrationens anbefaling er, at skolen fastholder sit høje faglige niveau. Skolen bør hæve linjefagsdækningen med mindst 7,5%, så den kommer op på 90%, ligesom andelen af vikartimer, der varetages af lærere, skal op på mindst 50%. Derudover bør der være fokus på at nedbringe elevfraværet. Humlebæk Skole Fakta: Antal elever: 691, heraf 45 i læse- og modtageklasser Klassekvotient: 22,3 (Kommunen samlet: 22,3) Lærer/elev-ratio: 12,1 (Kommunen samlet: 13,3) Elevfravær: 5,2 (Kommunen samlet: 6,3) Socio-økonomisk indeks pr. 2011: 103,1 Lærernes undervisningsandel: 40,4% (Kommunen samlet: 40,3) Timetal: 7890 (Kommunen samlet: 7784) Antal lærere: 66 Andel uddannede lærere: 94,6% (Kommunen samlet: 92,5%) Timer med lærere med linjefag eller tilsvarende: 90,4% (Kommunen samlet: 88,3%) Gennemførte timer efter planen: 90,2% (Kommunen samlet: 91,6%) Medarbejderfravær: 4,7% Overgang til ungdomsuddannelse normalklasser: 10. kl.: 27,9% (36,1%), Gymnasial udd.: 65,6% (55%), Erhversfaglig udd.: 4,9% (5%), Anden udd: 1,6% (2,9%), Andet: 0% (1%) Afgangsprøver, gennemsnit: 7,6 (Kommunen samlet: 7,5), højeste: Projektopgaven: 9,5, laveste: Matematik problemregning: 6,3 Skolens vurdering af det faglige niveau, styrker/behov for forbedringer: Skolen har et højt fagligt niveau med et karaktergennemsnit i afgangsprøven 2012 på 7,9. Karaktergennemsnittet for 2013 er på 7,6. Det lidt lavere karaktergennemsnit i år er et udtryk for en anden elevsammensætning på denne årgang end i Hvis man ser på karakterernes fordeling begge år, er det billedet, at vi klarer os bedst i de mundtlige prøver. At vi klarer os godt i de mundtlige prøver, overrasker os ikke, da vi arbejder meget med mundtlige fremlæggelser i mange sammenhænge. Vi sætter fokus på det skriftlige område i dialog med lærerne, med henblik på en særlig undervisningsindsats i forhold til skriftlig fremstilling. Når det gælder læseresultaterne ligger vi pænt, men gruppen af svage læsere er for stor, ligesom der er store udsving i resultaterne fra årgang til årgang. Vi har derfor valgt at gøre læsning til et særligt indsatsområde i det kommende skoleår. 14

15 Administrationens vurdering og anbefaling Anbefalingen i sidste kvalitetsrapport til den nye sammenlagte Humlebæk Skole var, at fortsætte det faglige fokus, herunder arbejdet med det tværfaglige, innovation, problemløsning og samarbejde. Den ny skole bør være meget opmærksom på, at der er en gruppe svage elever, der har brug for en særlig indsats for at blive løftet fagligt. Ved sammenlægning af de to skoler er der en risiko for at gruppen bliver overset, da den vil udgøre en ret lille del af den samlede elevgruppe. Skolens karaktergennemsnit for 11/12 var på 7,9 og for 12/13 på 7,6, hvilket absolut er flot sammenlignet med resultaterne for de to gamle skoler. For projektopgaven fortsætter den flotte tradition fra Humlebæk Skole, der har haft projektopgaven i højsædet igennem en årrække, med en gennemsnitskarakter på 9,5. Læseresultaterne for 12/13 ligger flot i 1. og 5. klasse, under det kommunale gennemsnit i 3. kl., og middel i 4. klasse. Differencen mellem afgangsprøvekaraktererne for elever med dansk som modersmål i forhold til elever med ikke-vestlig baggrund i 12/13 er på 1,2 karakterpoints, hvilket er flot sammenlignet med niveauet på de andre skoler og niveauet på kommunalt plan hidtil. I 11/12 var der ingen forskel på Humlebæk Skole, og selvom det ikke er helt så godt, har skolen fortsat en lille difference. Skolens timetal er noget over det vejledende timetal og den gennemsnitlige linjefagsdækning i fagene er 90,4%, så skolen lever op til de politiske mål på disse områder. Med hensyn til vikartimer gennemføres 18% med uddannede lærere, hvilket er langt under det politiske mål på 50%. Medarbejderfraværet ligger omkring det kommunale gennemsnit, mens elevfraværet ligger noget under. Humlebæk Skole har gjort en stor indsats i forhold til at tage hånd om gruppen af svage elever, bl.a. har skolen en AKT-leder, der har området som sin primære opgave. Skolen har udviklet en bånd af ekstraordinære undervisningstilbud om eftermiddagen i samarbejde med Ung Fredensborg. Derudover arbejder skolen med at opbygge en stærk idrætsfaglig profil. Administrationens anbefaling er, at skolen fastholder sit faglige fokus og niveau. Skolen bør øge andelen af vikartimer der varetages af uddannede lærere fra 18% til de 50%, der er det politisk opstillede mål. Kokkedal Skole Fakta: Antal elever: 753, heraf 54 i specialklasser Klassekvotient: 22,5 (Kommunen samlet: 22,3) Lærer/elev-ratio: 13,1 (Kommunen samlet: 13,3) Elevfravær: 6,3 (Kommunen samlet: 6,3) Socio-økonomisk indeks pr. 2011: 92,3 Lærernes undervisningsandel: 40,7% (Kommunen samlet: 40,3) Timetal: 7920 (Kommunen samlet: 7784) Antal lærere: 54, heraf 19 i specialklasserne Andel uddannede lærere: 93% (Kommunen samlet: 92,5%) Timer med lærere med linjefag eller tilsvarende: 91,6% (Kommunen samlet: 88,3%) Gennemførte timer efter planen: 93,6% (Kommunen samlet: 91,6%) Medarbejderfravær: 4,7% Overgang til ungdomsuddannelse normalklasser: 10. kl.: 43,8% (36,1%), Gymnasial udd.: 46,3% (55%), Erhversfaglig udd.: 10% (5%), Anden udd: 0% (2,9%), Andet: 0% (1%) Afgangsprøver, gennemsnit: 6,9 (Kommunen samlet: 7,5), højeste: Historie (udtræksfag): 8,7, laveste: Matematik problemregning: 5,4 15

16 Kvalitetsrapport 2013 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Skolens vurdering af det faglige niveau, styrker/behov for forbedringer: Fusionsprocessen på Kokkedal Skole er nu ved at være tilendebragt, hvilket betyder at vi igen har hovedfokus på elevernes faglige udbytte. Generelt viser resultaterne af de lokale og de nationale test, at vores elever klarer sig pænt faktisk ligger de i en del tilfælde over landsgennemsnittet. Vi har de sidste par år arbejdet på at etablere og opkvalificere vores ressourcecenter, bestående af DSA-vejledere, læsevejledere, matematikvejledere, motorikvejledere, AKTvejledere og talentvejledere. Disse er i en proces, hvor de skal gå fra at være undervisere til at være vejledere. Vores matematik- og læsevejledere er længst i denne sammenhæng. Når vi i så høj grad investerer i at få uddannet vejledere skyldes det, at vi ønsker at eventuel støtte skal ligge inde i klassen og være et fællesanliggende for klassens lærere og vejledere. Vi har hver morgen et læsebånd på alle klassetrin. Her har især læsevejlederne spillet en stor rolle omkring målsætningen for og evalueringen af dette. Læsebåndet bruges lidt forskelligt på de enkelte årgange, men der er fælles forståelse for det overordnede mål: at styrke læsningen, såvel den faglige som den skønlitterære. På Kokkedal Skole har vi gennem flere år dækket de fleste fagtimer af linjefagsuddannede lærere. Vores linjefagsdækning har i år været på 91,6 % hvor den forrige år var oppe på hele 95%. Vi prøver så vidt muligt at dække ind, hvor vi kan og dette har selvfølgelig også stor prioritet ved nyansættelser, da det giver en kvalificeret, professionel undervisning. Vi oplever en styrke i at have 3-4 klasser på de fleste årgange. Det giver bedre mulighed for holddannelser og tværfaglige projekter på tværs af klasserne. Endvidere giver det gode sparringsmuligheder for lærerne indenfor årgangsteamene og dermed bedre udnyttelse af deres forskellige kompetencer. Samtidig byder de store årgangsteam dog på udfordringer i forhold til samarbejde og fælles fodslag, men det er vi opmærksomme på, og det er derfor noget, vi til stadighed arbejder ihærdigt med. På linje med vore almenklasser har specialklasserækken et stort fagligt fokus og inddrager nationale test og andre testresultater i den faglige vurdering og den fremadrettede evaluering og planlægning. Administrationens vurdering og anbefaling Anbefalingen i sidste kvalitetsrapport til den nye sammenlagte Kokkedal Skole var, at fortsætte med indsatser for både de stærkeste og de svageste elever. Det er en god idé, at bygge videre på Holmegårdsskolens tilgang til de naturvidenskabelige fag, der tilsyneladende er meget velfungerende. De to skolers elevsammensætning er ikke så forskellig, så udfordringerne i den nye skole bliver ikke ændret væsentligt, dog vil gruppen af udsatte elever være større og samlet, hvilket der bør være særlig opmærksomhed på. Skolens resultater fra afgangsprøverne ligger på 6,9, et rigtigt flot resultat når skolen med et socioøkonomisk indeks på 92,3 har kommunens største andel af elever fra uddannelsesfremmede hjem. Læseresultaterne for 12/13 viser, at eleverne på 5. årgang læser over gennemsnittet for kommunen, mens eleverne på 1. og 4. klassetrin har læsefærdigheder under kommunens gennemsnit. Der er på disse klassetrin en forholdsvis stor gruppe elever med vanskeligheder i forhold til både afkodning og indholdsforståelse. Differencen mellem afgangsprøvekaraktererne for elever med dansk som modersmål i forhold til elever med ikke-vestlig baggrund i 12/13 er på 2,1 karakterpoints, hvilket er en smule mindre end i 11/12 og årene før det. Skolen har en høj linjefagsdækning med 90,9%, altså på den sikre side af det politiske mål om en linjefagsdækning på 90%. Timetallet ligger ligeledes en god bid over det vejledende timetal, mens vikarundervisning med uddannede lærere på 28,5% mangler en del for at nå målet om 50%. Elev- og medarbejderfraværet ligger middel/lidt over middel, og der er brug for et fortsat fokus på at få det nedbragt. 16

17 Den sammenlagte Kokkedal Skole har en stor gruppe elever i vanskeligheder pga. sociale og familiære omstændigheder. Skolen gør en stor indsats for at følge op på disse elever, og organiseringen af special- og AKT-området er ved at være på plads med et udbygget samarbejde med øvrige aktører på området. Der er blandt andet nu ansat to netværkskonsulenter i Kokkedalområdet, der skal støtte op om indsatsen. Administrationens anbefaling er, at skolen fastholder sit høje fokus på det faglige niveau, herunder indsatserne omkring læsning og faglig læsning og dsa og tilbud/udfordringer for de stærke elever. Skolen bør øge andelen af vikartimer der varetages af uddannede lærere fra 28,5% til de 50%, der er det politisk opstillede mål. Derudover skal skolen fortsat have stor opmærksomhed på at få nedbragt både elev- og medarbejderfraværet. Langebjergskolen Fakta: Antal elever: 467 Klassekvotient: 23,4 (Kommunen samlet: 22,3) Lærer/elev-ratio: 15,0 (Kommunen samlet: 13,3) Elevfravær: 5,1 (Kommunen samlet: 6,3) Socio-økonomisk indeks pr. 2011: 102,0 Lærernes undervisningsandel: 38,2% (Kommunen samlet: 40,3) Timetal: 7650 (Kommunen samlet: 7784) Antal lærere: 35 Andel uddannede lærere: 97,1% (Kommunen samlet: 92,5%) Timer med lærere med linjefag eller tilsvarende: 93,7% (Kommunen samlet: 88,3%) Gennemførte timer efter planen: 92,7% (Kommunen samlet: 91,6%) Medarbejderfravær: 1,9% Overgang til ungdomsuddannelse normalklasser: 10. kl.: 46,8% (36,1%), Gymnasial udd.: 51,1% (55%), Erhversfaglig udd.: 2,1% (5%), Anden udd: 0% (2,9%), Andet: 0% (1%) Afgangsprøver, gennemsnit: 7,3 (Kommunen samlet: 7,5), højeste: Biologi: 8,9, laveste: Fysik/Kemi/Tysk: 6,3 Skolens vurdering af det faglige niveau, styrker/behov for forbedringer: Skolens faglige niveau ligger pænt på eller over det forventede på nær enkelte undtagelser. I Undervisningsministeriets seneste undersøgelse af undervisningseffekten fra 2011, hvor resultaterne vurderes i relation til socioøkonomiske faktorer, har skolen en markant positiv undervisningseffekt og placerer sig blandt de 100 bedste skoler i landet. Skolen har et godt ry i forhold til at være inkluderende. Vi har derfor igennem de seneste år modtaget en del elever fra andre skoler, som på den ene eller anden måde havde vanskeligheder. Dette har betydning for skolens resultater, hvilket kan ses både på læseresultater og afgangsprøver. Resultaterne ved afgangsprøverne i 2012 lå marginalt under det forventede. Resultaterne har været drøftet med lærerne. Fysikkaraktererne lå markant under det forventede. Dette har bevirket at skolen har iværksat et større udviklingsprojekt for skolens fysiklærere med henblik på at tydeliggøre målene for de enkelte emner, klarlægge lærerkompetencerne og forbedre undervisningen. Til projektet er tilknyttet ekstern konsulent. Resultaterne ved afgangsprøven i 2013, lå over det forventede. Det samlede karaktergennemsnit lå på 7,6. Skolens læseresultater er fortsat meget fine. På de netop gennemførte læseprøver i klasse er der tale om tilfredsstillende resultater. Over 85% af eleverne er sikre læsere. De sidste 15% har primært problemer med læsehastigheden. Kun ganske få elever har større læseproblemer, og set i relation til skolens inklusionsindsats må resultatet siges at være fint. Der er dog fortsat plads til forbedringer ikke mindst i forhold til at øge antallet af de allerdygtigste læsere. Derfor har skolen allerede i foråret 2013 påbegyndt et projekt i 1. klasse med et særligt læsetilbud til de allerbedste læsere. Projektet fortsætter i det kommende skoleår. 17

18 Kvalitetsrapport 2013 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Udover resultaterne i de faglige prøver viser en undersøgelsen fra SFI (Det Nationale Forskningscenter For Velfærd) fra 2010 om gennemførelse af ungdomsuddannelser, at Langebjergskolen ligger helt i toppen. Skolen rummer som nævnt en del elever med vanskeligheder og det lykkes i meget høj grad at skabe såvel en meningsfuld skolegang som acceptable resultater for disse elever. Endelig er det vores opfattelse at skolens elever er særdeles godt udrustede på en række centrale områder selvstændighed, samarbejdsevner, lyst til at lære m.v. Dette skyldes bl.a. skolens fokus på fordybelsesperioder og varierede undervisningsformer, der ikke alene peger frem mod afgangsprøverne. Sidst men ikke mindst er skolen præget af et positivt og trygt undervisningsmiljø. Dette blev bekræftet i undervisningsmiljøundersøgelsen i 2012, hvor der var fremgang på stort set alle områder. Skolens umiddelbart største udfordring ligger fortsat i at skabe tilstrækkelig store udfordringer for de allerdygtigste elever samtidig med at vi fastholder vores styrke med at skabe gode resultater for de svageste elever. Her er skolen klart udfordret af den store tilgang af elever i/med problemer. Skolen har iværksat en række talenthold på mellemtrinnet, et tilbud, der udvides i det kommende skoleår. Samtidig deltager skolen i de kommunale talenthold for de ældste klasser. Skolen etablerer endvidere et stort flerårigt kompetenceudviklingsforløb om undervisningsdifferentiering, i samarbejde med ekstern konsulent. Kurset forventes at udvikle konkrete redskaber til det praktiske arbejde med undervisningsdifferentiering. Administrationens vurdering og anbefaling Sidste års anbefaling var, at skolen skal fastholde det høje faglige niveau og de gode indsatser omkring elever med særlige behov og de svageste elever. Skolens udfordring fremover bliver at finde sin profil og sin niche ved siden af den større Humlebæk Skole. Resultaterne af afgangsprøverne ligger pænt på 7,3, og der er ingen fag under 6,3. Læseresultaterne ligger pænt og på nogle årgange rigtigt flot. Dog kræver en relativ stor gruppe usikre læsere i 1. klasse særlig opmærksomhed. Skolen har kommunens højeste linjefagsdækning med gennemsnitlige 93,6%, altså pænt over det opstillede politiske mål, hvilket også gælder andelen af vikartimer, der læses af uddannede lærere og i forhold til skolens timetal, der er noget over det vejledende timetal. Medarbejderfraværet er meget lavt på 1,9 og vidner om at godt arbejdsmiljø, hvilket også har været en af skolens fokuspunkter. Også elevfraværet er under gennemsnittet med 5,1. Skolen har det antal klasser den kan rumme 2 spor fra klasse og er fyldt godt op med en klassekvotient på 23,4. Indtil videre har det faldende børnetal og konkurrencen fra Humlebæk Skole ikke kunnet mærkes på skolens elevtal og indmeldelser til 0. klasse. Skolen har, sideløbende med fusionerne på de andre skoler, gennemført en proces, hvor man i et samarbejde mellem forældre, medarbejdere og elever formulerede Langebjergskolens værdier og profil i det nye skolelandskab. Skolen har udviklet en sundhedsprofil, bl.a. med et frikommuneforsøg med et nyt fag, sundhed, for 6. og 7. klassetrin, der er en sammenlægning af fagene idræt, hjemkundskab og biologi. Administrationens anbefaling er, at skolen skal fastholde det gode faglige niveau, idet der fortsat skal være fokus på læseindsatsen. Desuden bør skolen fortsætte det gode arbejde med inklusion og videreudvikle skolens særlige profil og værdier. 18

19 Nivå Skole Fakta: Antal elever: 953 Klassekvotient: 19,9 (Kommunen samlet: 22,3) Lærer/elev-ratio: 11,7 (Kommunen samlet: 13,3) Elevfravær: 7,6 (Kommunen samlet: 6,3) Socio-økonomisk indeks pr. 2011: 96 Lærernes undervisningsandel: 38,6% (Kommunen samlet: 40,3) Timetal: 7620 (Kommunen samlet: 7784) Antal lærere: 84 Andel uddannede lærere: 92,9% (Kommunen samlet: 92,5%) Timer med lærere med linjefag eller tilsvarende: 87,5% (Kommunen samlet: 88,3%) Gennemførte timer efter planen: 92,4% (Kommunen samlet: 91,6%) Medarbejderfravær: 4,1% Overgang til ungdomsuddannelse normalklasser: 10. kl.: 41,5% (36,1%), Gymnasial udd.: 43,9% (55%), Erhversfaglig udd.: 2,4% (5%), Anden udd: 7,3% (2,9%), Andet: 4,9% (1%) Afgangsprøver, gennemsnit: 7,0 (Kommunen samlet: 7,5), højeste: Engelsk: 8,2, laveste: Fransk (udtræksfag): 5,1 Skolens vurdering af det faglige niveau, styrker/behov for forbedringer: Generelt skal det faglige niveau hæves, når man ser på karaktergennemsnittet fra afgangsprøverne i Skolen ligger dog markant over landsgennemsnittet undtagen i fysik/kemi jf. undervisningsministeriets databank. Det gennemsnitlige faglige niveau ligger en anelse lavere for afgangsprøverne i Vi skal arbejde med endnu større fokus på de tosprogede elever i udskolingen, idet vi langt fra er tilfredse med deres faglige niveau og for nogle grupper, deres indstilling til det at gå i skole. Generelt skal der fokuseres mere på det faglige niveau. Skolen arbejder systematisk med læsetests på alle årgange fra 0. til 7. klasse. I 1. klasse vælges de elever ud, som har svært ved at knække læsekoden og som derfor skal deltage i skolens Reading Recovery-program, som er et særligt læseindlæringsprogram med særligt uddannede lærere. Disse kurser tilbydes elever i 1. og 2. klasse. Når karaktererne for afgangsprøverne foreligger, studerer ledelsen de enkelte klassers resultater og vurderer, om der er særlige udsving, som kræver opfølgning. På klassetrin afsættes særlige resurser til projektarbejde, idet vi mener, at elevernes kompetencer indenfor kreativitet, problemløsning, samarbejde og innovation er væsentlige faktorer for deres alsidige udvikling. Disse timer konverteres over de næste år på klassetrin til linjetimer, så eleverne kommer til at gå i en klasse, hvor alle har den samme interesse. Vi har en forventning om, at dette vil skabe en legitimitet til at være glad for at gå i skole og passe sit skolearbejde og dermed et højere fagligt niveau samt en lyst til at fortsætte læringen/uddannelsesforløbet efter 9. klasse. Elevernes alsidige personlige udvikling følges af teamene. Hvis en elev ikke udvikler sig som forventet inddrages forældrene. Ledelsen og ressourcecenteret inddrages ved en særlig bekymrende udvikling. Administrationens vurdering og anbefaling Sidste års anbefaling var, at den nye skole de første år har fokus på en høj faglighed, opfølgning på resultater og på den enkelte elev, da det er tre meget forskellige kulturer, der føres sammen. Den nye skole bør tage Nivå Centralskoles gode erfaringer omkring projektarbejde og udvikling af projektarbejdskompetencer med i udformningen af den nye skole. Desuden anbefales det, at fokusere på det specialpædagogiske område, så den nye skole bliver stærk i forhold til håndtering af elever i vanskeligheder. 19

20 Kvalitetsrapport 2013 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Skolens resultater af afgangsprøverne på 7,0 i 12/13 viser et lille fald i forhold til 7,3 i 11/12. Det er dog et pænt resultat med skolens socioøkonomiske indeks på 96, hvor 100 er det kommunale gennemsnit. Læseresultaterne svinger noget fra meget flot på 2. årgang til lidt under middel på 4. og 5. årgang. Gruppen af usikre læsere i 1. klasse er forholdsvis stor og kræver opmærksomhed. Differencen mellem afgangsprøvekaraktererne for elever med dansk som modersmål i forhold til elever med ikke-vestlig baggrund i 12/13 er på 1,4 karakterpoints, hvilket er væsentligt mindre end i 11/12 og årene før det. Skolen har iværksat en del tiltag i forhold til gruppen af tosprogede, både generelt i forhold til styrkelse af det faglige niveau og specifikt i forhold til en særligt utilpasset gruppe. Den gennemsnitlige linjefagsdækning i fagene er 87,5% og ligger således en smule under det politisk opstillede mål på 90%, mens timetal og vikartimer med uddannede lærere ligger fint over de opstillede mål. Medarbejderfraværet er fortsat lavt både i 11/12 og 12/13, mens elevfraværet med 7,6 er i den høje ende. Administrationens anbefaling er, at skolen fastholder fokus på det faglige niveau, herunder læsning og dansk som andetsprog. Skolen bør også fastholde særlige indsatser i forhold gruppen af tosprogede. Skolen bør hæve linjefagsdækningen med mindst 2,5%, så den kommer op på 90%. Desuden skal der fokuseres på at nedbringe elevfraværet. Ullerødskolen / Autismecenter Fredensborg Fakta: Antal elever: 49 Elevfravær: 7,1 (Kommunen samlet: 6,5) Antal lærere: 19, antal pædagoger: 16 Andel uddannede lærere/pædagoger: 100% Medarbejderfravær: 5,0% (Kommunen samlet: 4,2%) Afgangsprøver, gennemsnit: 8,2, højeste: Matematik, færdighedsregning: 11,2, laveste: Mundtlig dansk: 3,5 Skolens vurdering af det faglige niveau, styrker/behov for forbedringer: Vi oplever, at vi både mht. til det skolefaglige og det autismespecifikke står på et godt fagligt grundlag med et fornuftigt niveau. Der vil i det kommende år komme yderligere fokus på at gøre eleverne parate til afgangsprøverne efter 9. klasse. Vores mål er, at flere elever tager flere dele af afgangsprøverne i det omfang, de kan magte det, og indenfor den ramme af tryghed og stressreducering, de har brug for. Vores ønske er, at vi samtidig kan fastholde vores høje socialfaglige niveau, da elevernes evner til selv at kompensere for deres vanskeligheder er afgørende for deres muligheder i deres videre uddannelse. Eleverne der forlader Ullerødskolen fortsætter på Husholdningsskolerne, efterskoler og STU er eller anden ungdomsuddannelse, dvs. de går videre i miljøer, der spænder fra meget skærmede specielle ungdomsmiljøer til almene miljøer med og uden støtte. Administrationens vurdering og anbefaling På Ullerødskolen er der ikke så mange resultater, der kan bruges til at vurdere det faglige niveau. Eleverne, der går til afgangsprøve scorer typisk højt især i matematik, fysik/kemi og engelsk, hvorimod mundtlig dansk som regel ligger lidt i den lave ende. Skolen har et stærkt fokus på socialfag hvor eleverne undervises i hvordan de kan fungere bedst muligt med det handicap de har. Skolen har et godt ry i specialskolekredse, der vidner om, at dette arbejde virker for eleverne. I 2013 fusionerede Ullerødskolen med specialbørnehaven Spiren, så de to tilbud tilsammen udgør Autismecenter Fredensborg. Fusionen er foreløbig et 3-årigt forsøg under udfor- 20

21 dringsretten, men hvis konstruktionen er frugtbar, vil man søge om at gøre ordningen permanent. Ullerødskolen indgår kun delvist i denne rapport, da en stor del af de parametre der vurderes på, ikke er relevante for Ullerødskolen. Skolens årsrapport, der beskriver skolens virke mere i dybden kan findes på Skolens hjemmeside. Opfølgning på skolesammenlægningerne Den 1. august 2011 gennemførtes den besluttede ændring af skolestrukturen, der sammenlagde 9 af kommunens folkeskoler til 4 større skoler, så der i alt er 6 folkeskoler i kommunen. De fire sammenlagte skoler - Fredensborg Skole, Humlebæk Skole, Nivå Skole og Kokkedal Skole har skullet opbygge en ny struktur og kultur på skolen, som en sammensmeltning af to eller tre eksisterende kulturer. For disse skoler er de to år, der beskrives i kvalitetsrapporten, altså år 1 og 2 efter fusionen. Med beslutningen om ændring af skolestrukturen, blev der opstillet en række mål for strukturændringen: At etablere en skolestørrelse, der gør den enkelte skole fagligt og økonomisk bæredygtig og mindre sårbar overfor svingende elevtal At give skolerne mulighed for at optimere ressourceudnyttelsen ved større fleksibilitet og stordriftsfordele At fastholde det faglige ambitionsniveau i undervisningen og skabe gode faglige og udviklende læringsmiljøer for eleverne At skabe en harmonisk og god social fordeling af eleverne på skolerne Vi har bedt skolerne give deres vurdering af, i hvor høj grad målene er nået efter at de nye skoler har fungeret i to år. Nedenfor er skolernes svar samlet op og sammenskrevet: Har det været muligt at optimere klassestørrelsen ved at slå mindre klasser sammen i forbindelse med fusionen? Det har været muligt at slå klasser sammen på Fredensborg, Kokkedal og Nivå Skoler. På Humlebæk Skole har det ikke været muligt at sammenlægge klasser. Nivå Skole Vest den tidligere Karlebo Skole har meget små klasser, hvilket der er taget højde for i ressourcetildelingen. Har det været muligt at effektivisere opgaverne i ledelse og administration i forbindelse med fusionen? Den samlede administration ledelse og administrative medarbejdere er typisk reduceret med 1-2 stillinger. Der er imidlertid fortsat behov for administration og ledelse på alle matrikler. Har det været muligt at optimere ressourceudnyttelsen på den sammenlagte skole? Hvordan er det evt. opnået? På alle skolerne har man samlet årgangene på samme matrikel, typisk på indskolings- og udskolingsskoler. Det har givet mulighed for at optimere klassekvotienten og givet en væsentlig bedre ressourceudnyttelse Flere steder har servicemedarbejdernes arbejde kunnet optimeres på den større skole. På Kokkedal Skole har der været mulighed for at få en større linjefagsdækning, og man nyder godt af en større vifte af kompetencer at trække på i forbindelse med varetagelsen af de forskellige opgaver, bl.a. kan skolen give et større og bedre valgfagstilbud. 21

22 Kvalitetsrapport 2013 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Samtidig nævnes det, at selve fusionen har kostet noget, bl.a. ved nødvendig bygningstilpasning og flytninger. På Humlebæk Skole har transporten mellem de to matrikler været en fordyrende omstændighed i form af særligt løntillæg til lærere med arbejde på to matrikler samt transportgodtgørelse. Skolernes kommentarer til skolens økonomiske bæredygtighed i øvrigt: Skolernes besvarelser på dette punkt er noget forskellige. Skoler med højt elevtal og høje klassekvotienter har gennemgående en sund økonomi. Men de steder, hvor det ikke har været muligt at sammenlægge klasser, kan det være sværere. De skoler, der har flere matrikler, nævner, at det er fordyrende i forhold til at have samlet skolen på en adresse. Dels er der en række faciliteter og funktioner der skal være på hver matrikel, dels er der øget pendling og mødevirksomhed. Samtidig har der været nogle udgifter i forbindelse med fusionen, som flere steder har drænet det overhead, der måtte være genereret de første to år. Skolerne kan desuden mærke nedgangen i børnetallet, der slår igennem i ressourcetildelingen til skolerne. Skolerne vurderer endvidere, at fortsatte bidrag til den kommunale prioriteringspulje vil kunne mærkes på serviceniveauet. Hvordan vurderer skolerne muligheden for at skabe gode faglige og udviklende læringsmiljøer for eleverne? Før og nu. Generelt opleves sammenlægningen positivt, og det er lykkedes skolerne at skabe en ny god skole med god faglighed og gode læringsmiljøer. De steder, hvor man arbejder med linjer for udskolingsklasserne, har dette netop været muligt, fordi man har den større volumen i form af 4-5 parallelle spor, så man kan tilbyde flere linjer. De aldersopdelte skoler gjort det muligt at tilrette og tilpasse læring og pædagogik til den relevante elevgruppe/aldersgruppe, ligesom man bedre kan tilpasse såvel ude- som indemiljøer til aldersgruppen. Det opleves, at fagligheden stiger i alle fag, fordi lærerne er flere og derfor har et fagligt bredere fællesskab. De større klasser giver eleverne gode muligheder for at finde passende samarbejdspartnere og gode kammerater. Fusionerne har gjort det muligt, at udnytte faglokalerne bedre, Kokkedal Skole nævner, at skolen har fået rigtig gode idrætsfaciliteter med to haller, to sale og to store udendørs baner. Humlebæk Skole oplever dog, at de økonomiske udfordringer har gjort det svært at gennemføre alle fusionsplanerne. Skolernes kommentarer til skolens faglige bæredygtighed: Generelt giver den større volumen bedre mulighed for at være dækket ind med lærerkompetencer og linjefagslærere, ligesom mulighederne for faglig sparring i årgangsteamene er styrket. Når der er flere klasser pr. årgang giver det gode muligheder for holddeling på tværs af klasserne. 22