9 kapitler fra den danske ølrevolution



Relaterede dokumenter
FUR Frokost er en overgæret øl af typen Bitter Pale Ale.

en unik og naturlig smagsoplevelse

Ebeltoft gårdbryggeri ligger i Mols Bjerge Nationalpark. Læskedrikken er lavet på hindbær, økologisk rørsukker og vand fra byens brønd.

Mols Øl. India Gold. Alc.: 6,4 Farve: 26 EBC Bitterhed: 25 IBU

ROYAL 0,0% HEINEKEN 40,- 50,- ØLBRÆT HEINEKEN 0,0% 50,-

(Tjekkisk) På bryggeri Nymburk bryggede man første

Bryggeri Skovlyst's nyhedsbrev november Genopfyldningssted af 1 og 2 l. flasker i Indre København

-(NY-1) NealkoAlkoholfri max. 0,5% -50 cl flaske: Eksempel på at man kan opleve karakterfyldte og smagfulde produkter med lave alkoholprocenter.

Fredagsøl Mørk Special 4,5% Fredagsøl Pilsner 4,7%

Sjælland. Bryggerier. ikke omtalte ( åbner i løbet af

Pilsner. Der er intet, der kan få munden til. i superligaen

Ølsommelieruddannelsen. KOLD: Dét, du har lært, vil blive din guide i livet.

Lagerøllen er en bajer. TEST Klassisk lagerøl

1367 Premium en øl der er årstallet værdigt. Alc. 4,7% Alc. 5,3%

Læs mere om de enkelte seminarer på vores hjemmeside. Seminarerne gennemføres som udgangspunkt på dansk.

Glædeligt gensyn med brown ale

Pilsner & Pilsnerøl, i mange lande kaldet lager, Test: Danmarks bedste pilsner

Weingut Domtalhof "Wein vom Roten Hang"

Og Elisabeth Gottschalck ved da også med erfaringen, at formiddagen er det bedste tidspunkt at øl smage på.

KATALOG. Velkommen til anden åbne håndbrygfestival 2012 for øl. Husk din stemmeseddel.

VINkort. (Til velkomst og dessert)

Stout er in. - og bestemt ikke out. Test: ØL

Historie. Ingredienser

ØL I MAD - LA CUISINE À LA BIÈRE

SÅDAN BRYGGES ØL PÅ LØKKEN BRYGHUS

Oversigt over malttyper

Ølrevolutionen uden ende...

Ølbarometeret side 1 af 5

Lys Bj0rne01 (Hvidt0I) En lys undergaeret hvidt01 brygget pa bygmalt og humle. (Let pilsner). Vol. 2,4%

Ingen påskefrokost uden påskebryg

Det Danske Ølsprog EN ORDBOG TIL STØRRE ØLOPLEVELSER

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Udflugt til pilsnerens fødeby

Michter s 10 YEAR KENTUCKY STRAIGHT BOURBON

Øllet har fået. sæson hele året

Bristol Black Spiced. Destilleri: Ukendt. Stil: Krydret. Farve: Sort. Alkohol: 42% Vol.: 0,7 L. Alder: Ukendt. Noter:

Det danske romeventyr

Velkommen. Charlotte Frandsen og Morten Birkerod

Indkaldelse af ideer og forslag til Kommuneplantillæg for udvidelse af aktiviteterne ved Herslev Bryghus

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

GENERELLE RETNINGSLINJER Harmoni er en af de vigtigste faktorer at huske på, når man udvælger en bestemt type drikkevare

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING

RÅDETS FORORDNING (EØF) NR. 2081/92 REGISTRERINGSANSØGNING: artikel 17 BOB ( ) BGB (x) Nationalt sagsnummer: -

BRYGHUSETS ØL JOMFRUHUMLE

Håndbrygger Opskrifter. En kort introduktion for nybegyndere og let øvede. Christian Rye Iversen

drop vinen til julemaden

1. INTRODUKTION TIL MATERIALET

Et langt liv med tæpper. Tekst og fotos: JAN ANDERSEN. Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år.

Barley Wine. - smagen af en drøm TEST. Barley Wine

Eksempel på eksamenssæt. Fra eksamen, foråret 2015

ET UNIVERS - TO VARIANTER

Vinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere.

Husk navn, adresse og telefonnummer på bagsiden!

Frokost Menu. Serveres mellem Burger med pulled pork og coleslaw, bådkartofler hvidløgs mayonnaise 125,-

Fur Bryghus ApS - Erhvervscase

Stensbogaard. India Pale Ale Alk. 5 % Julebryg Alk 6.8 % IBU: 15 EBC: 54 IBU: 7 EBC: 7 IBU: 73 EBC: 22 IBU: 19 EBC: 50

Velgørenhedssmagning

AGERBÆK HOTEL. Velkomst

Ølfestival ale.dk. Jyske øldage. [Indhold] Velkommen til. Årets mest velsmagende oplevelse - STANDORDEN DM O G SM I H Å N D B R Y G

1. Generalforsamling i SKAGEN BRYGHUS den 16. april Nok engang velkommen til den 10. generalforsamling i Skagen Bryghus.

Nyhavn og henter deres julegaver og smager lidt af julens herligheder og får en snak med kollegaer & firmaets personale.

Snaps Bornholm og Copenhagen Cocktail Academy ApS byder velkommen til resultatet af en fusion mellem otte unikke snapse og en umættelig kærlighed til

Frokost Menu. Serveres mellem Burger med pulled pork og coleslaw, bådkartofler hvidløgs mayonnaise 125,-

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

MENU. Åbningstider: Mandag-tirsdag: lukket Onsdag-torsdag: kl. 9:30-21:30 Fredag-lørdag: kl. 9:30-22:00 Søndag: 10:00-16:00

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken.

Willkommen im Biergarten!

Hele 42 forskellige danske julebryg

Klosterøl på dansk. Begrebet klosterøl dækker ikke. TEST klosterøl

Kongebrogaarden s. Øl kort

Julefrokost. Overrask dine kollegaer med lidt ekstra lækkert

sortiment 2013 ros A en D r GAA eri YGG r se B YGHU r B ske Y J s YGHU r e B ejl V

Hair De Luxe - Hvidt i hvidt i hvidt

Sensommerhilsner til jer alle sammen

Bies Bryghus. Kunstetagerne. - Fra start til nu. Bies Gaard Adelgade Hobro. St. Torv. Hobro museum for moderne k

bedste tilverdens Leverandør

Nyt kulturhus i Tingbjerg

En professionel Networkers historie

Beer, Bed & Breakfast

KØBENHAVN. Designernes

Blindsmagsprøvning af ufiltrerede æblejuicer/moster. Dommerpanel: 13 studerende fra Århus, i alderen år Dato for smagning: 11.

Frokost Menu. Serveres mellem Burger med pulled pork og coleslaw, bådkartofler hvidløgs mayonnaise

julestemning 171

Frokost Menu. Serveres mellem Burger med pulled pork og coleslaw, bådkartofler hvidløgs mayonnaise 125,-

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

Danske Ølentusiaster: Nyhedsbrev til tillidsfolk.

SMØR & BRØD. Gastronomi på et godt stykke brød GOURMET SMØRREBRØD

Nr. 4: Indflytningen i Kamelia Hus

Sylvester Andersen. Spiselige blomster. muusmann FORLAG

En vifte af farver og smag

Velkommen til. Københavnske Øldage maj 2005 Valby Hallen

Inspirerende mad. i samtalekøkkener og storkøkkener. Af Per Leth Jakobsen

K U R S U S K R Y D D E R I. Kursuskrydderi

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Ordinær Generalforsamling i Halsnæs Bryghus A/S Beretning:

Etableret med passion og ambition af en ung kok en aprilsdag i 1991

Ø B L R B Y R G Y N G I N N I G

En for Alle Og alle for en

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Transkript:

9 kapitler fra den danske ølrevolution For 5 år siden blev den danske tørst og de danske ølambitioner slukket med Grøn Tuborg, Hof, Albani og andre industripilsnere. Men så skete der noget, og siden år 2000 har 28 nye bryggerier produceret 200 nye danske øl, hvoraf flere er af høj klasse. Ølentusiasten Henrik Bøegh, forfatter til bogen "Dansk håndbryg" (2005), fortæller her, hvordan Danmark igen blev en ølnation, det er værd at skåle for. Tekst og foto: Henrik Bøegh Danmark har altid været et ølland, men helt op til slutningen af 1990'erne kendte vi stort set kun til én øltype i den danske produktion - pilsneren. Den fandtes til gengæld i et utal af mere eller mindre ens varianter, som blev solgt under forskellige navne. Der var tale om udpræget kon-sumøl, hvor spørgsmålet, om man kunne smage forskel på en Hof, en Tuborg eller en discount øl, var det der kunne bringe sindene i kog som om dét gjorde nogen forskel! I takt med at vi omkring årtusindskiftet blev mere og mere kvalitetsbevidste og ville vide mere om vore fødevarer, om hvor de kom fra og hvordan de blev produceret, begyndte vi også at interessere os for drikkevarerne. Selv om alle burde vide, at der f.eks. er himmelråbende forskel på kaffe og måden den tilberedes og serveres på ja bare om det er kolbekaffe, stempelkaffe eller espressokaffe, så er der altid folk, der er ligeglade - de skal bare have kaffe. Sådan er det også i øllets verden. Der er dem, der er ligeglade og dem, der vil have kvalitet, der vil vide, af hvad og hvordan øllet er lavet, dem der vil have den serveret ved den optimale temperatur i det "rigtige" glas kort sagt dem, der stiller krav til deres øl og ikke vil lade sig nøje med konsumøllet. Hvad der er sket på det danske ølmarked inden for de seneste fem år er intet mindre end en revolution. Salget af specialøl er den suverænt hurtigtst voksende kategori i hele den danske dagligvarehandel. For 10 år siden havde vi i Danmark kun godt 10 egentlige bryggerier tilbage, med Carlsberg og Tuborg som de dominerende. Siden år 2000 har 28 nye bryggerier set dagens lys, bryggerier som producerer håndbrygget kvalitetsøl, i de fleste tilfælde helt nye øltyper overgærede øl efter belgisk, tysk, engelsk, tjekkisk og amerikansk forbillede, øl som får den nødvendige personlige behandling og tid til modning. Knap 200 nye danskproducerede øl af denne type er blevet lanceret på det danske marked i løbet af de seneste 5 år. De nye bryggerier og øltyper er kommet til som en konsekvens af den mangel på udvikling, der kendetegnede det danske øl-landskab før år 2000. Selvlærte og højtuddannede Det lyder som et eventyr og det er et eventyr. Mere end halvdelen af bryggerne er selvlærte, "ildsjæle" der opgav karrieren, fordi de havde en lidenskab for godt øl og siden har etableret eget mikrobryggeri. De startede med at brygge hjemme i køkkenet med primitivt teknisk udstyr, og resultatet blev et kvalitetsprodukt med interesse langt ud over hjemmets fire vægge. De øvrige er uddannede brygmestre, som ville mere med uddannelsen end blot skabe et standardprodukt på et af de store bryggerier. Fælles for dem alle er, at de har turdet realisere deres visioner om, hvad godt øl er. At det så sker på et tidspunkt, hvor forbrugernes loyalitet over for fødevaremonopolerne er stærkt dalende og efterspørgslen efter kvalitet og oplevelser synes umættelig, er måske ingen tilfældighed. En kendsgerning er det i hvert fald, at udbuddet og mangfoldigheden af specialøl aldrig har været større i Danmark, end den er nu. De nye bryggerier sælger mere karakterfulde øl, øl som er dyrere og øl som i markedsføringen præsenteres ud fra deres indhold. Ikke øl der produceres til at slukke tørsten med, men derimod øl der skal give oplevelser. Selv vort gamle hæderkronede Carlsberg Bryggeri har følt sig presset eller inspireret, om man vil, til at vise, at de kan andet og meget mere end producere konsumøl. Tænk at det i dag er muligt for mindre end 50 kroner at købe en 70 cl. flaske dansk håndbrygget øl af ypperste kvalitet, hvor alternativet for få år siden i samme prisklasse var en kedsommelig jævn landvin eller 12 grønne Tuborg. Det er da eventyrligt. Dette moderne danske øleventyr har 9 kapitler:

Bryggeriet Apollo 1 Eventyret begyndte med Bryggeriet Apollo på Vesterbrogade i København (ved Tivolis hovedindgang) i slutningen af 1980'erne. Ejeren bag bryggeriet er virksomheden Aage Damgaard ApS. Aage Dam-gaard lagde i 1930'erne grundstenen til en meget stor skjortefabrikation i Herning, men da konkurrencen fra Østen senere blev for voldsom, og han indså, at der ikke var nogen fremtid for tekstilproduktion i Danmark, valgte han at lukke virksomheden. Inden da havde han imidlertid etableret sin første af en lang række "A Hereford Beefstouw" restauranter i Lund lige uden for Herning. Restaurationskæden blev en stor succes herhjemme, så stor at han i 1988 grundlagde en "A Hereford Beefstouw" i Hamburg. Under opbygningen af restauranten gik Aage og hans sønner, hvoraf den ene i dag er brygger på Apollo, ofte over på et nærliggende brygværtshus efter arbejdstid. De blev dybt fascineret af det koncept, der var og er, omkring brygværtshuse, og de ender med at beslutte, at "So ein Ding müssen wir auch haben!" Ideen om at lave et brygværtshus i Danmark opstod samtidig med at Tivoli havde fået nogle lokaler i overskud i forbindelse med en ombygning af indgangspartiet og den tidligere lukning af Apollo Teatret. Aage Damgaard, der i forvejen havde en "A Hereford Beefstouw" restaurant liggende lige ved siden af, slog til og åbnede så i 1990 det første af tre værtshusbryggerier i Danmark. I dag står det smukke gamle brygværk Henrik Damgaard, Bryggeriet Apollo. så majestætisk og smukt som en stor kobberskulptur i en nærmest spansk patio omgivet af trapper mellem det lyse bar- og restaurationslokale i stuetagen og et tilsvarende bar- og spiselokale i de mørke hvælvede kælderrum. Til daglig er det nu afdøde Aage Damgaards søn Henrik Damgaard, der sammen med bryggeren Tommy Stender har ansvaret for at udvikle en ny øl hver måned - udover den faste Apollo pilsner. "Det at vi fra starten har sat os for at lave en ny øl hver måned er en kæmpe udfordring - vi har lavet øl på chili, på champignon, på soltørrede tomater, på hamp, og sågar på stegte løg," fortæller Henrik og fortsætter næsten forpustet "og vi laver øl på anis, ingefær og til andre tider har vi arbejdet med malten til rugøl, havrestout, firekornsøl, speltøl, røgmalt, osv. Mange af dem bliver naturligvis aldrig til noget, men alt skal prøves, og bare vi engang imellem rammer rigtigt, synes vi det er hele arbejdet værd." Siden åbningen af Apollo i 1990 har Aage Damgaard Aps åbnet bryggerier i Århus, Herning og senest i januar i år Bryggeriet "Flakhaven" i Odense. Øllet udvikles i København. Standardpilsneren på 4,6% Vol er brygget efter det tyske "Reinheitsgebot" (renhedsprincip - altså intet andet end humle, gær, malt og vand - og tid!). Det er en dejlig, let tilgængelig øl præget af let bitterhed og en frisk syrlighed, der opvejes af en behersket tilsætning af münchner- og karamelmalt, der er med til at give øllet fylde, en rund eftersmag og en lækker lys gylden kulør. Pilsneren er lavet på amerikansk bitter- og aromahumle kort sagt, et godt alternativ til en Carlsberg Pilsner. 2 John og Ellen Rasmussen, Bryggeriet Refsvindinge. Bryggeriet Refsvindinge 2 Mens Damgaard Bryggerierne er egentlige husbryggerier, der udelukkende producerer øl til restauranternes gæster, er bryggeriet Refsvindinge ved Ørbæk på Fyn et af de ældste egentlige bryggerier i Danmark, som har overlevet konkurrencen fra Carlsberg. Her gik den legendariske brygger John J. Rasmussen allerede i midten af 90'erne og eksperimenterede med en helt ny øltype i Danmark en ale som fik navnet "Ale nr. 16". Det gamle bryggeri blev etableret i 1885: "Det var Johns oldefar, der startede det han rejste rundt som daglejer og håndværker på de fynske gårde, og så engang, da han overnattede hernede på en gammel gård på grusvejen, havde han en drøm, der fortalte, at hér var noget fantastisk godt vand. Vand som var rigtig godt til at lave øl af - og så købte han det her husmandssted samme år," fortæller Johns kone Ellen over et glas "Ale nr. 16" i køkkenet. John er 4. generation af bryggerfamilien. Hans oldefar og bedstefar bryggede udelukkende hvidtøl, og det gør John og Ellen stadig den dag i dag. Først i 1986 begyndte hans far at brygge pilsner og senere guldøl, men da John så for alvor kom til, skulle der ske noget nyt. "Vi var det første bryg-

"Danske Ølentusiaster" 3 etableres i 1998 geri i Danmark, der lavede overgæret øl efter pilsneren og guldøllen lavede vi "Ale Nr. 16". Den blev ikke modtaget særligt godt dengang den smagte jo alt for meget af malt og humle og lidt for meget af hjemmebryg, og det gjorde Carlsberg og Tuborg og Albani jo ikke, de lavede jo bare almindelig pilsner som altid. Men så skete der pludselig noget, for en forening, der hedder "Dansk Ølnyder Selskab", som i midten af 90'erne var begyndt at interessere sig for udenlandske specialøl, fik så øje på den her ale. "Dansk Ølnyder" Selskab er en slags loge for herrer i kjole og hvidt, som man kun kan blive optaget i på anbefaling nå, men de afholdt så en ølsmagning, hvor de medbragte øl fra hele verden og det var så dem, der i første omgang gjorde opmærksom på vores ale. Den blev faktisk kåret som den bedste danske øl i 1997 og senere fik den en 3. plads på verdensplan." Prisen gav en masse opmærksomhed, som også skabte fokus på bryggeriets øvrige øl siden er det gået slag i slag og nye øl ser jævnligt dagens lys i bryggeriet Refsvindinge. "Ale Nr. 16" er stadig bryggeriets flagskib: Det er en mørk kastanjefarvet, overgæret guldøl med tykt, holdbart skum, brygget på vand, malt, humle og original engelsk gær. Duften er kraftig af karamel, frugt, en antydning af røg og meget aromatisk. Smagen er sødlig og ligesom eftersmagen let bitter. Etableringen af foreningen "Danske Ølentusiaster" i 1998 fik for alvor betydning for interessen for godt dansk og udenlansk øl blandt forbrugerne. Foreningen, der nu har mere end 10.000 medlemmer, blev siden starten en væsentlig fødselshjælper for de mange entusiastiske hjemmebryggere, der gik og syslede med at etablere eget mikrobryggeri. Siden 1999 har foreningen kåret årets danske ølnyhed som opmuntring for de danske bryggerier til at brygge nye spændende øl. På Danske Ølentusisasters første Ølmesse i København i år 2000 fik flere af de nuværende mikrobryggeriejere lejlighed til at demonstrere deres kunnen i bryggerikunsten for publikum. En af dem var IT-konsulenten Allan Poulsen fra Hillerød i dag ejer af et af vore største mikrobryggerier "Brøckhouse" med en produktion på _ million liter kvalitetsøl om året. I år 2002 vandt hans "Brøckhouse India Pale Ale" Ølentusiasternes pris som årets danske ølnyhed. "Brøckhouse" i Hillerød 4 Omtalte Allan Poulsen begyndte i 1995 med at brygge øl hjemme i sin kælder på et 40-liters kobberanlæg, som han selv havde lavet. Det var øl brygget i hånden, efter gamle traditioner og med brug af de bedste råvarer, og det var her, han efterhånden lærte den ædle bryggekunst at kende. Allan havde som en af de første herhjemme ramt en niche som syntes umættelig. Han fortæller om begyndelsen: "Jeg brugte så mine sparepenge og lavede et bryggeri hjemme i kælderen, hvor jeg kunne lave 500 liter om ugen. Men det holdt også kun et par år, for der var jo en kæmpe efterspørgsel, og salget af udenlandsk øl eksploderede. Ørbæk og Svaneke var også ved at komme på banen på det tidspunkt, for det gik jo forrygende. Men det der med at have det som en hobby, det havde jeg i hvert fald svært ved at få til at hænge sammen med privatlivet, for ølbrygning er utroligt tidskrævende. Allan Poulsen, Brøckhouse. 3

Når vi bryggede, startede vi klokken 5 om morgenen og var færdige klokken 9 om aftenen - og så skulle der laves regnskaber, øllet skulle distribueres, og folk skulle kunne komme på besøg, osv." I 2002 kvittede Allan omsider sit faste job, udvidede og flyttede med hjælp fra eksterne investorer "Brøckhouse" til de nuværende lokaler. Han købte i 2004 et helt nyt bryganlæg med en kapacitet på 10.000 liter om måneden og beskæftiger i dag 11 fuldtidsansatte personer på det splinternye bryggeri. Selv om det er gået meget stærkt, glemmer den nu 47- årige brygger ikke, hvad der fik ham til at starte Brøckhouse, nemlig kærligheden til god øl: "Inspirationen er belgisk og engelsk øl - det er nok det, jeg bedst selv kan lide, men der er også meget godt tysk øl," siger han. "Brøckhouse" var ikke alene de første med en IPA herhjemme, men også de første med en hvedeøl, og siden er det gået slag i slag med den ene mere sublime øl efter den anden. Bryggeriet har således fra starten været med til at sætte den høje standard for vore forventninger til mikrobryggerierne. "Brøckhouse IPA" på 5,5%Vol, er en meget kraftigt humlet overgæret øl, brygget på almindelig dansk pilsnermalt, karamel- og Münchnermalt. Den er brygget på overgær med masser af smag af bitterhed og humle. Tre forskellige humletyper er med til at skabe det komplekse smagsbillede. Det drejer sig om de engelske Northern Brewer og Fuggle samt den amerikanske Cascade. Brøckhouse's "India Pale Ale" var den første danske IPA en pragtfuld øl der bør nydes ved 8-10. "Brøckhouse Hvede" på 5,5% Vol var den første danskproducerede hvedeøl på markedet. Øllen er brygget efter belgisk tradition. Den er brygget på halv pilsnermalt og halv hvedemalt, og især hvedemalten giver den en lidt syrlig og frugtagtig smag. Hvedeøllen er humlet med den meget fine Saaz humle, og der er yderligere tilføjet koriander og appelsinskal, som giver en liflig duft og en herlig frisk smag. Det var en ideel velduftende og forfriskende aperitif Brøckhouse her lancerede på det danske marked. Svaneke Bryghus 5 På torvet i centrum af Svaneke på Bornholm er "Svaneke Bryghus" indrettet i en gammel købmandsgård fra 1750. Bryggeriet, der var et af de første mikrobryggerier herhjemme, åbnede i år 2000. Det er opført i en firlænget gård, hvor selve bryggerianlægget og restauranten er indrettet i to længer, så man overalt kan se og dufte brygværket. Inspirationen er klart hentet fra den tyske Bierstuben-stil. Imellem længerne er der udendørs servering. Det er den tidligere butiksslagter og pølsemager Tim Stender, der ejer stedet og udvikler øllet i samarbejde med sin trofaste hjælper gennem alle årene, Preben Nielsen. Tim var restauratør i 10 år, inden han etablerede Svaneke Bryghus og havde som uddannet slagter et godt kendskab til arbejdet med bakterier og levende organismer, og Preben er uddannet værktøjsmager med 13 års erfaring som maskinarbejder. "Teknik og mikrobiologi er en perfekt kombination inden for bryggerivirksomhed", siger Tim. "Vi har rejst meget rundt sammen og ladet os inspirere af den udenlandske mikrobrygkultur." Motivationen til at gå i gang med ølbrygning var oprindeligt en reaktion på al den administration, som restaurationsdrift kræver i dag - en længsel efter håndværket: "Det var det at kunne få lov til at skabe sit eget produkt et 4 rigtigt håndværksprodukt det savnede jeg utroligt meget fra min slagtertid og pølsemageriet, som krævede ekspertise i at kombinere saltning, røgning, krydring, osv. for at få det til at gå op i en højere enhed. Det er det samme i ølbrygning, hvor alting heller ikke bare altid lykkes det er den del af det - du ændrer lidt på råvarerne eller processen for at komme frem til det produkt, du gerne vil have det er det, der gør det så spændende." Fem års erfaringer senere siger Tim: "Min ølfilosofi er primært, at man skal være nysgerrig og have lyst til at prøve noget nyt, for selv om du synes, du laver verdens bedste øl, så viser det sig tit, at det bare er den, du bedst kan lide lige nu, men hvis du er nysgerrig nok, vil du opdage, at det ikke varer længe, før det er en anden øl, der er verdens bedste øl." Øllet er inspireret af en blanding af tjekkisk, tysk og belgisk øl. De første "Bornholmerøl", der blev produceret i Svaneke, var let tilgængelige øl, som hurtigt blev efterspurgt over hele landet måske mere fordi det var øl fra endnu et nyt mikrobryggeri end det var øllets kvalitet. Og med til historien hører måske også, at det var et frisk initiativ at åbne et mikrobryggeri i et udkantområde af Danmark. Desværre er øllet fra Svaneke efter min mening ikke blevet bedre med årene.

Ørbæk Bryggeri 6 Det rustikke Ørbæk Bryggeri, som ligger i udkanten af landsbyen Ørbæk, ca. 11 km SV for Nyborg, blev grundlagt i 1906 og var oprindeligt et af landets dengang mange malt- og hvidtølsbryggerier. Bryggeriet førte fra slutningen af 70'erne en delvis slumrende tilværelse under forskellige ejere, indtil det i 1994 blev endeligt lukket. Der skulle heldigvis kun gå to år, før Nicolai Rømer og hans far Niels Rømer fik øje på de fascinerende bygninger i Ørbæk, der stadig fremstod som et sindbillede på et "rigtigt" håndværksbryggeri fra begyndelsen af forrige århundrede. På det tidspunkt var der ikke blevet brygget på det gamle bryggeri i årevis. "Ideen til bryggeriet fik vi, under et besøg på en fødevaremesse i Tyskland. Niels havde dengang en helsekostforretning i Silkeborg, og så kom vi til at snakke om, at det var for galt, man ikke kunne få en økologisk sodavand i Danmark - og da vi tilfældigt faldt over det nedlagte bryghus i Ørbæk, var vi klar til at gå i gang." Til alt held stod det gamle inventar med bryghus, tappekolonne, osv. der stadig og mindede dem om bryggeriets fortid. Det første år efter overtagelsen i 1996 brugte de på at renovere maskinparken og bygningerne og startede herefter med at producere økologiske sodavand under navnet "Natur-Frisk. Efter et par år, hvor de udelukkende producerede økologiske sodavand og safter, var de parate til nye udfordringer. Inspireret af mange studierejser og ølsmagninger rundt omkring på europæiske bryggerier, fik de lyst til at udvide produktionen med det, bygningerne oprindeligt var opført til: nemlig øl. Hverken Nicolai eller hans far vidste på det tidspunkt ret meget om ølproduktion, så de første typer øl udviklede de i fællesskab ved at prøve sig frem. F.eks. "opfandt" de en ny slags øl med smag af hyldeblomst, som de opkaldte efter Carl Nielsens "Fynsk forår". Succesen med denne øl overbeviste dem om, at der var fremtid i det økologiske øl. "Udfordringen ligger flere steder dels eksperimenterer vi hele tiden med nye øl, og dels skal du kunne få en øl i én serie til at smage nøjagtig magen til den samme øl i en anden serie, og det er svært. Der vil altid være forskel. Det hele var i de første år rent håndarbejde og manuel kontrol med alle processer. Bare man var nødt til at gå i 10 minutter, kunne det påvirke smagen i en anden retning," fortæller nuværende Leif-Gerrit Schnoor, Ørbæk Bryghus. tyske brygmester på Ørbæk Bryghus Leif-Gerrit Schnoor. Imidlertid kunne man ikke følge med efterspørgslen på det gamle bryggeri. Med respekt for det oprindelige bryghus' arkitektur har Ørbæk Bryggeri i vinteren 2005 udvidet med en helt ny hal på 250 kvadratmeter til brygning og gæring at deres faste standardøl. Gennem de store vinduer i siden af tilbygningen ses det imponerende 6000-liters computerstyrede brygværk fra Bavarian Brewery Technologies i skinnende højpoleret kobber med tilhørende gærings- og lagertanke. Ørbæk Bryghus står nu med en fod i hver lejr, den ene hedder håndværk og den anden hedder industri for man bevarer det gamle håndværksbryggeri til brygning og udvikling af specialøl, mens den nye store afdeling er reserveret til de større serier af standardøl. I efteråret 2002 sendte bryggeriet sine første økologiske øl på gaden. Det var en Weissbier, en pilsnertype ved navn Queen, en Brown Ale og så den øl, jeg den dag i dag stadig mener, er den bedste Bock-øl herhjemme: "Ørbæk Bock Beer" på 7,8%. Vol. En Bock-øl brygget efter de klassiske opskrifter fra den lille tyske by Einbeck, hvor øllet oprindeligt stammer fra. Lidt sød og lidt stærk på samme tid. En god fyldig oplevelse som bør nydes ved 8-10. 5 Udviklingen eksploderer - 7 og Carlsberg vågner. Allerede omkring år 2000 begynder efterspørgslen efter de første pionerers øl at eksplodere, og der tegner sig et marked, som virker umætteligt, så ingen af de små bryggerier kan følge med efterspørgslen. Interessen for kvalitetsøllet overgår den vildeste fantasi, og selv Carlsberg begynder at vågne. I år 2000 tager Carlsberg initiativ til sit ambitiøse øludviklingsprojekt "Semper Ardens", som i år blev videreført i nye rammer i "Husbryggeriet Jacobsen". Man var klar over, at man havde sovet i timen. Valgsproget "Semper Ardens" er latin og betyder "altid brændende". Ordene dækker Carl Jacobsens krav til arbejdet med øllet og den ild, der altid gerne skulle brænde i brygmestrenes hjerter. Med Semper Ardens projektet fik en række brygmestre fra Carlsberg sammen med nogle af Danmarks førende gastronomer den ambitiøse opgave at udvikle øllet og øllets samspil med maden. Formålet med udviklingsprojektet var at skabe en række øl, som hver for sig repræsenterer det ypperste inden for ølbrygningens kunst, og som samtidig egner sig fortrinligt til finere og kompleks madlavning. Brygmestrene har fra starten haft frie hænder til at udforske ølkategorien og mulighed for at gå i Carl Jacobsens fodspor og videreføre hans syn på skønhed, kunst og ølbrygning. Brygmestrene håndbryggede først 50 liter øl på Carlsbergs pilotbryggeri i Tappernøje. Kokke blev inviteret til smagsprøver, og herefter blev øllet tilpasset efter samstemmende anvisninger. På pilotbryggeriet blev øllet hånd-

Husbryggeriet Jacobsen i Valby. brygget, håndtappet og håndetiketteret. I år 2001 valgte Carlsberg at videreføre Semper Ardens projektet ved at lancere produkterne i en noget større skala. Fem af de i alt ni Semper Ardens øl, som har set dagens lys siden starten, bliver nu videreført i "Husbryggeriet Jacobsen". Det drejer sig om Abbey Ale, IPA First Gold, Winter Rye, Criollo Stout og Christmas Ale. Der er tale om godt solidt håndværk fra det gamle bryggeri. Med den første i serien, "Abbey Ale", viste Carlsberg for alvor, at de kunne brygge andet end konsumøl. Der var tale om en rigtig belgisk inspireret munkeøl på 7,3%. En herlig mørk overgæret og ufiltreret øl brygget af fire slags malt, saazerhumle og sukker med et tydeligt strejf af solbær. Skal jeg imidlertid fremhæve en enkelt øl fra serien må det blive "Semper Ardens Winter Rye" på 6,5% Vol. Det er en spændende anderledes øl, brygget på rug, som jo er en af grundstenene i det danske måltid. Faktisk findes der ikke ret mange rugøl rundt om i verden, så det var befriende, at Carlsberg turde lancere en så speciel øl. Den let uklare, kobberfarvede øl er brygget på tre forskellige slags rugmalte samt lys pilsnermalt og lidt brygsirup. Brugen af vinterrug giver øllet en karakteristisk duft, der løftes af et frisk strejf af citrus fra den amerikanske Cascadehumle. Den fyldige og tørre smag skyldes den lyse pilsnermalt og den almindelige rugmalt. Karamelrugmalten bidrager med en diskret sødme. Chokoladerugmalten sørger for, at der er balance mellem de to indtryk. Eftersmagen har en blomsteragtig humlekarakter. En god oplevelse på en råkold efterårsdag. Nørrebro Bryghus 8 Inspireret af den samtidige mikrobryggerirevolution i USA, som i dag udgør en af verdens stærkeste og mest spændende ølkulturer, åbner den tidligere brygmester fra Carlsberg, Anders Kissmeyer, i august 2003 sit eget ølmekka "Nørrebros Bryghus" i København. "Nørrebros Bryghus" er et bar- og restaurationsbryggeri, hvor man bl.a. har specialiseret sig i at lave mad på øl. Det har til huse i Ryesgade på Nørrebro i en smuk klassicistisk bygning fra 1862. Bygningen blev oprindelig anvendt som hospital, arbejdsanstalt og hjem for syge og ubemidlede. Det er lykkedes at lægge en nutidig, "trendy" stil op ad den oprindeligt mere rå og industrielle historie huset allerede rummede. Fra restaurationen på 1. sal og baren i stueetagen kan gæsterne følge produktionen på det fascinerende og relativt store bryggeri med en kapacitet på 1000 liter pr. bryg. I bryghusets restauration serveres fremragende mad som naturligvis er lavet på husets egne øl. Om bryghusets filosofi siger brygmester Anders Kissmeyer: "Nørrebro Bryghus' motto er at være kompromisløst og kvalitetsbevidst fra valg af råmaterialer, fastlæggelse og overvågning af processerne til styring af kvalitet og præsentation helt frem til serveringen af det enkelte glas. Sortimentet består af en lang række faste øl og så nogle deciderede årstidsøl som f.eks. juleøl, påskebryg og specielle sommerbryg. Anders Kissmeyer er uddannet bryg-mester fra Den Skandinaviske Bryggerhøjskole. Efter 16 år på Carlberg, Anders Kissmeyer, Nørrebro Bryghus. 6 forlod han i 2001 det store bryggeri for at forfølge sin idé efter amerikansk forbillede med et mikrobryggeri, hvor øllet er centrum for alle aktiviteter. Selv siger han: "Vores mål er at brygge og servere Danmarks bedste og bredeste sortiment af specialøl! Det er jo skægt at lave det, som er lidt ud over det traditionelle." Og det må man i sandhed sige, han efterlever. Kissmeyer lagde hårdt ud i 2003 med fire forskellige øl: En New York Lager, en belgisk vitbeer, en Bombay Pale Ale og Ravnsborg Rød. Blandt hans nuværende 8 faste øl og 6 sæsonøl er det meget vanskeligt at udpege en vinder. Der er øl for enhver kvalitetsbevidst smag øl brygget med sublim indsigt og kærlighed. Skulle jeg uretfærdigvis udpege min egen favorit, må det blive "New York Lager" en traditionel amerikansk undergæret øl med intens maltkarakter og tydelige noter af karamel. Den forener en markant bitterhed med en blomsteragtig duft af nordamerikansk Cascade humle. En altid sikker oplevelse. Eventyret fortsætter... 9 Allerede det første år efter åbningen af Nørrebros Bryghus har mere end 50.000 besøgende spist i restauranten i gennemsnit mere end 150 personer om dagen. Nørrebro Bryghus blev udtryk for kvalitetsøllets foreløbige renæssance, og med Claus Meyers ord "nok så meget historien om det nordiske køkkens genrejsning. De sidste 50 år er øllet ellers gradvis forsvundet ud af den danske måltidskultur." Nørrebros Bryghus er sammen men en række nye restaurationsbryggerier, der ligeledes laver mad på eget kvalitetsøl, en udfordring for vinens monopollignenede status som danskernes foretrukne måltidsdrik. Det drejer sig bl.a. om Fur Bryghus på Fur, Søgaards Bryghus i Aalborg, Flakhaven Bryghus i Odense, Skovlyst i Hareskoven ved København, Brewpub i København, Gourmetbryggeriet i Roskilde. Alle husbryggerier med egen restaurant. I alt 28 hus- eller mikrobryggerier har siden år 2000 sendt sublimt håndbrygget øl ud til de danske forbrugere, og vi kan forvente, at mindst ét nyt mikrobryggeri vil åbne hver måned i de kommende to år. Danmark har igen fundet sine rødder Danmark er nu igen et af verdens vigtigste øllande målt pr. indbygger!