Mikrobiel omsætning i vommen hos den højtydende malkeko



Relaterede dokumenter
VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion

Foderets fordøjelse og omsætning

Foderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

NorFor Plan. En overordnet beskrivelse. Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor

Drøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Udnyttelse af bypass stivelse

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE

Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen?

NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen

Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Foderanalyser. Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum

Alternative fodermidler og foderadditiver til slagtekalve

Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten?

Energiomsætning (Kap. 5) Musklernes energiomsætning. Musklernes energiomsætning. Energiomsætning (Kap 5)

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Glycolysis. Content. Martin Gyde Poulsen Page 1 of 5 GLYCOLYSIS... 1

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

Kulhydrater - pest eller guld

Nyt koncept for goldkofodring. Niels Bastian Kristensen

MARIANNE SØNDERKJÆR. Marianne Sønderkjær

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Hestens Mave-Tarmkanal Tyggefunktion - spytproduktion

Betfor en rigtig klassiker!

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Tid til at revidere vor opfattelse af dem som vigtige drifts- og styringsparametre?

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

KVÆG OG KLIMA. Udledning af klimagasser fra kvægbedriften med fokus på metan emissionen

Metan fra drøvtyggere

Hestens udvikling. Mavetarmsystemet. Hvad er hesten for et dyr? Miljøændringer skabte en specialiseret mave-tarmkanal.

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Hvad betyder alkoholgæring i ensilage for koen?

Sidste nyt om ensilering

Fodring af geder Jens Chr. Skov

Sodahvede og glycerol til malkekøer Niels Bastian Kristensen, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg og Christian Børsting

Bypass stivelse skåner vommen, men hvor godt udnytter køerne bypass stivelse i tarmen?

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

God (majs)ensilage hvad er fup og fakta?

Projekt Forskerspirer Naturvidenskab (NAT) Reduktion af kvægs metanudledning. Sofie Abildtrup Rasmussen Rosborg Gymnasium og HF

Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT

Hvad betyder fodring for metanemission?

FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København.

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Slagtekalve. Flere forsøg en totalbetragtning Vores undersøgelser omfatter tre forsøg.

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

Proteinkvalitet. Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder. Konsulent Annette Holmenlund Dansk Kvæg

Omsætning af fedt i mavetarmkanalen. Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum

PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER

Energistofskifte Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Møde 4. marts Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Kl.græsensilage. majsensilage FE pr ha

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

APPENDIKS 4. Uddybende figurer

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

Optimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Udbytteberegning ved fermentering

Mad, motion og blodsukker

BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi

Sådan fungerer den moderne ko indvendig

Overblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Mad, motion og blodsukker

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Træningsfysiologi. Aquaclinic 2017 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Ph.d.

Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?

Nyt koncept for goldkofodring erfaringer fra praksis

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage

Gymnasium. Osteproduktion. Viden

Transkript:

Mikrobiel omsætning i vommen hos den højtydende malkeko Dansk Kvæg Kongres 2004 Niels Bastian Kristensen og Torben Hvelplund Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi Email nbk@agrsci.dk

Disposition Vommen og mikroorganismer Vommen og koens næringsstofforsyning Energiomsætning Forgæring til alkohol eller eddike Vommiljø og VFA profil Sammenhæng mellem vomomsætning og koens intermediære omsætning

Disposition Vommen og mikroorganismer Vommen og koens næringsstofforsyning Energiomsætning Forgæring til alkohol eller eddike Vommiljø og VFA profil Sammenhæng mellem vomomsætning og koens intermediære omsætning

Netmaven + Vommen urea NH 3 VFA

Vi ved at der i vommen findes et ufatteligt antal mikroorganismer Antallet af mikroorganismer er meget usikkert bestemt Mange ubesvarede spørgsmål om de enkelte mikroorganismer 10 µm Foto: Ole Højberg, DJF

Vommen indeholder 83 kg væske & 12 kg tørstof (aske 1; organisk stof 11; råprotein 2,5; NDF 6,5; stivelse 0,4) Anaerobe bakterier 10 10 /ml Fakultative aerobe 10 7 /ml (bl.a. fjerner de ilt). Anaerobe protozoer 10 6 /ml (biomasse af samme størrelse bakt.) Svampe Eks. køer der indtager ca.15 kg TS/d(kløvergræs hø 8, byg 6 og soyaskrå 1 kg). Stensig et al. (1994) Acta Agric. Scand. Sect. A 44: 96-109

Basale egenskaber ved vommen som fermentor 1/4 Ilttrykket i vommen er meget lavt og brinttrykket relativt højt Miljøet i vommen betegnes som anaerobt og opnås ved at koen lukker af for luften og de fakultativt aerobe bakterier forbruger den lille mængde ilt der tilføres

Basale egenskaber ved vommen som fermentor 2/4 Høj koncentration af organiske syrer (VFA) og ph i det sure område Påvirkes af: Fermentationshastighed ( nedbrydningshastighed ) absorption af syrer (VFA) og tilsætning af buffer via spyttet og foder

Basale egenskaber ved vommen som fermentor 3/4 Hyppig tilførsel af friskt substrat Foder endogen - urea

Basale egenskaber ved vommen som fermentor 4/4 Moderat passagehastighed (selektiv passage) sikrer at vommikrober der deler sig > 2 gange i døgnet ikke vaskes ud af vommen Samtidigt er opholdstiden i vommen så kort at alt kulstof ikke ender som CO 2 og CH 4

Prevotella sp. før kaldt Bacteroides ruminicola Danmarks JordbrugsForskning Betydning: 60% af de isolerede bakt. køer f. m. ensilage Strikt anaerob Udnytter/nedbryder: stivelse, xylaner, pektiner, protein og peptider Nedbryder ikke cellulose Produkter: eddike, succinat og propionat (acrylatvejen). Bakteriofager vides at angribe (bakterievirus)

Fibrobacter succinogenes før kaldt Bacteroides succinogenes Danmarks JordbrugsForskning Betydning: 5-20 % af de isolerede bakt. fra køer (20% halm) Meget udbredt cellulytisk bakterie Produkter: eddike, succinat Kræver isobutyrat og valerat Kan akkumulere store mængder glykogen De mørke strukturer i bakterien er glykogen

Ruminococcus sp. R. flavefaciens, R. albus Betydning: Mest aktive plantefibernedbrydende bakterie Strikt anaerob Udnytter/nedbryder: cellulose, xylan og cellubiose Kræver NH 3 Produkter: eddike, succinat ph følsomme udvaskes ved ph < 6,1 Fibrobacter - tilhæftes brudte flader, mens Ruminococcus ubrudte

Streptococcus bovis Betydning: I stand til meget hurtig vækst i vommen -på niveau med E. coli Nedbryder stivelse og mange monomere sukre. Både extra og intracellulære enzymer til stivelsesnedbrydning. Produkter: mælkesyre Overlever ved grovfoderrationer på opløselige kulh.

Vommens protozoer Betegnelsen protozoer dækker en række organismer store bakterier, svampe og frem for alt ciliaterne Ciliaterne i vommen tilhører 2 ordener Vestibuliferida - holotrichs Entodiniomophida - entodiniomorphs Entodiniomorph der æder svampe voksende på plantefibre

Har drøvtyggeren gavn af protozoerne i vommen? Spørgsmålet er tildels stadig åbent? Protozoerne er ikke essentielle for vomomsætningen Trods stor biomasse i vommen kun 5-25% af mikrobielt prot. til tarmen. Nedsætter udnyttelsen af den mikrobielle proteinsyntese. Stabilliserer vomomsætning/ph ved optagelse af stivelseskorn og opløste sukre samtidigt med at de omsætter laktat Kan ses i lysmikroskop og kan dermed måske anvendes som indikator for vommiljøet

Disposition Vommen og mikroorganismer Vommen og koens næringsstofforsyning Energiomsætning Forgæring til alkohol eller eddike Vommiljø og VFA profil Sammenhæng mellem vomomsætning og koens intermediære omsætning

Mikroorganismernes indflydelse på koens næringsstofforsyning Der er ingen ko der nogensinde har absorberet en foderenhed (FE)! Koen lever af specifikke næringsstoffer der for en stor dels vedkommende dannes/omdannes af mikroorganismerne i vommen

Fra foder til næringsstoffer Danmarks JordbrugsForskning Tab! Kulhydrat Protein Tab! VFA (eddike-, propion-, og smørsyre) Bypass (fordøjeligt) Mikrobielt protein Bypass Fedt Hydrogeneret fedt Mikrobielt fedt

Så meget producerer mikroorganismerne per dag 4,6 kg eddikesyre 1,7 kg propionsyre 1,2 kg smørsyre 1,9 mikrobielt råprotein 600 L metan 1700 L CO 2 Kvægbogens eksempel-ko 19,1 kg TS / dag se også kapitel 14

Optimal produktion opnås kun hvis vi får koen og vommen til at arbejde sammen En lang række optimeringsopgaver i praksis bunder i hensynet til vomomsætningen F.eks. Sikring af høj energioptagelse uden at inducere sur vom (den højtydende kos dilemma) Forgæring i vommen vs. bypass

Ved fodring med store mængder stivelse kan det gå helt galt i vommen Tyrekalv fodret med majsensilage = sund vom Kirstine Jørgensen og Mogens Vestergaard

Ved fodring med store mængder stivelse kan det gå helt galt i vommen Tyrekalv 57% byg TS + majsensilage = VOLDSOM EFFEKT Kirstine Jørgensen og Mogens Vestergaard

Disposition Vommen og mikroorganismer Vommen og koens næringsstofforsyning Energiomsætning Forgæring til alkohol eller eddike Vommiljø og VFA profil Sammenhæng mellem vomomsætning og koens intermediære omsætning

Energiomsætning AH 2 B A BH 2 ATP Aktiv transport Syntese/vækst Bevægelse Katabolisk delreaktion Anabolisk delreaktion

Oxidation vs. forgæring AH 2 B Ilt (O2), oxidation Substrat selv, forgæring A BH 2 ATP Aktiv transport Syntese/vækst Bevægelse Katabolisk delreaktion Anabolisk delreaktion

Forgæring Kulhydrat Fedt H OH C C OH H H H C C H H CO 2 CH 4 %

Forskellen på at have ilt eller ikke have ilt! Glucose 2 laktat = 2 ATP Glucose 1,12 acetat, 0,32 propionat, 0,28 butyrat 0,62 CH 4 og 1,05 CO 2 = 4,52 ATP Oxidation af glucose (aerob) = 38 ATP 1 peptidbinding bruger 4 ATP Y ATP = varierer (8-13 g celler / mol ATP) AAT/PBV bruges 179 g råprotein / kg totalfordøjet kulh.

Allokering af redoxelektroner Redoxligningen skal gå op! Produktion af propionat, butyrat eller LCFA Produktion af metan Hydrogenering af umættede fedtsyrer Reduktion af uorganiske oxidationsmidler som NO 3- eller SO 4 2-

Produktion af VFA er kompleks Substrat Glykolyse Pyruvat og redox elek. Produkt

Glykolysen er central i omsætningen i vommen Netto udbytte 2 ATP, 2 H 2, 2 pyruvat Glukose Glyceraldehyd-3-fosfat 1,3-Bisfosfoglycerat Pyruvat 2 x 2 ATP 2 ADP P i NAD + NADH H + 2 ADP 2 ATP H 2 2 H + Cellemembran

Fermentationsmønsteret afgøres af hvordan redoxelektroner allokeres med størst udbytte Substrat Produkt G ATP (1) glukose + 4 H 2 O 2 acetat - + 2 HCO - 3 + 4 H + + 4 H 2-305 4 (2) glukose + 2 H 2 2 propionat - + 2 H + + 2 H 2 O - 296 4 (3) glukose + 2 H 2 O butyrat - + 2 HCO - 3 + 3 H + + 2 H 2-301 3 (4) CO 2 + 4 H 2 metan + 2 H 2 O - 49 1 (5) 2 CO 2 + 4 H 2 acetat - + H + + 2 H 2 O - 12?

Disposition Vommen og mikroorganismer Vommen og koens næringsstofforsyning Energiomsætning Forgæring til alkohol eller eddike Vommiljø og VFA profil Sammenhæng mellem vomomsætning og koens intermediære omsætning

Dannelse af acetat CoA CO 2 H 2 P i ADP ATP Pyruvat Acetyl-CoA Acetyl-P Acetat Decarboxylerings produkt egentligt acetaldehyd Størst ATP-udbytte ved højt ph

Disposition Vommen og mikroorganismer Vommen og koens næringsstofforsyning Energiomsætning Forgæring til alkohol eller eddike Vommiljø og VFA profil Sammenhæng mellem vomomsætning og koens intermediære omsætning

Vommiljøet har betydning for de næringsstoffer som koen absorberer Andelen af propionsyre i vommen Propionate proportion of total VFA 0.40 Proc GLM exp RANDOM 0.35 0.30 0.25 0.20 0.15 0.10 5.6 5.8 6.0 6.2 6.4 Ruminal ph ph i vommen

Dannelse af propionat Danmarks JordbrugsForskning ph formentligt af stor betydning, CO 2 ATP men også indirekte via laktat og H2 H 2 Pyruvat Oxaloacetat Malat H 2 O ATP Fumarat H 2 H + Succinat Succinyl-CoA Methylmalonyl-CoA CO 2 Na + Propionyl-CoA Propionat ADP Cellemembran H + randomiserende omsætningsvej succinat eller dicarboxylic vej

Disposition Vommen og mikroorganismer Vommen og koens næringsstofforsyning Energiomsætning Forgæring til alkohol eller eddike Vommiljø og VFA profil Sammenhæng mellem vomomsætning og koens intermediære omsætning

Hvad betyder forgæringsmønsteret for koen?