Evaluering af Faxe Kommunes nøglepersonordning for voksne 2009-2011 Indhold 1.0 Indledning...1 1.1 Formål...1 1.2 Datagrundlag...1 1.3 Begrebsafklaring...1 2.0 Organisering og aktiviteter...2 2.1 Organisering af nøglepersonordningen...2 2.2 Nøglepersonernes rolle og valg af nøglepersoner...3 2.3 Aktiviteter i nøglepersonordningen samt evaluering af aktiviteterne...3 3.0 Beskrivelse og vurdering af om formålene med nøglepersonordningen er opfyldt...7 4.0 Konklusion...9
1.0 Indledning Faxe Kommune ansøgte i 2008 Sundhedsstyrelsen om midler fra satspuljen Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne til etablering af en nøglepersonordning for ansatte i hjemmeplejen. Hjemmeplejen i Faxe Kommune havde på daværende tidspunkt allerede iværksat sundhedsfremmende initiativer, men ønskede at optimere indsatsen for ansatte i hjemmeplejen. Faxe Kommune opnåede et tilskud på 50.000 kroner til etablering af en nøglepersonordning. En betingelse for at opnå dette tilskud var, at kommunen ville egenfinansiere samme beløb. Der var således afsat i alt 100.000 kroner til nøglepersonordningen. Midlerne til etablering af nøglepersonordningen blev givet til perioden januar 2009 til december 2010. Perioden blev senere forlænget til december 2011. I denne evalueringsrapport beskrives processen omkring etablering af nøglepersonordningen, valg af aktiviteter i nøglepersonordningen samt vurdering af, om formålene med nøglepersonordningen er opfyldt. 1.1 Formål Formålet med Faxe Kommunes nøglepersonordning i hjemmeplejen og på plejecentre var: 1. At finde motiverede nøglepersoner fra forskellige enheder i hjemmeplejen 2. At klæde nøglepersonerne på til at agere nøgleperson efter kursusdag og netværksmøder arrangeret af projektleder fra afdelingen for Sundhedsfremme og Forebyggelse 3. At nøglepersonerne og de ansatte inddrages omkring hvilke sundhedsfremmende tilbud og aktiviteter, der udvikles og sættes i gang 4. At projektet medvirker til at udvikle de eksisterende sundhedsfremmende tilbud 1.2 Datagrundlag Data i denne evalueringsrapport er indhentet fra nøglepersoner i hjemmeplejen samt fra projektleder på Faxe Kommunes nøglepersonordning. 1.3 Begrebsafklaring Ansatte i hjemmeplejen: Denne betegnelse dækker både over ansatte i udekørende hjemmepleje-grupper samt ansatte på plejecentre. 1
BMI: Forkortelsen står for Body Mass Index, en betegnelse for en persons forhold mellem vægt og højde. BMI beregning: Vægt/ højde x højde. BMI over 25 svarer til let overvægt, mens BMI over 30 svarer til svær overvægt. 2.0 Organisering og aktiviteter 2.1 Organisering af nøglepersonordningen Projektleder og arbejdsgruppe Projektlederen var placeret i Afdelingen for Sundhedsfremme og Forebyggelse. Allerede inden Faxe Kommune fik midler fra Sundhedsstyrelsen til en nøglepersonordning for ansatte i hjemmeplejen, var der nedsat en arbejdsgruppe for sundhedsfremme i hjemmeplejen, bestående af fire ledere i hjemmeplejen. Samtidig med at Faxe Kommune fik midler fra Sundhedsstyrelsen til nøglepersonordningen, fik kommunen også midler fra Sundhedsstyrelsen til en overvægtsindsats for ansatte i hjemmeplejen samt arbejdsledige. Projektlederen for nøglepersonordningen var samtidig projektleder for overvægtsindsatsen. Projektlederen for overvægtsindsatsen og nøglepersonordningen blev tilknyttet arbejdsgruppen for sundhedsfremme i hjemmeplejen. I arbejdsgruppen blev der holdt sparringsmøder, særligt i projektperiodens første måneder. Udover de 100.000 til nøglepersonordningen (hvoraf Faxe Kommune betalte de 50.000 kr.), afsatte Faxe Kommune årligt et beløb til sundhedsfremmeindsatser i hjemmeplejen. I løbet af projektperioden blev disse interne midler til sundhedsfremmeindsatser for hjemmeplejen beskåret, så Faxe Kommune kun afsatte de 50.000 kr. i egenfinansiering til nøglepersonordningen. Arbejdsgruppen for sundhedsfremme i hjemmeplejen havde til opgave at prioritere, hvad de interne midler til sundhedsfremme i hjemmeplejen skulle bruges til. Da disse interne midler blev beskåret, blev arbejdsgruppen nedlagt. Projektlederen for overvægtsindsatsen og nøglepersonordningen havde dog fortsat mulighed for at kontakte de fire plejeledere fra arbejdsgruppen, men der blev ikke længere afholdt sparringsmøder omkring sundhedsfremme. Styregruppe Der blev ved projektstart nedsat en styregruppe bestående af projektleder, sundhedschef og ældrechef. Derudover var der i styregruppen repræsentanter fra Faxe Kommunes afklarings- og aktiveringscenter, til den del af overvægtsprojektet, der omhandlede målgruppen arbejdsledige. Styregruppen mødtes i starten af projektperioden kvartalsvis, senere halvårligt og i den forlængede projektperiode var der ikke styregruppemøder, da de to repræsentanter fra afklarings- og aktiveringscenteret ikke længere var ansat i kommunen. I den forlængede projektperiode mødtes sundhedschef og projektleder, når der skulle træffes beslutninger om projektets fremdrift. 2
Netværk af nøglepersoner Nøglepersonerne mødtes gennem hele projektperioden med hinanden og med projektlederen til jævnlige sparringsmøder, ca. hver anden eller hver tredje måned. 2.2 Nøglepersonernes rolle og valg af nøglepersoner Nøglepersonernes rolle var at gå foran i arbejdet med at fremme sundheden på arbejdspladsen. I hver hjemmeplejeenhed/ på hvert plejecenter var det muligt for lederne at vælge en nøgleperson for sundhed. Der blev lagt vægt på, at nøglepersoner skulle vælges frivilligt, og det var derfor ikke sikkert, at der ville komme en nøgleperson i hver enhed. 2.3 Aktiviteter i nøglepersonordningen samt evaluering af aktiviteterne En halv kursusdag Da alle interesserede nøglepersoner var valgt, blev de indkaldt til en halv kursusdag om sundhedsfremme ved en specialkonsulent fra University College Syddanmark, UC Syd. Målet med den halve kursusdag var at klæde nøglepersonerne på til at agere nøgleperson i de enkelte enheder. Emnerne på den halve kursusdag var mad og motion, motivation og kommunikation. Tilbagemeldingen fra nøglepersonerne var, at den halve kursusdag gav dem viden om sundhed og værktøjer de kunne bruge i forhold til at motivere kolleger til at deltage i sundhedsfremmende aktiviteter. Nøglepersonerne var imidlertid usikre på hvad deres rolle som nøgleperson indebar, da de mødte op til den halve kursusdag. Flere nøglepersoner nævne efterfølgende, at der med fordel kunne have været et introduktionsmøde for nøglepersoner inden selve kursusdagen, så det stod mere klart for dem, hvad deres rolle som nøgleperson indebar og dermed hvad de skulle bruge kurset til. Sundhedsfremmende aktiviteter i enhederne Hver enhed havde mulighed for at bruge 5500 kr. til sundhedsfremmende aktiviteter i deres enhed eller gå sammen med andre enheder om en fælles aktivitet. Arbejdsgruppen for sundhed anbefalede, at pengene skulle fordeles til de enkelte enheder frem for at blive brugt på fælles sundhedsfremmende aktiviteter for alle i hjemmeplejen. Forventningen var, at de ansatte i højere grad ville deltage, hvis de oplevede stor grad af medindflydelse på valget af sundhedsfremmende aktiviteter. Enhederne i hjemmeplejen valgte at bruge penge på forskellige aktiviteter/tiltag: Store gymnastik-bolde, ribbe, cross-trainer og lign. træningsudstyr Nintendo Wii Zumba-dvd er Prøveperiode i træningscenter 3
Frugtordning Tilbagemeldingen fra nøglepersonerne har været, at træningsudstyr som ribbe, crosstrainer og lignende ikke er blevet brugt i det omfang, som man havde forventet. Nintendo wii blev benyttet i starten, men derefter mindre og mindre. Zumba-dvd erne blev i en periode sat på efter arbejdstid i én af enhederne, og så blev der danset zumba 1-2 gange om ugen i en periode. I andre enheder var der mulighed for at låne zumba-dvd er med hjem i en periode, og derefter var det en anden kollegas tur. I enkelte enheder valgte man at bruge penge på at købe en prøveperiode i et træningscenter, hvilket efterfølgende resulterede i, at flere kolleger købte månedskort til samme træningscenter og trænede sammen. Mod slutningen af projektperioden blev det besluttet, at hvis en enhed ikke havde brugt alle 5.500 kr. til sundhedsfremmende aktiviteter, kunne de købe frugt til en frugtordning på arbejdspladsen, for de resterende penge. Dette benyttede flere af enhederne sig af. Nogle enheder valgte slet ikke at bruge de afsatte penge til sundhedsfremmende aktiviteter, mens andre enheder kun brugte en del af pengene. Der var derfor nogle penge i overskud, som nøglepersoner og projektleder besluttede at bruge på en fælles, halv temadag for ansatte i hjemmeplejen, på tværs af enheder (se nedenfor). Udover at være tovholder på hvilke sundhedsfremmende aktiviteter, deres enhed skulle bruge de afsatte penge til, var nøglepersonerne også med til at motivere deres kolleger til at deltage i gratis aktiviteter. Eksempelvis har nøglepersoner i nogle af enhederne været tovholder på en fast ugentlig gåtur efter arbejde og/eller tilmelding til Ladywalk (en vandretur kun for kvinder). Enkelte nøglepersoner har desuden været initiativtagere til at præsentere deres kolleger for en prøvetime med hhv. zumba og spinning. Prøvetimen i zumba inspirerede flere ansatte i hjemmeplejen til at begynde på zumba, mens der desværre ikke var opbakning til at prøve spinning. Rekruttering til vægtstop-hold Nøglepersonerne var med til at rekruttere deltagere til vægstop-hold. Vægtstop-hold var gruppebaseret kostvejledning for ansatte i hjemmeplejen med svær overvægt (Body Mass Index, BMI over 30). Denne aktivitet evalueres i en særskilt rapport. Da de første vægtstop-hold startede, var nyhedens interesse stor, og der kunne derfor starte tre hold op i foråret 2009. I efteråret 2010 var der deltagere nok til to nye hold for ansatte i hjemmeplejen, men siden da har det ikke været muligt at skaffe deltagere nok til flere vægtstop-hold. Motionsaktivitet/ gå-træning Nøglepersonerne var med til at rekruttere deltagere til en motionsaktivitet for ansatte i hjemmeplejen (gangtræning i form af Chi-walking). Nøglepersonerne blev inddraget i valg af motionsaktivitet og projektleder stod for planlægning af motionsaktiviteten i samarbejde med en instruktør. 4
Pengene til motionsaktiviteten kom fra overvægtsprojektet/overvægtsindsatsen for voksne, men aktiviteten var for alle ansatte i hjemmeplejen. Der var ikke penge til at starte gangtræning i alle enheder, så sundhedschef, projektleder og instruktør besluttede, at instruktøren skulle tage ud i alle enheder og præsentere gangtræningen. Efter præsentationen var det muligt for de ansatte at tilmelde sig, og i de to enheder i hjemmeplejen med flest tilmeldinger, ville gangtræningen foregå. Ansatte i de øvrige enheder var velkomne til at møde op og være med, selvom det ikke foregik i deres enhed. De to enheder med flest tilmeldte til gangtræningen Chi-Walking havde 25-30 tilmeldte, men kun 8-10 fremmødte første gang og derefter har der været ca. 5 faste på holdet. Projektleder og nøglepersoner har undret sig over, at der var så mange tilmeldte, som ikke dukkede op. Mulige forklaringer på det manglende fremmøde kan være: Nogle troede at de kunne få fri til Chi-Walking eller afspadsere hvis det lå i arbejdstiden Mange har skiftende vagter, og ville ikke kunne være med hver gang eller skulle bytte sig frem for at kunne være med. Der har været store omstruktureringer i hjemmeplejen, som har påvirket mange ansatte. Kolleger, der har været meget interesseret i Chi-Walking har fået knap så interesserede kolleger til at tilmelde sig i håb om at få Chi-Walking til at foregå i netop deres enhed. De faste deltagere på Chi-Walking-holdet har været meget tilfredse med aktiviteten. Denne aktivitet har imidlertid været for omkostningstung i forhold til antallet af deltagere. Sundhedsboder Nøgleperson, projektleder og i nogle tilfælde hjemmeplejeleder planlagde sammen dato og tidspunkt for en sundhedsbod i de hjemmeplejeenheder, hvor der var interesse for det. En sundhedsbod bestod af: Mulighed for at høre om vægtstop-hold, Få inspiration til sund mad og motion via mad-udstilling med fedt- og sukker-indhold i forskellige madvarer og forskellige brochurer om energiindhold i forskellige madvarer vs. energiforbrug ved forskellige motionsaktiviteter. Mulighed for at blive vejet, få målt fedtprocent og få målt metabolisk alder ( hvor gammel er din krop? ). Mulighed for at drøfte hvad enhedens penge til sundhedsfremmende aktiviteter kan bruges til Mulighed for at vinde en skridttæller 11 ud af 14 enheder var interesseret i en sundhedsbod. I de fleste enheder bakkede lederen op omkring sundhedsboden og valgte at det kunne foregå i arbejdstiden. I de fleste enheder var lederen også selv til stede, men ikke i alle enheder. I én af enhederne 5
valgte lederen at en sundhedsbod skulle foregå efter arbejdstid, og nøglepersonen i denne enhed var derfor usikker på, hvor mange der ville komme, og bad de interesserede om at tilmeldte sig. På trods af en del tilmeldinger til denne sundhedsbod var der kun få fremmødte. Tilbagemeldingen fra de ansatte omkring sundhedsboderne var generelt meget positiv. Sundhedsboderne var med til at motivere nogle ansatte til at tage små skridt i en sundere retning og nøglepersonernes kolleger fik indblik i nøglepersonernes rolle som en del af et større projekt. Tæl skridt-kampagne Projektleder og nøglepersonerne lavede en intern Tæl skridt-kampagne, hvor enhederne i hjemmeplejen kunne tilmelde sig og dyste mod de andre enheder. Tæl skridt-kampagnen i hjemmeplejen varede i 4 uger, og der var hver uge præmie til den enhed, der havde gået flest skridt og der var præmie til den person i hjemmeplejen, der i alt i de 4 uger havde gået flest skridt. Tilbagemeldingen på Tæl skridt-kampagnen var, at det er en god måde at blive opmærksom på, hvor langt man går i løbet af en arbejdsdag. Nogle i hjemmeplejen kommer over de 10.000 skridt, som er den officielle anbefaling, mens andre har fået øjnene op for, at de ikke når de 10.000 skridt i løbet af en arbejdsdag, og derfor med fordel kan overveje at være mere aktive i fritiden. En halv temadag om sundhed for ansatte i hjemmeplejen I slutningen af projektperioden blev der afholdt en halv temadag om sundhed for ansatte i hjemmeplejen. Nøglepersonerne inddrog deres kolleger i valg af aktiviteter på den halve temadag. Projektleder og nøglepersonerne planlagde i fællesskab den halve temadag, ud fra de ønsker, som de ansatte i hjemmeplejen havde til dagen. Aktiviteterne på den halve temadag var: Sundhedsbod med mulighed for at - lave en konditest - blive vejet, få målt fedtprocent og få målt metabolisk alder (hvor gammel er din krop?) - Kuliltemåling til rygere - Få en snak om sundhed og vaner indenfor sundhed Orienteringsløb/gåtur eller zumba Sundheds-tipskupons-konkurrence Foredrag med Chris MacDonald Tilbagemeldingerne fra nøglepersoner, medarbejdere og ledere i hjemmeplejen var, at det var en spændende og vellykket dag. Der var mulighed for at blive inspireret af alle 6
temadagens aktiviteter, og særligt foredraget af Chris MacDonald blev nævnt som yderst motiverende i forhold til at ændre vaner. Der var ca. 80 fremmødte på temadagen, men ca. 140 tilmeldte, så der var mange tilmeldte, der ikke mødte op. Mulige årsager til den store forskel mellem antal tilmeldte og antal fremmødte kan være, at tilmeldingsfristen var nogle måneder før arrangementet, og der er kommet noget andet i vejen hos nogle af medarbejderne, eller de har glemt at de har tilmeldt sig. En tredje mulig årsag kan være, at medarbejderne i hjemmeplejen ikke har følt sig forpligtet til at deltage, på trods af at have tilmeldt sig. Netværksmøder Nøglepersonerne mødtes gennem hele projektperioden med hinanden og med projektlederen til jævnlige sparringsmøder, ca. hver anden eller hver tredje måned. Møderne blev brugt til inspirations- og erfaringsudveksling, samt planlægning af de konkrete aktiviteter i nøglepersonordningen, herunder Tæl skridt-kampagne, den halve temadag om sundhed osv. Nøglepersonernes tilbagemeldinger på netværksmøderne har været, at det var brugbart at mødes og udveksle idéer og erfaringer om det sundhedsfremmende arbejde i hjemmepleje-enhederne. For nogle har nøgleperson-rollen været svær, især for de nøglepersoner, som har oplevet, at mange af kollegerne ikke interesserer sig for sundhed. Disse nøglepersoner har i perioder været frustrerede over rollen som nøgleperson, og har kunnet dele denne frustration med de øvrige nøglepersoner og projektlederen, på netværksmøderne. Det har været givtigt for nøglepersonerne at have et forum, hvor de har kunnet dele både frustrationer og sejre. 3.0 Beskrivelse og vurdering af om formålene med nøglepersonordningen er opfyldt At finde motiverede nøglepersoner I starten af projektperioden var der 14 enheder i hjemmeplejen (antallet af enheder er dog siden blevet reduceret pga. nedskæringer i hjemmeplejen). Lederne i alle 14 enheder fandt en nøgleperson, men det viste sig hurtigt, at ikke alle var motiverede. I løbet af projektperioden blev dette tal reduceret til 9 personer. Det er projektlederens vurdering, at disse 9 nøglepersoner har været motiverede og engagerede, og de har alle lagt et stort stykke arbejde i deres rolle som nøgleperson. Som nævnt i afsnit 2.2. blev der fra starten lagt vægt på, at nøglepersonerne skulle være motiverede. 9 motiverede nøglepersoner vurderes derfor at være bedre end 14 nøglepersoner, hvoraf nogle ikke var motiverede. Risikoen ved at have ikke-motiverede nøglepersoner med til nøglepersonmøder ville have været, at de motiverede og engagerede nøglepersoner mistede motivationen og engagementet. Frivillighed omkring sundhedsfremme er i denne sammenhæng vigtig. 7
At klæde nøglepersonerne på til at agere nøgleperson Der var mulighed for at sende nøglepersonerne på en halv kursusdag om sundhedsfremme. Projektlederens vurdering er, at det kunne have været en fordel, hvis nøglepersonerne havde haft mulighed for at deltage i et kursusforløb af længere varighed. Til sammenligning har Dansk Firmaidrætsforbund en sundhedsambassadøruddannelse bestående af to moduler, hver af én dags varighed. Udover den halve kursusdag er nøglepersonerne blevet klædt yderligere på til at agere nøgleperson på netværksmøderne for nøglepersoner. På disse møder har nøglepersonerne haft mulighed for at få yderligere viden om mad, motion, motivation og kommunikation. Den halve kursusdag var efter projektlederens vurdering ikke tilstrækkelig til at klæde nøglepersonerne på til at agere nøgleperson i deres enheder. Med netværksmøderne som supplement til den halve kursusdag var det imidlertid muligt at klæde nøglepersonerne på til rollen som nøgleperson. At nøglepersoner og ansatte inddrages omkring de sundhedsfremmende aktiviteter, der sættes i gang I de enheder, hvor der har været aktive nøglepersoner, har nøglepersonerne gjort meget ud af at inddrage deres kolleger. Nøglepersonerne har via opslag i deres enheder og punkter på personale/gruppemøder inddraget deres kolleger i valget af sundhedsfremmende aktiviteter, tilbud om sundhedsbod i de enkelte enheder og valg af aktiviteter på den halve temadag. På netværksmøderne for nøglepersoner er de ansattes ønsker blevet taget med i den videre planlægning af de enkelte aktiviteter. I de øvrige enheder valgte projektleder at inddrage lederne, og få dem til at spørge deres medarbejdere, men projektlederen fik kun sjældent tilbagemeldinger fra lederne. Det er derfor kun ansatte i enheder med nøglepersoner, der reelt er blevet inddraget omkring valg af sundhedsfremmende aktiviteter. At projektet medvirker til at udvikle de eksisterende sundhedsfremmende tilbud Nøglepersonordningen har givet de ansatte i hjemmeplejen mulighed for at deltage i nogle helt andre aktiviteter, end de ansatte havde mulighed for inden nøglepersonordningen startede. Der er derfor sket en udvikling i de sundhedsfremmende tilbud for ansatte i hjemmeplejen. Ved projektets afslutning inviterede projektlederen til et møde for ledere, nøglepersoner og arbejdsmiljørepræsentanter (AMR) i hjemmeplejen samt kommunens arbejdsmiljøleder. På dette møde blev erfaringerne fra nøgleperson-ordningen præsenteret. Både ledere og medarbejdere er gennem projektet blevet opmærksomme på, at det kan være en fordel at have en nøgleperson/tovholder indenfor sundhed, i hver enhed. På mødet blev det besluttet, at AMR fremover kan kontaktes vedrørende indsatser eller spørgsmål relateret til 8
emnet sundhedsfremme, og at AMR således vil fungere som en form for nøgleperson indenfor sundhed. 4.0 Konklusion Alle fire formål med Faxe Kommunes nøglepersonordning i hjemmeplejen og på plejecentre er blevet opfyldt. De fire formål var: 1. At finde motiverede nøglepersoner fra forskellige enheder i hjemmeplejen 2. At klæde nøglepersonerne på til at agere nøgleperson efter kursusdag og netværksmøder arrangeret af projektleder fra afdelingen for Sundhedsfremme og Forebyggelse 3. At nøglepersonerne og de ansatte inddrages omkring hvilke sundhedsfremmende tilbud og aktiviteter, der udvikles og sættes i gang 4. At projektet medvirker til at udvikle de eksisterende sundhedsfremmende tilbud 9