Baseline. Sverigesprogrammet



Relaterede dokumenter
Baseline. Sverigesprogrammet

Opfølgningsrapport på Baseline. Sverigesprogrammet

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

Opfølgningsrapport på Baseline

Mål for budget 2015 / Opfølgning Serviceområde 16: Børn og Unge

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d

Sverigesprojektet. - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse. Projektbeskrivelse

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet

Børn og Unge August 2013

Når kolde hænder bliver varme

Nedenfor vises udviklingen i antal anbragte børn og unge fra 2010 til 2013 og måltal for 2014 pr. anbringelsestype.

KORA Temamøde 21. maj Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune

Målopfyldelse regnskab 2014

Tabel 1. Oversigt over gennemsnitlig antal anbragte børn og unge i og måltal for Gns Gns Gns Gns.

At arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser

Anbringelse i slægt eller netværk

Kontrakt for. HandicapCenter Herning

Evidensbaserede metoder i Herning Kommune. Januar 2014

Status på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden

Socialrådgiverdage 2015

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015

Workshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015

Politisk budgetopfølgning pr. 30. juni 2012 bemærkninger - drift. Børne- og Familieudvalget

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2016 Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 16.

Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid

Solrød-model, BDO-analyse m.m.

Fællesskabsmodellen. Notatet viser overordnet set tre tendenser, som BDO s investeringscase ikke tog højde for:

Tabel 1 viser udviklingen i antal anbragte børn og unge pr. foranstaltning i hvor Herning Kommune er betalingskommune. Antal årsbørn 2012

Børn og Unge Februar 2014

Følgende nøgletal er udvalgt for at vise udviklingen på udmøntningen af strategiplanen på strategiens målbare områder.

Kvalitet og resultater Hvorfor er Sverige værd at skele til?

Børn og unge med særlige behov -med fokus på anbringelsesområdet. Børne- og Familiecentret, 2014

Herningmodellen. Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge, Herning Kommune Inspirationsdag Socialstyrelsen 4. februar 2016

Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Evidensbaserede metoder i Herning Kommune. Maj 2013

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 1. Kvartal 2018

Toften. Intensive tidsbegrænsede anbringelser

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 3. Kvartal 2017

Evidensbaserede metoder i Herning Kommune. September 2013

Mål i Budget 2016 / Opfølgning Serviceområde 10 Dagtilbud for børn Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler Serviceområde 16 Børn og familie

Indsatstrappen i Københavns Kommune

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden

Opfølgning på mål for Budget 2017

Særligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet.

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 2. Kvartal 2017

Ledelsesinformation vedrørende Center for Børn og Forebyggelse

Notat MHF/november Den svenske model

Sverigesmodellen i praksis

Initiativer der fremmer fremdriften af balanceplanen

Bilag: Pris x mængde forudsætninger for Udvalget Læring & trivsel

Ledelsesinformation. Om Hvidovre Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Udvalg: Børn og skoleudvalget

FORVENTET REGNSKAB-2018

Bilag: BR Pris x mængde forudsætninger for Udvalget Læring & Trivsel for Børn og Unge

FAMILIE OG BØRN Budget Budgetbeskrivelse Familie og børn

Paradigmeskifte version 2.0. Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge

Børne- og Kulturforvaltningen har drøftet tolkningen af beslutningen med formanden for Børne- og Undervisningsudvalget.

Figur 0.1: Indsatstrappen, som danner faglig ramme for omlægningen

Døgninstitutionerne nu og i fremtiden. Lise Lester Viceforstander Hedebocentret Herning

Tidlig forebyggende indsats Private passere

Herningmodellen Børn & Unge

Ledelsesinformation. Om kommune xx s omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

FÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK

Workshop den 10. november 2015: Organisatoriske greb i en omlægningsproces

Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab

Forventningen til regnskabet for 2016 ultimo august er i øvrigt på samme niveau som forventningen ved opfølgningen ultimo april.

Nøgletalsrapport. Om Vesthimmerlands Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge.

Budgetopfølgning april 2017

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik

Den svenske model - DSM Dagsorden

Ledelsesinformation. Om XX Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Tekniske besparelsespotentialer på børne- og ungeområdet

Bilag: Afrapportering - nøgleelementer (opfølgning pr. 31. juli 2018)

Målgruppen. Børn og unge der er i en socialt udsat position eller i risiko for at komme det

Nøgletalskatalog. Grundkatalog og vejledningsmateriale. Første dataindsamling, skæringsdato d. 30. september 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2016

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Mål 2013 CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE OVERORDNEDE MÅL FOR CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE 2013

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 1. Kvartal 2017

Børn, Familie og Ungeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

BØRNE- og SKOLEUDVALGET

Sagsbehandling og kobling til almenområdet

2.1. Myndighedsområdet I dette afsnit følger bemærkninger vedr. de ydelser, der bevilges gennem myndighedsområdet.

Der er i nærværende budgetopfølgning udelukkende taget udgangspunkt i årets resultat for Dvs. der er ikke medtaget overførsel fra 2014.

Status på økonomi og handleplan

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE

Overordnet projektbeskrivelse i forhold til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats overfor udsatte børn og unge på Frederiksberg

Indsats- og Anbringelsespolitik

NOTAT. Status 1. marts 2018 Familieafdelingen Politisk ledelsesinformation

Bemærkninger til budget 2017 politikområde Børn og Unge

Bemærkninger til budget 2019 politikområde Børn og Unge

Tilbudsoversigt Familieområdet

Status ved udgangen af 2014 Andelen af. Kendskabet til områderne skal undersøges ved spørgeskemaun dersøgelse. områderne er ikke kendt

Børn og Unge. Overblik til Børne- og Skoleudvalgets møde den 15. januar 2018

Ledelsesinformation. Om Syddjurs Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version )

Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne Baseline & 1. opfølgning

Transkript:

Baseline Sverigesprogrammet Børn og Unge August 2013 1

Indholdsfortegnelse 1. Formål og mål... 3 2. Evaluering... 4 3. Mål 1-3 anbringelser... 6 4. Mål 4 inklusion... 9 5. Mål 6 indsatstrappen... 10 6. Mål 9 besparelse... 13 7. Antal sager... 15 2

1. Formål og mål Formål (Vision) Formålet med Sverigesprogrammet er at sikre en målrettet, helhedsorienteret og langsigtet indsats overfor udsatte børn og unge, og dermed bidrage til opfyldelse af Børn og Unges to målspor (95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse samt øget inklusion segregeringsandelen fra skolerne er max 4 % i 2015). Det giver bl.a. Et normaliseringsperspektiv: At sikre børn og unge en tilknytning til eget hjem og nærmiljø, samt udvikle og udnytte de ressourcer, der er i børn og unges familie og netværk. Et vidensperspektiv: At de indsatser og tiltag, der vælges, baserer sig på den nyeste viden og forskning på området. Et økonomisk perspektiv: Vi vil have mere for mindre på en klog måde. Et tværfagligt perspektiv: At arbejde ud fra en helhedsorienteret tilgang med fokus på det tværsektorielle arbejde, både indenfor Børn og Unge og i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Et sundhedsfremmende perspektiv: At de indsatser og tiltag, der vælges, er med til at fremme såvel børn, unge som deres families mulighed for at leve sundt og med livskvalitet, både fysisk, psykisk og socialt. Et inkluderende perspektiv: Så børn og unges mulighed for at være livsduelige medborgere fremmes. Et beskæftigelsesfremmende perspektiv: Så de indsatser og tiltag, der vælges, er med til at fremme de unges mulighed for som voksen at kunne ernære sig selv og en familie. Mål På baggrund af ovenstående opstilles følgende mål for Sverigesprogrammet i Herning Kommune: 1. Udsatte børn og unge bevarer tilknytning til nærmiljø og familie. Herunder, at hele barnets netværk har en rolle i barnets/den unges liv, og at barnet/den unge i videst muligt omfang går i almindelig institution og/eller folkeskole, evt. med støtte. 2. Færre anbragte børn og unge i de involverede distrikter. 3. Ændret fordeling af anbragte: flere i familiepleje og slægts-/netværkspleje og færre på institution (75/25), bl.a. gennem tidsbegrænsede anbringelser på institution. 4. Med henblik på øget inklusion udvikles nye samarbejdsformer mellem medarbejdere i PPR, BOF og sundhedsplejen samt de implicerede dagtilbud og skoler til styrkelse af, hvordan en 3 %-målsætning nås i Herning Kommune. 1 Herunder arbejdes der med at gå fra et fokus på specielle steder til specielle planer, når det handler om børn og unge med særlige behov. 5. Flere af de unge, der er anbragt uden for eget hjem eller på anden vis støttes massivt, skal have en ungdomsuddannelse eller være i et forløb med et beskæftigelsesmæssigt sigte. 6. Tænkningen i indsatstrappen skal være internaliseret blandt sagsbehandlere, psykologer, sundhedsplejersker, pædagoger, lærere samt øvrige aktører i projektet. 7. Der skal udvikles en måde at tænke sundhedsfremme ind, når der vælges indsats i forhold til udsatte børn og unge i projektet. 8. Der skal udvikles metoder og andre måder at være sagsbehandler, sundhedsplejerske og psykolog på mht. tilstedeværelse, samarbejde og opfølgning i de valgte distrikter i projektet både monofagligt og tværfagligt. 9. Der skal ske en besparelse på 4,5 mio. kr. fra 2016 på anbringelsesområdet (SO 16 funktion 5.20). 1 Målet er max. 3 % s eksklusion til specialklasser og specialskoler i 2020. 3

2. Evaluering Sverigesprogrammet følges og evalueres i samarbejde med Metodecentret og KORA. Målene vil blive målt på følgende vis: 1. Tilknytning til nærmiljø, 2. Færre anbragte og 3. Ændret fordeling af anbragte (flere i familiepleje, herunder flere i slægts- /netværkspleje, og færre på institution): Opfølgningen sker på nedenstående områder med opgørelse af brug af årspladser, antal børn/unge og forbrug i kr. pr. år adskilt i Sverigesdistrikter og øvrige distrikter: Anbringelser Plejefamilier Slægts- og netværksplejefamilier Kommunale plejefamilier MTFC Socialpædagogiske opholdssteder Døgninstitutioner for børn og unge, social adfærd, herunder tidsbegrænsede anbringelser Anbringelse på eget værelse Anbringelse på kost- eller efterskole (kun ved anbringelse, ikke forebyggende) Forebyggende Broen, Børne- og Ungecentret TOFTEN FFT MST MST-CM Aflastning Følgende opgøres i samlet forbrug i kr. i hele Børne- og Familierådgivningen samt aktuelt antal, der modtager foranstaltningen i Sverigesdistrikterne: Familiebehandlingen Herning (herunder PMT-O) Støttekontaktperson, herunder ambulante tilbud på Hedebocentret 4. Nye samarbejdsformer mhp. inklusion: Inklusionsprocent opgøres på distriktsniveau. Desuden laves kvalitativ måling vedr. samarbejdsformer, og der ses på, om der ligger planer om, hvordan man vil arbejde for at nå en maksimal udskillelsesprocent på 3 %. 5. Ungdomsuddannelse/beskæftigelse: Skoleplacering/ungdomsuddannelse/beskæftigelse vil blive registreret i sagslister og opgjort. 6. Tænkning i indsatstrappen: Der ses på foranstaltningsfordeling og -flow opfølgningspraksis samt trin på indsatstrappen noteres i sagslister. KORA forventes at udarbejde kvalitativ evaluering af opfølgningspraksis/handleplaner. 7. Udvikle måder at tænke sundhedsfremme ind i indsatser: Der ses på, om der foreligger planer, metoder o. lign. Det vil desuden fremgå af kvalitativ evaluering i forhold til opfølgningspraksis/handleplaner (forventes evalueret af KORA). 8. Metodeudvikling ift. at være sagsbehandler, psykolog, sundhedsplejerske: Der ses på, om der ligger planer, metoder o. lign. Det vil desuden fremgå af kvalitativ evaluering i forhold til opfølgningspraksis/handleplaner (forventes evalueret af KORA), inddragende 4

netværksmøder (forventes evalueret af KORA) og 50-undersøgelser (evalueres af Metodecentret). 9. Besparelse på 4,5 mio. kr. i 2016 Økonomiske indikatorer følges løbende gennem hele projektperioden. Se desuden mål 2 og 3. Denne baseline-måling inddrager de kvantitative indikatorer nævnt ovenfor (mål 1-4, 6 og 9) samt antal sager pr. sagsbehandler (Sverige og Danmark). 5

3. Mål 1-3 anbringelser Tabel 1 nedenfor viser antal årsbørn i de forskellige anbringelsesforanstaltninger samt enkelte andre udvalgte foranstaltninger for Sverigesteamet. Ligeledes er opgjort den procentvise fordeling af anbragte, som for Sverigesteamet er 67,8 % i familiepleje, 26,9 % i institution, 2,7 % på kost- eller efterskole og 2,6 % på eget værelse. Tabel 1: Sverigesteamet. Antal årsbørn i udvalgte foranstaltninger, samt i procent af anbragte. Opgjort 30. juni 2013. I procent af Antal årsbørn antal anbragte Kost- og efterskoler 1,33 2,73 % Eget værelse 1,27 2,61 % Familiepleje 27,22 55,90 % Netværkspleje 1,20 2,46 % Kommunal familiepleje 3,66 7,52 % MTFC 0,91 1,87 % Familieplejeanbragte i alt 32,99 67,76 % Socialpædagogiske opholdssteder 4,42 9,08 % Døgninstitutioner handicappede 0 0 % Hedebocentret korttidsanbr. 0,90 1,85 % Døgninstitutioner adfærdsvanskelige 4,92 10,10 % Toften korttidsanbr. 1,85 3,80 % MultifunC 1,01 2,07 % Sikrede institutioner 0 0 % Institutionsanbragte i alt 13,10 26,90 % Anbragte i alt 48,69 100 % MST/MST-CM 1,18 FFT 0,93 Broen 3,00 Aflastning institution 0,28 Aflastning privat 4,72 Årsbørn i alt 58,8 Tabel 2 viser det samme som tabel 1, men for de to almene teams (samt enkelte Handicap(H)team-sager). Den procentvise fordeling af anbragte i Børneteamet og Ungeteamet er 68,7 % i familiepleje, 23,5 % på institution, 4,5 % på eget værelse og 3,3 % på kost- eller efterskole. 6

Tabel 2: Almene teams (Børn + Unge). Antal årsbørn i udvalgte foranstaltninger, samt i procent af anbragte. Opgjort 30. juni 2013. I procent af Antal årsbørn antal anbragte Kost- og efterskoler 4,62 3,34 % Eget Værelse 6,19 4,48 % Familiepleje 76,35 55,23 % Netværkspleje 11,41 8,25 % Kommunal familiepleje 4,00 2,89 % MTFC 3,17 2,29 % Familiepleje i alt 94,93 68,67 % Socialpædagogiske opholdssteder 15,31 11,07 % Døgninstitutioner handicappede 4,58 3,31 % Hedebocentret - korttidsanbr. 1,97 1,42 % Døgninstitutioner adfærdsvanskelige 7,44 5,38 % Toften - korttidsanbr. 1,71 1,24 % MultifunC 0 0 % Sikrede institutioner 1,50 1,08 % Institutionsanbragte i alt 32,51 23,50 % Anbragte i alt 138,25 100 % MST/MST-CM 5,07 FFT 1,06 Broen 13,59 Aflastning institution 0,39 Aflastning privat 6,21 Årsbørn i alt 164,57 Inkl. H-team-sager (få) Ekskl. H-team-sager (Døgninstitutioner handicappede er her primært Hedebocentret) Tabel 3 viser den samlede opgørelse for hele Børne- og Familierådgivningen, inkl. H-teamet. 7

Tabel 3: Alle teams, inkl. H-teamet. Antal årsbørn i udvalgte foranstaltninger, samt i procent af anbragte. Opgjort 30. juni 2013. I procent af Antal årsbørn antal anbragte Kost- og efterskoler 5,95 2,84 % Eget Værelse 7,46 3,56 % Familiepleje 103,57 49,45 % Netværkspleje 12,61 6,02 % Kommunal familiepleje 7,66 3,66 % MTFC 4,08 1,95 % Familiepleje i alt 127,92 61,08 % Socialpædagogiske opholdssteder 19,73 9,42 % Døgninstitutioner handicappede 27,07 12,93 % Hedebocentret korttidsanbr. 2,87 1,37 % Døgninstitutioner adfærdsvanskelige 12,36 5,90 % Toften - korttidsanbr. 3,56 1,70 % MultifunC 1,01 0,48 % Sikrede institutioner 1,50 0,72 % Institutionsanbragte i alt 68,10 32,52 % Anbragte i alt 209,43 100 % MST/MST-CM 6,25 FFT 1,99 Broen 16,59 Aflastning institution 8,97 Aflastning privat 12,80 Årsbørn i alt 256,03 8

4. Mål 4 inklusion Tabel 4 viser inklusionsprocenten i de tre projektdistrikter samt for hele Herning Kommune i skoleåret 2013-2014. Tabel 4: Inklusionsprocent i sverigesdistrikterne samt for hele Herning Kommune. Skoleåret Skoler Dagtilbud 2013/14 Sdr. Felding/Skarrild Gjellerup Brændgård Hele Herning Kommune De endelige tal opgøres primo september 2013 og indsættes i dokumentet på dette tidspunkt. Figur 1 viser antal børn hvert trappetrin på inklusionstrappen: Figur 1: Antal børn på hvert trin Oversigt over det samlede tilbud indenfor specialundervisning Differentiering af tilbud l Specialskole Åmoseskolen Landsog landsdelsdækkende - skoletilbud Enkeltmandsprojekter Huset Sinding Ørre Midtpunkt - Centerklasser Sønderagerskolen, Herningsholmskolen, Lundgårdskolen Specialklasser for elever med specifikke vanskeligheder 9 eren, Munkgård, Holmen, Skolen på Bjergevej, SkoleGården Specialcentre i områderne Nord, -Syd, Vest og byområder Enkeltinkluderede elever på distriktsskolen Specialundervisning og supplerende undervisning der er lagt ud til skolerne Alm. folkeskole De endelige tal opgøres primo september 2013 og indsættes i dokumentet på dette tidspunkt. 9

Mål 6 indsatstrappen Nedenfor i figur 2 ses indsatstrappen med Herning Kommunes foranstaltninger. Figur 2: 10

Antal sager på hver trin på trappen er opgjort for Sverigesteamet primo august 2013 og ses i nedenstående figur 3: Figur 3: Antal sager på hvert trin. Sverigesteamet. Antal børn/unge (sager) Forebyggelse -------------------- 15 Hjemmebaserede indsatser -------------------- 75 Anbringelse i slægt/netværk -------------------- 4 Anbringelse i familiepleje -------------------- 33 Anbringelse på institution -------------------- 13 Antal sager, der ikke kan placeres på indsatstrappen (børnefaglig undersøgelse ikke færdig/ afgørelse ikke truffet/andre årsager) 59 I alt 199 Der er kun tale om børn/unge, der har en sag i Børne- og Familierådgivningen der er således langt flere børn og unge, der modtager forebyggende tilbud, end det antal, der fremgår her. Tabel 5 viser fordelingen på de forskellige foranstaltninger indenfor hvert trin. Tabel 5: Antal børn i foranstaltninger, Sverigesteamet. Opgjort medio august 2013. Foranstaltning Antal Forebyggelse DUÅ Hjemmebaserede indsatser PMT-O FFT Soc.pæd. friplads Fam.behandling pakke A Andet Støttekontaktperson/praktisk pæd. støtte/hjemmehos Psykologbehandling/- udredning Familiebehandling Aflastning Broen 11

Anbringelse i slægt/netværk Anbringelse i familiepleje Anbringelse på institution MST/MST-CM Støttekontaktperson t. barn/ung Eget værelse Kost-/efterskole Slægts- el. netværkspleje Alm. familiepleje Kommunal familiepleje Forstærket familiepleje MTFC TOFTEN (tidsbegrænset) TOFTEN Hedebocentret (tidsbegr.) Hedebocentret Døgnfamiliebehandling MultifunC Andet døgninstitution Soc.pæd. opholdsted Sikret institution De endelige tal opgøres medio august 2013 og indsættes i dokumentet på dette tidspunkt. 12

5. Mål 9 besparelse Der anvendes yderligere 2 mio. kr. på ansættelse af 4 sagsbehandlere samt 1 teamleder i Børneog Familierådgivningen i 2013 og frem (SO 20). Som følge heraf forventes en besparelse på anbringelser (SO 16) på hhv. 1 mio. kr. i 2013, 2 mio. kr. i 2014, 3 mio. kr. i 2015 og 4,5 mio. kr. i 2016, hvilket giver en nettobesparelse på 2,5 mio. kr. i 2016. Besparelserne er indregnet i budgetterne. Tabel 6: Nettobesparelse, beløb i 1.000 kr. 2013 2014 2015 2016 Forventet besparelse på anbringelser (SO 16) -1.000-2.000-3.000-4.500 4 sagsbehandlere + 1 teamleder i BOF (SO 20) 2.000 2.000 2.000 2.000 Nettobesparelse 1.000 0-1.000-2.500 Tabel 7 og 8 viser regnskab 2012 og korrigeret budget 2013 for anbringelses- og forebyggelsesområderne for Børne- og Familierådgivningen. Tabel 7: Regnskab 2012 og korrigeret budget 2013, anbringelsesområdet i alt. Beløb i 1.000 kr. Regnskab Budget 2012 2013 Familiepleje 41.190 39.101 Netværkspleje 1.214 1.170 Kommunal familiepleje 1.622 6.420 MTFC 4.292 6.020 Kost- og efterskoler 1.586 4.643 Eget værelse 3.045 3.014 Socialpædagogiske opholdssteder Døgninstitutioner handicappede Døgninstitutioner adfærdsvanskelige 23.295 17.173 28.422 26.429 13.142 10.016 MultifunC 0 1.400 13

Sikrede institutioner 2.012 675 Anbringelser i alt 123.609 119.646 Konto 520, 523 og 524. Ikke summen af ovenstående, da der i tallet også indgår objektiv finansiering, advokatbistand til forældre o. lign. Tabel 8: Regnskab 2012 og korrigeret budget 2013, forebyggende foranstaltninger i alt. Beløb i 1.000 kr. Regnskab Budget 2012 2013 Forebyggende foranstaltninger i alt Konto 521. 58.127 61.568 14

6. Antal sager Tabel 9: Ca. antal sager pr. sagsbehandler. August 2013. Sverigesteam Almene teams H-team Antal sager pr. sagsbehandler, ca. 22 45-50 65 15