Dialogportal "Lette trafikanter"



Relaterede dokumenter
Indlæg på Dialogportalen for Lette trafikanter pr. 28.oktober 2014

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve.

Principskitse. 1 Storegade

Grænseegnens Touring Club

Cyklistforbundet Guldborgsund.

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Trafik på Halsskov. Trafik-problemerne er opstillet nedenfor i prioriteret orden

- - - Teoriprøve - - -

KNALLERT - SIKKERT AF STED

Skoleveje Kirstinebjergskolen

Liste over trafiksikkerhedsprojekter i prioriteret rækkefølge

Driveteam s lille teoribog

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve.

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

City køreskolens lille teoribog

Høringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape

Forslag til forbedring af trafiksikkerheden pa Lille Næstved Skoles afdelinger

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve.

Tiltag til forbedringer på Kystbanestien. Tiltag til forbedringer på Kystbanestien En tryg, sikker og fremkommelig Kystbanesti

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner

Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni juni 2010/NIHE

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve.

Oversigtskort: 2 af 14

På vej til skole. Sikker skolevej et fælles ansvar

BYSKOLENS SKOLEVEJE. Fokus på Byskolens skolestier/-veje søndag d.11.maj Cyklistforbundet, Hillerød

Det fremsendte materiale Bløde trafikanter, Fremkommelighed og sikkerhed i Jelling blev gennemgået side for side.

gravearbejder i en cykelby

På mødet, blev der valgt 3 repræsentanter til at arbejde videre med de valgte problemstillinger.

RØDEKRO SKOLECYKELBY Helhedsplan. Aabenraa Kommune

Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt?

Oversigtskema over Frederiksberg Allé cykelsti/-bane scenarier P A R K E R I N G. Nr. Scenarie Beskrivelse: Forbedring ift. cyklister.

Vores lille teoribog

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

CYKELREGNSKAB

Afmærkningsplan for. Vammenruten. Den midtjyske Cykelstjerne Viborg Kommune. Udarbejdet for Viborg Kommune (revideret jan 2014)

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

NOTAT. Dato Rambøll. Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N. T F

Oure Friskole. Skolens ønsker og kommentarer fra besigtigelse maj Ønske om etablering af buslomme på Hammesbrovej.

Bilag 4a - Besigtigelser af private skoler

Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole

Jellebakkeskolen, revision 2013:

Trafik og Vej Sagsbehandler: Trine Fog Jakobsen Sagsnr P Dato:

BORGERPANELET VORES ODENSE

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Mobilitetsudfordringer

Kørsel på vej. Øvelseshæfte

UDKAST. Skanderborg Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. 1 Baggrund. Adgang til Stjærvej og Stjærskolen Sikker skolevej. NOTAT 18.

Figur 1: Oversigtskort over området ved Slotshaven.

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015

I forbindelse med fordebatten om etablering af busvej fra Sohngårdsholmsvej til Universitetsområdet bør følgende sideprojekter overvejes:

Færdselsloven gælder for alle også for dig. Ved at følge loven signalerer du ansvarlighed over for dine kunder og dine medtrafikanter.

Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen

DE GODE RÅD FØR TEORIPRØVEN

Bilag 5 Notat vedrørende løsningsalternativer og politidialog

Hej Peter, Arne og Poul

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Hørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast)

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

UDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO

Oplæg til forbedringer af fremkommelighed og sikkerhed

Skoledagen starter allerede. På vej til skole. Gode råd. En god tommelfingerregel. at børn først kan overskue trafikken omkring årsalderen

Notat. Skoleveje i Erritsø. Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler:

Interessenterne er den 27. juni i mail fra forvaltningen blevet bedt om at forholde sig til en af to tidligere debatterede løsningsmodeller:

ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL

Morud. Forslag til trafiksikring og forskønnelse af bymidten

Tryghedsvandring: Sikre Skoleveje Valby

SikreSkoleveje Bilag 1 Projektpakke 2012-III

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelregnskab 2009

GULT: Dobbeltrettet cykelsti på sydsiden af Snoldelev Bygade fra T-kryds Snoldelev Bygade/Sandhøjsvej, over Salløvkrydset, og langs Salløvvej

Hørsholm Kommune ønsker at gennemføre trafiksanering af Område A i den vestlige del af kommunen. Området er vist på figur 1.

Ballerup Kommune Søndergård Passage Trafiknotat

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Københavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem.

NOTAT: Vurdering af Svogerslev Sikker Trafiks oplæg. I notatet gennemgås forslaget fra gruppen Sikker trafik i Svogerslev.

Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej Rødovre 9. november 2014

HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3

BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE

UDKAST. Gladsaxe Kommune. Indledning. Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium. NOTAT 22.

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole Skolevejsundersøgelse for Haresk

BILAG 2. Bruttoliste over forslag til anlægsarbejder. Bruttolisten indeholder alle kendte ønsker om anlægsarbejder.

Knallerter på stier i eget tracé?

Skolerunde Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november TSP

Allerød Kommune. Lillerød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

BILAG TIL VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM

Dialogmøde med Dansk Cyklistforbund

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld Utryghed Stikrydsninger Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Cykelsikkerhed og cykelstier: Prioritering af rammebevilling 2018

Plan for Ballerupvej og frem

Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere:

Skiltning (2) Der er for lidt skiltning ved indkørslen til byen i begge ender, der viser til midtbyen.

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Økonomi og Erhverv

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade.

det tager vi os af Skoler, børnehaver m.fl. Skal Selv rydde Sne og Salte

Transkript:

Dialogportal "Lette trafikanter" 8 9 Signaturforklaring: 1: 2: 3: 4: 5: 6: 7: 8: 9: 10: Vestre Engvej Enghavevej Koldingvej Vesterbrogade Horsensvej, Roms Hule Opland til Vejle midtby Service: Fremkommelighed Skilte Pumper Cykelparkering 1 2 Drift: 7 Bedre snerydning 3 4 Fejning 5 6 10 Dialogportal "Lette trafikanter" Slutevaluering pr. 01.12.2014 Tegn.: Dato.: 01.12.2014 Init.: CAMOL/mrira 001-3

Indlæg på Dialogportalen for Lette trafikanter pr. 10.december 2014 Slutevaluering Note: En grøn tekst i nedenstående indlæg betyder, at det er til vores drift afdeling. 79. Kirkegade connie Sejersen 9.december 2014 Jaa, så mangler vi lige Kirkegade og ned ved Marie parken, måske længere ud af Enghaven. 78. ros til vejle kommune connie Sejersen 9.december 2014 Efter indlæg om dårlige veje i midtbyen og havnen, må jeg rose Vejle kommune. Nu kan vi cykle ved Nørretov og Havnen uden risiko for uheld. SKØNT. og TAK 77. Visioner om Vejle som cykelby kræver vilje til handling og økonomiske prioriteringer Claus Behrendsen 2.december 2014 I Cyklistforbundet Vejle-Hedensted ser vi meget positivt på Vejle Kommunes nye tiltag om at opprioritere lette trafikanter i Vejle midtby. Cyklisme kan være med til at skabe øget livskvalitet, kan have store positive sundhedsmæssige sidegevinster og samtidig være en meget oplagt måde at imødekomme et stigende trafikalt problem med trængsel på vejene i Vejle midtby. Set fra et samfundsøkonomisk og miljømæssigt perspektiv er der også store gevinster ved at opprioritere cyklisme. 1

Cyklistforholdene i Vejle midtby trænger mange steder til at blive udbygget og eksisterende anlæg revideret og opdateret. Trafiksikkerheden for cyklister kalder mange steder i Vejle midtby på stor opmærksomhed. Særligt kalder øst-vestaksen, der går fra Havnegade via Kirketorvet, Flegmade til Vestre Engvej mod akut handling, idet der på strækningen færdes mange trafikanter på en smal vej og der er mange farlige situationer, hvor cyklister bliver klemt inde mellem biler eller overset ved højresving. Vi ser derfor meget positivt på planerne om at etablere en supercykelsti på strækningen. Vestre Engvej er forbindelsesled til store uddannelsesinstitutioner og idræts- og kulturinstitutioner Rosborg, Campus Vejle med VUC, Sundhedshuset, Biblioteket og til DGI-huset. Vestre Engvej er yderligere forbindelsen videre mod Bindeballestien, cirkuspladsen og man planlægger sågar på længere sigt en helt ny bydel i området omkring den nuværende genbrugsplads. Der er sat gang i en positiv proces og der er meget at forbedre. Når vi ser tilbage på de senere års prioriteringer på selvsamme strækning (Havnegade - Vestre Engvej) kan vi desværre konstatere, at man i forbindelse med de igangværende anlægsarbejder på Vestre Engvejs vestlige del ikke har valgt at føre cykelstien helt frem til krydset ved Boulevarden, men derimod afkorte cykelstien til fordel for en højresvingsbane for den tunge trafik. Efter en dialog mellem Vejle Kommune og Cyklistforbundets lokalafdeling er der i sidste øjeblik fundet et midlertidigt kompromis, hvor der etableres en blå cyklistbane langs fortovet på vejens sydlige side (Langs plænen foran biblioteket). Vi har yderligere med stor forundring konstateret, at man på Flegmade har valgt at inddrage ca. 1/3 af vejbanen langs Maria Plads for at etablere 6-8 parallelparkeringspladser. Inddragelsen af vejbanen har betydet, at cyklister nu er tvunget ud mellem tunge trafikanter og at cyklisters fremkommelighed i myldretidstrafikken er stærkt forværret. For ca. to år siden sløjfede cyklistbanerne langs på Vestre Engvejs østlige del og i stedet etablerede parallelbåse for bilister også her en nedprioritering af forholdene for cyklister. Vi er glade for det nye signal fra Vejle Kommune. I forlængelse af ovenstående eksempler på en nedprioritering af forholdene for cyklister i Vejle midtby efterspørger vi handling bag de politiske målsætninger. At forholdene for cyklister og gående i Vejle midtby ikke alene skal kunne bringes up to date gennem ekstern finansiering, men også er der er markant vilje til at afsætte økonomiske midler til forbedringer i Vejle Kommune også såfremt projekterne ikke bliver finansieret via eksterne midler. Der skal økonomi, kontinuitet og sammenhæng til for at der vitterligt skabes handling bag ordene om at Vejle skal være en cykelby. Den politiske proces med et øget fokus på lette trafikanter er strengt nødvendig for at imødekomme de allerede eksisterende problemer, men samtidig muliggøre det store potentiale der er i at få flere trafikanter over på cyklen og derved skabe mere plads på vejene og højne sundheden. Fokus på de lette trafikanter er ikke et snævert fokus på cyklisters interesser i at komme hurtigt og sikkert frem. Fokus på lette trafikanter er samtidig en investering i folkesundhed og forebyggelse af hjerte-karsygdomme og stigende udfordringer med overvægt blandt befolkningen. På Vegne af lokalbestyrelsen for Cyklistforbundet Vejle-Hedensted Claus Behrendsen 2

76. Skolevej - manglende cykelsti på Kirkebakken i Bredballe Claus Behrendsen 2.december 2014 Der blev for få år siden etableret cykelstier på Kirkebakkens nordlige del mellem Kirkebakkeskolen og Bredballe Byvej. Der mangler imidlertid stadig en cykelsti på Kirkebakkens sydlige del, som er skolevej for et stort antal børn på Kirkebakkeskolen. Her er særligt tæt trafik om morgenen og der opstår mange farlige situationer, når cyklister og bilister færdes tæt. Det er ikke ualmindeligt, at biler der holder i kø og skal sætte i gang op ad bakken ruller baglæns og der er stor risiko for at cyklister bliver klemt. 75. Farlige situationer på Tirsbæk Strandvej, hvor cyklistbanerne overskrides af bilister - særligt ved chikanerne Claus Behrendsen 2.december 2014 Der køres ofte stærkt på Tirsbæk Strandvej og det tilbageholder mange forældre fra at lade deres børn cykle til skole på Kirkebakken eller til fritidsaktiviteter. 3

Problemerne består i at bilister ofte overskrider markeringen og kører ind over cyklistbanerne langs vejkanten - dette sker især i sving og ved chikaneanlæggene - eller parkerer biler på cyklistbanen. En rigtig cykelsti ville markant øge trafiksikkerheden og bevirke at man kan lade sine børn cykle til skole/fritidsaktiviteter. Det ville yderligere have den positive indvirkning, at børn i en tidlig alder lærer at transportere sig selv og får motion frem for at blive kørt til skole, hvor der er et sandt trafikkaos hver morgen ved Kirkebakkeskolen. Man kunne midlertidigt overveje at etablere en form for afmærkning (a la de hvide km-stolper langs landeveje) mellem kørebane og cyklistbane, så den tunge trafik tydeligt bliver bevidst om at der er en cyklistbane. 74. Manglende cykelstier i Bredballe - Hældagervej og Skelvangen Claus Behrendsen 2.december 2014 Med tæt trafik på Hældagervej og Skelvangen I Bredballe er der et synligt behov for at etablere sikre cykelstier. Vejene har en indretning, så biler ofte kører relativt stærkt. Vejene er yderligere skoleveje og naturlige forbindelsesveje mod centrum for en store bydel. Her er et stort potentiale for at få folk til at cykle frem for at tage bilen, såfremt trafiksikkerheden for cyklister højnes ved etablering af cykelstier - eks i den grønne midterrabat mellem fortov og vejbane. 73. Cyklistforhold på Langelinie - mange farlige situationer - særligt i sydligtgående retning mod centrum - 3 Claus Behrendsen 2.december 2014 4

På turen videre mod centrum oplever man cyklist igen at blive klemt og holdt tilbage pga biler, der holder i kø, når man kører langs kirkegården, krydser Jacob Gades Stræde og skal ud på Havnegade. Langelinie er her ret smal, men der bør være plads til en smal opmarkeret cyklistbane på strækningen ud for blomsterhandleren. Alt i alt ville en kombination af decideret cykelsti og markerede cykelbaner på Langelinie markant øge trafiksikkerheden og forbedre cyklisters fremkommelighed, så flere ville tage cyklen. Desuden ville en opprioritering af cyklistforholdene på netop denne strækning være forbindelsesled mellem centrum og Bredballe, den østlige bydel, Rødkilde Gymnasium samt nørremarkskvarteret ved stadion. 72. Cyklistforhold på Langelinie - mange farlige situationer - særligt i sydligtgående retning mod centrum - 2 Claus Behrendsen 2.december 2014 Næste uhensigtsmæssige sted på ruten mod centrum er ved Strandgade. Her bliver man som cyklist fortsat klemt og lukket inde af biler, der ofte holder i kø hen mod krydset. Her er fortovet meget bredt og det er det hele videre ind mod centrum langs kirkegården. Det er et område, der i den grad kalder på en cykelsti - særligt på Langelinies vestlige del. På en stor del af strækningen er fortovet lige ved krydset og videre langs kirkegården ind mod centrum 2,5-3 meter bredt. 5

Konsekvensen er at cyklister søger op på fortovet eller overhaler bilerne, der holder i kø ind mod centrum ved at køre over i modsatte vognbane, hvilket kan være en farlig manøvre pga modkørende trafik. En cykelsti her ville markant øge trafiksikkerheden og forbedre cyklisters fremkommelighed, så flere ville tage cyklen 71. Cyklistforhold på Langelinie - mange farlige situationer - særligt i sydligtgående retning mod centrum - 1 Claus Behrendsen 2.december 2014 Langelinie udgør en central forbindelsesvej for både cyklister og for den tunge trafik fra store dele af den østlige bydel, som fra hele Bredballe og fra dele af Nørremarken i særligt stadionkvarteret. Desværre er der et langt stykke på Langelinie, hvor cykelstien fra Strandvejen/Rødkildevej ellers naturligt burde være forbundet med cykelstien i Havnegade, der leder videre mod centrum. Det første farlige sted på ruten, når man kommer fra øst er, når cykelstien ophører ved Ørstedsgade. Her tvinges cyklister ud på kørebanen mellem de tunge trafikanter. Her opstår ofte farlige situationer, hvor man kommer meget tæt på den tunge trafik. Her burde cykelstien naturligvis fortsætte ind mod centrum eller som minimum markeres med en tydeligt markeret cyklistbane. Ydermere bliver man cyklist klemt mellem en række af parallelparkerede biler og trafikken på Langelinie. Pga. dårlige oversigtsforhold kører bilerne ud over hajtænderne, når de fra begge sider af Ørstedsgade skal ud på Langelinie, hvilket er til stor fare for cyklister i Langelinies nordgående retning. 70. Dårligt udsyn fra Helligkildevej mod strandvejen Claus Behrendsen 2.december 2014 6

... bevirker, at stort set alle biler kører ud over hajtænderne og ud på cykelstien på strandvejen, over for skyttehuset, for at orientere sig mod øst, hvilket medfører mange farlige situationer, fordi cyklister må søge ud på kørebanen for at passere bilerne. Det er stærkt ønskværdigt være muligt at forbedre oversigtsforholdene for bilister fra Helligkildevej så cyklisternes sikkerhed højnes 69. cykling på fortov Britta Edelberg 1.december 2014 der er et par steder på min daglige cykelrute, hvor det vil lette trafikken og gøre det mere sikkert at cykle, hvis vi får lov at cykle på fortovet. Det gælder f.eks. når man skal køre op ad Vedelsgade fra rundkørslen og op mod Kirkegade. Her er vejen smal fordi der er lavet P-pladser i venstre side, men fortovet er bredt. Man kunne evt. male en stribe på fortovet. Et andet sted er Jellingvej. Her er vi mange der cykler på fortovet når vi kører op ad bakken, fordi det er mere trafiksikkert, men det kunne være dejligt hvis det også var lovligt 68. Cykelringvej og andre cykelfristelser Britta Edelberg 26.11.2014 Mine drømme for de lette trafikanter i Vejle by V. Britta Edelberg, onsdag d. 26. november 2014. Jeg drømmer om at der bliver tegnet et net af stier adskilt fra bilvejene ned over Vejle by, Designet så de både er spændende at færdes på og således at afstandene på cykel bliver kortest muligt fra A til B. Denne tegning hentes frem hver gang der rives ned og bygges om og de nye byggerier tager hensyn til dette netværk af fremtiden stier, således at det om 50 eller måske 75 år er muligt at cykle, gå, køre rullestol eller scate på fredelige stier uden biler og bilos. Stierne skal være afvekslende, gerne engang i mellem et sving, forskellig natur, en mur, et plankeværk, et kig ind i en park, ind under et bladhang, lukket og åben, høje træer og tætte lave buske, farver på blomstrende buske osv. 7

Jeg drømmer om en cykelringvej der er let at gennemføre fra top til top i Vejle. Vi skal selvfølgelig have en cykelbro over Vejle fjord der f.eks. hænger nedenunder motorvejsbroen, så kan vi hurtigt cykle fra Nørremarken til Søndermarken. Vi fortsætter af en særlig cykelrute ned over bakken og henover Kongens kær på en let tamponbro. Fra Vejle ådal må vi trampe lidt i pedalerne for at komme op på Uhrhøjbakken, her nyder vi højderne og cykler let henover Grejsdalen til Nørremarken. Der er mulighed for at tage elevatoren fra Grejsdalsvej og op til cykelbroen ligesom dette også er muligt både fra Ibæk Strandvej og fra Rødkildevej. Jeg drømmer om at det er så dejligt at cykle i Vejle, at mange dropper bilen til hverdag, når de skal på arbejde indenfor afstande på f.eks. 10-12 km. Så kan vi undgå flere larmende bilveje, der ødelægger vores smukke og bynære natur, og vi fremmer folkesundhed og livsglæde. Og samtidig bliver Vejle en turistattraktion på grund af denne helt specielle cykeloplevelse. Dette er skrevet i anledning af at Vejle Kommune inviterer til at gå i dialog om hvordan vi forbedrer forholdene for de lette trafikanter. Vedhæftet fil: 955-Scan20016.pdf 67. Kiddesvej Poul Lehn Rasmussen 25.11.2014 Især i morgentrafikken, og også på andre tidspunkter, benytter mange bilister Kiddesvej som genvej ind til byen. Denne genvej aflaster ikke den samlede trafikafvikling på Koldingvej. Man bryder tværtimod trafikrytmen, både når man forlader Koldingvej ved Foran Møllen, og når man skal tilbage på Koldingvej ved Kiddesvejs udmunding. Samtidig skabes en række potentielle farlige situationer: 1. Ved højresving fra Koldingvej ind på Foran Møllen er det vanskelig at opdage cyklister på grund af Koldingvejens sving og cyklisternes høje hastighed 2. Mange bilister overholde ikke vigepligten, når der drejes til venstre fra Foran Møllen til Kiddesvej 3. Kørslen ned af Kiddesvej foregår med for stor hastighed og i stor udstrækning i venstre side af vejen på grund af parkerede biler. På grund af Kiddesvejs sving kan man kun se et kort stykke frem. Modkørende biler må ofte op på fortovet. 4. Når bilisterne skal ud på Koldingvej, er det igen vanskeligt at opdage cyklister, der kommer ned ad Koldingvej på grund af vejens sving, parkerede biler og høj hastighed for cyklisterne. 8

En effektiv og billig løsning for at reducere trafikken på Kiddesvej vil være at lukke vejen for gennemkørsel på strækningen mellem Foran Møllen og Sdr. Villavejs udmunding lidt længere nede af Kiddesvej. Alternativt kunne denne strækning gøres ensrettet med kørselsretning op ad Kiddesvej 66. Koldingvej Poul Lehn Rasmussen 25.11.2014 Vi har boet på Søndermarken i næsten 25 år, og i denne periode er der på Koldingvej på strækningen fra krydset ved Grønlandsvej til krydset ved Damhaven sket i alt 5 dødsulykker, alle svage trafikanter. Dette må gøre Koldingvej til en af de farligste veje i byen, hvilket også understreges af de utallige mindre ulykker, der sker på Koldingvej. Koldingvej er uoverskuelig for alle typer trafikanter fordi: 1. De mange sving og højdeforskellen giver dårligt overblik 2. Fire vognbaner og højere hastighed end tilladt skaber farlige situationer En simpel og billig løsning vil være at reducere antallet af vognbaner til to, som det er gjort på Grønlandsvej. Dette vil give bedre overblik, sænke hastigheden og give plads til en bredere cykelsti. Desuden vil der kunne etableres en meget mere sikker fodgængerovergang ved Bøgevang i lighed med overgangen ved Ribegade. 65. Fra Roms Hule til Østerbrogade Lisbeth Christensen 20.11.2014 Jeg cykler hver dag fra Nørremarken ad Roms Hule og videre ad Østerbrogade. For at komme fra Roms Hule til Østerbrogade skal jeg krydse den stærkt trafikerede Horsensvej to gange. Alternativet er at cykle ad den noget sikrere skovsti for enden af Roms Hule, der dog hverken er særlig velegnet at cykle på, oplyst eller ryddet. Og desuden munder skovstien ud på et fortov og en trafikeret vej, der skal krydses for, at jeg igen er på en cykelsti. Et løsningsforslag kunne være at lave fortovet, der går parallelt med Horsensvej om til en kombineret cykel- og gangsti eller udvide cykelstien langs Horsensvej, så man kan cykle i begge retninger. Det vil så kun være nødvendigt at stige af cyklen, når man skal krydse fodgængerfeltet ved Østerbrogade. Alternativt gøre skovstien cykelvenlig. 64. Dæmningen i Vejle Lisbeth Christensen 20.11.2014 Jeg kan kun tilslutte mig andres indlæg omkring udfordringerne omkring "shared space" på Nørretorv. Mareridtet for os cyklister, der skal nordpå, starter dog allerede ved Havnegade. Cykelstien og fortovet langs det meste af Dæmningen er så smalle og så dårligt afmærkede, at fodgængerne ofte går på cykelstien. Men også parkerede biler, lastbiler, der læsser af, stilladser og skilte fra de forretningsdrivende er en stor udfordring. 9

63. Ensretning Beate Steensgaard 14.11.2014 På nogle af de smalle gader vil det være en hjælp at de blev ensrettet for biler og der blev plads til en cykelsti i begge retninger 62. Skilte på cykelstier Niels Hansen 06.11.2014 Det vil forbedre forholdene rigtig mange steder, både for turister og lokale, at forsyne stierne med vejvisningstavler, gerne med et afvigende design fra tavler for biltrafikken. 61. Beate Steensgaard 14.11.2014 Det med skiltning vil jeg gerne tilslutte mig, som ny i byen kan det være svært at finde alternative ruter på cykel 60. FORBINDELSE AF BINDEBALLESTIEN MED KYSTSTIEN RUTE [5] Niels Hansen 06.11.2014 Bindeballestien slutter ved Spinderihallerne i Ågade. Stiforløb mod sygehuset og kyststien[rute 5] mod nord, Juelsminde og mod syd, Fredericia. 1. Der opsættes cykelstiskilte ud for stiens udmunding i Ågade med tekst henholdsvis med pil til venstre [rute 5] og sygehus, og et andet med pil til højre [centrum]. 2. Før udkørslen fra Ågade til Vesterbrogade, skilt med pil til venstre [rute 5] og sygehus. 3. I Skovgade ved lyssignalet sættes et lille cykelstiskilt med pil t.v. [sygehus]. 4. Ved Nørrebrogade pil ligeud [5]. 5. Ved Østerbrogade skilt: pil ligeud [5 nord], pil til højre [5 syd] hvor man når rute 5 på havnen. 6. Cyklisterne ledes ad Skyttehusvejen til Tirsbæk Strandvej hvor de er på rute 5. 7. Fra rute 5 mod bindeballestien skiltes tilsvarende fra Skyttehuset til Ågade Det er den enkle løsning og det er kun i Ågade, Skyttehusvejen og Skyttehusgade, der ikke er cykelsti og det er jo mindrebefærdede gader, der godt kan tage nogen cykeltrafik. For at forbedre forholdene i Ågade foreslås det, at ensrette biltrafikken og omdanne fortovet i vestsiden til cykelsti. 10

59. Sønderbrogade, Dæmningen og Gammelhavn cykelsti mod syd v/lido Biograferne Mette Holm Pedersen 27.10.2014 Der er ofte biler og busser, der skærer hjørnet af og kører over den blåmalede cykelsti, når de kommer ad Dæmningen og skal lige over krydset til Sønderbrogade. Den blå cykelsti maling er slidt pga. bilister. En hvid opstribning eller cykelsti i højde med fortovet kunne hjælpe. 58. Søndermarksvej er skolevej men... Mette Holm Pedersen 27.10.2014 Søndermarksvej er en skolevej, men det er meget utrygt at færdes her som cyklist i morgentimerne, da mange børn køres i skole. 1. Kunne man lave en kampagne, rettet mod børnene, der gav dem lyst til at gå og cykle i skole? 2. Kunne man lade fortovet fortsætte hen foran Hyldevej og Søndermarkskirkens p-plads, således der ingen tvivl er 11

om, at bilerne skal holde tilbage for gående og cyklister. Jan Gehl har lavet et projekt i København, hvor de gjorde skolevejen tryggere på denne måde. Se vedhæftede foto. 57. Vandpytter og snerydning Mette Holm Pedersen 27.10.2014 Flere cykelstier er ujævne pga. omlægning af asfalten. Her kan vandpytter ligge lang tid efter det har regnet. Som cyklist vil man helst ikke igennem pytterne, hvilket kan give nogle pludselige sving ud foran andre cyklister. I Odense Kommune prioriterer man snerydning af de mest trafikerede cykelstier højt. Det betyder at man sagtens kan cykle, selvom der ligger sne andre steder. Her i Vejle bliver sneen flere steder, fx Koldingvej, skovlet ind på cykelstien fra veje og fortove, det gør det svært at cykle. 56. Gør det lækkert og attraktivt at være cyklist i Vejle Linda Kruse 27.10.2014 En ting er, at vi cyklister synes, at vi har for få sikre cykelstier i Vejle. En anden ting, er de små dagligdags udfordringer, vi møder: glasskår efter torsdagens og fredagens udskejelser på Dæmningen, sten/grus på vejene efter de omfattende anlægsarbejder og manglende by- og butiksnære parkeringsmuligheder. Det er et stort ønske at få flere og bedre cykelparkeringspladser samt nogle central placerede cykelpumper. Vedhæftet fil: 939-20141027 Cykel P og pumpe.pdf 55. Undskyld, at jeg generer dig, kære bilist! Linda Kruse 27.10.2014 12

På mine daglige cykelture rundt i Vejle, oftest fra Danmarksgade til Sundhedshuset, møder jeg bilister, der dytter, spærrer mig inde, stander for at sætte børnene af og råber af mig, da jeg åbenbart generer dem ved min tilstedeværelse på en smal vej, læs Kirkegade. Mange vil gerne sammenligne Vejle med større byer a la Odense og Århus, men på bilisternes villighed til at tage hensyn til cyklister, er vi mile vidt fra de øvrige byer. Her vil jeg undlade diverse argumenter om sundhed, bæredygtighed osv., men bare konstatere, at det vil tage længere tid for dig, kære bilist, hvis jeg gjorde, som letterne på dette billede. Må jeg be' om lidt plads - uden dyt, råb og "afspærringer" i fremtiden? På forhånd tak. 54. Manglene sikkerhed i krydset Jellingvej, Vedelsgade og Gormsgade Lars Schubert 21.10.2014 Der mangler en sikkerhedsforanstaltning for cykler i krydset mellem Jellingvej, Vedelsgade og Gormsgade, hvor cykler er yderst udsat i kørselsretning ligeud ad Gormsgade. Jeg cykler 2-3 dage om ugen gennem dette kryds. I 8 ud af 10 tilfælde holder bilerne ikke tilbage, når jeg kommer cyklende af Jellingvej og skal fortsætte lige ud ad Gormsgade. Bilerne skal til højre og kigger sig ikke tilbage. Fx var jeg forleden var jeg oppe på køleren af en bil. For 14 dage siden måtte jeg banke på siden af en bil, for ikke at blive kørt ned. Der må kunne gen-males en tydeligere cykelbane fx i blå farve, som fortæller bilisten, at cyklister fortsætter ligeud og at denne tydeligt skal krydses af bilisten...???? Den nuværende maling er helt slidt væk...se billede. Vedhæftet fil: 937-Farligt vejkryds i Vejle.docx 53. 13

Linda Kruse 27.10.2014 Jeg er helt enig, Lars. I det hele taget vil det være skønt, hvis vi var flere, der tog cyklen, så vi var en større "masse", bilisterne skulle tage hensyn til. Omvendt kan jeg godt forstå, hvorfor folk dropper cyklen af hensyn til egen sikkerhed. 52. Ved Højbanen connie Sejersen 16.10.2014 ÅH, hvornår kommer der asfalt på vejen bag Vestergade, hen mod Brillemand Laursen. Det er næsten livs-farlig at cykle der ved Højbanen. Tak når det bliver. 52.1 Camilla Mølgaard 03.11.2014 Der er asfalt på vej til Vestergade ved Højbanen :-) 51. Havnegade/Affalds container connie Sejersen 16.10.2014 Flot og fint - står de nye affalds systemer, som bare kan hentes fra en - lastbil med hejseværk- HVOR BLIVER I AF? cyklede forbi onsdag.. der lå mindst 20-25 poser ved siden af affalds containeren.. GODT det ikke er varmt sommer vejr. Nå skal måske lige finde ud af behovet. Er da OK.- 50. Skibet / Slelde / Østengaard Lars Silkjær 10.10.2014 Det er ikke helt uden problemer for de bløde trafikanter at kommer fra Østengaard og om til skolen. For at komme på Bindeballestien skal Vardevej krydses og selvom der er en hastighedsbegrænsning på 60 km/t er det langt fra alle, der er obs på den. Derefter skal Vardevej krydses igen henne ved Skibet Bakkevej der er heldigvis chikaner, men overkørslen er ikke optimal. Skal man undgå Bindeballestien mangler der en færdiggørelse af cykelstien fra Degnevænget via Dalglimt og om til Skovglimt. Der er enormt meget trafik på både Krogagervej og Bommerhavevej, og der vil jeg nødig sende små cyklister af sted om morgenen. Så mit ønske er, at der skabes bedre forbindelser for (små) cyklister gennem hele Skibet gerne hele vejen fra Knabberup og ud til skolen. 14

Lars Silkjær 49. Pederholmsalle Gerda Aagaard 08.10.2014 På Pederholmsalle er der trafikchikaner ved Spar-købmanden. Der er en smal cykelbane indenom så cyklister kan køre lige igennem. Der er dog mange bilister, der kører så langt ud mod kantstenen, når de skal holde tilbage for modkørende eller når de er kørt igennem chikanen, at man som cyklist risikere at blive klemt. Hvis der var tydelig opstribning af cykelbanen før og efter chikanen - gerne med "rumlestriber" vil bilisterne måske bedre forstå at de ikke skal køre så tæt på kantstenen. 48. Cyklist i Vejle Kristin Enevoldsen 08.10.2014 Har nu cyklet næsten dagligt i 12 år her i Vejle, det er ikke nogen fornøjelse, så jeg hilser dette tiltag velkommen. Min rute går fra Uhrhøj mod centrum, hvor man kan vælge cykelstien gennem skoven, der er fin, men meget glat om efteråret og vinteren og har en mærkelig afslutning ved Vesterbrogade, hvor man kan stå længe og vente ved fodgængerfeltet. Så er der Jellingvej. Efter mange års gentagent vejarbejde, er vejen fyldt med huller og lapper, der kræver gode, brede dæk. Helt slemt bliver forholdende på Jellingvej fra Buchsvej og mod centrum, hvor der før var en klar markering, en slags cykelsti, der nu er røget sig en tur med vejarbejdet. Man kommer ofte til at holde stille, fordi bilerne holder helt ind mod kantstenen, fidusen med at cykle går ligesom af, når man holder der i udstødningsgassen om morgenen. Det bliver farligt ved krydset Gormsgade/ Vedelsgade, hvor stort set alle bilister skal dreje til højre og mange opdager ikke cykler, der skal ligeud. Igen kommer man til at blokere trafikken, når man skal passere Vesterbrogade Vælger man istedet turen langs Vesterbrogade er forholdende så smalle og man må forberede sig på at få adskillige bildøre smækket op i hovedet på den supersmalle cykelsti. Af og til skal jeg ned af Vedelsgade, hvilket er en begrænset fornøjelse. Der er simpelthen ikke plads til cykler ved krydset med Vesterbrogade. Flegborg er et mareridt, hvor man bl. a kan opleve at cykelstien meget brat viser en ud på kørebanen( ud for Mariaparken) og samme problem er der på Enghavevej efter Bryggen. Summa summarum, synes jeg, der er trange forhold og mange mærkelige løsninger, der ikke gør det specielt godt at være cyklist. 47. hanne bæk 14.10.2014 Jeg giver ret i at netop den rute kan forbedres meget for cyklister. Hilsen hanne 46. Tunnel under jernbane mellem Strandvejen og Skyttehusgade. connie Sejersen 08.10.2014 15

Nyder stadig de gode cykelstier på Rødkildevejen. Når jeg og mange flere cyklister skal ned gennem tunellen, er det rart med et godt lys, der er desværre nogen der laver GRAFFITI på lamperne, ÆV. Det er en Tunnel af ældre dato og jeg har skrevet til Vejle kommune før om problemet: jaa hvad hedder de, nedkørsel/skråkilerne er MEGET SLIDTE / SMULDRET VÆK + vandet løber ned langs siderne, mod Skyttehusgade, håber på forbedring, måske til foråret. Flot at se Tønnesgade ligne strøget, så mangler der bare asfalt det sidste stykke. (-; 45. Rundkørsel ved havnen connie Sejersen 08.10.2014 Bor i dette område: Dejligt med den blå farve flere steder, hvor cykelsti ender og begynder. VED rundkørsel på havnen er asfalten meget ujævn, på cykel skal man helt ned i fart (1 gear) for ikke at poser skal hoppe af cyklen. Forslag: evt. lægge en skinne ned mellem sporerne, som kan fjernes når godstog skal igennem, da dette er sjældent i forvejen. Nu vi er der omkring: cykelsti ved Føtex også ujævn. 44. Vestre Engvej Søren Brunbech 08.10.2014 Min vej på cykel går fra Bredballe til biblioteket. Først gennem stisystemerne i Bredballe og så af cykelstien langs Horsensvejen og helt ned til Nørretorv. Flot. Den største udfordring på den resterende vej er helt sikkert Vestre Engvej. Her er trafikken stigende på grund af det nye sundhedshus, og som cyklist skaber rækken af parkerede biler i hver vejside stor usikkerhed, fordi man hele tiden må tage højde for at en der går en bildør op. 43. connie Sejersen 08.10.2014 Denne cykel tur til DGI huset er jeg helt enig i. Vejbanen er dårlig og ujævn, bilernes parkering gir lidt plads at cykle på mod kørebanen. 42. Linda Kruse 27.10.2014 Som supplement til ovenstående: I krydset Vestre Engvej/Boulevarden retning mod vest fra midtbyen mod Rosborg/Sundhedshus/bibliotek har der været et spor til cyklister lige ud for VUC. De mange lastbiler har slidt markeringen af, så nu lukkes cyklisterne inde af bilister, der skal dreje til højre ad Boulevarden. Må vi få den markering tilbage? Rundkørsel ved Sundhedshuset: Fortovene er så høje og ned-/opkørslen fra cykelsti så stejle, at det er umuligt at undgå faldulykker på sigt. Cykelstativerne til studerende og medarbejdere i Sundhedshuset forefindes på "bagsiden" af Sundhedshuset, så vi skal køre hele vejen rundt i rundkørslen og dreje ind mellem Sundhedshuset og DGI-huset, men det er ikke muligt at cykle rundt i den nye rundkørsel... 16

41. Koldingvej Gerda Aagaard 07.10.2014 På Koldingvej er der opstribet cykelbane i begge sider af vejen som giver en vis tryghed for cykelisterne. Bilisterne kører dog tit ind over afstribningen- især i svingene til stor fare for cykelisterne. Derfor vil jeg foreslå en mere tydelig opstribning i form af "rumlestriber" så bilisterne bliver gjort opmærksom på når de er på vej til at krydser ind over cykelbanen. På en kort strækning i nordgående spor ind mod centrum er der opsat autoværn mellem kørebanen og cykelbanen. Her er cykelbanen meget smal og utryg at køre på - især om vinteren hvor den sjælden saltes eller ryddes for sne, da den er for smal for til snerydningsmateriel. Jeg vil foreslå at der inddrages 1 meter af et meget bredt fortov til udvidelse af cykelstien og derved giver mere afstand til bilerne og gør det muligt at salte og rydde for sne på cykelbanen. 40. S. K. 07.10.2014 Den nederst del af Koldingvej kan være livsfarlig fordi de biler der er parkeret "udenpå" cykelstien, har den ulempe at det er passagerer der sidder i den side ind mod cykel stien ( de er ikke helt så opmærksomme på andre trafikanter som føreren af bilen er) og jeg har oplevet at være ved at kolliderer med en bildør der blev åbnet lige ud i hovedet på mig. Siden har jeg bremset forbi disse biler, men der er ret mange cykler der har virkeligt meget fart på, på dette sted, så en kollision med en bildør ville kunne få fatale følger. 39. Gerda Aagaard 08.10.2014 Fuldstændig enig. Jeg holder altid øje med biler med passagerer i, fordi de netop ofte bare åbner døren uden at orientere sig om der kommer en cyklist. 39.1 Niels Hansen 6.11.2014 På strækningen med autoværn vil jeg foreslå at flytte kantstenen ud under autoværnet og lave fælles cykel-gangsti. I øvrigt vil det forbedre sikkerheden, at gøre det på hele Koldingvej. 38. Cykelsti på Nørremarksvej Louise Dich Larsen 06.10.2014 Der savnes en cykelsti på Nørremarksvej på strækningen fra Stadion Alle til Niels Bohrs Vej. Dette vil give en sikker forbindelse for bløde trafikanter fra midtbyen til Bredballe på en smuk strækning langs skoven. Dette kan spare turen langs trafikerede Horsensvej. Der er helle-anlæg på strækningen for at begrænse bilernes hastighed. Desværre medfører disse at cyklisterne til tider bliver næsten endnu mere udsat, når bilerne svinger ud og ind imellem hinanden. 17

37. Østerbrogade Johannes Gregersen 06.10.2014 Østerbrogade er ofte tætbefolket af biler i myldretiden. Det er stort set umuligt at krydse vejen som cyklist, hvis man kommer fra fx Føtex og skal nordpå/østpå. Et helleanlæg kunne hjælpe meget, så man kunne tage en vejbane ad gangen. Af og til er det lettere at køre "tilbage" og tage en runde i rundkørslen, som heller ikke er ufarlig grundet bilister, der ikke ser cyklister. Endvidere kunne rundkørslen Østerbrogade/Havnegade/Toldbodvej godt gøres mere cykelvenlig med ny asfalt omkring jernbanesporene 36. Majbritt Kruse 06.10.2014 Jeg kan kun tilslutte mig at man forbedrer cykelforholdene ved rundkørsel Østerbrogade/Havnegade/Toldbodvej. Måden cykelstien er lavet på er helt igennem frygtelig.jeg synes man føler sig meget udsat som cyklist fordi det er svært at aflæse om bilisterne har "styr" på en. Jeg synes også at det som bilist er usikkert i rundkørslen. En forbedring af asfalt omkring jernbanesporene vil betyde at man som cyklist får et bedre flow i sin kørsel og kan fokusere på at holde styr på bilene hvor man nu skal bruge sit fokus på ikke at vælte! 35. Krydset Vesterbrogade/Vedelsgade Johannes Gregersen 06.10.2014 Når man på cykel skal ad Vedelsgade mod centrum, er der ofte en flaskehals lige i indkørslen til Vedelsgade. Her kan man som cyklist meget let blive klippet/presset af bilerne, fordi stykket er så smalt. En markering med blå maling af "cykelsti" kunne give den fornødne plads - og må være en overkommelig opgave 34. Bløde trafikanter Tove Brix 06.10.2014 Jeg kommer fra Bredsten-siden og skal ind i sundhedshuset. For ikke at skulle ind omkring Boulevarden og "genere" gående og cyklister, ville det være godt at kunne køre forbi fyldpladsen. På den måde kommer vi( for vi er en del, der kommer denne vej) ikke til at fylde i midtbyen 33. Tove Brix 06.10.2014 Jeg kommer fra Bredsten-siden og skal ind i sundhedshuset. For ikke at skulle ind omkring Boulevarden og "genere" gående og cyklister, ville det være godt at kunne køre forbi fyldpladsen. På den måde kommer vi( for vi er en del, der kommer denne vej) ikke til at fylde i midtbyen 18

32. Fodgængerovergang Enghavevej/Flegmade Susanne Christiansen 06.10.2014 Hver dag krydses Enghavevej ved Flegmade (Vejle Museum) af tusindvis af skoleelever som kommer via Mariaparken og skal til Campusområdet og tilbage igen. Der opstår rigtig mange farlige situationer hvorfor der anbefales fodgængerovergang -evt. med en helle. 31. Krydset ved Bryggen Karsten Jepsen 04.10.2014 Fodgængerfeltet ved Bryggen mod regionshuset er livsfarligt. Jeg og min kone (som arbejder i regionshuset) oplever flere gange om ugen bilister køre over for rødt. Formentlig sker det fordi de overser lyskrydset, når de kører over pukkelbroen. Andre gange holder bilister for rødt, og tager fejl af lyset, når der bliver grønt ved Damhaven, så kører de frem. Der har været mindst to episoder siden sommerferien, hvor andre fodgængere har råbt eller trukket andre forgængere i sikkerhed. 30. Casper Friis Pedersen 04.10.2014 Er fuldstændig enig. Har haft samme oplevelse 2-3 gange alene i år. I øvrigt er der også grønt for fodgængere i utrolig kort tid. Tilbage i januar var jeg vidne til en meget farlig situation, hvor et barn blev hevet i sikkerhed i sidste øjeblik, da en bilist havde overset, at der var rødt, og fortsatte med fuld fart ned mod Damhavekrydset. Har haft samme tanke omkring årsagen. Tror du har ret i, at man simpelthen overser lysreguleringen på toppen af broen, og fokuserer blindt på lyset længere fremme. Vedhæftet fil: 903-161-Bryggen_feltet.jpg 29. Cykel ved horsensvej/skovgade Karsten Jepsen 04.10.2014 19

Det er til stor irritation når man kommer ad Horsensvej og skal ind i byen på cykel. Når man skal krydse Skovgade, skal man ofte vente på grønt lys af to omgange. Først for at krydse højresvingbanen, derefter for at krydse Skovgade. Andre gange skal man vente meget længe på grønt. Ofte holder man for rødt, og der er INGEN biler i længere tid. Få kortere ventetid for cyklister, især på tider hvor der faktisk ikke er mange biler. 28. Dæmningen- Vissingsgade - Kirkegade Tommy Rasmussen 03.10.2014 Udvid cykelsti på Dæmningen ved kun at lade taxa og busser (fragtmænd i et tidsrum af døgnet) få gennemkørselsret. Kirkegade ensrettes med bred cykelsti. Hjørnet af Dæmningen og Vissingsgade nuværende P-plads for biler laves om til cykelparkering aflåst og overdækket samt batteriopladningsmuligheder. Cykel p-plads kunne være med dan-kort betaling? Mange af de eksisterende cykelstier i VK skal have ny belægning og afstribning. Der mangler generelt ofte fejning efter skybrud og lign. I alle større vejkryds skal højresvingsbaner for bilister trækkes tilbage, således der er visuel kontakt med cyklister (Damhaven/Sønderbrogade). Fredericiavej mod byen er farlig for cyklister pga. dårlig oversigtsforhold for bilister, som skal ud på Fredericiavej. Koldingvej skærmes af mod Kolding i svinget v/møllen som for nedadkørende cyklister i modsatte vejbane. 27. Sundhedshuset Jane Langberg Nielsen 29.09.2014 Jeg cykler hver morgen fra Bredballe af Strandvejen mod Sunhedshuset på Vestre Engvej. Har fundet min egen rute via Langelinie, Ørstedsgade, Volmersplads, Dæmningen og Vissingsgade. Udfordringen kommer for alvor når jeg når rundkørslen ved Musikteatret - her bliver man let overset som cyklist. Den videre rute til Sundhedshuset er ligeledes problematisk. Vestre Engvej er mildt sagt uegnet på cykel med parkerede biler i begge sider og tæt trafik i begge retninger. Jeg cykler i stedet af Flegmade som er knap så trafikeret men stadig uden markering for cykler. Hvis man ønsker at elever til UCL og Rosborg og ansatte til Sundhedshuset skal cykle bør man finde kreative løsninger i dette område 26. Johannes Gregersen 06.10.2014 Helt enig i kommentaren om rundkørslen ved musikteatret. Det er som om, at bilister særligt her glemmer at se efter cyklister i trafikken Rundt i Vejle som cyklist Camilla Mølgaard 25.09.2014 20

Hvor er de bedste cykelruter i Vejle? Hvordan får vi flere til at cykle? Tager dine børn cyklen til skole? Hvad kan få dig til at cykle på arbejde? Har du idéer til hvad der kan få flere til at bruge cyklen og idéer til hvordan forholdene for cyklister i Vejle kan blive optimale, så kom med dine indspark som kommentarer til denne "tråd" 25. Camilla Mølgaard 25.09.2014 På en Statoil tankstation i Aarhus har man valgt at trække cykelpleje helt frem i forreste række. Det er på et sted med mange cyklister og mange studerende.på samme sted tilbyder de gratis WIFI. Så man ser ofte at cyklister hænger lidt længere tid ud her end man ellers ville kunne forvente.på stedet kan man hænge sin cykel op, lappe den og gi den luft. Der er plastichandsker til fri afbenyttelse. Godt initiativ. Vedhæftet fil: 888-140-cykelpleje.jpg 24. Jette Vindum 29.09.2014 Den mest oplagte vej fra Søndermarken og ned i Vejle midtby går via Koldingvej. Koldingvej kan være meget trafikkeret, specielt om morgenen. Hvis vi skal få flere til at cykle på arbejde og i skole nede i byen, så vil det være godt at se på cykelsikkerheden på Koldingvej. Feks i form af en hævet cykelsti som sikrer afstanden mellem cyklister og biler. 23. 21

Morten Bang 29.09.2014 Når man cykler fra Uhrhøj til midtbyen i Vejle er der ingen optimale cykelruter.der er en fin sti gennem skoven til Gl. Jellingvej, men når man rammer Vesterbrogade så er forholdende ikke gode længere. Det første stykke fra Gl. Jellingvej til lige efter Spinderigade er man meget udsat som cykelist i trafikken. Bilerne holder tit tæt på kanstenen så det tit ikke er muligt at passere indenom. Det er en strækning på ca. 300 m så det kan der forhåbentlig blive afsat midler til. Der er desværre ikke nogen bedre alternativer. Jellingvej har godt nok en gangsti der er adskilt fra kørebanen med autoværn, men det er jo ikke optimalt at skulle trække eller cykle på en gangsti. Desuden er det et farligt sted man skal krydse Jellingvej hvis man cykler fra midtbyen til Uhrhøj. 22. Morten Bang 29.09.2014 Nørretorv er etableret som "Shared Space". Det kan være lidt af en udfordring for både cykelister og fodgængere. Jeg har tit set farlige situationer, nok primært fordi man ikke er opmærksom nok på hinanden. Mange cykelister har en opfattelse af at de "ruter" der er markeret med cykel, er reelle cykelstier og cykler derfor ret hurtigt. Der mangler nok information om hvordan "Shared Space" fungerer og skilte der opfordrer til at vise hensyn. En cykel-svingbane som supplement til fodgængerfeltet over dæmningen ville også være en klar forbedring af forholdene for cykelisterne ved Nørretorv, så skal man ikke af cyklen blot for at krydse cykelstien. 21. Frank Nielsen 29.09.2014 Fra Søndermarken og ned til Vejle midtby er Koldingvej en udfordring om morgenen. Bilerne trække meget ofte ind over cykelstien i det sidste sving end af Koldingbakken, med farlige situationer til følge. En tydeligere markering af cykelstien eller enden bedre, en forhøjning vil være godt. Samtidig er tilkørslerne fra Teglgaardsgade, Kiddesvej og Fredericiavej i myldretiden ofte et problem. Der kunne der med fordel markeres meget tydeligere at der er en cykelsti. Bilisterne kører meget ofte ud på selve cykelstien for at vente på at komme ud, igen med farlige situationer til følge. 20. Mette Jørgensen 03.10.2014 Når man cykler fra Uhrhøj til centrum er det første problem at cykelstien på Jellingvej ikke er ordentlig oplyst - træerne er vokset over gadelyset (eller grenene skygger for det). Cykelsien ned igennem skoven er rigtig god! Men når man så havner på Vesterbrogade (og især i myldertiden) er det næsten med livet som indsats idet der ikke er cykelsti, eller mulighed for at cykle ved siden af bilerne, idet de kører utrolig tæt på kantstenen Kan kun tilslutte mig bemærkningerne omkring Nørretorv og "shared space". Biler, fodgængere og cykelister bevæger sig rundt over det hele uden at være opmærksom på at der også er andre typer af trafik. Fx biler som parkerer midt på vejen, fodgængere og bilister som ikke er opmærksom på at der fx også kommer cykelister eller fodgængere. Samt cykelister som drøner afsted, uden at tænke på at der også kommer gående. 22

19. Mette Jørgensen 03.10.2014 Et meget stort ønske er at der bliver fejet på cykelstierne - i sommerperioden samt fredag-mandag er der mange glasskår på stierne (pga tabte flasker) I fx Stocholm står der fx ved de standere som fortæller om hvor mange cykelister der har passeret dette sted, samt ved nogle centrale "cykel parkingspladser" (dvs fx i starten og slutningen af gågaden), placeret maskiner til at give luft til cyklen. 18. Jesper Elkjær Laursen 03.10.2014 Man burde kigge på Vestre Engvej, stykket mellem Enghavevej og Boulevarden. Efter at kommunen valgte at etablere de "midlertidige" parkeingspladser i begge sider så er de farlige situationer næsten daglige. Jeg skrev til kommunen efter at have oplevet flere nær-ved situationer og svaret var at det kun var midlertidigt indtil det nye parkeringsshus ved Føtex var færdigt. De midlertidige pladser er vist blevet permanente nu!. Det er et problem at der ikke er plads til både cykler og biler. Og det er et problem at man har stærkt begrænset udsyn hen ad vejen hvis man skal ud fra en sidevej. Man er nødt til at køre ud på kørebanen for at få at sikre sig at vejen er fri. Jeg færdes dagligt på både cykel og i bil på vejen. Generel tilstand på cykelstier, flere steder er der buler, fordybninger, huller som det kunne være rart at få udbedret. 17. S. K. 07.10.2014 Jeg er helt enig med Jesper jeg har også virkeligt studset over at man har fjernet cykel stien fra den mest befærdede skole vej i hele Vejle. Nemlig vejen ud til Boulevarden fra banegården forbi Sct, Norbert skole og ud til alle ungdomsuddannelserne. Det er helt hul i hovedet, hvis man vil have flere til at cykle, at man så gør det mærkbart farligere. Fodgængerfeltet på Gl. Ribevej/Bøgevang er ret risikabelt fordi bilisterne af en eller anden grund bare kører ud fra Gl. Ribevej og kun kigger til den ene side. Fodgængerfeltet over Grejsdalsvej ved Gormsgade der sker næsten det samme, her tror bilisterne at de har forkørselsret og jeg har ofte set folk springe for livet 16. Lotte Ibsen 20.10.2014 Der burde laves/udvikles et "cykeltræk" (ala skilift, hvor man som cyklist kan hægte sig på/holde fast) mens man blir trukket op ad de stejle bakker i Vejle. Det vil helt sikkert øge antal cyklister. Det er bakkerne der afskrækker, med mindre man har investeret i en el-cykel. Der skulle dog stadig også være et spor til entusiasterne at cykle i. 15. 23

Anne Drøgemüller Lund 22.10.2014 Første kommentar i en lang række ang. uhensigtsmæssige trafikløsninger, der giver farlige situationer Cykelsti på Enghavevej: I forbindelse med den nye brooverkørsel ved Enghave er der etableret cykelsti fra Dæmningen mod nord via Enghavevej. Denne cykelsti stopper brat lige når broen er krydset, hvorefter cyklisterne skal sluses over fortorvet, kantsten og ud på kørebanen. På grund af broens krumning har billister, der kører fra syd mod nord svært ved at se de cyklister, der nu er på vej ud på kørebanen. Resultatet er, at nogle cyklister vælger at cykle på kørebanen hele vejen for at være synlige for billisterne Vedhæftet fil: 888-174-Enghavevej.JPG 14. Anne Drøgemüller Lund 22.10.2014 Kryds v. Sønderbrogade og Gammel Havn I krydset Sønderbrogade og Gammelhavn er der en markeret cykelsti, når man kører mod syd mod Damhaven. Lige uden for Lido slår cykelstien et skarpt sving, som er markeret. Dog er der flere tilfælde, hvor billister, der kører mod syd, skærer hjørnet af, og dermed kører inde på den markerede cykelsti til fare for cyklisterne. Endvidere er der ikke nogen oplagt mulighed for cyklister at kører fra Sønderbrogade ned ad Gammel Havn, med mindre man står af cyklen og trækker over fodgængerovergangen. Vedhæftet fil: 888-175-Sønderbrogade-Gammel Havn.JPG 13. Anne Drøgemüller Lund 24

22.10.2014 Kryds v. Kiddesvej / Koldingvej Som nævnt i tidligere indlæg er der problemer på Koldingvej. Særligt i krydset Kiddesvej / Koldingvej. Billister der kører af Kiddesvej og ønsker at komme ud på Koldingvej kan simpelthen ikke se de cyklister, der kommer kørende af Koldingvej ind mod byen. Der er flere tilfælde, hvor billister kører lige ud foran cyklisterne. Vedhæftet fil: 888-176-Koldingvej-Kiddesvej.JPG 12. Anne Drøgemüller Lund 22.10.2014 Kryds v. Toldbodvej / Fredericiavej I forbindelse med at der er lavet ny cykelsti ved Toldbodvej er det ikke længere muligt at komme fra den Regionale cykelrute gennem Mølholm Ådal og mod Dæmningen, med mindre man står af cyklen og trækker over fodgængerovergangen - eller køre ad Toldbodvej og koble på den nye cykelsti der - hvor det er svært at se de cyklister, der kommer fra Fredericiavej. Det ved vi lokale, men de cyklister, der bruger ruten på en cykelferie, er ikke opmærksomme på dette. De vælger at følge lysreguleringen for cykler og krydse Fredericiavej via cykelstien mod Toldbodvej i forventning om, at de kan holde i krydset. Først for sent opdager de, at det ikke er en mulighed og så står de der og flagrer i en venstresvingsbane med tung trafik. Vedhæftet fil: 888-177-Fredericiavej-Toldbodvej.JPG 11. Anne Drøgemüller Lund 22.10.2014 25

Kryds v. Fredericiavej / Brummersvej Cykelstien fra syd mod nord er i dette kryds kombineret med en højresvingsbane til billister. Der er flere tilfælde, hvor billister ikke lægger mærke til, at det også er en cykelsti og derfor svinger ind foran cyklisterne. Vedhæftet fil: 888-178-Fredericiavej-Brummersvej.JPG 10. Anne Drøgemüller Lund 22.10.2014 Kryds v. Fredericiavej / Vindinggård Ringvej Når cyklister skal fra Vindinggård Ringvej mod Fredericiavej vælger cyklister enten at cykle via fodgængerovergangen, at lægge sig på indersiden af højre svingbane eller i mellem de to svingbaner. De mange mere eller mindre lovlige krydsningsmuligheder. Hvis man skal ramme den "rigtige" indkørsel til cykelstien på Fredericiavej skal cyklisterne placeres sig på indersiden af højresvingsbanen. En blå cykelstribe på vejen vil gøre meget. Når cyklisterne kommer fra Fredericiavej og skal mod Vindinggård Center, skal de imidlertid placere sig mellem de to svingbaner, da en hellen på Vindinggård Ringvej forhindre krydsning på anden måde. Forvirrende! Vedhæftet fil: 888-179-Fredericia-Vindinggård Ringvej.JPG 9. Anne Drøgemüller Lund 22.10.2014 Cykelsti v. Vindinggård Ringvej og Grønnedalen Der er ingen cykelsti på Vindinggård Ringvej og Grønnedalen, da udstykningerne i sin tid lagde op til at alle bløde trafikanter skal benytte de interne stisystemer inden for udstykningen. Der er dog ikke noget forbud mod at cykle på vejene. Hvis man udelukkende skal benytte sig af de interne stiforbindelse medfører det ofte store omveje. Derfor vælger mange at cykle på Vindinggård Ringvej og Grønnedalen. Vindinggård Ringvej er bred, 26

så der er det et mindre problem, men på Grønnedalen, hvor der er dårligt udsyn er det et problem. Børn vælger tit at cykle ude på Grønnedalen, når de kommer fra Vindinggård Ringvej. I Svinget i bunden af Grønnedalen, hvor udsynsforholdene er aller dårligst krydser de vejen, for at kommer over på cykelstien i venstre side. Når de kører ad Grønnedalen mod Vindinggård Ringvej vælger de på samme sted at fortsætte ad fortorvet. Der er et behov for at gentænke cykelforholdene i sær på Grønnedalen, da det er en umulig opgave at overbevise folk om, at de skal køre en større omvej, for at have en sikker cykelforbindelse. Vedhæftet fil: 888-180-Vindinggård Ringvej-Grønnedalen.JPG 8. Anne Drøgemüller Lund 22.10.2014 Kryds v. Grønnedalen/Grønlandsvej I forbindelse med etablering af lysregulering ved krydset, har man antaget, at alle cyklister kommer via den dobbeltrettede cykelsti på Grønnedalen. Men cykelstien benyttes kun er en mindre gruppe af cyklister - af ovennævnte grunde og på grund af flere krydsninger af udkørsler hvor kanterne er meget høje. Løsningen for, hvordan cyklisterne skal komme fra Grønnedalen og mod nord ad Grønlandsvej er forvirrende og ikke gennemtænkt, da de fleste cyklister vælger at bruge vejbanen, når de cykler på Grønnedalen. I virkeligheden er der behov for en cykelsti på begge sider af Grønnedalen i stedet for en dobbeltrettet cykelsti, der kun bruges for de flestes vedkommende indtil bunden af Grønnedalen. Vedhæftet fil: 888-181-Grønlandsvej-Grønnedalen.JPG 7. Anne Drøgemüller Lund 22.10.2014 Generelt om bomme Mange steder i udstykninger fra 1970'erne og 1980'erne er der sat bomme ved ind- og udgange til de interne stisystemer. Bommene er opsat før cykeltraileren blev opfundet. Men nu er den opfundet, og 27

med elcyklens indtog er der flere og flere der benytter sig af cykeltrailere til børnetransport - også i Vejle. Men det er ikke muligt at komme igennem bommene med cykeltrailere med mindre man tager traileren af. Hvis den ene bom flyttes en meter, vil problemerne i mange tilfælde være løst. 6. Anne Drøgemüller Lund 22.10.2014 Generelt om sne Lige så snart der er faldet sne, er det ikke muligt at være cyklist i Vejle. Cykelstierne har laves prioritet, når der skal ryddes. På Koldingvej bliver sneen fra vejbanen fejet ud på cykelstien - og sneen fra fortorvet bliver ligeledes fejet ud på cykelstien. Og når der bliver ryddet sne på cykelstierne og særligt på de interne cykelstier - så er der ikke fokus på at skabe forbindelse i overgangen mellem vej og cykelstier -ofte ligger der lige netop her store bunker af sne, som er umulige at forcere med børn på cyklen - eller med barnevogne og handicapcrossere for den sags skyld. Så hvis Vejle skal være en cykelby - så skal der tænkes - hele året rundt! 5. Mette Jørgensen 23.10.2014 Enig - ved snervejr er det så godt som umuligt at cykle rundt I Vejle idet alt sneen kommer på cykelstien. Andre steder stopper cykelstien I et område som slet ikke ryddes. Fx hvis du tager cykelstien ned igennem skoven fra Urhøj. Den ender ud I Gammel Jellingvej der om vinteren er direkte livsfarlig. Der ryddes nemlig ikke for sne, så det er I perioder en skøjtebane pga smeltet/opkørt sne som fryser. Rundt i Vejle som gående Camilla Mølgaard 25.09.2014 Hvor er de flotteste gåture i Vejle? Hvor er byens smutveje for gående? Har du idéer og observationer om at være gående i Vejle, så kom med dine ideer i denne "tråd" 4. Anne Vibeke Kragelund 30.09.2014 28

Mine børn og jeg går hver morgen ned gennem skoven ad Roms Hule til Horsensvej. På denne strækning er der en sti, som både er til gående (begge veje) og cyklister (kun opad). Der er dog en del cyklister, som også cykler på stien ned ad bakken, og det kommer der ofte farlige situationer ud af. Simpelthen fordi disse nedadkørende cyklister har vildt meget fart på. Jeg er i tvivl, om de folk, som cykler ned ad stien i fuld fart, egentlig tror, at stien også er dobbeltrettet for dem. De kører nemlig meget stærkt - som om de er i deres gode ret til bare at ringe med klokken, og så springer vi gående straks til side for at gøre plads. Mine børn og jeg har nu to gange været meget tæt på at blive påkørt af en cyklist på strækningen. Jeg ville ønske, der kunne laves et kampagneskilt ved enderne af stien med oplysning om, hvem der må bruge stien, samt en opfordring til, at vise hensyn, da både gående og cyklister skal kunne færdes sikkert på stien. 3. Casper Friis Pedersen 03.10.2014 Jeg ved snart ikke hvor jeg skal begynde..der er mange steder i byen, hvor tingene fysisk/logistisk ikke er hensigtsmæssigt tilrettelagt ift. fodgængernes sikkerhed, navnlig ikke børns. Busstoppestedet, Nørrebrogade 37, er eks. en katastrofe. Her har man valgt at på- og afstigning skal foregå via en hel smal brostensbelagt sokkel der ligger mellem kørebanen og den tilstødende cykelsti. Det er kun et spørgsmål om tid, før der sker en personpåkørsel, jf. den intense og hurtige cykeltrafik ned af bakken fra Horsensvej. Læs mere Oplever næsten dagligt farlige situationer her, når børnene skal sendes i skole. Et andet farligt sted er fodgængerfeltet Enghavevej (fra Bryggen over mod regionshuset). I øvrigt en flittigt benyttet skolevej. Her er der grønt for fodgængere i usandsynlig kort tid. Mener at have målt det til 2 sekunder. En voksen mand i sin bedste alder kan ikke nå over, før det bliver rødt. Meget utrygt sted især for børn, ældre og gangbesværede. Oven i dette er bilisterne forhindret i godt udsyn, pga. den lille bakke der fører op over broen umiddelbart før. Læs mere 2. Casper Friis Pedersen 03.10.2014 29

Nørretorv.. her er et eksempel på en ulykke der venter på at ske, når vi snakker afvikling af cyklist- og fodgængertrafik. Umiddelbart inden et af de helt store trafikale knudepunkter for forgængere i byen (fodgængerfeltet v. apoteket), sker der en forvirrende og meget kreativ sammenfletning af fortov og "cykelsti", som jeg ikke mener at have set eksempler på noget andet steds. Heller ikke uden for Danmark. Det er ikke særligt heldigt, trafiktætheden taget i betragtning på det pågældende sted. 2.1 Lisbeth Christensen 20.11.2014 Jeg er enig med Anne Vibeke Kragelund i, at det er et problem, at der er en del cyklister som cykler nedad på stien langs Roms Hule - og det i meget høj fart. Jeg cykler selv dagligt ad Roms Hule og er rigtig glad for muligheden for at kunne cykle opad på stien. Især fordi vejbanen er ret befærdet og man hurtigt kommer til at slingre, når man cykler opad på den ret stejle bakke. Jeg tror (håber) også, at det handler om, at cyklisterne ikke er klar over, at stien ikke er dobbeltrettet og tænker at bedre skiltning og eventuelt en markering på stien burde løse problemet. 1. 07.10.2014 Hej Camilla! Jeg har læst at I vejle vil i forbedre forholdene i trafikken, især for cyklister og fodgængere, og jeg har et forslag. For snart fem uger siden, styrtede jeg slemt ned ad horsens bakken på cykel, nede ved enden, fordi der var nogen som gik over cykelstien, bag et sving, hvor jeg ikke kan nå at se dem, og hvor jeg heller ikke har tid nok til at bremse op. Det er jo noget lort. Og for første gang for nogle dage siden, går det op for mig, at der er et trafiklys, der viser rød, gul og grøn for mig. Jeg har aldrig nogensinde lagt mærke til den før, eller set den. Den er næsten umulig at få øje på der hvor man cykler. Hvis jeg havde vidst at den var der, så havde jeg ikke haft nær så meget fart på, og så ville jeg selvfølgelig holde øje med om der var grønt for mig. Og jeg ved at der er mange der cykler ned ad bakken med fart på, som ikke ved at den eksisterer. Det er liiiige ved enden af horsensbakken, der hvor der kommer et fodgængeroverfelt lige overfor Friskolen. Jeg har aldrig lagt mærke til at nogen skulle over cykelstien, for at komme over på den anden side... Aldrig set det før. Så jeg tænker at det burde være tydeligere, at man skal stoppe ved enden af horsensbakken, eller at der er en advarsel på vej ned ad horsensbakken, eller måske nogle bumb, så man sænker farten, du ved dem som der er på vejen nogle steder for at biler skal sænke farten. Ønsker virkelig at ingen oplever det jeg har vært igennem, for har haft mange men i løbet af helings-perioden. Og der er alt for mange der kører med høj fart ned ad bakken, ligesom jeg gjorde. der er også et andet sted i vejle - der ved havnen ikke? der er der en meget lille rundkørsel hvor biler kører, og hvor der er en mini mini cykelsti LIGE ved siden af bilerne, og det er svært at finde systemet i den rundkørsel, og det er trængt og farligt. Der burde der skabes mere plads, så det er lettere at komme igennem rundkørslen, for det er altså lidt besværligt og utrygt. Sidst men ikke mest, måske nogle motiverende plakater til at se sig for, og bruge cykelhjelm. Har et forslag på hvad der kunne stå: "Hey dig! Du gider ikke køre med cykelhjelm fordi: A: du får grimt hår af det 30

B: du føler ikke du ser smart ud men kikset C: Der sker jo ikke noget for dig. Det er dine undskyldninger, men det er ikke nødvendigvis dig der kører forkert, men du kan ikke styre hvordan andre opfører sig i trafikken, så drop undskyldningerne og gå mere op i dit liv end dit udseende, du aner aldrig hvad der kan ske." og så måske et billed af en der ligger i sygehuset efter et trafikuheld for at vække opsigt, det ved jeg ikke helt... Nå, men det var egentlig bare det jeg havde at sige, håber det gjorde indtryk. Ha' en dejlig dag, og brug cykelhjelm og sikkerhedssele ;) Kh Nathalia Simoni Barraza Candás Peder Hummelmose udtaler: Med planen ønsker Vejle Kommune at sætte øget fokus på de lette trafikanter i Vejle Midtby. Denne gang tilgodeses ikke kun cykelstierne til skolerne, men hele midtbytrafikken altså vejene til og fra byens uddannelsesinstitutioner samt folks arbejdsplads. Planen er igangsat af Teknisk Udvalg, men ønsket er, at vi i de politiske udvalg samarbejder om projektet, så der arbejdes på tværs i forvaltningerne. På den måde får vi flere faglige vinkler ind i planen som trafiksikkerhed, tryghed, sundhed, klima, oplevelser, turisme m.m. Når en sag tilgodeser mange problematikker, giver selve målopfyldelsen mening for langt flere. 31