1
R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk vejledning.
Konsruktivistisk vejledning: Konstruktivistisk vejledning bygger på den opfattelse, at mennesket ud fra sin sansning, viden og erkendelse opbygger - konstruerer - en individuel fortolkning af virkeligheden, der kan give mening med tilværelsen. Denne tilgang til vejledning har haft stor betydning i Danmark og det øvrige Norden siden 1990'erne.
Formålet FORMÅLET Formålet med vejledningen er at hjælpe mennesker med at evaluere, acceptere eller ændre aspekter af sig selv, deres forhold til andre mennesker eller de rammer, de lever i. Gennem vejledningen forsøger mennesker af vælge, forstå eller forbedre vilkårene i deres egen hverdag. Vejledning søger med andre ord at hjælpe folk til at udvide deres kontrol over deres egen tilværelse det, der for tiden kaldes empowerment.
Vejleder og elev.. Inden for konstruktivistisk vejledning er vejlederen og den vejledte ideelt set optaget af at undersøge det samme, nemlig den vejledtes konstruktioner af virkeligheden.
Vejlederen forsøger at hjælpe den vejledte med at opbygge en eller flere alternative konstruktioner, der kan bringe vedkommende videre.
Hertil benytter vejlederen sig af en række metoder, der kan udforske og udfordre den vejledtes konstruktioner, herunder bl.a. dialogbaseret samtale, spørgsmål, der bringer livserfaringer frem, anvendelse af metaforer i samtalen, tegninger af situationen og forestillinger om fremtiden.
Peavy s 7 Forståelsesrammer 1. Vi lever i et univers af talrige virkeligheder Et hvert menneske har sin egen virkelighed, dermed kan der ikke gives én objektiv sandhed omkring oplevelsen af en situation. Vi må påtage os ansvaret for at nå frem til kriterier for skelnen mellem bedre og dårligere virkeligheder (Peavy 2010, s.32.) Ikke alle virkeligheder er lige gode.
2. Vores verden er en social konstruktion Vejleder og elev, opbygger således en social sam-konstruktion ud fra de idéer, de hver i sær bringer med ind i deres fælles forhold og de kan blive enige om. Ud fra denne antagelse må vejledningssamtalens tage sit udgangspunkt i elevens livserfaringer og livsoplevelser.. Vejledning er kontekst-følsom eller kultur centreret (Peavy 2010, s.33)
3. Sproget et nøgleredskab Vi bruger sproget til at skabe mening og betydning med gennem fortællinger Ord er virkelighedskonstruerende redskaber (Peavy 2010, s.33) Vejlederen skal være opmærksom på, at anvende elevens historier i beskrivelsen af sig selv, som et redskab til problemløsning.
4. Den personlige mening, handling og Interaktion Elevens aktuelle oplevelse af eget liv, forstået som, den måde elevens liv tager sig ud, i form af de handlinger og meninger som eleven, udtrykker, skal være fokus for vejledning. Vejlederen arbejder direkte med elevens aktuelle livsopfattelser og går uden om diagnosticering og kategorisering af eleven.
5. Det metaforiske jeg Jeget som et sammensat system af selv-organiserende meningsundersystemer, der er koordineret i forhold til hinanden. Disse systemer samler sig omkring eller udspringer fra en kerne, der er i stand til at fortolke, vælge og handle. Kernen kan betragtes som det sted, hvor fra vi sætter retningen for vores livsprojekter.
Elevens leverum "Leverum betyder den verden, som den enkelte person lever i Han taler om mapping eleven Det kan være personlige relationer, erfaringer, indre styrker/svagheder, mål,forhindringer, muligheder og drømme med mere, der tegnes ind i skemaet. Det er den vejledningssøgende, der sætter grænsen. Filosofien er, at man ved at sætte navn på tingene tilkæmper sig en vis magt over dem. Når de står på papiret, er de blevet gjort eksplicitte og kan dermed gøres til genstand for samtale og vejledning.
De fire indbyrdes forbundne underjeg er: 1. Kompetence-jeg et (arbejdsliv og læring) 2. Det relationelle jeg (intimsfæren og relationer) 3. Det fysiske jeg (krop og helbred) 4. Det åndelige jeg (verdensanskuelse, personlig livsfilosofi, trossystemer) (Peavy 2010,s.34)
Antagelser omkring opfattelse af jeg et: Enhver form for erkendelse og viden er refleksivt forbundet. Vi kan aldrig være andet end subjektive i forholdet til andre. Vi bliver til et projekt gennem den reaktion andre har på vores handlinger. Vi har en naturlig tilbøjelighed til at bevæge os mod helhed og meningsdannelse. Vi skabes i gennem vores handlinger.
Følelser skaber forbindelse mellem sociale relationer. Vi er ikke ofre eller objekter for andres projekter. Vi kan der i mod styrke og konstruere jeg et, gennem definering af konkrete opgaver, der fører til handling og realisering af mål. Peavy betegner dette som selfempowerment
6. Vi opfatter og handler altid i en kontekst Vores perspektiv udtrykkes ud fra den sociale sammenhæng vi befinder os i, når sammenhængen ændres, ændrer vi også vores selvopfattelse. Vejledningssamtalen som en sammenhæng, hvor samspillet mellem vejleder og elev skal føre til at eleven oplever sine fortællinger bliver organiseret reorganiseret skabes ny bevidsthed forståelse overblik over elevens problemstillinger skabes nye konstruktioner eller omkonstruktioner i elevens livsopfattelse.
7. Modeller for, hvordan vi lever vejledning som kulturcentreret aktivitet, der stiller krav om, at vi har en fælles forståelse af en given situation ud fra vores kulturelle verdensopfattelse. Vores indbyrdes kommunikation er forankret i den kultur model vi opfatter verden i gennem. Kommunikationen giver kun mening, når vi har en fælles forståelse for kulturelle skikke og udtryksformer.
De symbolske elementer i kommunikationen er en del af den kulturelle model F.eks. ved de fleste danskere hvad der menes når vi siger: Det er da kejserens nye klæder Nuancerne i brugen af sproget og kommunikationen er sammensatte og forskellige fra kultur til kultur.
FØR VEJLEDNING 1 Mål: Jeg vil lære noget om skizofreni Kolleger Eleven Hvem/ hvad kan støtte mig til at nå mit mål? Tværfaglige samarbejdspartnere 20 Praktikvej leder Er der noget teori jeg kan læse? Klinisk vejleder
UNDER VEJLEDNING Vejleder kan stille refleksive spørgsmål Vejlederen kan støtte ved at være til stede 21 Eleven handler i forhold til mål og handlingsplan Vejlederen kan instruere Kolleger el. andre kan støtte op om handlingsplan Vejlederen kan demonstrere
EFTERVEJELEDNING Mål: Jeg vil lære noget om skizofreni Handlingsplan 22 Hvad har jeg lært? Evaluering af handlingsplan Hvordan kan bruge det jeg har lært Hvad har jeg brug for at lære mere af? Jeg har lært noget om skizofreni