Hvad er multisygdom? Hvilke udfordringer er der set fra patienters og sundhedspersonales perspektiv?

Relaterede dokumenter
Håndtering af multisygdom i almen praksis

Hvordan håndterer vi patienter med psykisk sygdom i almen praksis?

Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail:

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Udvikling af en patientcentreret model ved multisygdom Et samarbejde mellem almen praksis, kommune og hospital

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

TVÆRSEKTIONELT SAMARBEJDE. Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital v. Afdelingslæge Lene Høimark

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

HVAD KARAKTERI- SERER DEN KOM- PLEKSE Sidsel Vinge projektchef BORGER? KLs ældrekonference 2018 Kolding

Multisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS

Sundhedscenter Haderslev

Sundhedsaftalen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Curriculum for Systematisk Efteruddannelse Maj 2019

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug

MedComs kronikerprojekt

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Ældre medicinske patienters værdighed

Jørgen Peter Ærthøj Praktiserende læge i Svenstrup Praksiskonsulent på demensområdet

KOMPLEKSITET I DEN KOMMUNALE SYGEPLEJE En analyse af sygeplejerskernes perspektiver på kompleksitet i sygeplejen. Sidsel Vinge projektchef

TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE. Karin Bundgaard, Postdoc, Klinik Hoved-Orto & Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital

Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)

Overlæge Kirstine Amris, udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab Overlæge dr. med. Niels Henrik Valerius, udpeget af Dansk Pædiatrisk

Mennesker med dobbeltdiagnoser Anbefalinger til organisering, behandlingsmetoder og kompetencer

CDSS CLINICAL DECISION SUPPORT SYSTEM

- ET ANDET PERSPEKTIV PÅ

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Guidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012

Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer

Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar

Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed

Hvilken målsætning(er) Beskrivelse indsatsen/indsatsområdet

Hvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

PRÆSENTATION Ingen økonomisk interessekonflikter

Præsentation af Integrated Care-projektet

Bio-psyko-sociale Sygdomsmodel

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Deling af planer og indsatser på tværs af sektorer Digitalt samarbejde om komplekse patientforløb

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Kend din krop når den ældes

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sundhedscenter Vollsmose

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

Mindfulness-Baseret Terapi og brystkræft

Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer. Mickael Bech Direktør, professor

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd DN d. 8. juni 2017 lokale kl. Kl ] Talepapir samrådsspørgsmål DN vedr.

Den Ældre Medicinske Patient

KKR Psykiatriens rammepapir opfølgning Frederikssund

SIKS-Projektet Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge. EPJ Observatoriets Årskonference 2006

Temapapir fra Patientinddragelsesudvalget oktober Patientinddragelsesudvalget. Multisygdom

Region Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens

Tidlig opsporing og intervention. Professor Nordentoft Psykiatrisk Center København Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi

1 of 6. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. xx

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER.

Hvilken effekt kan man forvente af forløbsprogrammerne?

Curriculum for Systematisk Efteruddannelse Juli 2017

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Koncept for forløbsplaner

Koordinerende indsatsplaner. Sara Lindhardt, Socialstyrelsen Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene Sønderup Olesen, Sundhedsstyrelsen

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau

WORKSHOP OM MULTISYGDOM

Sundheds-it i 3 generations sundhedsaftale. Merete, Annette og Conni - hovedstadsregionen

Fysioterapi til mennesker med skizofreni

Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt

Sundhedsprofilen fortæller os om: Forekomst, fordeling, sammenhæng og udviklingstendenser. Sundhedsprofilen fortæller ikke noget om

Hold 14 II Forår 2016

Tværfaglige, tværsektorielle geriatriske teams

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

SOC SCI MULTISYGE - OMFANG, OMKOSTNINGER OG LIGHED I BEHANDLING UD FRA REGISTERDATA

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

13 års forskel i Ålborg

En litteraturbaseret klinisk vejledning

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

Pulje til videreudvikling og styrkelse af indsatser i kommunerne med særligt fokus på ældre medicinske patienter og udsatte grupper

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer

Kompleksitet i den kommunale sygepleje. - en pixiudgivelse fra Dansk Sygeplejeråd

FORLØBSPROGRAM FOR KRONISK SYGDOM GENERISK MODEL

Udvalg for Sammenhængende Patientforløb

Transkript:

Hvad er multisygdom? Hvilke udfordringer er der set fra patienters og sundhedspersonales perspektiv? Michaela Schiøtz, Seniorforsker Tværsektoriel Forskningsenhed

Hvad er multisygdom? 2

Definition på multisygdom More then one of multiple chronic or longterm diseases/conditions More than one disease or condition Mere end én kronisk sygdom The presence of 2 or more long-term health conditions, which can include: - Defined physical and mental health conditions such as diabetes or schizophrenia - Ongoing conditions such as learning disability - Symptom complexes such as frailty or chronic pain - Sensory impairment such as sight or hearing loss - Alcohol and substance misuse Almirall J, Fortin M: The coexistence of terms to describe the presence of multiple concurrent diseases. Journal of Comorbidity NICE Guidelines : Multimorbidity: clinical assessment and management, 2016 3

Multisygdomsprojektet Registerdata LPR Sygesikringsregisteret Lægemiddelstatistikregisteret Det Nationale Diabetesregister Forekomst, socio-økonomiske karakteristika og forbrug af sundhedsydelser Sygdomsclusters og karakteristika Gennemgang af 23 patientforløb OPUS Almen praksis Københavns Kommune Oversigt over antal kontakter Fokusgruppeinterviews med klinikere Medicingennemgang af kliniske farmakologer Patientinterviews Litteraturgennemgang Problematikker forbundet med multisygdom Interventioner og organisationsmodeller

Medicingennemgang baseret på journaler Patienterne får i gennemsnit 15 præparater (5-23) 16 ud af 23 patienter (70%) har præparater med diskrepans mellem primær- og sekundærsektor Typisk PN sovemedicin og smertestillende (NSAID og morfika) Uhensigtsmæssig brug af beroligende midler og psykofarmaka Underbehandling i forhold til: Forebyggende medicin (kolesterolsænkende medicin og medicin til forebyggelse af osteoporose) Årlig influenzavaccination Når egen læge er aktiv i forløbet er den medikamentelle behandling mere hensigtsmæssig

Manglende fokus på det samlede sygdomsbillede Den primære diagnose er hos nogle velbehandlet Manglende fokus på det samlede sygdomsbillede Manglende håndtering af problematikker som fald, dyspnø, smerter, urininkontinens, hukommelsesproblemer, ringe ernæringstilstand, psykiske problemstillinger og misbrugsproblematikker Manglende forebyggende indsatser (fx hjælp til rygestop, træning og at nedsætte et højt alkoholforbrug)

Områder med betydning for behandling og forløb Tovholderfunktion og opfølgning er særdeles vigtig Manglende fælles IT-systemer Begrænset tværsektorielt samarbejde Uhensigtsmæssige incitamentstrukturer Kultur og specialisering har betydning for fokus

Patienternes oplevelser Jeg synes, at man er meget én sygdom og én sygdom. Altså er man flere sygdomme, ikke? (...) Det tænker jeg engang imellem, er lidt irriterende, at man ikke er et helt menneske, ikke? (...) Fordi det ene kan måske have indvirkning på det andet, ikke? Så man er sygdommen i stedet for mennesket. Og så går man og kæmper hele tiden med det. Men jeg ved ikke, hvorfor jeg får de hævede ben, altså. Og det er der ikke rigtig nogen: Nå, det ved vi heller ikke. Nå, så må det jo bare forsvinde. 9

Patienternes oplevelser - medicinering Jeg får noget forebyggelse til hjertet, ikke? Jeg får hjertemedicin og nogle forebyggelsespiller og nogle kolesterolpiller. Og så har jeg sådan en glycerin der, som jeg faktisk ikke bruger, vel? Så har jeg også haft en depression, og der får jeg dem og dem der. Og så den der mavesyre. Det er den der, hormonlægen gav mig, som jeg ikke skal have alligevel. Så får jeg dem der for smerterne. Altså tager jeg dem kun, hvis jeg ved, at jeg skal gå. ( ) Den kan jeg blive lidt ( ), hvor jeg tænker: Er det en behandling, er det en forebyggende kur, eller er det en smertestillende kur?. Den kan jeg faktisk godt blive lidt i tvivl om. Og så får jeg et hormontilskud ( ) 10

Patienternes oplevelser koordination og sammenhæng Ja, hver gang så kommer man over, så siger den ene læge: Ja, men du har en kæmpe infektion, eller du har mange store infektioner. Så kommer der en læge næste dag: Jamen det er ikke noget, vi skal gøre noget ved. Der er en professor og overlæge ind over det her og alligevel synes jeg, at jeg er meget overladt til mig selv med det. Men jeg føler altså, at hun har virkelig, altså hun tager sig meget af det nu. Det er sådan, at hun ringer og spørger, hvordan jeg har det, uden at jeg næsten aftaler sådan noget. Så det er virkelig rart. 11

Høj grad af kompleksitet - Komplekst sygdomsbillede - Komplekse problemstillinger (somatisk, psykisk og socialt) - Mange behandlere involveret i behandlingen - Mange kontakter til sundhedssystemet - Mange medikamenter - Manglende fælles informationssystemer

Identificerede behov Klinisk behandling Bedre koordination Relevant udredning, behandling og opfølgning Tilses af relevante behandlere Sikre information for at undgå fejl Sikre den forebyggende medikamentelle behandling Sikre løbende opfølgning særligt i forhold til medicin Psyko-social støtte Psykisk omsorg Styrket socialt netværk og aktiviteter Støtte til egenomsorg Øget fokus på forebyggelse Rygestop Træning Hjælp til håndtering af misbrug Forbedret funktionsevne/bevaring af funktionsevne Træning Relevante hjælpemidler

Spørgsmål