Prædiken, Juleaften 24-12-17, Stenderup Kirke 10:30 og 14:30 Tekster: Es 9,1-6a; Luk 2,1-14 Salmer: 94, 104, 119, 121 Julen er en tid, som for de fleste af os er tæt forbundet med gode traditioner. Der er noget nostalgisk, noget idyllisk over den. Voksne mennesker får et særligt glimt i øjet, når de tænker tilbage på barndommens jul. Den emmer af tryghed, glæde og fred. Digteren Wilhelm Gregersen formår på en særlig måde at sætte ord på denne nostalgi: Der er noget i luften, som gør mig så glad, Som frisker mit hjerte i ungdommens bad 1
Der er noget herinde et strålende minde med kærter og sang om julen derhjemme, derhjemme hos moder engang. Julen er i høj grad en tid, hvor vi søger tilbage til vores rødder, tilbage i både tid og rum. Vi søger tilbage til den tid, der var, og den tryghed, der ligger gemt i barndomsbyen, i traditionerne og de fællesskaber, som har været med til at forme os. De unge mennesker kommer hjem fra de store studiebyer for at fejre jul hos mor og far. Der er de traditionelle julefrokoster i juledagene, hvor bedsteforældre, mostre, onkler, fætre og kusiner samles. Gamle skolekammerater mødes i festligt lag og falder for en stund tilbage i de gamle roller. 2
Selv tog jeg her i december en nostalgisk rejse tilbage til barndommens jul i 90 erne og fulgte med i Pyrusjulekalenderen Alle Tiders Nisse og The Julekalender, som i år kunne streames inde fra nettet. De gamle julekalendere kan om nogen kaldes for tidslommer. Mens vi, der var børn i 90 erne sidder foran skærmen og måske trækker på smilebåndet over datidens mere eller mindre vellykkede brug af computeranimerede baggrunde og special effects, kan vi også lade tankerne flyve tilbage til en tid, hvor en foodprocessor, computer, pc-scanner og internet var ny og spændende teknologi. I dag tager vi i høj grad disse ting for givet, og i takt med udviklingen er vi også blevet bevidst om bagsiden af medaljen. Ja meget har ændret sig siden dengang. 3
Men en ting har ikke forandret sig siden julekalenderne i 90 erne. Forberedelserne i julemåneden er de samme og forventningen til netop aftenen i aften er høje hos både store og små. I flere uger har vi gået og lagt planer. Der er blevet handlet gaver, holdt på hemmeligheder, hjemmene er fyldt med julepynt, juledekorationer og stearinlys. Der er købt oceaner af julemad og udenfor bliver gaden lyst op af blinkende julelys i alverdens farver. Det helt rigtige juletræ er blevet fældet og nogen af jer har måske ligefrem været ude i skuret for at støve kuglegrillen og grilltermometret af og gjort et par forsøg med at lave and og flæskesteg i det fri. For nu skal det være. 2017 skal være det år, hvor tilberedningen af den traditionelle julemad når nye højder. 4
Vi vil så gerne, at det skal være godt og vellykket, at tingene falder i hak, og at traditionerne bliver overholdt. Hvor vi i mange andre sammenhænge gerne tænker ud af boksen, er der noget særligt over juleaften. Den skal være, som den plejer. Ingen ved, hvorfor det altid er far, der tænder træet, eller hvorfor det altid er den mindste, der for lov at vælge den første sang rundt om træet, men sådan er det bare, for sådan har det altid været. Kirken har i den forbindelse også en helt særlig rolle. For mange af os er det som optakt til aftenens fest helt naturligt at lægge vejen forbi kirken for at holde gudstjeneste og ønske hinanden en glædelig jul. Men i modsætning til, hvad mange tror, er der egentlig tale om en ret ny tradition. Vi skal ikke længere tilbage end til 1800 tallet førend det ikke var normalt at gå i kirke 5
juleaften. Det gjorde man i stedet juledag. Men i takt med at folk flyttede fra land til by for at søge arbejde og der levede under kummerlige forhold, steg presset på kirkerne, der ofte stod først for, når fattige og ensomme søgte trøst og opbyggelige ord i en svær tid. Disse mennesker søgte netop trøst og opbyggelige ord i kirkerne juleaften og herudaf voksede et folkeligt krav om, at der også skulle holdes gudstjeneste på denne dag. Op igennem 1900 tallet blev juleaftensgudstjenesterne udbredt til hele landet og først for 25 år siden blev juleaften skrevet ind i vores alterbog, hvorved den blev gjort til en fast del af kirkens årshjul. Historien om juleaftensgudstjenesten vidner om, at julen udover at være en glædens tid med mange gode stunder, også kan være en svær tid. Af forskellige 6
grunde kan det være svært for nogen at videreføre den fredfyldte og traditionelle juleaften, som de kendte fra deres barndom. For den ensomme og fattige bliver nostalgien og tilbageblikket et åg. En svær byrde at bære rundt på. Julen er blot endnu et eksempel på en af de fester, som man tilsyneladende er udelukket fra at deltage i. Netop i den situation er det væsentligt at stoppe op og fundere over, hvad det væsentlige ved julen og dens budskab egentlig er. I den forbindelse tror jeg også, at det er vigtigt, at vi skelner korrekt mellem det, som vi glæder os til og det, vi glæder os over i julen. Mange har noget at glæde sig til i julen, men alle har vi noget at glæde os over i julen. Mange kan i selskab med familie og venner glæde sig til at få fyldt maverne til randen med god mad og rødvin. Men endnu flere kan 7
glæde sig over, at det helt afgørende, nemlig fortællingen om det barn, der blev lagt i krybben julenat. For det er fortællingen om, at Gud har besøgt sit folk og at han møder os der, hvor vi er. Det er fortællingen om, at han stiger ned for at slå følgeskab med os og er der for os, når vi lammes af utilstrækkelighed og mismod. Når vi rammes af sorg og smerte eller på anden vis har svært ved at få ligningen til at gå op. I det lys bliver julen en fest og en evig glæde for os alle, høj såvel som lav, stor såvel som lille. Netop fordi julen i grunden er en fest for os alle kan vi med god grund række hånden ud og være med til at sikre, at flere også får noget at glæde sig til i julen. Der skal egentlig ikke så meget til. En opmærksomhed på det medmenneske, der må sidde alene, og en 8
bevidsthed om, at vi aldrig kun har nok i vort eget og at vi rent faktisk har muligheden for at tænde et stort lys for dem, der vandrer rundt i mørket, er som regel nok. Hvorom alting er, så er glæden jordens gæst i dag. Lad os samles om den, og lad vidnesbyrdet om, at Gud er kommet til verden for at favne hver enkelt af os være fundamentet for vort liv med hinanden. Med de ord vil jeg ønske jer alle en glædelig og velsignet jul. Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver en sand treenig Gud, 9
højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen. Vor Far i himlen Tak for det liv, du giver os og for alle gode gaver. Hjælp os til at leve hver dag i tillid til din kærlighed og omsorg. Åbn vore sanser og væk vore tanker, så vi overgiver os til din og hinandens kærlighed. Tak for det håb, som du rækker os gennem sakramenterne, når vi tvivler og sørger, når vi er forvirrede og bange. I denne jul beder vi dig særligt for alle, der lider i verdenen, for fanger, fattige og undertrykte. Giv dem frihed, hjælp og livsmod. Vær hos alle dem, vi har mistet, dem, der snart skal dø og dem, der sidder ved siden af. 10
Vi beder dig for kirken her hos os i Stenderup sogn og ud over hele verden. Lad døren til dit hus være vid nok til at tage imod alle, der søger dig og giv os fornyet håb med det glade budskab om din elskede søns fødsel, død og opstandelse. Gør tærsklen så lav at børn, unge og trætte fødder ikke snubler over den. Vær med regering og folketing og hele det kongelige hus og alle, der har magt og ansvar. Giv dem mod til at træffe de rette beslutninger i en kompliceret verden. Vis dit nærvær for dem, der i disse timer kæmper for fred i verdens brændpunkter. Vi beder dig for den uge, der kommer, og for de mennesker, der i glæde og sorg får deres gang i kirken. Giv dem og os alle, nåde fred og velsignelse og efter et kristeligt liv den evige salighed. Amen. 11
Meddelelser: Se meddelelsesbogen. Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen. 12
13