DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. november 2012 12/04096 AFSPÆRRING AF OFFENTLIG STI I brev af 24. april 2012 har du på vegne af klagerne klaget over Kommunens påbud af 30. marts 2012 om at fjerne ikke-godkendt opsat afspærring af offentlig sti. Du skriver bl.a., at: der ikke er tale om offentlig sti, men alene om et stiareal, og hvor der mellem den tidligere ejer af ejendommen, H gade 37, og menighedsrådet er indgået aftale om færdsel, jf. deklaration herom stien går over privat grund (ejendom) dine klienter har erhvervet ejendommen i god tro stien ikke er opført i kommunens stiregister over offentlige stier stien ikke er udskilt i matriklen, ligesom stien heller ikke er til stede i marken igennem dine klienters indkørsel men ender blindt ved indkørslen dine klienter på den baggrund ikke skal tåle, at stien skal anvendes som offentlig sti med knallert- og bilkørsel mv. Vores afgørelse Kommunens påbud er lovligt. Baggrund H gade er en offentlig kommunevej, og vejbestyrelse for vejen er Kommunen, jf. vejlovens 1 2, stk. 5 og 6. Mellem ejendommen, H gade 39, og kirkegården ligger ejendommen, H gade 37. Ejendommen består af et beboelseshus, der ligger tilbagetrukket fra vejen. Mellem huset og vejen er der anlagt en lang indkørsel. På matrikelkort fortsætter indkørslen (som vej/sti) videre sydpå hen over matr. nr. x og x m.fl. Ejerne af H gade 37 har opsat et plankeværk med port i det sydøstlige hjørne af matr. nr. x, således at videre færd ad vejen/stien er forhindret. Da stien i henhold til kommunens opfattelse er en offentlig sti, jf. vejlovens 96, stk. 1, og da kommunen ikke anser det for hensigtsmæssigt, at stien er blevet afspærret med plankeværk og port, har kommunen den 30. marts 2012 telefonisk varslet ejerne af matr. nr. x et påbud om at fjerne afspærringen. Senere samme dag har kommunen meddelt et egentligt skriftligt påbud til ejerne af ejendommen om at fjerne afspærringen, da man ikke ønsker, at kommunens sti sti nr. x er blevet afspærret. Hvad Vejdirektoratet kan tage stilling til 1 Lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1048 af 3. november 2011. Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk EAN 5798000893450 Postboks 9018 Telefon 7244 3333 vejdirektoratet.dk SE 60729018
2 af 7 Vi kan alene tage stilling til loveligheden af en kommunes afgørelse og kan således kun tage stilling til, om afgørelsen er lovlig, men ikke til kommunens skøn inden for lovens rammer. Dette fremgår af vejlovens 4, stk. 1. Vi har derfor ikke mulighed for at tage stilling til rimeligheden eller hensigtsmæssigheden af en kommunes afgørelse, herunder om det er rimeligt eller hensigtsmæssigt, at kommunen som vejbestyrelse ikke vil acceptere, at en offentlig sti er blevet afspærret af private grundejere. Vi har heller ikke mulighed for at tage stilling til privatretlige forhold, eksempelvis spørgsmål om eventuel hævd samt fortolkning af aftaler og deklarationer. Sådanne spørgsmål henhører under domstolene, jf. nedenfor. Vi kan endvidere tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige regler, herunder bestemmelser i forvaltningsloven 2, i forbindelse med en afgørelse truffet efter vejlovgivningen, men ikke til, om kommunen har iagttaget god forvaltningsskik. Vejlovens og færdselslovens 3 bestemmelser Kommunen kan med samtykke fra politiet træffe beslutning om at afspærre en offentlig vej. Dette fremgår af færdselslovens 92, stk. 2. Det kræver kommunens tilladelse, midlertidigt eller varigt, at anbringe affald, materiel, materialer, løsøregenstande, skure, skurvogne, boder, automater, skilte, hegn eller lignende på offentligt vejareal. Dette fremgår af vejlovens 102, stk. 1. Bestemmelsen indeholder ikke en udtømmende liste over, hvilke forhold der er omfattet af 102, og et plankeværk med port vil derfor være omfattet af bestemmelsen. Ved offentlige stier forstås i vejlovens forstand færdselsarealer, som fortrinsvis er forbeholdt almindelig gående, cyklende og ridende færdsel, og som administreres af stat eller kommune i henhold til denne lov. Dette fremgår af vejlovens 96, stk. 1. Lovens regler om offentlige veje finder med de fornødne lempelser anvendelse på offentlige stier. Dette fremgår af vejlovens 100. I henhold til vejlovens 88, stk. 1, skal vejmyndighedernes ejendomsret til nyerhvervede vejarealer sikres ved arealernes udskillelse i matriklen. Hævd kan ikke vindes over offentlige veje, hvis arealer er udskilt i matriklen, jf. bestemmelsens stk. 2. Forvaltningslovens bestemmelser Kommunen må ikke træffe afgørelse, før den har gjort parten bekendt med det faktiske oplysningsgrundlag i sagen og har givet parten lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis parten ikke kan antages at være bekendt med, at kommunen er i besiddelse af bestemte oplysninger om sagens faktiske omstændigheder. Det er endvidere en betingelse, at disse oplysninger skal være af væsentlig betydning for sagens afgørelse og til ugunst for den pågældende part. Dette fremgår af forvaltningslovens 19, stk. 1. 2 Lovbekendtgørelse nr. 988 af 9. oktober 2012. 3 Lovbekendtgørelse nr. 1047 af 24. oktober 2011 (med senere ændringer).
3 af 7 Vores vurdering Status for stien Ifølge vejlovens 1 forstås der ved offentlige veje de veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af stat eller kommune i henhold til lov om offentlige veje. Endvidere følger det af vejlovens 23, at kommunen bestemmer, hvilke nye kommuneveje der skal anlægges, og hvilke bestående kommuneveje der skal nedlægges. Kommunalbestyrelsen kan optage almene veje og private fællesveje som kommuneveje. Ifølge vejlovens 8 skal kommunen føre en fortegnelse over dens offentlige veje. Af den tidligere vejbestyrelseslov, lov nr. 95 af 29. marts 1957, fremgår det, at der ved en offentlig vej forstås de veje, gader, broer og pladser, der er optaget på det i vejbestyrelseslovens 8 omhandlede vejregister 4. I henhold til 1 i den nu ophævede vejbestyrelseslov og dennes forgænger, lov af 21. juni 1867 om bestyrelsen af vejvæsenet m.m., var definitionen på offentlige veje rent formel, idet kun de veje, der var optaget på vejregistret var offentlige veje. Det var således alene optagelsen på vejregistret, der var afgørende for, om vejen var offentlig eller ej. Kommunen har i e-mail af 27. juni 2012 indsendt kopi af stifortegnelse for sti nr. 24 (mellem H gade og O vej) samt nr. 25 (mellem H gade og L vej). Af den indsendte stifortegnelse fremgår det, at stien, der går fra den offentlige kommunevej, H gade, via de private matrikler, til den offentlige vej, O vej, er optaget på stifortegnelsen af den daværende Kommune i 1959 og 1964. Stien er benævnt som nr. 24. Kommunen har samtidig oplyst, at der ifølge tingbogsoplysninger har været tinglyst en offentlig sti på strækningen (mellem H gade og O vej) siden 1874. Stien er i 1983 blevet videreført i den daværende Kommunes stiregister over offentlige stier. Da det er dokumenteret fra Kommunens side, at kommunens sti nr. 24 blev optaget på den daværende Kommunes stiregister i 1959 og 1964, dvs. før den 1. april 1972, hvor vejbestyrelsesloven blev ophævet, foreligger der dermed dokumentation for, at den pågældende sti må anses for offentlig sti. Hertil kommer, at det ikke er dokumenteret, at stien efterfølgende er blevet nedlagt eller nedklassificeret til privat fællessti. Derimod fremgår det, at stien er videreført i Kommunens stiregister over offentlige stier i 1983. 4 Jf. den nuværende vejlovs 8.
4 af 7 Det faktum, at stien, der løber hen over matr. nr. x m.fl. ikke er udskilt i matriklen, jf. bestemmelsen herom i vejlovens 88, stk. 1, er ikke ensbetydende med, at stien ikke er offentlig, men alene at der kan opstå et spørgsmål om hævd. Og det har heller ingen betydning, at stien ikke er optaget i kommunens register over offentlige stier, jf. vejlovens 8, idet dette stiregister alene har karakter af en ordensmæssig forskrift. Endelig har det ingen betydning, med hvilke materialer en sti er anlagt, og hvordan den tager sig ud i marken. I forhold til dine bemærkninger om stiens udseende på kortbilag fra Kort- og Matrikelstyrelsen vedlægger vi til orientering kopi af udskrift fra Kort- og Matrikelstyrelsen over området. Billedet er hentet fra www.miljoeportal.dk. På kortet er stien vist med stiplet linje over matr. nr. x m.fl. Vores vurdering af påbuddet Spørgsmålet om, hvorvidt en sti bør afspærres, beror på kommunens og politiets skøn inden for rammerne af færdselslovens 92, stk. 2. Vi må forstå kommunens påbud således, at den finder det uhensigts-mæssigt, at kommunens sti bliver afspærret. Og dette fordi offentlighedens adgang til stien bliver forhindret. Dette skøn kan vi ikke tage stilling til, jf. ovenfor. Vi har ud fra de foreliggende oplysninger ikke grundlag for at antage, at kommunen har varetaget usaglige hensyn, herunder har lagt vægt på forkerte eller urigtige forhold. Forvaltningsretlige forhold Reglerne i forvaltningslovens 19 indebærer, at partshøring skal foretages i alle tilfælde, hvor parten skønnes at kunne have en interesse i at få lejlighed til at se og eventuelt kommentere afgørelsesgrundlaget, med mindre hensynet til offentlige eller andre privates interesser taler imod det. Reglerne skal således på den ene side sikre, at der foreligger et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag til at træffe en lovlig og forsvarlig afgørelse, samt tjene det retssikkerhedsmæssige hensyn, at ingen bliver pålagt nye byrder, uden at være hørt forinden. Idet man normalt henregner partshøring til en garantiforskrift, er udgangspunktet, at en tilsidesættelse af reglerne om partshøring medfører, at afgørelsen bliver ulovlig, fordi der her svigter en væsentlig retsgaranti. Det fremgår af sagen, at kommunen telefonisk har partshørt dine klienter den 30. marts 2012. Samme dag har kommunen truffet endelig afgørelse i sagen gennem afsendelse af et skriftligt påbud.
5 af 7 Selvom hverken vejlovgivningen 5 eller forvaltningsloven indeholder regler eller lignende om, hvor lang tid en part i en sag bør have for at udtale sig i tilfælde af partshøring, jf. bestemmelsen herom i forvaltningslovens 19, er det vores opfattelse, at en part bør have en passende tid. Og en passende tid bør efter vores opfattelse udmåles i dage og ikke i timer. Selvom vi således finder det kritisabelt, at kommunen har partshørt og truffet afgørelse samme dag, mener vi dog ikke, at dette bør medføre, at kommunens påbud bliver ulovligt. Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at der er foretaget partshøring forud for afgørelsen, at forvaltningsloven netop ikke indeholder regler om den tidsmæssige udstrækning af en partshøringsperiode, og at dine klienter med deres handlinger har foretaget en ulovlig afspærring af anden mands ejendom (kommunens sti). Inhabilitet Der eksisterer inden for forvaltningsretten en almindelig grundsætning om personlig, speciel inhabilitet. Efter denne grundsætning bør den, der har en direkte og individuel, personlig eller økonomisk interesse i en sags udfald, ikke medvirke ved behandlingen af sagen. Målet med reglen er at forebygge konkrete afgørelser af usaglig karakter som følge af de personlige interesser. Den, der virker for den offentlige forvaltning er således inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis vedkommende har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagen eller et nærtstående familiemedlem har en sådan interesse. Endvidere vil der være tale om inhabilitet, hvis der er tale om en sag, hvor den offentligt ansatte behandler en sag, som vedkommende tidligere har behandlet, eller der i øvrigt er omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed. Dette gælder også, hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed 6. Det fremgår af forvaltningslovens 3, stk. 1. Der er dog ikke tale om inhabilitet, hvis der som følge af interessen eller sagens karakter eller den pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn. Det fremgår af forvaltningslovens 3, stk. 2. Vi mener ikke, at der er grundlag for at antage, at den navngivne medarbejder i teknisk forvaltning er inhabil i relation til bestemmelsen i forvaltningslovens 3, stk. 1. Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at der ingen oplysninger foreligger på sagen om, at denne skulle have en sådan særlig personlig ex. familiemæssig eller venskabsmæssig eller 5 Vejloven, privatvejsloven, vejbidragsloven og renholdelses- og vintervedligeholdelsesloven. 6 Efter bestemmelsen kan f.eks. et meget nært venskabsforhold eller omvendt et konstaterbart uvenskab over for en person, der er part i sagen, begrunde inhabilitet. Se FOB 2008 352 (En alvorlig og længerevarende nabokonflikt medførte inhabilitet efter grundsætningen i forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 5).
6 af 7 økonomisk interesse i sagen, at forholdet er omfattet af de enkelte bestemmelser i nr. 1-5 i lovens 3, stk. 1. Det blotte forhold, at den navngivne medarbejder er bosiddende på H gade og fra en borgerforening på samme vej har modtaget en klage over afspærringen medfører efter vores opfattelse heller ikke inhabilitet i forvaltningslovens forstand. Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at der netop ikke foreligger oplysninger om særligt personlige eller økonomiske interesser for medarbejderen. Og om kommunen beslutter at aflevere et påbud via post, mail eller direkte i postkassen, udgør efter vores opfattelse heller ikke et habilitetsmæssigt problem. Vores afgørelse Kommunens påbud er lovligt. Vi har derfor ikke mulighed for at anmode kommunen om at ændre eller omgøre deres afgørelse. Frist for anlæg af sag ved domstolene Hvis dine klienter ønsker lovligheden af kommunens påbud eller vores afgørelse prøvet ved domstolene, skal søgsmål herom være anlagt inden 6 måneder fra modtagelsen af denne afgørelse. Dette fremgår af vejlovens 4, stk. 6, 2. punktum. Udskillelse i matriklen og hævd m.m. Udskillelse i matriklen Forud for vejbestyrelsesloven af 29. marts 1957 var kun den mindste del af landets biveje udskilt i matriklen. Ved vejbestyrelseslovens 12, stk. 3, pålagdes det vejbestyrelserne at drage omsorg for, at samtlige hovedlandeveje og landeveje blev udskilt i matriklen inden udløbet af en frist på 20 år. Udskillelse af biveje skulle efter samme bestemmelse ske lejlighedsvis. Efter vejlovens 89, stk. 1, påhviler det kommunerne at drage omsorg for, at samtlige hovedlandeveje, landeveje og kommuneveje udskilles i matriklen som offentlige vejarealer, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Den tidligere gældende frist er ikke gentaget i den nuværende vejlov. Det er efter vejlovgivningen stadig forudsætningen, at udskillelse i matriklen bør finde sted, men det beror på de enkelte kommunes afgørelse, i hvilken takt udskillelsen skal ske, og hvorledes opgaven skal prioriteres. Det skal i den forbindelse tilføjes, at den matrikulære udskillelse normalt ikke medfører nogen ændring i lodsejernes rettigheder eller forpligtelser, idet ejendomsretten til vejarealet er overgået til kommunen (vejbestyrelsen), når vejen i henhold til gældende lov er offentlig vej. Hævd og erstatning Vi kan som nævnt ovenfor ikke tage stilling til privatretlige spørgsmål. Og vi kan derfor ikke tage stilling til, om dine klienter har vundet hævd på det ikke-udmatrikulerede vejareal på matr. nr.
7 af 7 x, ligesom vi heller ikke kan foretage en fortolkning af den indgåede aftale om færdsel på vejarealet, jf. deklaration herom. Det gælder også spørgsmålet om, hvorvidt dine klienter eventuelt er berettigede til erstatning som følge af god tro ved køb af ejendommen, H gade 37. Og i den forbindelse kan vi således heller ikke tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt menighedsrådet med sine handlinger/aftale eventuelt har handlet ansvarspådragende. Dette gælder også i forhold til ejendomsmægleren i forbindelse med ovennævnte huskøb. Disse spørgsmål må ved fortsat uenighed mellem parterne indbringes for domstolene.