BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 Randers Kommune 1
1. Indhold Indhold 1. Indhold... 2 2. Indledning... 4 1. Ministermål... 5 1.1 Ministermål 1... 5 1.2 Ministermål 2... 5 1.3 Ministermål 3... 5 1.4 Ministermål 4... 6 2. De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer... 6 5.0 Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats... 11 5.1 Jobhuset... 11 5.1.1 Jobformidlingen... 12 Målgruppe:... 12 Indsats:... 12 Målsætning:... 13 5.1.2 Jobfokus... 13 Målgruppe... 13 Indsats:... 13 Målsætning:... 13 5.1.3 Fleksgruppen:... 14 Målgruppe:... 14 Indsats:... 14 Målsætning:... 15 5.2 Uddannelseshuset... 15 5.2.1 Målgrupper... 16 5.2.2 Indsats... 17 5.2.3 Mål... 18 5.3 Udviklingshuset... 18 5.3.1 Målgruppen... 18 5.3.2 Indsats... 19 5.3.3 Mål... 19 2
5.4 Sygdagpengeafdelingen... 19 5.4.1 Sygemeldte borgere, som har behov for en beskæftigelsesrettet indsats... 20 Målgruppen... 20 Indsats... 20 5.4.2 Sygmeldte borgere, som har behov for en tværfaglig indsats... 20 Målgruppen:... 20 Indsatsen... 21 Mål:... 21 5.5 Virksomhedsindsatsen... 22 5.5.1 Den virksomhedsrettede indsats tværgående for jobcentret.... 22 Opsøgende virksomhedskontakt.... 22 Rekrutteringsservice samt opkvalificering af medarbejdere.... 22 Virksomhedsrettede tilbud.... 23 5.5.2 Den virksomhedsrettet indsats i afdelingerne... 23 Den virksomhedsrettede indsats i Jobhuset.... 23 Jobformidlingen:... 23 Jobfokus:... 23 Fleksgruppen:... 23 Den virksomhedsrettede indsats i Udviklingshuset... 24 Den virksomhedsrettede indsats i sygedagpengeafdelingen... 24 Fast-track og arbejdsfastholdelse... 24 Virksomhedsindsats i øvrigt... 25 Virksomhedscentre... 25 Den virksomhedsrettede indsats i Uddannelseshuset... 26 6.0 Tillæg til beskæftigelsesplan 2015... 26 Tillæg 1: Samlet oversigt over målene i beskæftigelsesplan 2015.... 26 Ministermål 1... 27 Ministermål 2... 27 Ministermål 3... 27 Ministermål 4... 27 Mål for Jobhuset... 27 Formidlingshuset vil opfylde ministermål 3 jf. ovenfor.... 27 Der må i 2015 maksimalt være 300 personer på ledighedsydelse pr. måned... 27 3
Der må maksimalt være 30 personer pr. måned med en varighed på ledighedsydelse på over 18 måneder.... 27 Mål for Uddannelseshuset Uddannelseshuset vil opfylde ministermål 1 jf. ovenfor... 27 Mål for Udviklingshuset... 28 Mål for sygedagpengeafdelingen... 28 Tillæg 2: Det Lokale Beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede initiativer... 28 2. Indledning Beskæftigelsesområdet er i disse året præget af meget omfattende reformer. Kernen i hele reformarbejdet er, at undgå at borgerne ender på passive ydelser langt fra arbejdsmarkedet. Der skal være fokus på, at alle så vidt muligt har en tilknytning til arbejdsmarkedet og kan forsørge sig selv. For at nå derhen skal der investeres i de borgere, der er længst fra arbejdsmarkedet, og ledige uden uddannelse skal have en uddannelse, da det at have en uddannelse er væsentligt for at få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. I 2013 og 2014 implementerer Randers Kommune kontanthjælpsreformen. I den forbindelse sker der en fuldstændig omlægning af indsatsen for de unge ledige på uddannelseshjælp (tidligere kontanthjælp). Hensigten er, at indsatsen skal flyttes ud af jobcentret og ind i et undervisningsmiljø. I 2014 og 15 implementeres sygedagpengereformen også, og vi vil i den forbindelse bestræbe os på, at kommunikationen med borgerne bliver væsentligt forbedret. 2015 vil også blive året, hvor indsatsen for de forsikrede ledige på landsplan bliver reformeret. Også her vil der være fokus på at målrette indsatsen til de ledige, der har størst behov, og uddannelse og opkvalificering af ledige uden uddannelse eller med forældede uddannelser vil blive prioriteret. Samtidig med beskæftigelsesreformen sker der en omlægningen af beskæftigelsessystemets organisering, og de lokale beskæftigelsesråd nedlægges. Vi har i Randers Kommune altid lagt vægt på godt og tæt samarbejde med arbejdsmarkedet parter. I Randers Kommune ønsker vi at kunne fortsætte den gode dialog med arbejdsmarkedets parter, og vi vil på trods af at det lokale beskæftigelsesråd nedlægges sikre, at vi forsat har et forum, hvor det kan ske. Samtidig ønsker vi en tæt dialog med erhvervslivet om, hvordan jobcentret bedst kan understøtte virksomhedernes behov. Også her vil vi sikre, at de nødvendige rammer er til stede. Efter flere års krise er der nu tegn på, at der igen vil komme gang i hjulene. Med fremgang og øget aktivitet i virksomhederne, vil der igen blive behov for mere arbejdskraft. Det er vores mål i Randers Kommune, at de ledige stillinger besættes med kvalificeret dansk arbejdskraft på danske løn og arbejdsvilkår. Vi vil derfor i Randers skabe gode rammer for vores erhvervsliv. På beskæftigelsesområdet vil vi have et helt særligt fokus på at servicere virksomhederne. Vi skal have skabt et godt samarbejde med virksomhederne, om at virksomhederne kan få den rette arbejdskraft i rette tid. Vi vil samtidig have 4
fokus på at hjælpe virksomhederne med opkvalificering af nyansatte medarbejdere, hvis det er nødvendigt, og fastholdelse af sygemeldte medarbejdere. Der skal ikke være tvivl om vores ambitioner. Med Beskæftigelsesplan 2015 tager vi første skridt. Christian Boldsen formand for beskæftigelsesudvalget 1. Ministermål 1.1 Ministermål 1 Flere unge skal have en uddannelse. Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. Andelen af unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse der på begynder en uddannelse, skal stige fra xx % i 2013 til xx i 2015. (Tal indsættes når de foreligger i jobindsats) 1.2 Ministermål 2 Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Antallet af borgere der i mindst 3 sammenhængende år har været på offentligydelse skal nedbringes med xxx fra xxx i december xxxx til xxx i december 2015, svarende til et fald på 5 10 %. (Tal indsættes når de foreligger i jobindsats) 1.3 Ministermål 3 Langtidsledigheden skal bekæmpes. Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelse af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at 5
sikre en tidlig og forebyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Langtidsledigheden skal begrænses fra 681 personer i december 2013 til 600 personer i december 2015, svarende til et fald på 12 % 1.4 Ministermål 4 En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne. Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere f.eks. i forbindelse med længerevarende sygemelding Samarbejdsgraden mellem jobcentret og virksomhederne skal for hele 2015 være på 50 % Det bemærkes, at landsgennemsnittet for 2013 var 37,1 % 2. De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Udfordringen i Randers Kommune er at få nedbragt antallet af borgere på offentlig ydelse, og øget udbuddet af kvalificeret arbejdskraft, så virksomhederne ikke hæmmes i deres vækstmuligheder på grund af mangel på arbejdskraft. Figur 1 Udviklingen i antal borgere på offentlig forsørgelse 115,00% 110,00% 105,00% 100,00% 95,00% 90,00% 85,00% 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Hele landet Randers Figur 1: Udviklingen i borgere på offentlig forsørgelse i Randers og hele landet fra 2007 (kommunalreformen) til 2013. Figuren viser, at antallet af borgere på offentlig forsørgelse i Randers Kommune er steget med 7,96 % siden 2007, mens landsgennemsnittet er på 5 %. Kilde: jobindsats.dk Krisen og lavkonjunkturen 2008-2014 har betydet, at flere er kommet på offentlig forsørgelse. Det gælder for hele landet. Men en sammenligning mellem Randers Kommune og gennemsnittet for hele landet viser, at stigningen i borgere på offentlig forsørgelse har været kraftigere i Randers Kommune. 6
Udregnes de kommunale nettoudgifter, det vil sige udgifterne fratrukket refusioner, pr. person i befolkningen mellem 16 og 66 år (figur 2), viser beregningen, at udgiften i Randers er højre end gennemsnittet i landet. Det gælder også for 2007, som var det sidste hele år under højkonjunkturen. Udgifterne var i 2007 1.403 kr. højere pr. person i Randers end i landet som helhed. Forskellen toppede i 2011 med 3.227 kr. I 2013 er forskellen nede på 2.356 kr. Randers Kommune er derfor inde i en positiv udvikling set i forhold til at nedbringe udgiftsniveauet til landsgennemsnittet. Men det er fortsat en væsentlig udfordring i Randers Kommune, at få nedbragt antallet borgere på offentlig forsørgelse. Figur 2 Kommunale udgifter pr. person i befolkningen 16-66 år (kr. / person) til offentlig forsørgelse i faste priser 25.000,00 20.000,00 17.870 15.000,00 10.000,00 5.000,00 10.951 9.547 15.514 0,00 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Hele landet Randers Figur 2: De kommunale nettoudgifter i faste priser til forsørgelse fordelt på befolkningen 16 66 år i Randers Kommune og gennemsnittet for landet (hele landet). Udgiftsniveauet har i hele perioden 2007 til 2013 været højere i Randers Kommune end gennemsnittet i Danmark. I 2013 var udgiften pr. borger i Randers mellem 16 og 66 år 17.871 kr. Gennemsnittet for landet var 15.515 kr. Udgifterne omfatter alle ydelse på nær fleksjobydelsen. Faste priser betyder, at udgifterne er renset for den årlige satsregulering. Priserne er beregnet med udgangspunkt i det seneste år. Kilde: jobindsats.dk Gennem 2012 og 2013 har især tilgangen af borgere til kontanthjælp været markant, og det er en af jobcentrets store udfordringer, at få nedbragt antallet af borgere på kontanthjælp. 1. januar 2014 trådte kontanthjælpsreformen i kraft, og dermed overgik alle unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende fra kontanthjælp til uddannelseshjælp. Jobcentrets opgave i forhold til de unge på uddannelseshjælp er at få de unge til at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. For borgere på kontanthjælp er udfordringen, at få de jobparate i job, og de ledige, der har andre problemer end ledighed, hjulpet tættere på arbejdsmarkedet. Jobcentret har i 2013 haft succes med at begrænse omfanget af langtidsledighed. Den bestræbelse vil fortsætte ind i 2015. 7
Udviklingen i konkjunkturerne tegner efter 1. halvår 2014 et billede af, at krisen er ved at være ovre, og at væksten er stigende. Dermed forventes der en stigende efterspørgsel på arbejdskraft. Det kan derfor ikke udelukkes, at der inden for nogle brancher kan opstå mangel på kvalificeret arbejdskraft, og der er øget risiko for, at der kan opstå flaskehalsproblemer og paradoksproblemer. Figur 3 Antal fuldtidspersoner på kontanthjælp og uddannelseshjælp 2010-2014 3.500 3.000 2.983 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan-11 mar-11 maj-11 jul-11 sep-11 nov-11 jan-12 mar-12 maj-12 jul-12 sep-12 nov-12 jan-13 mar-13 maj-13 jul-13 sep-13 nov-13 jan-14 mar-14 Kontanthjælp Uddannelseshjælp I alt Figur 3: antal fuldtidspersoner på kontanthjælp og uddannelseshjælp i Randers Kommune i perioden januar 2010 til april 2014. Uddannelseshjælp er en ny ydelse, der gives til unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i stedet for kontanthjælp. Kilde: jobindsats.dk Der er derfor meget vigtigt, at jobcentret fortsat udbygger samarbejdet med virksomhederne og andre jobcentre, så rekrutteringen af arbejdskraft kan blive effektiv. Efter kommunalreformen stod kommunerne generelt med en udfordring på sygedagpengeområdet, hvor der generelt var et stort antal borgere på sygedagpenge. Indsatsen på sygedagpengeområdet var derfor også omfattet af et ministermål i de første år efter kommunalreformen I Randers Kommune har andelen af sygedagpengemodtagere i perioden 2007 til 2013 i forhold til befolkningen mellem 16 og 66 år været højere end landsgennemsnittet og andelen i Midtjylland. Der har derfor i Randers Kommune været arbejdet målrettet med at nedbringe antallet af borgere på sygedagpenge og fastholde en positiv udvikling på området. Randers Kommune har fra 2007 til 2013 nedbragt andelen med 0,7 procentpoint. I 2014 og 15 bliver sygedagpengereformen implementeret, og jobcentret vil sideløbende med det arbejde også arbejde på at forbedre kommunikationen med borgerne. 8
Figur 4: Andelen af borgere på sygedagpenge i forhold til befolkningen mellem 16 og 66 år. 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 3,3 2,7 2,6 2 2,6 2,2 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Hele landet Midtjylland Randers Figur 4 viser andelen af borgere på sygedagpenge i forhold til befolkningen mellem 16 og 66 år. Randers Kommune har i perioden 2007 til 2013 haft en højere andel af borgere på sygedagpenge end gennemsnittet i Midtjylland og hele landet. Men Randers Kommune har nedbragt andelen med 0,7 procentpoint fra 3,3 % i 2007 til 2,6 % i 2013. Faldet i henholdsvis Midtjylland og Hele landet har i samme periode været på 0,5 og 0,6 procentpoint. Kilde: jobindsats.dk Randers Kommune har sammenlignet med landet som helhed en høj andel af borgere i alderen 16 66 år på førtidspension. I 2007 var andelen i Randers Kommune på 7,7 % mens den for hele landet var 6,6 %. I perioden 2007 2013 har andelen på landsplan ligget stabilt på ca. 6,5 %, mens andelen i Randers steg med 0,5 procentpoint fra 7,7 % til 8,2 % i 2012. Andelen er herefter faldet i Randers frem til 2013, hvor andelen er på 7,9 %. Der med er andelen i Randers 1,4 procentpoint højere end på landsplan. Antallet af førtidspensionister nåede i december 2012 det hidtil højeste niveau med 4.742. Her efter er antallet begyndt at falde, og det er forventningen, at antallet vil falde til 3.803 i 2018. Faldet skyldes, at tilgangen til førtidspension er faldet markant som følge af førtidspensionsreformen. Derfor er afgangen fra førtidspension nu større end tilgangen. Afgang fra førtidspension skyldes primært, at de førtidspensionister, der når folkepensionsalderen, overgår til folkepension. 9
Figur 5 Antal førtidspensionister som procent af befolkningen mellem 16 og 66 år i Randers Kommune og hele landet. 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 7,7 8,2 7,9 6,5 6,6 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Randers Hele landet Figur 5 viser andelen af borgere på førtidspension i forhold til alle borgere mellem 16 og 66 år. I hele landet har andelen ligget stabilt på ca. 6,5 % fra 2007 til 2013, mens andelen i Randers Kommune har været stigende fra 7,7 % i 2007 til 8,2 % i 2012. Efter førtidspensionsreformen er andelen begyndt at falde i Randers Kommune. I 2013 var andelen på 7,9 %. Kilde: jobindsats.dk Figur 6 Antal førtidspensionister i Randers Kommune fra 2008-2018 5.000 4.500 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 4.742 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Figur 6 viser antallet af personer på førtidspension i Randers Kommune fra 2008 til 2018. Tallene er opgjort hvert år i december. For 2014 til 2018 vises den forventede udvikling. Kilde: Randers Kommune s økonomisystem. 10
Figur 7 Kommunal nettoudgift til førtidspension i mio. kr. 480 470 471 460 450 469,7 440 430 420 410 411,5 400 390 380 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Figur 7 viser de kommunale nettoudgifter til førtidspension for 2013 og de forventede udgifter i mio. kr. for 2014 2018. Udgifterne forventes at falde med 59,5 mio. kr. fra 471 i 2014 til 411,5 i 2018. 5.0 Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats Jobcentret har i forbindelse med implementeringen af kontanthjælpsreformen foretaget en omstrukturering, således at indsatsen er fordelt på fire afdelinger: Jobhuset, Udviklingshuset, Uddannelseshuset og Sygedagpengeafdelingen. Jobhuset varetager indsatsen for de arbejdsmarkedsparate. Udviklingshuset tager sig af ledige med problemer udover ledighed. Uddannelseshuset varetager opgaven for alle unge, der modtager uddannelseshjælp. Sygedagpengeafdelingen tager sig af indsatsen for borgere på sygedagpenge. Redegørelsen for mål og strategier er struktureret efter jobcentrets organisation. Dog beskrives den virksomhedsrettede indsats i et særskilt afsnit. 5.1 Jobhuset. Jobhuset varetager indsatsen for den gruppe af borgere, som umiddelbart står til rådighed for arbejdsmarkedet, og hører under beskæftigelsesudvalgets ressortområde. Det er det overordnede mål med den beskæftigelsesrettede indsats for målgruppen, at tilbyde en relevant optræning og opkvalificering i forhold til fremtidig beskæftigelse, således at virksomheder får den arbejdskraft, som de efterspørger. Afdelingen er inddelt i 3 grupper. 11
1) Jobformidlingen, som varetager indsatsen vedrørende forsikrede ledige og ledige, som er faldet ud af dagpengesystemet og modtager arbejdsmarkedsydelse. 2) Jobfokus, som varetager indsatsen vedrørende jobparate kontanthjælpsmodtagere. 3) Fleksgruppen, som varetager indsatsen for ledighedsydelsesmodtagere, opfølgning af borgere i fleksjob og indsatsen for sygemeldte fleksjobbere. 5.1.1 Jobformidlingen Målgruppe: Målgruppen består af ledige dagpengemodtagere samt ledige, som er faldet ud af dagpengesystemet og modtager arbejdsmarkedsydelse. En af de væsentligste udfordringer for denne målgruppe er, at sikre, at de ledige har de kvalifikationer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Dagpengeperioden er reduceret til en 2-årig periode, og der sker en udfasning af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse frem til 2016, som har til formål at opsamle ledige, der er faldet ud af dagpengesystemet. Det er vigtigt, at yde en relevant beskæftigelsesrettet indsats, således at de ledige igen for en tilknytning til arbejdsmarkedet og herunder, at langtidsledigheden reduceres for den enkelte. Udviklingen i forhold til langtidsledighed har været faldende - langtidsledighed defineres som ledighed i mere end 80 % af tiden inden for de sidste 52 uger. I 2013 faldt antallet af langtidsledige personer i Randers Kommune med 93 fra 785 i januar til 692 i december et fald på 12 %. Et vigtigt fokus er at fastholde denne faldende tendens. Indsats: Fokus er i hele indsatsen på, at de ledige kommer i beskæftigelse. En af indsatserne for denne målgruppe er at sikre et fokuseret jobsøgningsforløb i forhold til fremtidig beskæftigelse og sikre, at de ledige har de fornødne kvalifikationer med udgangspunkt i efterspørgslen på arbejdsmarkedet. I den tidlige og forebyggende indsats, får ledige dagpengemodtagere over 30 år et forløb ved 13. ledighedsuge, hvor indholdet er CV-gennemgang, jobsøgning og gennemgang af værktøjer til planlægning af sin jobsøgning. Der er igennem hele ledighedsperioden fokus på, at de ledige holder deres CV opdateret og søgbart for virksomhederne/jobcentrene, når der skal rekrutteres til ordinært arbejde eller jobrotation. Der er endvidere et væsentligt fokus på den virksomhedsrettede indsats, at den ledige motiveres til at bruge dette værktøj aktivt. Der er mange jobåbninger, som ikke er synlige for de ledige, skabelse af netværk ud til virksomhederne er derfor vigtigt, sammenholdt med en løbende opkvalificering og fastholdelse af eksisterende kompetencer. Det er intentionen, at skabe af netværk ud til virksomhederne og at kvalificering af CV er sker i et samarbejde med a-kasserne/de faglige organisationer. Tilsvarende gælder det, hvis det konstateres, at der er behov for samarbejde omkring opkvalificering inden for specifikke brancher. Jobcentret vil endvidere styrke samarbejdet med a-kasserne om at fastholde de lediges fokus på jobåbninger. For ledige under 30 år etableres ligeledes en forebyggende indsats i forhold til samtaleforløb og jobsøgning. Der er endvidere et væsentligt fokus på at motivere unge, som ikke har en uddannelse til at tage en uddannelse og der afklaring af unge, som i en længere periode ikke har anvendt deres uddannelse. 12
For ledige, som står til at falde ud af dagpengesystemet eller som allerede er omfattet af arbejdsmarkedsydelsen tilbydes et intensiveret samtaleforløb og personen tilknyttes en personlig jobkonsulent, som er opsøgende i forhold til virksomhederne. Indsatsen vedrørende en personlig jobkonsulent er tilsvarende etableret for kontanthjælpsmodtagere. Der er etableret et samarbejde på tværs mellem dagpenge og kontanthjælp, således at den ledige oplever, at have den samme jobkonsulent og sammenhæng i indsatsen også i overgangen fra dagpenge til kontanthjælp. Målsætning: Ministermål 3. I December 2013 var der 681 personer, der var ramt af langtidsledighed. Af den målgruppe var 370 personer dagpengemodtagere og 311 personer var kontanthjælpsmodtagere. Det er målet, at reducere antallet frem til december 2015, således at vi alene har 600 personer, som er at betragte som langtidsledige. Det forventes at fordelingen vil være 300 personer, der er dagpengemodtagere og 300 personer kontanthjælpsmodtagere. 5.1.2 Jobfokus Målgruppe Målgruppen består af ledige jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år og ledige under 30 år, som har en erhvervskompetencegivende uddannelse. En af de væsentligste udfordringer for denne målgruppe er tilsvarende som for forsikrede ledige dels at sikre, at kontanthjælpsmodtagerne har de kompetencer, som efterspørges på arbejdsmarkedet og dels at reducere antallet af ledige omfattet af langtidsledighed. Det vil sige ledighed i mere end 80 % af tiden inden for 52 uger. Ledige, som ikke længere er berettiget til dagpenge og den midlertidige arbejdsmarkedsydelse kan blive omfattet af kontanthjælp. Denne målgruppe har allerede en væsentlig ledighed bag sig og det har betydning for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Indsats: Indsatsen består af løbende opfølgningen på jobsøgningen i det landsdækkende opfølgningsredskab joblog, hvor kontanthjælpsmodtageren skal redegør for sin jobsøgning. Det er oplevelsen, at kontanthjælpsmodtagerne kan have begrænsninger i forhold til arbejdsmarkedet af faglig, personlig eller social karakter, som kan true arbejdsevnen. Der arbejdes derfor med en kategorisering af borgerne, således der kan ydes relevant indsats på baggrund af de beskrevne problemstillinger. Der er etableret et samarbejde på tværs af målgrupperne dagpenge/kontanthjælp, således at de ledige oplever en sammenhængende indsats ved en eventuel overgang fra dagpenge/arbejdsmarkedsydelse over til kontanthjælp. Målsætning: Målsætningen for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere er beskrevet under afsnittet om jobformidlingen. 13
5.1.3 Fleksgruppen: Målgruppe: Målgruppen, består af ledighedsydelsesmodtagere, det vil sige borgere, som er godkendt til fleksjob. Gruppen består ud over jobsøgende ledighedsydelsesmodtagere også af borgere, som kan være midlertidig sygemeldt, på barsel eller under afklaring i forhold til fremtidig beskæftigelse eller forsørgelse. Målgruppen består endvidere af borgere i fleksjob og borgere sygemeldt fra fleksjob. Der forventes med implementeringen af fleksjob og førtidspensionsreformen at der kommer en stigende tilgang af borgere på ledighedsydelse, som har en væsentligt reduceret arbejdsevne helt ned til 2 timer pr. uge. En af udfordringerne bliver derfor at finde relevante job til den målgruppe. Der er en opgave, der kræver et udviklet samarbejde med virksomhederne, og hvor der i høj grad er brug for virksomheder, der arbejder med deres sociale ansvar. En anden udfordring er at reducere antallet af langvarige ledighedsydelsessager. Langvarige sager er defineret som ledighedsydelsesmodtagere, der har en ledighed på mere end 18 måneder. Indsats: En af indsatserne består af, at fastholde de ledige ledighedsydelsesmodtageres fokus på jobsøgningen. Der sker ved at fastholde den nuværende indsats i form af jobklub og individuel formidling, da der er opnået gode erfaringer. Indsatsen for at øge etablering af fleksjob på lavt timetal (under 10 timer) gennemføres ved øget fokus på virksomhedernes behov for at få løst små arbejdsopgaver, som hidtil ikke er løst eller som indgår i arbejdsgangen på en for virksomheden uhensigtsmæssig måde. Opgaven indgår dels som en del af fleksjobambassadørindsatsen, dels som en del af jobkonsulentfunktionen. I forhold til nye fleksjob med lavt timetal, også kaldet udviklingsfleksjob, vil der være behov for at udnytte Randers Kommunes netværk af virksomheder som allerede har, eller er indstillet på at indgå en partnerskabsaftale. Udviklingsfleksjob vil blive tilkendt borgere, hvor ordinær beskæftigelse er udelukket, og hvor der ikke er grundlag for bevilling af førtidspension. Udviklingsfleksjob vil typisk handle om, at en borger kan starte op med 2 3 timers ugentlig beskæftigelse, men det er samtidig vurderet, at borgeren over tid og med de rette skånehensyn, kan udvikle arbejdsevnen yderligere. Denne funktion kræver øget fokus på virksomhederne sociale ansvar, da det må forventes tæt samarbejde mellem virksomhed, borger og jobcenter. Indsatsen kræver tættere opfølgning fra jobkonsulenterne. Fleksgruppen arbejder på flere fronter med at styrke indsatsen: Virksomhedscenteraftaler Socialøkonomisk virksomhed Kampagner Internt projekt/efteruddannelse vedr. psykisk sårbare For gruppen af personer med lang ledighed sker indsatsen individuelt, da der er forskellige problemstillinger i den målgruppe. Indsatsen består bl.a. håndholdt specialindsats ved egne 14
jobkonsulenter/bestilling ved fleksjobambassadørerne, som er opsøgende i forhold til jobåbninger på arbejdsmarkedet. Der etableres eksterne projekter for specielle persongrupper. Konkret er der bevilget midler fra kommunens innovationspulje til et tværsektorielt projekt rette mod psykisk skrøbelige borgere. Iværksættelse af et 14 dages intensivt jobrettet forløb, hvor egne jobkonsulenter arbejder tæt sammen med anden aktør, er endvidere et projekt, som forventes at være medvirkende til at reducere de langvarige sager på ledighedsydelse. Målsætning: Det er målet, at der maksimalt må være op til 300 ledighedsydelsessager. Det er en stigning i forhold til det nuværende niveau, som er 241 (juni 2014). Årsagen til at der påregnes en stigning er, at det forventes, at der kommer en øget tilgang at borgere, der er berettiget til fleksjob både fra kontanthjælpsområdet og sygedagpengeområdet. Det er endvidere målet, at der maksimalt må være op til 30 personer, der har modtaget ledighedsydelse i mere end 18 mdr. 5.2 Uddannelseshuset Kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft pr. 1. januar 2014, betyder et paradigmeskifte i forhold til unge. Unge under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, får nu ikke kontanthjælp, men uddannelseshjælp. Det betyder, at dialog og indsats i Uddannelseshuet er rettet mod ordinær uddannelse og at formålet med arbejdet er, at de unge starter på en ordinær uddannelse og gennemfører denne. For at nå dette mål vil Randers Kommune introducerer Randers Uddanner Alle, som er den samlende betegnelse for den målrettet indsats for de unge. Randers Uddanner Alle er funderet på et tværgående samarbejde inden for Randers Kommune og et samarbejde mellem Randers Kommune, uddannelsesinstitutionerne og en række andre aktører som for eksempel Randers FC, AOF og Daghøjskolen. Randers Uddanner Alle omfatter følgende initiativer: 1. Oprettelse af en Ungeenhed på Tradiums afdeling på Vester Alle. Hovedelementet er, at al vejledning i forhold til uddannelse samt fastlæggelse og iværksættelse af uddannelsesplaner i samarbejde med den unge udgår fra en fælles ny uddannelsesenhed, der etableres på en uddannelsesinstitution i Randers (Tradium). Første henvendelse fra den unge går til Ungdommens Uddannelses Vejledning, der i samarbejde med den unge afdækker grundlaget for en fremtidig uddannelse. Hvis den ikke kan realiseres umiddelbart, går henvendelsen videre til jobcentrets medarbejdere, der deltager i udarbejdelsen af en realistisk uddannelsesplan. 2. Køb af uddannelsespakker til alle relevante unge på erhvervsskolerne i kombination med andre parallelle tiltag (Randers FC, AOF, Daghøjskolen samt andre aktører) Forvaltningen arbejder med baggrund i det fælles projekt mellem jobcentret og erhvervsskolerne om brobygning til uddannelse på at skabe et forløb for alle uddannelsesparate unge på uddannelseshjælp. Det indebærer, at de unge ved henvendelse til ovennævnte Ungeenhed på 15
Tradium starter i et uddannelsesforberedende forløb, der foregår på erhvervsskolerne. Projektet skal konstrueres, så det sikrer en intensiv vejledning og mentorstøtte til den unge samtidigt med, at den unge introduceres til relevante uddannelser, der skal påbegyndes indenfor et år. Projektet skal i sin budgetramme tilpasses, så det modsvarer Randers Kommunes økonomiske muligheder. Forventet projektstart august 2014. 3. Styrkelse af samarbejde med misbrugscenter om de unges misbrug Misbrug af hash, alkohol og andre rusmidler er en alvorlig barriere i forhold til at gennemføre en uddannelse. Der arbejdes således på en styrket indsats for at reducere problemet. 4. Oprettelse af StartBo i samarbejde med Jysk Børneforsorg Jysk Børneforsorg har påtaget sig opgaven med at drifte StartBo for Socialafdelingen med 10-årig støtte fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Der er tale om 32 start-/ungdomsboliger for sårbare unge, der har svært ved at klare overgangen til egen bolig. Projektet realiseres i Randers Kommunes tidligere lokaler på Tronholmen 5. Samarbejde med folkeskolen om unge med risiko for ikke at starte på en ungdoms- /erhvervsuddannelse En lang række unge i såvel Randers som andre kommuner formår af forskellige årsager ikke at afslutte deres folkeskoleforløb med afgangseksamen. Samtidigt viser tendensen, at stadigt flere unge ikke gennemfører en kompetencegivende uddannelse. Det er forvaltningens vurdering, at mange af disse unge vokser op i et miljø, hvor de ikke har nogen rollemodeller at spejle sig i. Der er tale om familier, hvor tilknytningen til arbejdsmarkedet er lav eller ikke eksisterende, og hvor uddannelsesniveauet er meget lavt. Konkret foreslås det, at det øgede timetal i forbindelse med folkeskolereformen bruges til at få et særligt fokus på denne gruppe. Der kan her være tale om kompenserende undervisning i dansk, regning og matematik, hvor der i forbindelse med reformen af erhvervsskolerne fremadrettet stilles krav om, at man minimum har karakteren 2 i disse fag for at blive optaget på en erhvervsuddannelse. 6. Forsøg med helhedsorienteret familiesagsbehandling for at bryde fødekæden til overførselsindkomst og den negative sociale arv: Der er tale om et pilotprojekt, der støttes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med 10 mio. kr. Projektperioden løber fra april 2014 til udgangen af 2016. Projektet afprøver nye arbejdsgange på tværs af den eksisterende forvaltningsstruktur med henblik på en ny, helhedsorienteret indsats, der tager udgangspunkt i de udsatte familiers samlede situation. 7. Etablering af straks-uddannelsestilbud til åbenlyst uddannelsesparate unge i samarbejde med VUC Randers. Tilbuddet henvender sig til åbenlyst uddannelsesparate unge, der ikke har en ungdomsuddannelse. Tilbuddet er studieforberedende i forhold til at begynde en HF uddannelse. 5.2.1 Målgrupper Målgruppen for Uddannelseshuset er unge under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. De unge opdeles i målgrupperne åbenlyst uddannelsesparat uddannelsesparat aktivitetsparat. 16
Åbenlyst uddannelsesparate kan påbegynde og gennemføre en ordinær uddannelse straks. De skal gå i gang med en uddannelse hurtigst muligt. Disse unge skal i videst mulig omfang arbejde og forsørge sig selv indtil uddannelsesstart. Alternativt skal de arbejde for deres ydelse i en nytteindsats. Uddannelsesparate vil med den rette indsats inden for et år kunne blive klar til at påbegynde og gennemføre en ordinær uddannelse. Aktivitetsparate har behov for en koordineret og systematisk indsats med tæt og hyppig opfølgning, før de er uddannelsesparate. Alle unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse får desuden et uddannelsespålæg, som sammen med uddannelsesplanen danner rammen for både dialog og indsats. 5.2.2 Indsats Som en indledning for at kunne tilrettelægge rette indsats, gennemgår de unge et visitationsforløb. Dette forløb består af en eller flere grundige samtaler, læse-skrive-regne test, første trin i uddannelsespålægget og henvisning til tilbud hurtigst muligt og senest efter en måned. Indsatsen er herefter målrettet de tre grupper: Åbenlyst uddannelsesparate: Åbenlyst uddannelsesparate er unge, som allerede efter første visitationssamtale vurderes ikke at have barrierer for at kunne starte på og gennemføre en uddannelse. De henvises straks til nytteindsats, skal tilmeldes Jobnet og være aktivt jobsøgende samtidig med deltagelsen i nytteindsats. I det omfang, der måtte være behov for FVU-undervisning, tilbydes dette. Uddannelsesparate: Uddannelsesparate gennemgår et udvidet visitationsforløb, som kan vare op til 3 måneder. Samtidig med dette forløb henvises de unge snarest og senest efter en måned til en uddannelsesforberedende indsats i form af et brobygningsforløb, som typisk vil foregå på en EUD-uddannelsesinstitution. I disse forløb vil være indeholdt relevant FVU-undervisning, øvrige uddannelsesforberedende og uddannelsesafklarende aktiviteter, snusepraktik og det forsatte arbejde med uddannelsesplan og uddannelsespålæg. Aktivitetsparate er unge: Aktivitetsparate er unge, der vurderes ikke at være uddannelsesparate. De har problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig art og har derfor behov for en koordineret og systematisk indsats, som vil kunne gøre dem uddannelsesparate. Disse unge får tildelt en koordinerede sagsbehandler, som tilrettelægger en individuel indsats bestående af uddannelsesforberedende forløb, herunder FVUundervisning, hjælp til sociale og/eller helbredsmæssige udfordringer. De unge skal snarest og senest efter en måned henvises til tilbud og kan den unge ikke tage imod andre aktive tilbud, skal den unge tilbydes en mentor som tilbud. Aktivitetsparate er en meget bredt sammensat gruppe, hvorfor tilbudsviften også spænder vidt og er typisk repræsenteret ved et tværfagligt samarbejde mellem flere forvaltninger, f.eks. Sundhedscentret, Rusmiddelcentret, Socialafdelingen (herunder mentorer med kendskab til og viden om særligt udsatte unge) samt aktører som ungdomsuddannelserne, Daghøjskolen i Randers, AOF, Randers Bo & 17
Erhvervstræning og STU. Der vil i flere tilfælde være tale om meget individuelle forløb, hvor relevante samarbejdspartnere findes i den systematiske sagsbehandling. Under arbejdet med denne målgruppe vil der fortsat være et fokus på etablering af ressourceforløb for de unge, som har behov for et længerevarende tværfagligt forløb for at kunne blive uddannelsesparate eller opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. 5.2.3 Mål Som nævnt indledningsvis er der tale om tre målgrupper. Uddannelseshusets mål for de enkelte målgrupper er følgende: 1. Mål for de åbenlyst uddannelsesparate Fra første henvendelse er 50 % i job eller uddannelse efter tre måneder, mens de resterende 50 % er i job eller uddannelse efter seks måneder 2. Mål for de uddannelsesparate Fra første henvendelse er 50 % i job eller uddannelse efter seks måneder, mens de resterende 50 % er i job eller uddannelse efter 12 måneder 3. Mål for de aktivitetsparate Fra første henvendelse er 25 % i job eller uddannelse efter 12 måneder, 25 % er i job eller uddannelse efter 24 måneder og 25 % er i job eller uddannelse efter 36 måneder. 5.3 Udviklingshuset Udviklingshuset varetager indsatsen for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere, som er godkendt til ressourceforløb. Målet med indsatsen er, at den ledige får mulighed for at blive en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. Indsatsen tilrettelægges med fokus på at skabe gode, fleksible løsninger, som giver den enkelte borger mulighed for at tage mest muligt ansvar for egen udvikling ud fra den tilgang, at det er at møde borgeren med respekt, når borgeren mødes med positive og tydelige forventninger og krav. 5.3.1 Målgruppen Når en borger vurderes aktivitetsparat, vil der være tale om en borger, som har problemer ud over ledighed og som derfor har behov for en indsats, som kan hjælpe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet. For at forebygge, at borgeren glider længere væk fra arbejdsmarkedet, vil vi gerne give denne indsats så tidligt så muligt i sagsforløbet. Jo længere tid en borger er væk fra arbejdsmarkedet jo større er risikoen for at borgeren bevæger sig længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Det er derfor relevant at fokusere på, hvor længe borgerne modtager kontanthjælp og begrænse varigheden heraf. Der er en gruppe borgere, som har været på kontanthjælp i flere år uden nogen betydelig beskæftigelsesrettet indsats, og som har så komplekse problemstillinger, at det vil kræve en 18
længerevarende tværfaglig indsats at understøtte vejen mod job eller uddannelse, og denne indsats kan rummes i et ressourceforløb. 5.3.2 Indsats Vi råder over en differentieret vifte af tilbud, som spænder over tilbud i form af virksomhedspraktikker målrettet borgere, som er meget tæt på arbejdsmarkedet, til tilbud i form af mentorstøtte målrettet borgere, som er meget langt væk fra arbejdsmarkedet. Med denne bredde i tilbuddene er vi godt rustet i forhold til at give den enkelte borger et relevant tilbud så tidligt som muligt i sagsforløbet, ligesom der er mulighed for at borgeren kan vokse igennem de forskellige tilbudstyper og komme tættere på arbejdsmarkedet. I og med at varigheden væk fra arbejdsmarkedet øger afstanden til arbejdsmarkedet vil vi arbejde på at nedbringe den gennemsnitlige varighed af, hvor længe borgeren er på kontanthjælp som aktivitetsparat kontanthjælpsmodtagere. Allerede i 2014 har vi øget fokus på etablering af ressourceforløb og dette særligt i forhold til de borgere, som har været længerevarende på offentlig forsørgelse, hvor et ressourceforløb, vil være et relevant tiltag i forhold til at sikre disse borgere en indsats, som sigter mod at skabe større tilknytning til arbejdsmarkedet. Forventningen er, at der i 2014 etableres 200 nye ressourceforløb. 5.3.3 Mål For at prioritere den forebyggende indsats i forhold til de borgere, som indplaceres som aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, vil vi arbejde efter et mål om, at alle borgere fra starten af deres sagsforløb, det vil sige, når de er indplaceret som aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, får et første tilbud, og at 50 % af alle borgere i løbet af det første halve år af sagsforløbet deltager i et relevant andet tilbud. For at bedre mulighederne for, at den enkelte borger kan få (gen-)etableret en tilknytning til arbejdsmarkedet, vil vi nedbringe den gennemsnitlige tid for, hvor længe en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtagere har modtaget kontanthjælp. Den 31. december 2013 var denne gennemsnitlige sagsvarighed på 3,9 år. Målet er, at den gennemsnitlige sagsvarighed ved udgangen af 2015 er nedbragt til 3 år. I 2015 vil vi fortsat have et fokus på den tværfaglige koordinerede indsats, som en nødvendig indsats i forhold til de borgere, som har sammensatte, komplekse problemer udover ledighed og som ofte har været længerevarende på offentlig forsørgelse. For denne gruppe af borgere vil etablering af et ressourceforløb kunne danne rammen for et langvarigt og tværfagligt udviklingsforløb, og målet er, at vi i 2015 etablerer 100 nye ressourceforløb. Formålet med indsatsen er, at borgerne i målgruppen skal komme tættere på arbejdsmarkedet eller blive selvforsørgende. Afdelingen har derfor et mål om, at andelen af borgere i målgruppen, der i december 2015 enten er blevet selvforsørgende eller er blevet jobparat, skal udgøre minimum 10 %. 5.4 Sygdagpengeafdelingen Sygedagpengeafdelingen arbejder med opfølgning af sygemeldte lønmodtagere, selvstændige og ledige. Målet med indsatsen er, at den sygemeldte person får genoprettet sin arbejdsevne og hurtigst muligt 19
vender tilbage til beskæftigelse. Vi finder det vigtigt at den sygemeldte deltager aktivt i forløbet og inddrages i mulige løsninger, således at den sygemeldte selv kan tage ansvar for sin situation. Afdelingen er delt op i to grupper som arbejder med hhv. sygmeldte som overvejende har brug for en beskæftigelsesrettet indsats og sygemeldte som har behov for en tværfaglig indsats, begge med det formål at vende tilbage til beskæftigelse så hurtigt som muligt. 1. juli 2014 træder den nye dagpengereform i kraft. Det betyder, at sygedagpengeafdelingens arbejde i efteråret 2014 og ind i 2015 vil være præget af arbejdet med at implementere de regler. Randers Kommune ønsker at give borgerne en god service. Der er derfor i sommeren 2014 gennemført en analyse af, hvordan dialogen mellem borgerne og jobcentret vil kunne forbedres. Analysens resultater vil blive behandlet i løbet af efteråret 2014, og vil sideløbende med implementeringen af sygedagpenge reformen indgå i afdelingens arbejde med løbende at forbedre servicen over for borgerne. 5.4.1 Sygemeldte borgere, som har behov for en beskæftigelsesrettet indsats Målgruppen Målgruppen består af sygemeldte med helbredsmæssige udfordringer, hvor der er behov for støtte til at vende tilbage på arbejdsmarkedet Det er vigtigt at lønmodtagere og selvstændige støttes i at fastholde deres arbejde under sygdomsforløbet. Det er vigtigt at ledige får kontakt til arbejdsmarkedet igen samt at der skabes mulige jobåbninger ved raskmelding. Indsats Indsatsen består i at skabe og fastholde kontakt til arbejdspladsen så tidlig i forløbet som muligt. Jobcentret vil via fast-track tilbyde arbejdsgivere og medarbejdere mulighed for at få en rundbordssamtale på arbejdspladsen tidligt i forløbet med henblik på at lave en plan for tidlig tilbagevenden til arbejdspladsen. Ved første samtale på jobcentret vil der ligeledes være fokus på kontakten til arbejdspladsen. Første samtale vil danne grundlag for aftaler om hvorledes tidlig kontakt til arbejdspladsen skal foregå. Indsatsen vil fortrinsvis foregå via delvis raskmelding eller virksomhedspraktik, evt. med støtte af en arbejdsplads mentor. Hertil kan der tilbydes mestringstilbud til borgere som skal lære at tackle f.eks. smerter, angst, stress og depressive tilstande 5.4.2 Sygmeldte borgere, som har behov for en tværfaglig indsats Målgruppen: Målgruppen består af sygemeldte som ud over helbredsmæssige udfordringer også har andre udfordringer, herunder sociale, hvor der er behov for en tværfaglig indsats til at vende tilbage på arbejdsmarkedet. 20
Sygemeldte med komplekse problemer skal have en hurtig udredning af deres helbredsmæssige og øvrige problemer, således at der kan sættes ind med relevant behandling og tilbud så tidlig i forløbet som muligt. Der er evidens for at en tidlig tilknytning til arbejdsmarkedet medvirker til at afkorte sygdomsforløbet og bedre mulighederne for tilbagevenden til beskæftigelse, også i komplekse sygdomsforløb. Det er vigtigt at kontakten til en arbejdsplads er individuelt tilpasset til den enkeltes skånehensyn. Samtidigt skal de ske under hensyntagen til borgers kompetencer og fremtidige beskæftigelsesmuligheder således at borger kan motiveres til at se en mulig vej tilbage til beskæftigelse. Indsatsen I komplekse sygdomsforløb vil der være behov for at arbejde med parallelle forløb, hvor der er fokus på koordinering af indsatserne samt det endelige beskæftigelsesmål. Derfor vil borgere i kategori 3 tidligt få udarbejdet en rehabiliteringsplan og blive tilbudt et møde med rehabiliteringsteamet. Mødet med rehabiliteringsteamet danner grundlag for at borger sammen med den koordinerende sagsbehandler kan lave en samlet plan for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Indsatsen vil bestå af en kombination af f.eks. delvis raskmelding, virksomhedspraktik, støtte af arbejdspladsmentor, støtte af social mentor, genoptræningstilbud, mestringstilbud til borgere som skal lære at tackle f.eks. smerter, angst, stress og depressive tilstande, sundhedstilbud til borgere som har behov for at arbejde med sund livsstil, misbrugstilbud i samarbejde med misbrugscentret. Mål: at den gennemsnitlige varighed af en sygedagpengesag, fra 10,4 uger i 2013, til 9,5 uger i 2015 at antallet af langvarige(over 52 uger) sygedagpengesager, inkl. jobafklaringsforløb under 220 sager i 2015. Måltallet er opstillet under forudsætning af, at de forventede effekter af reformen, herunder en ændret adfærd hos borgerne som følge af den fremrykkede revurdering, bliver realiseret. Ligeledes forudsættes det, at den forudsatte gennemsnitlige varighed af jobafprøvningsforløb på 6 måneder kan holde. at øge den procentvise andel af sygemeldte lønmodtagere som vender tilbage til beskæftigelse efter endt sygefravær fra 80,4 % til 84 % i 2015 at øge den procentvise andel af sygemeldte ledige som vender tilbage til beskæftigelse efter endt sygefravær fra 15,9 % i 2013 til 18 % i 2015 Det er derfor målsætningen, at der løbende kan tilbydes virksomhedspraktik til 150 unge. 21
5.5 Virksomhedsindsatsen 5.5.1 Den virksomhedsrettede indsats tværgående for jobcentret. Opsøgende virksomhedskontakt. Jobformidlings virksomhedskonsulenter arbejder målrettet på at øge og styrke samarbejdsgraden med kommunens virksomheder. Der er etableret en phonerindsats, med det fokus at kontakte virksomheder, som enten ikke har været i kontakt med jobcentret i en længere periode, eller som ikke tidligere har haft en samarbejdsflade med jobcentret. Virksomhederne orienteres om hvilke muligheder, der er ved at etablere et samarbejde med jobcentret. Der er bl.a. fokus på orientering om jobcentrets: Rekrutteringsservice, Opkvalificering af medarbejdere, Jobcentrets virksomhedsrettede tilbud i form af løntilskud og praktik, som ligeledes kan være platform for virksomhedens fremtidige rekruttering. Fastholdelse af sygemeldte medarbejdere. Virksomhederne tilbydes et partnerskab, hvor der løbende sker opfølgning af virksomhedens behov. Den opsøgende virksomhedskontakt består endvidere i at skabe jobåbninger for ledige, ledighedsydelsesmodtagere, kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere, som har vanskeligt ved selv at finde jobåbningerne. Rekrutteringsservice samt opkvalificering af medarbejdere. Virksomhederne tilbydes hjælp til rekruttering af arbejdskraft. Virksomhederne kan benytte sig af jobcentrets virksomhedshotline telefon 89 15 79 90. Jobcentret tilbyder inden for 48 timer udsøgning af ledige ud fra konkret jobordre eller udarbejdelse af opslag på jobnet mv. Der er endvidere muligt at få en aftale med jobcentrets virksomhedskonsulenter, som i samarbejde med virksomheden afdækker behovet for arbejdskraft, ligesom der kan ydes vejledning om jobcentrets serviceområder. Jobcentret yder endvidere støtte i forbindelse med virksomhedens opkvalificering af medarbejdere. Det gælder bl.a. inden for jobrotation, voksenlærlinge og opkvalificeringsjob. Der er flere tegn, som peger på, at der er et opsving på vej i Danmark. Der er allerede nu områder, hvor der inden for kortere tid kan blive en udfordring at skaffe opkvalificeret arbejdskraft. Der arbejdes derfor målrettet på at opsamle tendenser, som konstateres i forbindelse med virksomhedsbesøg og i forbindelse med jobformidlingen således, at der kan etableres initiativer, der kan være medvirkende til at mindske udfordringerne. Initiativer, som ønskes iværksat i den forbindelse, kan være opkvalificering og en målrettet optræning i form at virksomhedsrettede tilbud. Det er ikke i alle tilfælde, at informationerne kommer ind tids nok til, at der kan ske opkvalificering. På den korte bane foretages der derfor allerede en udsøgningen bredt i forhold til ledige i andre jobcentre, evt. ved at inddrage kontaktpersoner i Serviceberedskabet. 22
Virksomhedsrettede tilbud. Jobcentret bruger aktivt den virksomhedsrettede indsats til at skabe jobåbning hos virksomhederne. Tilbud om virksomhedspraktik og løntilskud bruges også i forbindelse med afklaring samt fastholdelse og opkvalificering af personens faglige, personlige og sociale kompetencer. Virksomhedskonsulenterne samarbejder med virksomhederne med at finde relevante tilbud. Tilbud både inden for det offentlige og inden for det private område oprettes i en database, hvorfra det er muligt at lave match mellem tilbuddet og personen. En væsentlig del af den virksomhedsrettede indsats sker også ved at jobkonsulenten kontakter virksomheder med det formål at etablere et samarbejde med virksomheden omkring en konkret person. Denne indsats er forankret i de enkelte afdelinger. 5.5.2 Den virksomhedsrettet indsats i afdelingerne Den virksomhedsrettede indsats i Jobhuset. Jobformidlingen: Den virksomhedsrettede indsats er et vigtigt værktøj i forbindelse med indsatsen for de forsikrede ledige og for ledige omfattet af arbejdsmarkedsydelse. Ofte har de ledige selv fundet en virksomhed, som de ønsker at samarbejde med, da det er relevant for beskæftigelsesmålet. I andre situationer bruger jobkonsulenten databasen til at finde relevante tilbud. De ledige tager selv ud til samtaler hos virksomheden og der sker et minimum af opfølgning, da der er tale om en målgruppe, som har væsentlige ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet. I den sidste del af ledighedsperioden tilbydes en mere håndholdt indsats i form af personlig jobformidler. Det er målsætningen, at der på tværs af de 2 målgrupper forsikrede ledige og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere løbende er 400 personer i tilbud virksomhedspraktik og løntilskud inden for det offentlige og private arbejdsmarked. Jobfokus: Tilsvarende, som for det forsikrede område, er virksomhedsrettet aktivering den primære indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere. Der etableres en håndholdt indsats i forhold til personen, og der er en tæt opfølgning i forhold til både personen og virksomheden. Det er målsætningen, at der løbende er 200 personer i tilbud inden for det private og offentlige område. Fleksgruppen: Indsatsen i fleksgruppen er i 2015 inddelt i 3 områder fleksjobambassadørindsats, jobkonsulentindsats og opfølgningsindsats. Fleksjobambassadørens rolle er i det væsentlige virksomhedskontakt med fokus på virksomhedernes behov/afdækning af muligheder. Ambassadører har stort kendskab til målgruppen og de lovgivningsmæssige rammer generelt og er derfor i besiddelse af den overordnede viden på området, som efterspørges af virksomhederne. Jobkonsulenterne varetager den mere håndholdte virksomhedskontakt. Det vigtige er her matchningen mellem borger og virksomhed. Konsulenterne skal kunne rådgive virksomhederne om alle forhold af betydning for ansættelsen. Konsulenterne anvender i stor udstrækning eget netværk suppleret med de jobs fleksjobambassadørerne har med hjem. 23