Læreplaner for Landsbyordningen Salbrovad s børnehave Salbrohave
Læreplaner Fælles synspunkt vedr. læreplaner og hvorfor det er godt Fra læreplan til hverdagspraksis Fælles læringssyn Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Fælles synspunkt vedr. læreplaner og hvorfor det er godt I ledergruppen indenfor daginstitutionsområdet har vi, udarbejdet læreplaner indenfor de 6 udmeldte temaområder. De 6 temaer er: alsidig personlig udvikling, social udvikling, krop og bevægelse, natur og naturfænomener, sproglige udvikling, kulturelle udtryksformer og værdier. Læringsbegrebet har også fået stor opmærksomhed, og vi har beskæftiget os med læringsmål for bestemte aldersgrupper samt definition af voksenrollen. Læreplanerne indeholder som et ekstra plus en beskrivelse af, hvordan der arbejdes med de udsatte børn. De udsatte børn defineres i denne forbindelse som "børn med hindringer i læring og deltagelse". Vi ser læreplanerne som et godt redskab til at holde et fagligt fokus, samt som et redskab til faglig opkvalificering af medarbejderne i institutionerne. Fælles læringssyn Børnene lærer via mange forskellige kanaler. De lærer primært gennem deres sanser ved at gøre sig egne erfaringer med det liv, der foregår i børnehaverne. Børnenes erfaringer, tanker og refleksioner kommer både fra oplevelser fra den frie leg og fra oplevelser i de aktiviteter som de voksne tilbyder dem. Børnene lærer i relationen med de voksne og børn, de er sammen med. Børnene lærer gennem engagementet i aktiviteter, hvor de får mulighed for at lege og fordybe sig. Børnene lærer ved at opleve nødvendigheden af de opgaver de løser eller prøver at løse, og ved at have ansvar. De lærer tillige ved at mærke konsekvenser af deres handlinger, hvilket giver dem indsigt i deres egne evner, holdninger og følelser.
Børnene lærer indirekte gennem den adfærd, de ser hos andre og gennem den støtte, de får fra de voksne. "Børn lærer ikke det vi siger, men det vi gør" Dokumentation Arbejdet med dokumentation foregår på 2 planer: 1. For det første den daglige synliggørelse af dagens oplevelser på børnenes niveau, i billede og tekst. Som eksempel kan nævnes: Barnets bog med billeder og tekst God daglig forældrekontakt Opslagstavler med billeder, tegninger og fortællinger Barnets egen tekst til tegninger Udstillinger af billedserier og børnenes arbejder Dagsreferater 2. For det andet udarbejder personalegruppen en grundig dokumentation 1 til 2 gange årligt af udvalgte temaer eller dele af temaer, som udarbejdes i 3 faser, hvortil der er udarbejdet arbejdsskemaer. Fase 1: Planlægning af selve den aktivitet eller forløb der ønskes dokumenteret Fase 2: Planlægning af hvad og hvordan det ønskede dokumentationsmateriale indsamles og analyseres. Fase 3: Evaluering af det gennemførte forløb Dokumentationen og analysen af konkrete pædagogiske forløb eller hverdagsbegivenheder har til formål, at skabe fælles afsæt for refleksion over den daglige praksis på voksenplan. Evaluering Personalegruppen evaluerer løbende deres arbejde med læreplanerne og 1 gang årligt samles op med udgangspunkt i følgende spørgsmål. På hvilken måde har temaerne fra jeres læreplaner været en del af virkeligheden i institutionen? Hvordan har I sikret, at I er kommet rundt om de 6 udmeldte temaer? Hvordan oplever personalet det, at arbejde efter læreplaner? Hvordan vil I beskrive processen omkring: Det at udarbejde læreplaner? Samarbejdet omkring læreplaner i forældrebestyrelsen? På hvilken måde har I dokumenteret arbejdet med læreplaner? På hvilken måde oplever medarbejderne at børnenes perspektiv har været medinddraget i detailplanen? Hvilke nye overvejelser gør I jer - på baggrund af evalueringen - i forhold til næste års læreplaner?
Personlig udvikling. At give barnet mulighed for at udvikle et godt selvværd. At give barnet mulighed for at udvikle såvel JEG som VI kompetencen. At barnet bliver i stand til at mærke og reagere ud fra egne behov. At barnet blive istand til at træffe egne valg. At barnet vokser op med følelsen af at være god nok. Forudsætninger. Barnet er i et miljø med trygge rammer. Barnet er i et miljø med en god, varm og rar stemning. Hvordan arbejder vi konkret. Barnet oplever anerkendelse og accept. Der tales med barnet om dets følelser. Barnets egne grænser respekteres. Der tales til barnet med respekt og uden brug af ironi. Der tales ikke om barnet, når barnet er til stede. Barnet mødes hver dag med en personlig velkomst. Vi laver aktiviteter, der giver barnet succesoplevelser. Vi laver aktiviteter, der er afpasset i forhold til barnets udvikling. Vi laver aktiviteter, som er udfordrende for det enkelte barn. Vi arbejder med traditioner, for at fremskaffe genkendelsen og genkendelsens glæde. Vi arbejder med barnet alene. Vi arbejder med barnet i grupper. Vi arbejder med barnets bevidsthed om at være en del af et større fællesskab. Hvordan arbejdes med de udsatte børn. De udsatte børn mødes positivt. Vi arbejder med særligt tilrettelagte forløb. Vi arbejder med det enkelte barn omkring støttende aktiviteter. Vi arbejder med en særlig struktur. Der arbejdes med støttende og reflekterende samtaler. Der arbejdes med en tæt kontakt til forældrene og eksterne samarbejdspartnere. Dokumentation. Der skrives dagligt i "dagbogen". Der tales dagligt med forældrene. Der ophænges jævnligt billeder af barnet i forskellige situationer. Vi afholder afslutningsfest for børnene når de forlader børnehaven. Sociale kompetencer. At barnet lærer at have forståelse for andre. At barnet lærer at drage omsorg og hjælpe andre. At barnet lærer at samarbejde med andre.
At barnet lærer accept for forskelligheder. At barnet lærer at indgå i venskaber. Forudsætninger. Der findes klare regler for omgangstone og omgangsformer. Venskaber styrkes i den pædagogiske struktur. Der tales om børnenes forskelligheder. Der arbejdes med børnene i grupper. Børnene gives mulighed for at forpligte sig og tage et ansvar. Hvordan arbejder vi konkret. Ved børnemøder og i spisesituationen ventes der på tur og der er fokus på, at barnet er en del af fællesskabet. I dagligdagen arbejder vi med forståelsen af, at andre mener det samme som en, eller noget helt andet. Der snakkes om de bøger der læses. Alle sige be om ro værsko, i fællesskab. Dagligt er børnene med til at bage og skære frugt, samt sætte frugten og brødet på fade. I forbindelse med konfliktløsning, bringes det enkelte barn til forståelse af, at ens adfærd har betydning for andre. Barnet opfordres til at sige godmorgen når det kommer i børnehave og farvel når det går hjem. Barnet lærer at dele børnehavens legetøj med de andre børn. Barnet opfordres til at hjælpe andre. Hvordan arbejder vi med de udsatte børn. Det udsatte barn mødes anerkendende. Der arbejdes med det enkelte barn i mindre grupper. Der arbejdes med det enkelte omkring støttende aktiviteter og en særlig struktur. Der arbejdes med støttende samtaler med barnet. Barnet gives nogle redskaber, så det er i stand til at indgå i forpligtende relationer. Vi arbejder med en tæt kontakt til forældrene og eksterne samarbejdspartnere. Vi arbejder med mål og handleplaner for det enkelte barn. Dokumentation. Der skrives i "dagbogen" hver dag. Der tales dagligt med forældrene. Der ophænges jævnligt billeder af børnene i forskellige relationer. Sprog. At lære barnet at sætte ord og begreber på daglige oplevelser. At lære barnet at sige hvad det mener og føler. At barnet bliver opmærksom på og beherske sprogets mange nuancer. At lære barnet at sproget er en god måde at løse evt. konflikter. At give barnet mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige udtryksformer.
Forudsætninger. At barnet har adgang til bøger - billeder - fotografier - papir - blyanter - sangbøger - udklædningstøj. At barnet har forskellige miljøer hvor der er mulighed for, at spille spil med ordlyde og begreber, spille teater, tegne og male. At barnet har miljøer hvor der er mulighed for ro og fordybelse. Hvordan arbejder vi konkret. Vi læser og fortæller historier for/med barnet. Vi synger og spiller. Barnet øver sig i at formulere sig, ved børnemøder og under spisesituationen. Barnet øver sig i at skrive eget navn og får kendskab til talrækken og bogstaver. Barnet opfordres til at bruge sproget som konfliktløsning. Barnet er med til at spille teater. Barnet fortæller historier for de andre børn. Barnet benævner kammeraterne ved navn. Barnet opfordres til at være lyttende overfor hvad de andre børn har på hjertet. Vi spiller spil. Hvordan arbejder vi med de udsatte børn. De udsatte børn mødes anerkendende. Der arbejdes individuelt med barnet. Der arbejdes med barnet i mindre grupper. Der arbejdes med støttende og reflekterende samtaler. Der arbejdes med specielle spil og bøger, hvor fokuset er på ordlyde og begreber. Der arbejdes med mål og handleplan for det enkelte barn. Vi arbejder med en tæt kontakt til forældrene samt eksterne samarbejdspartnere. Dokumentation. Vi skriver i "dagbogen" hver dag. Vi tale dagligt med forældrene. Der arbejdes med tekst under billederne af barnet. Fotografier med dagligdagsbegivenheder hvor barnet er med. Krop og bevægelse. At motivere barnet til at have forståelse for kostens betydning for trivsel. At barnet lærer egen krop at kende. At udvikle barnets balance, styrke, koordination og udholdenhed. At motivere barnet til at bruge kroppen. At udvikle barnets fin og grovmotorik. At motivere barnet til at have en sanselig tilgang til verden.
Forudsætninger. Et uderum i fokus, som skaber mulighed for kropslig bevægelse. Et uderum der er udfordrende for barnet. En pædagogisk struktur, der hvor barnet slippes løs og giver barnet mulighed for, tilgang til forskellige redskaber, eks. rutsjebane, gynger, skrænter, bakker, hængekøje, moon car, trillebør, ujævnt terræn, klatrestativer, danse i musikrummet, tumle i puderne, bygge med klodser, perler, klippe med saks. Gymnastiksalen på skolen er ledig. Hvordan arbejder vi konkret Vi går i skoven. Vi snitter med dolke. Vi hopper i vandpytter. Vi rutsjer - Vi gynger. Vi kravler på skrænter og ruller ned ad bakker. Vi leger i sandkasser. - Vi leger med vand. Vi kravler/klatre i klatrestativet. Vi klatre i træer. Vi afholder maddage. Vi synger og spiller på instrumenter. Vi er ude i alt slags vejr og fornemmer årstidernes skift med vores sanser. Vi cykler og kører på vores køretøjer. Vi klipper med sakse. Vi bygger med perler. Vi boltre os i skolens gymnastiksal. Vi hopper og danser. Hvordan arbejder vi med de udsatte børn. De udsatte børn mødes anerkendende. Vi arbejder med særlig tilrettelagte forløb i mindre grupper. Vi arbejder med det enkelte barn omkring støttende aktiviteter. Vi arbejder med en tæt kontakt til forældrene samt til andre instanser. Vi arbejder med mål og handleplan for det enkelte barn. Dokumentation Vi skriver i "dagbogen" hver dag. Der tales dagligt med forældrene. Der ophænges jævnligt fotografier af dagligdagsforløb.. Der ophænges tegninger, hvor barnet fortæller sin egen historie.
Natur og naturfænomener. At lære barnet at passe på og værne om naturen. At lære barnet at have lyst/glæde og begejstring ved at opholde sig i naturen i al slags vejr. At barnet får kendskab til årets gang i naturen - livets cyklus. At lære barnet om elementerne luft - jord - ild og vand. Forudsætning. At der skabes et uderum der er udfordrende, inspirerende og forunderligt. At give barnet mulighed for at eksperimentere med elementerne luft - jord -ild og vand. At der arbejdes med en pædagogisk struktur, der giver barnet mulighed for ro til fordybelse. Hvordan arbejder vi konkret. Vi er ofte i skoven på vores gruppedage (aldersopdelte) Det er tilladt at blive beskidt. Der er tilladt at eksperimentere med elementerne jord og vand (pløre) Vi planter og passer blomsterne i vores krukker og bede Vi tænder ofte bål i bålhuset og i vores bålsted, hvor vi studere flammerne.. Vi laver mad over bål. Vi læser bøger om dyr - natur og naturfænomener. Vi finder ting i naturen og indhenter viden om det fundne. Alle børn og voksne er på legepladsen hver dag. Hvordan arbejder vi med de udsatte børn. De udsatte børn mødes anerkendende. Uderummet bruges som er fristed for det udsatte barn. Uderummet bruges som et fristed, hvor der er højt til loftet og langt imellem børnene. I naturen oplever det udsatte barn mange forskellige sanseoplevelser. Der arbejdes i mindre grupper. Der er rum til bare at være. Afslappende at kigge ind i flammerne og på vandet. Tid til at undres. Vi arbejder med mål og handleplaner for det enkelte barn. Dokumentation. Vi skriver i"dagbogen" hver dag. Der ophænges jævnligt billeder i rammerne. Barnet lugter af røg, når vi har haft bål. Barnet og barnets tøj er beskidt og vådt, når vi har eksperimenteret med de forskellige elementer. Der tales dagligt med forældrene.
Kulturelle udtryksformer og værdier. At barnet får kendskab til børnehavens kultur. At barnet får kendskab til livets gang - traditioner - fastelavn -påske - pinse ect. At barnet får kendskab til livet og døden. At barnet får kendskab til den danske kultur. At barnet får kendskab til andre kulturer. At barnet får kendskab til de mange forskellige facetter i kunst og kultur eks. se teater - synge - danse - male og tegne. At barnet får skabt/opbygget en egenkultur. Forudsætninger. At børnehaven er indrettet, så der er mulighed for, at barnet kan udfolde sig/sine kreative evner. At børnehaven har nogle faste traditioner, der danner rammer om barnets liv. Hvordan arbejder vi konkret. At barnet har adgang til udklædningstøj - spejle og musik. Vi synger. Vi leger sanglege. Vi fortæller historier. Vi læser bøger. Vi ser teater. Vi spiller teater. Vi har mange faste traditioner, der følger årets gang, jul - pinse - påske ect. Vi har vores egen kultur i børnehaven, som vi værdsætter. Vi bygger bro mellem dagpleje - børnehave - skole. Hvordan arbejder vi med de udsatte børn. Det udsatte barn mødes anerkendende. Der arbejdes med støttende og reflekterende samtaler. Der arbejdes individuelt med barnet. Der arbejdes med et særlig tilrettelagt forløb for barnet. Der arbejdes med barnet i en mindre gruppe. Der arbejdes med barnet hvor udgangspunktet er hvor barnet er udviklingsmæssigt. Dokumentation. Vi skriver i "dagbogen" hver dag. Der tales dagligt med forældrene. Der ophænges tegninger og billeder barnet har lavet. Der ophænges jævnligt billeder af barnet i forskellige situationer. Billeder fra den årlige teatertur.
Børnemiljøet i Salbrohave. Børnemiljøet i Salbrohave beskrives ud fra tre hovedområder: Det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Det fysiske børnemiljø handler om de fysiske rammer indendørs og udendørs, herunder sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold som indretning, hygiejne og materialevalg. Det psykiske børnemiljø drejer sig om, hvordan børnene trives med hinanden og de voksne. Det handler om relationer og sociale kompetencer i børnegruppen, og kan knyttes til begreber som fællesskab, venskab og tryghed. Det æstetiske børnemiljø har indflydelse på, hvordan omgivelserne påvirker børnene i hverdagen. Et motiverende æstetisk miljø giver børnene positive og udfordrende sanseoplevelser, og har betydning for, om børnene finder dagtilbuddet inspirerende. Mål for børnemiljøet i Salbrohave: At opbygge et åbent og positivt pædagogisk miljø. At børnene oplever medinddragelse og medindflydelse. At vi fokuserer på børneperspektivet. Vi skaber udfordrende udearealer og naturoplevelser. Vi skaber pæne og indbydende bygninger og rum. Vi skaber sikkerhedsmæssige forsvarlige legesteder ude og inde. Vi skaber sundhedsmæssige forhold som lys, lyd, luft, kost og hygiejne. Det er velovervejet når vi vælger materialer. Vi anvender pædagogisk konflikthåndtering. Vi sørger for, at der er en kultur og værdimæssig rummelighed til alle børn. Forudsætninger: Det er børneperspektivet der er omdrejningspunktet i arbejdet med børnemiljøet.
Sådanarbejder vi i praksis: Der laves en gennemgang af bygninger og legeplads af en bygnings- og legepladssagkyndig en gang om året. Det prioriteres at vedligeholde i huset og på legepladsen med maling og lign. så det er lækkert at være i. Der afholdes arbejdslørdag med forældregruppen, som laver de fleste udendørs- reparationer. Møbler og indretning tilgodeser børnenes behov. Der investeres løbende i nye legeredskaber på legepladsen. De pædagogiske materialer er af en god kvalitet. Legetøjet er intakt. De voksne er anerkendende i deres møde og samvær med børnene. De voksne kigger efter børnenes intentioner og perspektiver. De voksne undgår at skælde ud, men tilretteviser på en positiv og hensigtsmæssig måde De voksne gør sig tilgængelig for børnene både ude og inde. De voksne vejleder/guider børnene, når de afvises/afviser hinanden. Der dekoreres og pyntes med billeder og malerier, også i børnehøjde. Der dyrkes frugttræer, blomster som giver børnene positive sanseoplevelser som virker inspirerende. Evaluering af arbejdet med børnemiljøet: I lighed med læreplanstemaerne, bliver børnemiljøet vurderet ud fra SMTTE modellen. Vi anvender desuden DCUM s værktøj, hvor vi ved hjælp af spørgeskema foretger individuelle interviews med børnene med det formål, at få børnenes eget perspektiv frem.