Pædagogiske læreplaner I Fuglekilden Vuggestue 2016.

Transkript

1 Pædagogiske læreplaner I Fuglekilden Vuggestue Læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Naturen og naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Side 1 af 14

2 Indhold: Fuglekildens Pædagogisk målsætning s.3 Alsidig personlig udvikling. s.3 Sociale kompetencer. s.4 Sprog. s.5 Krop og bevægelse. s.6 Natur og naturfænomener s.7 Kulturelle udtryksformer og værdier. s.8 Børn med særlige behov. s.10 Børnemiljøet i Fuglekilden s.11 Pædagogiske grundholdninger og værdier. s.13 Kerneområder i Fuglekildens værdigrundlag. s.14 Dokumentation og evaluering. s.16 Side 2 af 14

3 Fuglekildens pædagogiske målsætning: Vi ønsker, at børn der går i Fuglekilden, opnår et højt selvværd. At de hviler i sig selv og synes de er gode som de er. Vi mener, at barnet skal råde over sin dag og eksperimentere og fordybe sig i det, som det er optaget af her og nu. Den voksne skal have fuld respekt for barnets egen aktivitet, men samtidig være bevidst om, hvad barnet har brug for i sin udvikling. Den voksne bidrager til, at barnet får de nødvendige udfordringer og de små skub, som er vigtige på rette tidspunkt. Færdigheder vi ønsker børnene skal udvikle, som understøtter deres selvværd: o At indgå i sociale sammenhænge. o At være selvhjulpne. o At have forståelse for natur og miljø. o At være kreative. o At være nysgerrige. o At have alderssvarende sprogfærdigheder. o At have alderssvarende motoriske færdigheder. o At være modige, overskride og sætte grænser. o At evne at fordybe sig. Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: Børn udvikler deres personlighed gennem aktiv deltagelse i leg og andre sociale fællesskaber. Det er derfor vigtigt, at de voksne i vuggestuen har stort kendskab til det enkelte barn, således vi har mulighed for, at skabe det bedst mulige grundlag for barnets alsidige personlige udvikling. Mål: o Støtte barnet i, at udvikle et højt selvværd. o Barnet bliver i stand til, at træffe egne valg. o Barnet bliver i stand til, at mærke og reagere i overensstemmelse med egne behov. o Barnet vokser op med en følelse af, at høre til og af at være god nok. Side 3 af 14

4 Tiltag: o Barnet mødes hver dag med en personlig velkomst. o Vi laver aktiviteter, som er tilpasset barnets udviklingsniveau og som giver barnet succesoplevelser. o Vi arbejder med traditioner i hverdagen, for at glædes over gentagelsen og genkendelsen. o Barnet oplever trygheden i hverdagens rutiner. o Vi arbejder med babytegn og piktogrammer. o Vi viser barnet anerkendelse og accept, og taler med barnet om dets følelser. o Vi tager udgangspunkt i barnets initiativ og behov for videre udvikling. o Barnet er i et miljø med trygge rammer. o Barnet er i et miljø med en god, varm og rar stemning. Tegn: o Vi oplever, at barnet føler sig tryg og trives i vuggestuen. o Vi ser et barn der er glad, nysgerrig, legende og er deltagende i fællesskaber. o Barnet bliver gradvis mere selvhjulpent. o Barnet begynder at udtrykke sig ved brugen af babytegn. o Vi oplever at barnet på eget initiativ udfordrer sig selv. Sociale kompetencer Sammenhæng: I vuggestuen ønsker vi, at børnene oplever at være en del af et større fællesskab, hvor alle anerkendes og respekteres. Det er vigtigt, at børnene oplever tryghed, tillid og forudsigelighed, i deres relationer til både børn og voksne. Det er de voksnes rolle, at skabe nogle pædagogiske rammer, som er præget af et tæt samspil med børnene. De voksne skal være positive og anerkendende rollemodeller, så børnene her igennem ser og aflæser en god og social adfærd. Mål: o Barnet lærer at drage omsorg for og hjælpe andre børn. o Barnet oplever, at være en del af et fællesskab. o Barnet oplever tryghed og tillid til hinanden og de voksne. Side 4 af 14

5 Tiltag: o Ved samlinger fremhæves børnene for hinanden og oplever at være en del af fællesskabet. o Barnet opfordres til at sige godmorgen, når det kommer, og farvel når det går hjem. o Barnet opfordres til, at hjælpe de andre børn. o Vi taler pænt til hinanden. o Vi viser forståelse for barnets følelser, i de sammenhænge hvor der er uoverensstemmelse, men forklare samtidig også barnet, at dets handling ikke var okay og opfordre barnet til at trøste. o Vi har blik for at skabe relationer børnene imellem og styrke disse i de daglige aktiviteter. o Vi opfordrer og hjælper børnene til at dele og vente på tur. Tegn: o Børnene leger med hinanden, og deres legekompetencer udvikles. o Vi oplever, at børnene viser begyndende omsorg overfor hinanden, i form af at trøste hinanden, dele legetøj m.m. o Børnene giver udtryk for deres sociale og følelsesmæssige behov, ved f.eks. at sige fra STOP eller invitere andre børn til leg. o Vi oplever, at børnene efterspørger et barn, der ikke er i vuggestue. o Vi ser at barnet deler og venter på tur. Sprog Sammenhæng: Sproget har stor betydning for børns fællesskab og samvær. I vuggestuen anvender vi babytegn, som er et godt redskab for barnet at anvende, i sin daglige kommunikation med børn og voksne. Babytegn er med til at understøtte en tidlig sprogudvikling, ordforrådet øges og de får en bedre sprogforståelse. Anvendelse af sproget, øger barnets begrebsverden kognitive udvikling. Mål: o Barnet sætter ord og begreber på oplevelser i dagligdagen. o Barnet giver udtryk for sine følelser. o Barnet lærer at læse andres mimik og kropssprog. o Barnet anvender babytegn i sin kommunikation. o Barnet begynder at bruger sproget i konfliktsituationer (det talte og babytegn). Side 5 af 14

6 Tiltag: o Vi sætter ord på ting, følelser og begreber. o Vi synger sange og gentager dem ofte, så børnene lærer dem at kende, og efterhånden kan synge med. o Vi hænger billeder op på vægen, som giver anledning til samtale. o Vi sætter mange ord og begreber på hvad der foregår i hverdagen, b.la. ved brugen af babytegn og piktogrammer, så børnene tilegner sig viden om deres hverdag ved hjælp af sproget. o Vi hjælper/guider børnene i at anvende babytegn/benytte sproget i konfliktsituationer. o Vi læser bøger med børnene, og snakker om hvad der er i bøgerne. o Barnet benævner kammerater ved navn og får en fornemmelse af, hvem det går i vuggestue med. o Vi hjælper børnene til at tolke de andre børns sindsstemninger, ved at snakke om ansigtsudtryk og kropsholdning. Tegn: o Vi oplever at børnene genkender lege, sange, historier, farver og tal m.m. o Vi oplever at børnene synger med på de genkendelige sange, og selv tager initiativ til at synge dem. o Vi oplever at børnene begynder at sætte små ord på deres følelser og handlinger. o Børnene får en større begrebsverden og sætter ord på deres oplevelser i hverdagen. Krop og bevægelse Sammenhæng: Børn møder og forstår deres verden via deres sanser og kropslige udfoldelser. I vuggestuen ser vi leg og bevægelse som en væsentlig del af vores hverdag. Vi har fokus på, at skabe et miljø hvor børnene gennem målrettet aktiviteter og fri leg, får styrket deres sanser og bliver udfordret motorisk. Mål: o Barnet kan mestre grundlæggende motoriske færdigheder. o Barnet viser interesse og glæde ved, at udforske og udfordre sig selv motorisk. o Barnet udvikler balance og koordination. o Barnet begynder at kunne mestre finmotorikken. o Barnet oplever forskellige sanseindtryk. Side 6 af 14

7 o Barnet begynder at blive selvhjulpen. o Barnet begynder at forstå/forstår de andre børns (ansigts)udtryk. Tiltag: o Barnet har mulighed for, at kunne rutsje, gynge, klatre, hoppe og løbe m.m. o Vi går på loftet og udfolder/udfordrer motorikken. o Vi anvender legepladsen til fysiske/sansemotoriske aktiviteter, f.eks. at balancere, gå og kravle på bakker og forcere ujævnt terræn. o Vi opfordre og hjælper børnene med selv skal tage tøj af og på. o Vi bygger med lego, tegner og leger med perler m.m. o Vi går ud i alt slags vejr og fornemmer årstidernes skift med vores sanser. o Vi stimulere sanserne ved at mærke på sandet, råbe højt, se og dufte blomster, mærke kulde og varme og smage på bær og frugt. o De voksne i vuggestuen er fysiske aktive sammen med børnene, og er motiverende igangsættere. Tegn: o Vi oplever at børnene viser glæde ved fysiske aktiviteter og selv tager initiativ til fysiske lege. o Vi ser at børnene udfordre og bruger deres krop. o Børnene udvikler nye motoriske færdigheder. Natur og naturfænomener Sammenhæng: I Fuglekilden har vi et stort udeareal, hvor børnene har mulighed for, at udforske naturen og udvikle deres fantasi og sanser. Vi kan bevæge os rundt i vilde hegn, på store grønne arealer og gå i frugtlunden, hvor vi bl.a. kan plukke æbler og moreller. I naturen oplever børn et frirum, hvor de har mulighed for at boltre sig og fordybe sig. Mål: o Barnet oplever glæde og begejstring ved at opholde sig i naturen i alt slags vejr. o Barnet viser interesse for, at komme ud og lege. o Barnet begynder at få forståelse og respekt for naturen. o Barnet genkender dyr som vi har set/talt om. o Barnet oplever processen fra jord til bord. Tiltag: o Vi taler om dyr i bøger og på plakater vi har hængende på stuen. o Vi bestræber os på, at komme ud hver dag. Side 7 af 14

8 o Vi leger med forskellige elementer f.eks. sand, vand og sne. o Vi sår blomster og lægger kartofler, vi vander de forskellige ting sammen med børnene. o Vi går sammen ned i frugtlunden og plukker frugter. o Vi fanger insekter og smådyr og studere dem. o Vi går i skoven og bringer naturen ind i huset. o Vi synger sange om dyr. o Vi laver kreative aktiviteter med ting fra naturen. Tegn: o Vi oplever at barnet selv efterspøger at komme ud og lege. o Vi oplever at barnet viser genkendelighed overfor et dyr vi har talt om. o Børnene efterspørger om vi kan gå ned i frugtlunden. o Børnene efterspørger om vi kan gå ud på børnehavens legeplads. o Børnene er nysgerrige og gerne vil gå på opdagelse i naturen. o Børnene inddrager naturens materialer i deres leg, f.eks. grene og kogler. Kulturelle udtryksformer og værdier Sammenhæng: Kulturen er et udtryk for børn og voksnes forståelse af og tilgang til verden. I Fuglekilden vægter vi dansk kultur og dets traditioner højt, f.eks. går vi ved juletid i kirke, laver julepynt, påskepynt, klæder os ud til fastelavn. Det er gennem mødet med andre kulturelle værdier og udtryksformer kunstnerisk, kulturelt, menneskeligt at vi bliver bevidste om vores kulturelle rødder. Ved at skabe traditioner og udvikle en kulturel praksis i vuggestuen inspirerer vi børnene til selv at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk, de møder på deres vej. Mål: o Barnet bliver introduceret til dansk kultur og traditioner i et fællesskab. o Barnet deltager i kulturelle arrangementer. o Barnet lærer om kultur og traditioner igennem musiske aktiviteter. o Barnet har mulighed for at deltage i forskellige kreative aktiviteter, hvor de stifter bekendtskab med forskellige materialer, former og farver. Tiltag: o Vi synger og fortæller historier. o Vi tager i kirke til jul. Side 8 af 14

9 o Vi holder fastelavn. o Vi laver påskepynt. o Vi inviterer til sommerfest og arbejdslørdag. o Vi lægger vægt på at udsmykningen er rar at se på og at den er indbydende både ude og inde. Tegn: o Vi oplever at børnene fortæller om de oplevelser de har i vuggestuen, der betyder noget for dem. o Vi ser at børnene viser glæde og arrangement ved de forskellige aktiviteter. o Vi ser at børnene er begejstret og selv efterspørger de sange og små kassehistorier vi introducere dem for. o Vi oplever at børnene fortæller om de forskellige traditioner ved højtider f.eks. julemanden. Børn med særlige behov. Børn med særlige behov og problemstillinger får stor opmærksomhed fra de voksne. Med afsæt i vores læringsmål for de enkelte læreplanstemaer, bliver der tilrettelagt en særlig indsats i forhold til barnets aktuelle problemstilling eller handicap. Vi arbejder med en tæt kontakt til forældrene og andre relevante eksperter så som fysioterapeuter, ergoterapeuter, talepædagoger og div. rådgivningscentre. På personale- og stuemøder bruger vi kollegial sparring og systematisk refleksion, for at stille skarpt på, hvad der er gør sig gældende set ud fra et børne- et forældre- og et personaleperspektiv. Jo større indsigt og forståelse der kan opsamles omkring et barn med særlige behov, des bedre indsats er det muligt at stille op med. Børnemiljøet i Fuglekilden. Børnemiljøet i Fuglekilden beskrives ud fra tre hovedområder: Det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Det fysiske børnemiljø handler om de fysiske rammer indendørs og udendørs, herunder sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold som indretning, hygiejne og materialevalg. Det psykiske børnemiljø drejer sig om, hvordan børnene trives med hinanden og de voksne. Det handler om relationer og sociale kompetencer i børnegruppen, og kan knyttes til begreber som fællesskab, venskab og tryghed. Side 9 af 14

10 Det æstetiske børnemiljø har indflydelse på, hvordan omgivelserne påvirker børnene i hverdagen. Et motiverende æstetisk miljø giver børnene positive og udfordrende sanseoplevelser, og har betydning for, om børnene finder dagtilbuddet inspirerende. Mål for børnemiljøet i Fuglekilden: At opbygge et åbent og positivt pædagogisk miljø. At børnene oplever medinddragelse og medindflydelse. At vi fokuserer på børneperspektivet. Vi skaber udfordrende udearealer og naturoplevelser. Vi skaber pæne og indbydende bygninger og rum. Vi skaber sikkerhedsmæssige forsvarlige legesteder ude og inde. Vi skaber sundhedsmæssige forhold som lys, lyd, luft, kost og hygiejne. Det er velovervejet når vi vælger materialer. Vi anvender pædagogisk konflikthåndtering. Vi sørger for, at der er en kultur og værdimæssig rummelighed til alle børn. Forudsætninger: Det er børneperspektivet der er omdrejningspunktet i arbejdet med børnemiljøet. Sådan arbejder vi i praksis: Der laves en gennemgang af bygninger og legeplads af en bygnings- og legepladssagkyndig en gang om året. Det prioriteres at vedligeholde i huset og på legepladsen med maling og lign. så det er lækkert at være i. Der afholdes arbejdslørdag med forældregruppen, som laver de fleste udendørsreparationer. Møbler og indretning tilgodeser børnenes behov. Der investeres løbende i nye legeredskaber på legepladsen. De pædagogiske materialer er af en god kvalitet. Legetøjet er intakt. De voksne er anerkendende i deres møde og samvær med børnene. De voksne kigger efter børnenes intentioner og perspektiver. De voksne undgår at skælde ud, men tilretteviser på en positiv og hensigtsmæssig måde De voksne gør sig tilgængelig for børnene både ude og inde. De voksne vejleder/guider børnene, når de afvises/afviser hinanden. Der dekoreres og pyntes med billeder og malerier, også i børnehøjde. Der dyrkes frugttræer, blomster, køkkenhave som giver børnene positive sanseoplevelser som virker inspirerende. Side 10 af 14

11 Evaluering af arbejdet med børnemiljøet: I lighed med læreplanstemaerne, bliver børnemiljøet vurderet ud fra SMTTE modellen. Det er med fokus på børneperspektivet at vi vurderer børnemiljøet. Derfor vil det være både ud fra hvad børnene udtaler og hvad de giver udtryk for på andre måder, der vil blive undersøgt og lagt til grund for vurderingen. Eksempelvis benytter vi børne- interview, læringshistorier, foto ol. I det følgende vil afsnittene om Pædagogiske grundholdninger og værdier, Kerneområder i personalets relationer til børnene og i særdeleshed Eksempler på pædagogisk praksis i Fuglekilden beskrive, hvad vi tager udgangspunkt i- og hvordan vi arbejder med - de forskellige læreplanstemaer fra Fuglekildens pædagogiske læreplan. Pædagogiske grundholdninger og værdier: I Fuglekilden har vi en række grundholdninger og værdier, der kendetegner vores måde at tænke om børnene på og vores måde at være sammen med børnene på. Vores pædagogiske grundholdninger: o Børn er sociale. o Børn vil gerne lære. o Børns reaktioner er til enhver tid meningsfulde. o Børn ved hvad de har lyst til den voksne ved hvad de har brug for. Vores grundlæggende værdier i samvær med børnene: o Vi er respektfulde. o Vi er omsorgsfulde. o Vi er nærværende. o Vi er tydelige. o Vi tager ansvaret for relationen mellem barn og voksen. I Fuglekilden er børnene omgivet af betydningsfulde og tydelige voksne, der forstår og formår, at give tryghed og omsorg. Disse begreber er en grundlæggende betingelse for barnets mulighed for at udvikle sig og er meget centrale i det pædagogiske arbejde. Den voksne skal i forhold til omsorg og tryghed kunne se, hvad barnet har brug for og skal kunne analysere og tolke barnets signaler for efterfølgende at kunne handle på baggrund af sin indfølingsevne. Side 11 af 14

12 De voksne i Fuglekilden understøtter barnets egenaktivitet og søger samtidig at inspirere og komme med ny viden. Vi er opmærksomme på, at ansvaret for barnets udvikling ligger hos os og vi er bevidste om, at påtage os ansvaret for relationen mellem barn og voksen. Det er vigtigt, at kunne tilrettelægge pædagogiske projekter, der udvider barnets erfaringsog begrebsverden. Børn skal lege sig til nye erkendelser. I børnehaven skal læring foregå på en legende måde, da legen er børnenes univers. Børnene skal opleve fællesskabets forpligtelse og have udviklet fornemmelsen for eget værd. De skal lære at være sig selv og de skal også lære at indgå i sociale relationer. Den voksne i Fuglekilden er opmærksom på barnets ressourcer og stærke sider og forsøger igennem mange succesoplevelser at styrke barnets selvværd. Børnene skal kunne indgå i fællesskab med andre børn baseret på samværsregler og det er den voksnes opgave, at kunne videregive til barnet oplevelsen af at. Det jeg gør, har indflydelse på andre og jeg gør en forskel. Der må ikke være i tvivl om de grundlæggende normer for samvær og der må ikke være usikkerhed om skal og må. Den voksne skal turde påtage sig lederskabet og ansvaret i samværet med barnet. Faglighed kræver kærlige, nærværende og opmærksomme voksne, som følger barnet og hjælper det med at udforske dets liv og verden. Kerneområder i Fuglekildens værdigrundlag: Kerneområder i personalets relationer til børnene: I Fuglekilden tager det pædagogiske arbejde som oftest afsæt i det, der optager børnene her og nu. Den voksnes opgave bliver at forholde sig medlevende, understøttende og deltagende i forhold til de processer, børnene sætter i gang for sig selv eller med hinanden. I arbejdet med børnene fokuseres der altid på barnets stærke sider for derigennem at udvikle så mange kompetencer hos barnet som muligt. Da det pædagogiske arbejde udføres ud fra et personligt perspektiv, må personalet løbende stille spørgsmål til den pædagogiske praksis. En god ledetråd er, at spørge sig selv: Hvis jeg var barn, eller hvis det var mit barn, hvordan ville jeg så gerne have at hverdagen så ud. Følgende er væsentlige kerneområder i personalets relationer til barnet sådan vil vi gerne være sammen med børnene i Fuglekilden: Den voksne opsøger hvert enkelt barn om morgenen og giver barnet et personligt godmorgen. Den voksne nævner barnets navn. Barnet føler sig derved betydningsfuldt og set. De voksne tager øjenkontakt med barnet, når det vil fortælle noget, sætter sig evt. på hug og bringer sig fysisk i niveau med barnet. Side 12 af 14

13 I forbindelse med kommunikation er vi opmærksomme på, at fysisk kontakt, en let berøring kan skærpe opmærksomheden og koncentrationen hos barnet. Hvis vi stiller barnet spørgsmål, er vi parate til at vente på barnets svar. Vi siger ikke nej til barnet uden at have tænkt os godt om nogle gange løber man ind i et mønster, hvor nej kommer, før man tænker over det. Nogle gange er det generelt, andre gange er det i forhold til bestemte børn. De voksne lader altid et nej følges af en handleanvisning, eks.: nej, det er for farligt at hoppe der. Hvis du gerne vil hoppe, kan du komme herhen, her kan der ikke ske noget. Den voksne stiller indfølende og opklarende spørgsmål, når de kommer ind midt i en konflikt. Det, det går ud på er, at bringe børnene til erkendelser, så de kan handle mere hensigtsmæssigt i forhold til hinanden. De voksne sætter ord på barnets følelser og deler følelserne med barnet. Det er legalt at have forskellige følelser. Vi gør det tydeligt, at barnet kan regne med os. De voksne følger barnets initiativer. Derved fortæller vi barnet indirekte, at det er i orden og vi gerne vil i kontakt. Barnet lærer, at andre er interesseret i det og den voksne lærer meget om det enkelte barn. De voksne venter på barnets initiativer og respekterer barnets eget tempo. Vi er i den forbindelse også opmærksomme på eget tempo, såvel i vores måde at tale på, som i vores måde at gennemføre aktiviteter på. Vi respekterer, hvis barnet i perioder siger fra overfor os og vælger en anden fortrolig voksen. Den voksne skal gøre sig fortjent til børnenes opmærksomhed. Vi er troværdige og holder altid, hvad vi lover. Hvis det alligevel ikke er muligt for os, så vender vi tilbage til barnet og giv det en forklaring. De voksne giver barnet handlemuligheder og handlevejledninger. Vi er på forkant med en evt. konfliktsituation og fortæller barnet, hvordan det kan handle. Vi skaber rytmer i barnets hverdag, som giver tryghed. De voksne er opmærksomme på, hvordan de taler med barnet, stemmeføringen og toningen. Ved at være opmærksomme på toningen, kan vi være med til at vække forventning, vise at vi forstår barnet, glæde sig med barnet osv. De voksne er opmærksomme på, hvordan deres person virker på barnet. Vi kigger på barnets ansigtsudtryk for at afdække, hvorvidt vi er blevet forstået, som vi gerne ville. De voksne skaber forbindelser mellem børnene. Vi gør børnene opmærksomme på hinanden og kæder dem evt. sammen i leg eller i almindeligt samvær. Udviser barnet tegn på frygt eller er ked af det, hjælper den voksne barnet gennem krisen ved at tale med det om det, der er svært. Barnet trøstes uden at afledes De voksne er opmærksomme på barnets perspektiv. Side 13 af 14

14 Dokumentation og evaluering. I Fuglekilden har vi valgt at bruge et evalueringsværktøj som hedder: SMTTE-modellen. SMTTE-modellen lægger op til systematisk at analysere og beskrive den sammenhæng, man befinder sig i, at forholde sig bevidst til at fastsætte mål, tegn og tiltag og derpå evaluere og dokumentere udviklingen af det pædagogiske arbejde for børn i alderen 0-6 år. Det er bygget op omkring to arbejdsprocesser: o At vi sætter ord på læring, som handler om hvordan vi skaber sammenhæng mellem læreplanstemaer, læringsmål og tegn på læring. o At vi evaluerer læring, som handler om hvordan vi gennemfører evalueringer, der giver os viden om børnenes læring, som vi kan bruge til at videreudvikle vores pædagogiske praksis. Vi sætter fokus på børnenes læring, som i høj grad handler om vores pædagogiske praksis. Vi vil løbende vurdere vores pædagogiske arbejde i forhold til børnenes trivsel, udvikling og læring. Metoden lægger op til, at vi gennemfører fokuserede evalueringsforløb som integreres i det daglige arbejde. Hen over et år betyder det, at vi gennemfører et antal evalueringer inden for forskellige områder af vores pædagogiske læreplan. Disse evalueringer vil tilsammen danne grundlaget for den årlige evaluering. Som udgangspunkt vil dokumentationen henvende sig til børn, forældre og personale, idet de er primærbrugerne. Eksempler på intern/ekstern dokumentation i Fuglekilden: o Læringshistorier (Hverdagsfortællinger, fokuserede fortællinger, praksis fortællinger og læringsfortællinger). o Pædagogisk læreplan. o Virksomhedsplan. o Årsplan. o Børnemiljøvurderinger (hvert 3. år). o Mødeplaner. o Stamkort. o Digitalbilleder. o Dagsorden samt referater fra møder. o TRAS- skemaer. o Velkomstfolder. o Plancher. Fuglekildens første udgave af Pædagogiske læreplaner i Fuglekilden fra 2007, er revideret af Fuglekildens personale i 2012 og er tilpasset til vuggestuen i 2015 af vuggestue personalet. Side 14 af 14