Workshop om kursuslederens rolle Deltagernes noter Deltagerne i workshoppen flyttede rundt mellem 5 stationer, som hver behandlede et emne af betydning for kursuslederens rolle. Til hver station var der spørgsmål og eksempler, som lagde op til drøftelse og erfaringsudveksling blandt deltagerne. Som afslutning på hver station skrev deltagerne stikord til noget af det, de fandt vigtigt. Det behøvede ikke være noget, man i gruppen var enig om, men blot noget, man havde fundet væsentligt at diskutere. De summariske stikord var udelukkende tænkt at skulle deles under selv workshop-arbejdet, men da nogle deltagere efter workshoppen gerne ville have alle gruppers input med sig hjem til inspiration for det videre kursuslederarbejde, så er de samlet her, kortfattede, som de var, og i ikke-prioriteret rækkefølge. 1. Uddannelsesplanen Et styrings- og planlægningsredskab. Giver kandidat og tilsynsførende et overblik over pædagogikumforløbet. Kandidaten skal have en bevidsthed om, hvad kursusleder forlanger også i forbindelse med besøg af tilsynsførende. Notere fokuspunkterne i uddannelsesplanen. Også fokus på kandidaten som organisationsmedarbejder. Indtænke karrierelæring, innovation, digital dannelse, globalisering. Vigtigt med emner på workshops og øget opmærksomhed på det teoretiske. God idé at anføre et ugentligt møde med vejleder-kandidat, så kandidaten ved, hvad han/hun har krav på. Uddannelsesplanen bruges ved 1. besøg sjældent efterfølgende af og til som dialogredskab. Uddannelsesplanen vendes med kandidaten fx en gang om måneden: Hvor er vi, og hvor skal vi hen? Rammesætter refleksioner. Ansvar for udfyldning. Forskelligt om kandidaten ajourfører uddannelsesplanen. Uddannelsesplanen skal afspejle progression vise spændviden i kandidatens formåen og faglige karakteristika. Kursuslederen har behov for eksemplariske eksempler på uddannelsesplan. 1
Hvad betyder det konkret, at uddannelsesplanen skal påbegyndes straks efter ansættelsesstart? 2. Kursuslederen følger kandidatens undervisning Fokus ændres fra forløbets start til slut. Kursusleders observationer/feedback adskiller sig fra vejleders ved mere at dreje sig om det almenpædagogiske frem for det fagdidaktiske, som vejleder er ekspert i. Det er vigtigt med klare, aftalte fokuspunkter for observationen. Det er vigtigt fra starten med forventningsafstemning. Det er vigtigt, at fokuspunkterne udfoldes med konkrete spørgsmål / punkter. Der skal opbygges en tryg situation i feedbacksituationen. Der er logistiske og praktiske udfordringer i forhold til at kunne observere kandidatens undervisning. Træne refleksioner ved konferencen. Feedback med vejleder. En gang i hvert fag før første besøg herefter efter behov. Bede kandidaten om fokuspunkter. I den grad, det er muligt. Helst en gang før hvert besøg. Det muliges kunst. Hvis der er akutte problemer lidt mere. Anerkendende i forhold til dér, hvor kandidaten selv er. Åbent tilgang. Ros i forhold til progression (det er ikke altid, at kandidaten ved, at han/hun har rykket sig). Feedback ved refleksioner i porteføljen, så kandidaten føler sig set, og man viser vejen fremadrettet. Vejlederne er mere fag-faglige. Større distance mellem kursusleder-kandidat. Da det er kursuslederen, der skriver udtalelsen, kan der være et element af kontrol. At tale med kandidaten om personlige ikke-didaktiske ting. Følsomme emner: stemme, udringning, kropssprog. Feedback efter overværet undervisning: skriftligt/mundtligt før eller efter. Fokus: klasserumsledelse. Beskrivelse af situationen. Hvad man ser. Hvad tænker du om det? Kursusleder sikrer kandidatens overlevelse på længere sigt; tænker i andre benspænd/refleksioner. Forskelligt, om der er faste timerammer eller ej til vejledning / observation mellem besøgene. 2
3. Sammenhængen mellem teoretisk og praktisk pædagogikum Kursusleder sætter rammen. Forventningerne til vejleder- og kandidatsamarbejdet skal være klare. Orientere vejledere om workshop-emner, så vejlederne inddrages i kandidatens forberedelse til næste workshop. Følge op på udbyttet af kurser / workshop, vejledningen, aktionslæring, refleksionsskrivning. Hvis flere kandidater på en skole holde erfa-møder: Mødeforrum, hvor kandidaterne samles, og der tages emner op fra teoretisk pædagogikum; hver kandidat holde oplæg om teori. Bruge formødet til at spørge ind til, hvordan kandidat og vejledere samarbejder om at koble teori og praksis. Teopæd.opgaven: Lad kandidaterne fremlægge deres problemformuleringer for hinanden. Det er vanskeligt, hvis kandidater ikke tager didaktikkens sprog til sig. Det er vanskeligt, hvis vejlederne ikke tager didaktikkens sprog til sig. Bedre uddannelse af vejledere, så vejlederne kan tale med, fx kursus i teori bag praksis. Minde vejleder om Nyhedsbrev fra IKV/SDU og vejlederkursus. Gem teopæd-opgaver på skolen. 4. Kandidatens portefølje Portefølje bør være et must. Hvad skal der ligge i porteføljen? Hvem skal have adgang til hvad? Et centralt værktøj i samarbejdet med tilsyn; tilsynets mulighed for at følge med. Det er vigtigt at rammesætte porteføljen og følge op på den. En guideline til indhold. Progression og fokuspunkter. Samler teori og praksis. Reflektere over temaerne i de teoretiske pædagogiske kurser i de pågældende uger. Kan / skal i forholdet til arbejdsportefølje. Arbejdsportefølje / privat portefølje. Porteføljen er kandidatens. Man skal kunne se den reflekterende praktiker. Skal der lægges udvalgte lektionsplaner i porteføljen? 3
Faglige forløb med FIMME i porteføljen. Forskellige typer af refleksioner. Også dokumentere organisationsarbejde. Skal der være refleksion hver uge? Omfang af skriftlighed forskelligt fra person til person. Faldgrube: kursusleder kan forlange for meget. 5. Kontakten til tilsynsførende - og de tre besøg Hurtigt tage kontakt. I god tid aftaler om 1. besøg. Skabe en god relation fra begyndelsen. Løbende kommunikation. Fremsendelse af uddannelsesplan og eksamenspapirer til tilsynsførende, og tilsynsførende besigtiger papirerne i god tid før 1. besøg. Overvejelse om oplysninger om kandidaten i øvrigt, som tilsynsførende skal have (fx om tidligere barsel). Tilsynsførende får adgang til kandidatens portfolio, men på nogle skoler (m. lectio) gives denne adgang ikke, da tilsynsførende ellers får adgang til alt. Vise eksamensbeviser ved 1. besøg. Referatet: stenografisk notat eller ordnet i punkter / temaer? Beslutningsreferat eller opdeling mellem fag og hvem-sagde-hvad? Redskab til udtalelsen? Hoved- og bi-tilsyn. Besværligt. En mulighed er, at få bi-tilsynsførende til at komme til alle tre besøg. Ved bi-tilsyn typisk 1. og 3. besøg. Godt som kursusleder at være forberedt m.h.t. fokuspunkter, som aftales med kandidat og vejleder i forvejen. Ny situation for første-årsklasser i vejledningen. Kursusleder sørger for en udspecificeret dagsorden til besøgene. Kursusleders roller på tilsynsdagen: kunsten at finde en form, man kan vestre (referent, mødeleder, osv.) Formøde? Kursusleder + tilsyn eller alle parter? Efter 2. besøg afstemning af niveau. Er vi på / over middel, top, osv. 4
Respons på udkast inden 3. besøg, så vi retter småting og præcisioner. Udtalelse sendes frem og tilbage mellem kursusleder og tilsynsførende. 5