Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afdeling Q på er en del af sundhedsvæsnet i Region Midtjylland og hører under Psykiatri og Social området. Afdelingen er opdelt i 8 funktionsenheder, samt en afdelingsledelse, kvalitetsafdeling og stab. Afdeling Q har 5 sengeafdelinger som har diagnosebaseret visitation for indlæggelse: Sengeafdeling Q1 (Unipolar lidelse, angst, spiseforstyrrelse og personlighedsforstyrrelse) Sengeafdeling Q2 (Bipolar lidelse og angst) Sengeafdeling Q3 (Bipolar lidelse og angst) Sengeafdeling Q4 (Bipolar lidelse og angst) ADA og QLS (Akutteam for Depression og Angst, som er en lavintensiv sengeafdeling med akut ambulant funktion) Afdeling Q har 3 Ambulatorier og klinikker: Ambulatorium for Mani og Depression Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Klinik for Angst og Personlighedsforstyrrelser Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Et fagligt samarbejde omkring den enkelte patient har høj prioritet på Q1. Den vigtigste samarbejdspartner er patienten selv. Derudover samarbejder Q1 med patientens sociale netværk, andre sengeafdelinger, ambulatorier og forvaltninger. På Q1 er der desuden et tæt samarbejde mellem forskellige faggrupper. Personalegruppen består af overlæger, reservelæger, psykologer, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, plejere, ergoterapeuter, fysioterapeuter og en socialrådgiver. Q1 samarbejder internt bl.a. med: Ambulatorier og klinikker under afdeling Q Center for Spiseforstyrrelser (CfS) Diætisten Fysioterapien, herunder træningscentret Præsten Q1 samarbejder eksternt bl.a. med: Center for Alkoholbehandling Kommunale bostøtter Side 1 af 9
Politiet Primær sundhedstjeneste Privat praktiserende læger, psykiatere og psykologer Socialpsykiatriske bosteder Somatiske sygehusafdelinger Patientkategorier/borgerkategorier Afdeling Q1 modtager hovedsageligt patienter med diagnoserne unipolar lidelse, angst, spiseforstyrrelse og personlighedsforstyrrelse. Patienterne er over 18 år. Formålet med indlæggelse på Q1 er udredning, diagnosticereing og/eller behandling. Derudover er der på Q1 et specialiseret behandlingstilbud (KISS) til svært selvskadende og suicidaltruede patienter. KISS står for Koordineret Intensiv teambaseret behandling af Selvskadende og Suicidale patienter. Den sygeplejestuderende på modul 12 er oftest medkontaktperson for 2 patienter (som ikke er i KISS). Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Den psykiatriske sygepleje til patienterne på Q1 bliver tilrettelagt ud fra et individuelt hensyn til den enkelte patient og en faglig vurdering. De sygeplejefaglige problemstillinger er derfor meget forskellige alt afhængig af patientens psykiatriske symptomer, somatiske tilstand, sociale forhold m.fl. Eksempler på kliniske sygeplejefaglige problemstillinger er: Patienten har kognitive vanskeligheder Patienten er i en krisetilstand Patienten har selvskadende adfærd Patienten har suicidaltanker Patienten har svært ved at mestre sin situation (patienten kan opleve hele sin identitet som truet) Patienten har alvorligt vægttab Typiske kliniske sygeplejeopgaver Sygeplejeopgaverne på Q1 tager udgangspunkt i de kliniske sygeplejefaglige problemstillinger. Hensigten er at sygeplejersken indgår i et samarbejde med den enkelte patient omkring vedkommendes problemstillinger. Side 2 af 9
Eksempler på typiske kliniske sygeplejeopgaver på Q1 er: Fremlægge patientforløb ved ugentlig behandlingskonference Grænsesætning ved uhensigtsmæssig adfærd Identificere og prioritere patientens behov for sygepleje Løbende evaluering af den udførte sygepleje Modtagelse og udskrivelse af patienter, herunder vejledning til patienten om relevante emner og kontakt til eksterne samarbejdspartnere Observation og indsamling af data ift. patientens psykiske tilstand Opgaver knyttet til medicin (f.eks. dosering, administration samt observation af virkning og bivirkning) Psykoedukation til patienter og pårørende Skærmning når der er behov for en ekstra plejeindsats Støtte til daglige aktiviteter og sociale færdigheder, herunder f.eks. udarbejdelse af ugeskema Støtte til mestring af patientens lidelse Derudover er en væsentlig sygeplejefaglig opgave at dokumentere relevant data i MidtEPJ. Typiske patientforløb/borgerforløb Patienterne på Q1 er typisk indlagt efter visitation i Psykiatrisk Modtagelse. De er blevet henvist til Psykiatrisk Modtagelse fra egen læge, lægevagten eller en anden behandler. Indlæggelsen foregår enten frivilligt eller med tvang og den gennemsnitlige indlæggelsestid er ca. 23 dage. Indlæggelse på Q1 sker ud fra patientens (formodede) diagnose og symptomer. Når patienten bliver indlagt på Q1 bliver patienten modtaget af et plejepersonale. Derudover skal patienten indenfor det første døgn tale med en læge eller psykolog samt have gennemgået sin eventuelle medicin. Under indlæggelsen får patienten en fast kontaktlæge eller kontaktpsykolog og 2 faste kontaktpersoner i plejegruppen. Dette medvirker til at øge kontinuiteten i behandlingen. I starten af indlæggelsen udarbejder lægen eller psykologen en behandlingsplan i samarbejde med patienten og kontaktpersonen. Behandlingsplanen beskriver hvilken behandling, der bliver tilbudt den enkelte patient ud fra de muligheder og symptomer patienten har. Kontaktpersonen omkring patienten udarbejder desuden en handlingsplan i samarbejde med patienten. Handlingsplanen adskiller sig fra behandlingsplanen, da handlingsplanen har til hensigt at beskrive sygeplejefaglige problemstillinger og tiltag knyttet til den enkelte patient. I slutningen af indlæggelsesforløbet bliver der lavet en udskrivningsplan hvor relevante samarbejdspartnere bliver inddraget. Side 3 af 9
Sygeplejemetoder Sygeplejen på afdelingen tager udgangspunkt i elementerne i sygeplejeprocessen dvs. dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handling og evaluering. Derudover bliver der helt gennemgående på Q1 arbejdet ud fra kontaktpersonsordningen (Relationsbehandling). Følgende er eksempler på metoder som bliver anvendt på Q1. Kliniske metoder til vurdering af patientens psykiske tilstand: Assesment (Dataindsamling) Bröset Violence Checklist (BVC) - risikovurdering i forhold til udadreagerende adfærd Suicidal risikovurdering Hamiltons depressionsskala (HAM-D) Stemningsregistrering Kliniske metoder til vurdering af patientens fysiologiske tilstand f.eks.: Ugentlig vejedag Ernæringsscreening Terapeutiske metoder f.eks.: Miljøterapi Kognitiv adfærdsterapi Didaktiske metoder f.eks.: Psykoedukation ud fra patientens læringsbehov Elektroniske systemer og patientsikkerhed f.eks.: Dokumentation i MidtEPJ Retningslinjer via E-Dok Registrering af utilsigtede hændelser (UTH) Anvendelse af IT systemet Klinisk logistik Kollegial mono- og tværfaglig refleksion f.eks.: Supervision Daglig refleksionstid Ugentlige tværfaglige behandlingskonferencer Studieunit for studerende og elever (daglig mulighed for faglig sparring og refleksion med medstuderende) Side 4 af 9
På modul 12 retter det faglige indhold sig mod hele sygeplejerskens virksomhedsområde. Ud over at udføre og formidle sygepleje, skal den studerende have fokus på udvikling, organisation og ledelse. I praksis kan den studerende arbejde med disse elementer ved f.eks. at være ansvarlig (under vejledning) for: Personalets daglige morgenfordeling af opgaver, herunder kontaktpersonsfordeling Refleksion hvor dagens personale samles og reflekterer over eventuelle dilemmaer. En del af refleksionen er omprioritering, hvor der laves en fælles vurdering af, om der skal foretages en omprioritering ift. morgenens opgavefordeling I samarbejde med afdelingssygeplejersken deltage i morgenkonference med ledelse og læger fra de andre Q afdelinger mhp. planlægning og vurdering ift. patient overflytninger mellem afd., planlægning ift. elektive indlæggelser m.v. I samarbejde med afdelingssygeplejersken, afdelingens læger og psykologer deltage i planlægningen af dagens læge- og psykologopgaver på Q1 Under klinikperioden planlægges et møde mellem den studerende og kvalitetsnøglepersonen, mhp. at at den studerende opnår viden om og får drøftet udvikling og kvalitetsarbejdet på Q1 Under klinikperioden at planlægge et møde mellem den studerende og afdelingssygeplejersken. mhp. at den studerende opnår viden om og får drøftet ledelse og organisationsarbejdet med relevans for afd. Q1. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Udvikling og forskning indenfor sygeplejen er en integreret del af arbejdet i Afdeling Q. I afdeling Q er der ansat en kvalitets-og udviklingsleder. Denne samarbejder med kvalitetsnøglepersoner i de enkelte afdelinger om kvalitetsfremmende tiltag. På Q1 er kvalitetsnøglepersonen Dorte M. Salomonsson. Dorte er uddannet sygeplejerske. Information om arbejdet i kvalitetsnetværket i Afdeling Q kan rettes til Kvalitets-og udviklingsleder, Dorte B. Liboriussen på: dorlib@rm.dk Der er i Afdeling Q ansat en forskningssygeplejerske, der dels selv laver forskning og dels støtter sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle i afdelingen med at komme i gang med kliniske projekter. Spørgsmål relateret til forskning kan rettes til forskningssygeplejerske Mette Kragh på mekrag@rm.dk Aktuelt udviklings, kvalitet og forskningsarbejde i Afdeling Q: Som i den øvrige psykiatri arbejdes der indgående med at reducere behovet for anvendelse af tvang. Afdeling Q har indgået en partnerskabsaftale med Psykiatri-og Socialledelsen. Partnerskabsaftalen omfatter bl.a. aftaler om indsatser ift. mestringsanalyser, aktiviteter i sengeafsnittene og systematiske reviews efter brug af bæltefiksering. Ift. nedbringelse af tvang er det i afdeling Q besluttet at indføre metoden Safewards. Metoden har fokus på samarbejdet med patienterne og der er 10 indsatsområder. Q1 har påbegyndt implementeringen af Safewards indsatsområderne primo 2016. Side 5 af 9
Der bliver kontinuerligt arbejdet med Den Danske Depressionsdatabase (DDD) og ud fra en kvalitetsvurdering vil fokusområderne i de forskellige funktionsenheder veksle imellem: Proaktiv indsats i samarbejdet med pårørende Bröset Violence Checklist (BVC) Suicidal risikovurdering Vurdering vedrørende sociale støttebehov Hamiltons depressionsskala (HAM-D) Planlagt opfølgning (udskrivelse) Eftersamtaler ved anvendelse af tvang Forskning: Fra 2014-2016 bliver der i afdeling Q gennemført et forskningsprojekt om vågen- og lysterapi til patienter indlagt med depression. Projektet ledes af forskningssygeplejerske Mette Kragh. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud På Q1 er der en fast klinisk vejleder. Den kliniske vejleder er en del af normeringen på afdelingen og har en fast ugentlig vejlederdag. Forud for klinikperioden Den kliniske vejleder sender via praktikportalen velkomstmateriale til de kommende studerende ca. 14 dage før opstart i klinisk undervisning. I velkomstmaterialet indgår forskellige relevante dokumenter bl.a. tjenestetidsplan for den første uge af det kliniske studieforløb. Videre tjenestetidsplan udarbejder den studerende i samarbejde med den kliniske vejleder efter opstart. Opstart i klinikken De første 2 dage er introduktionsdage, hvor den studerende vil få en introduktion til afdelingen, hospitalet, sikkerheden, sygeplejen, præsentere sig for patienterne under morgenmøde m.v. Klinisk vejleder er ansvarlig for introduktionen. På introduktionens 3. dag er den studerende med som føl i afdelingen. Efterhånden som den studerende lærer afdelingen og patienterne at kende, får han/hun under vejledning fra personalet i plejegruppen gradvist større ansvar. Den studerende vil komme til at fungere som medkontaktperson for en-to patienter efter den første uge, afhængigt af den studerendes kompetencer, patienternes kompleksitet samt mulighederne på afdelingen. Vejledning Side 6 af 9
Forventnings- og planlægningssamtale: Denne samtale bliver afholdt på 2. dag i det kliniske studieforløb med deltagelse af den studerende og den kliniske vejleder. Under denne samtale bliver der lavet en gensidig forventningsafstemning og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Inden samtalen er det forventet, at den studerende har udarbejdet en grovskitse til den individuelle kliniske studieplans temaer. Ift. denne grovskitse kan den studerende, som inspiration, anvende det beskrevne indhold i modul 12 samt metoder i klinisk praksis. Begge dele er beskrevet modulbeskrivelsen for modul 12. Desuden er det forventet at den studerende inden denne samtale har udfyldt Mine forventninger i praktikportalen (ift. forventninger til den forestående klinikperiode). Den individuelle kliniske studieplan med temaer skal være udarbejdet indenfor de første 2 uger af klinikperioden. Ugevejledning med klinisk vejleder Der bliver afholdt ugentlige samtaler mellem den studerende og den kliniske vejleder. Den individuelle kliniske studieplan vil blive brugt som et arbejdsredskab ved disse samtaler. Præcis hvorledes den individuelle kliniske studieplan anvendes, bliver aftalt individuelt imellem den studerende og den kliniske vejleder. Det er dog et krav, at studieplanen bliver holdt opdateret ugentligt og at der er er et skriftligt oplæg til, hvad den studerende ønsker vejledning på. Under vejledningen er hensigten, at der blive reflekteret og koblet teori på praksis. Derudover vil ugens arbejde og muligheder for læring blive evalueret. Klinisk vejleder bistår i øvrigt med vejledning i forhold til de skriftlige studieaktiviteter, som beskrevet i modulbeskrivelsen. Daglig vejledning med ad hoc vejleder, medstuderende og klinisk vejleder Den daglige vejledning vil primært foregå i studeunit om morgenen og med ad-hoc vejlederen (daglig vejleder) i løbet af dagen. Den kliniske vejleder er også en del af nomeringen, men det kan ikke forventes i større omfang at klinisk vejleder er ad hoc vejleder. Læringsmiljøet på Q1 Der er et udviklende læringsmiljø, dette viser sig bl.a. ved: Studieunit er etableret Respekt for den enkelte studerende på et personligt og fagligt plan Mulighed for refleksion med ad-hoc vejleder, klinisk vejleder, medstuderende og den tværfaglige personalegruppe Stort engagement fra ledelsen og personalegruppen ift. at bibeholde et godt læringsmiljø Tværfaglig sparring med medstuderende. Q1 modtager sygeplejestuderende, ergoterapeutstuderende, medicinstuderende, social- og sundhedsassistentelever og psykologistuderende Afdeling Q har tilknyttet en uddannelsesansvarlig sygeplejerske, som har medansvar for læringsmiljøet og Side 7 af 9
for sparring med de kliniske vejledere. Såvel den studerende som den kliniske vejleder kan inddrage den uddannelsesansvarlige sygeplejerske ved behov. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske kan kontaktes på: Lilian Gade Abrahamsen (Ansat under Psykiatri og Social, Administrationen) Mail: liliabra@rm.dk Tlf.: 78 47 00 77 Forventninger til den studerende De overordnede forventninger til den studerende indebærer: At den studerende i stigende viser selvstændighed grad under klinikperioden og er opsøgende ift. læringsmuligheder og vejledning Ansvarlighed for egen uddannelse Skriftlig forberedelse til forventnings- og planlægningssamtalen (som beskrevet i afsnittet Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud ) Skriftlig forberedelse til ugevejldning (som beskrevet i afsnittet Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud ) At den studerende overholder de planlagte afleveringsdatoer ift. fastlagte studieaktiviteter At den studerende løbende anvender og opdaterer praktikportalen Forventningerne ift. tjenestetid er, at den studerende: Er På Q1 i gennemsnit 30 timer/ugen Har 2-3 aftenvagter i klinikperioden og 1 weekendvagt (lørdag og søndag), da læringsmulighederne i vagterne er anderledes end i dagtiden i hverdagen Bruger den ugentlige studiedag til fordybelse af studierelevant karakter. Dagen kan bruges på Q1, hjemme eller på studiebesøg Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Mette J. Andersen Tlf.: 78 47 22 10 E-mail: meanders@rm.dk Sygeplejerske (2009). Specialuddannet psykiatrisk sygeplejerske (2013). Modulet Klinisk vejleder i sundhedsfaglige professionsuddannelser (2014). Arbejdet indenfor psykiatrisk sygepleje siden 2010. Side 8 af 9
Krav vedrørende klinisk pensum Den kliniske pensumliste bliver sendt som en del af velkomstmaterialet. Det kliniske pensum er på 360-600 sider, hvoraf du skal opgive 90-150 siders selvvalgt litteratur i praktikportalen. Selvvalgt pensum skal indskrives i praktikportalen senest én uge før intern klinisk prøve. Den kliniske vejleder godkender det selvvalgte kliniske pensum inden intern prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal være studieaktiv under klinikperioden. Dette er en forudsætning for at den kliniske vejleder indstiller den studerende til intern prøve. Det er den kliniske vejleders vurdering om den studerende er studieaktiv. At være studieaktiv indebærer at den studerende: Deltager aktivt i sygeplejeopgaver og studieaktiviteter som beskrevet i modulbeskrivelsen for og denne generelle kliniske studieplan Gennemfører den planlagte studieaktivitet i form af udvikling af klinisk sygepleje Gennemfører og deltager aktivt ift. den planlagte studieaktivitet seminar Opgiver selvvalgt litteratur via praktikportalen jf. afsnittet krav vedrørende klinisk pensum og får den opgivne litteratur godkendt Ugentligt anvender og opdaterer den individuelle kliniske studieplan, herunder er skriftlig forberedt til ugevejledning samt planlægnings- og forventningssamtalen Viser ansvarlighed for at opsøge læringssituationer og deltager aktivt i afdelingens praksisfællesskab Udarbejdet:, Afdeling Q1 Marts 2016 Klinisk vejleder: Mette J. Andersen Ledelsesansvarlig: Afdelingssygeplejerske Hanne Holm Godkendt af maj 2016. Side 9 af 9