NY HOLTE SKOLE 01-12-2012 Strategiplan for den gode inklusion
Ny Holte Skole S T R A T E G I P L A N F O R D E N G O D E I N K L U S I O N Indledning Denne strategi er en overordnet plan for, hvordan Ny Holte forstår inklusion som en del af et bredt værdibegreb, som værende grundlæggende for hele skolens faglige og sociale fælleskab. Skolen arbejder (se udviklingsplan 2012/2013) ud fra det værdisyn (systemiske tilgang), som ligger til grund for den måde, vi arbejder med inklusion på. Dele af lærergruppen har været på kursus i systemisk analyse af klassens læringsmiljø, som bl.a. sætter fokus på underviserens egen praksis ud fra en systemisk tilgang. Resten af lærergruppen og pædagogerne skal inden for de næste to år ligeledes igennem kurset. Vi har fra i år ændret på skolens organisering samt ledelsesfordeling for bl.a., i endnu højere grad, at prioritere den inklusionstankegang, vi ønsker på skolen. Et andet fokus er at finde den rette organisering af de arbejds- og kommunikationsgange, vi har i forbindelse med arbejdet omkring relations- og kulturarbejde i klasserne, Information vedr. den supplerende støtte samt generel forældrekommunikation. I skrivende stund er vi sammen med en konsulent fra UCC i gang med at se på, hvordan vi skal organisere inklusionsarbejdet ud fra et ønske om i endnu højere grad at prioritere den forebyggende indsats. Skolebestyrelsen er i gang med at se på den kommunikation, der foregår i forældregruppen samt mellem skole & hjem. Vi har fokus på forældregruppens værdisyn samt tilgang til inklusion. Ny Holte Skole arbejder ud fra et Charter (vedtaget i 2011), som på alle områder er et sæt grundlæggende spilleregler for skolens primære interessenter. (Den gode elev, den gode underviser, den gode undervisning, det gode hjem) Vores strategiplan hviler på to ben det systemiske perspektiv samt værdisættet i Ny Holtes Skoles charter Side 1
Hvad er god inklusion ud fra et systemisk perspektiv? Inklusion ser vi som en dynamisk proces, hvor vi konstant justerer os i forhold til behovet hos de børn, vi har på vores skole. Alle børn har ret til at blive hørt og anerkendt og det er skolens opgave at indrette faglige og sociale fællesskaber, så børn og unge ikke marginaliseres. Vi står midt i et paradigmeskift, hvor vi går fra at se eleven som individ til mere, at se eleven i de situationer og relationer, som eleven er en del af. Hvor vi tidligere så forstyrrende elever som et problem, interesserer vi os nu for elevens ressourcer og en evt. praksisforandring. Inklusion handler for os om, at alle individer i systemet (skolen) skal trives og udvikles i et samlet fællesskab og selv have oplevelsen af dette. der er ikke nogen der skal inkluderes mere end andre alle skal inkluderes. Der er ikke nogen, som er mere specielle end andre alle er specielle Citat af Rasmus Alenkær Der er tre forhold som knytter sig til kvalitativ inklusion og som gør sig gældende, når man skal arbejde med kvalitativt inkluderende fællesskaber. Udfordringen består i at muliggøre den enkelte elevs oplevelse af kvalitet samtidig med, at alle andre elever omkring eleven skal have optimale muligheder for at opleve kvalitet. 1. Fysisk inklusion -betingelse for det fysiske ophold. Hvordan er mulighederne for at ændre praksis. 2. Social inklusion - samspil, værdi og tilhørsforhold i det menneskelige felt 3. Faglig inklusion uddannelse og udvikling af kompetencer Der er tre indsatsområder der er nødvendige rammebetingelser for opnåelse at den gode inklusion. Vi ser ikke de tre områder som isoleret områder, men som en samlet indsats som skal gå hånd i hånd i vores arbejde. Vores charter gør det nemt for os at arbejde med de tre indsatsområder samlet, da skolens værdier og spilleregler er tydelige for alle. Man kan vælge at sige, at god undervisning giver god inklusion og omvendt. Omdrejningspunktet er igen kerneydelsen, som handler om at blive i stand til som skole at lave en undervisning, hvor der er plads til alle børn. Det er kvaliteten af det samlede fællesskab, som bliver afgørende for den gode læringssituation, som vi forsøger at sætte rammer for i charteret, ud fra det værdisyn, man arbejder efter på skolen. Side 2
Indsatsen for inklusion deler vi op i 3 indsatsområder: Den forbyggende-, den foregribende og den indgribende indsats. Vi prioriterer den forebyggende indsats højt og vil derfor anvende størsteparten af de samlede ressourcer for området for at undgå, at der bliver brug for en foregribende eller i yderste tilfælde indgribende indsats. Inklusionstragt Forebyggende Forebyggende aktiviteter anvendes for hele klasser eller årgange. Skolens charter Den gode undervisning anvendes som værdisæt og spilleregler for rammesætning for det sociale og faglige læringsmiljø, hvor den enkelte elev trives og udvikles. Foregribende Indgribende Foregribende aktiviteter anvendes til enkelte børn, grupper, klasser der skønnes særligt udsatte i forhold til at føle sig inkluderet. Indgribende aktiviteter anvendes, når de forbyggende samt foregribende aktivitet ikke har sin virkning, og det skønnes at, der skal sættes ind individuelt Side 3
Ny Holte Skoles Charter - værdigrundlag Skolens charter er et stykke værdiarbejde, som har stor betydning for, hvordan vi arbejder med at forventningsafstemme mellem skolens primære interessenter elever, lærere og forældre. Derfor giver det god mening at bygge vores strategiplan for inklusion op over samme ramme. Det fremtid står i at bygge den kvalitative inklusionstankegang endnu mere ind i vores charter, så den gode inklusion bliver det samme som den gode undervisning. Side 4
Organisatoriske rammer for udvikling af den gode inklusion Vi har fra skoleåret 2011 valgt at en leder har det overordnede ansvar for arbejdet med vores inklusionsproces herunder arbejdet med den mere konkrete supplerende undervisning. Vi ser vores arbejde med inklusion som et fundamentalt og grundliggende syn på skole, så derfor får det betydning for, alle der er en del af skolen. Ledelsen ser det som deres største opgave at have konstant fokus på de forebyggende aktiviteter som vi har valgt at sammenligne med det vi vores charter kalder god undervisning. God undervisning er vores kerneydelse og derfor vores konstante omdrejningspunkt. Skolens ledelse, undervisningsvejledere, læsevejledere, PC-vejledere, koordinatorer, it-vejledere samt skemalæggere er en del af skolens ressourcecenter, som alle skal bidrage med deres kompetencer i forhold til at skabe den gode undervisning som i endnu højere grad kan inkludere alle børn på skolen. Skolens ledelse Undervisningsvejledere Læsevejledere PC-vejled Koordinatorer It-vejledere Skemalæggerere Den gode undervisning (Skolens charter) LTL - praksis MTM Side 5
Strategiens opbygning Vi har valgt, at bygge vores strategiplan op over vores elementer i vores charter. Den gode elev, den gode underviser, den gode undervisning samt det gode hjem. Den gode undervisning er for os omdrejningspunktet og det sted, vi tager vores udgangspunkt, når vi arbejder med inklusion. En god undervisning kan og skal kunne rumme alle skolens børn! Den gode undervisning I skolens Charter er der en overordnet beskrivelse af, hvad vi på Ny Holte skole tænker, at en god undervisning skal indeholde(fagdidaktik, klasseledelse samt sociale relationer). Opgaven bliver i endnu højere grad, at blive skarpe på, hvad der skal til i en god undervisning for at kunne inkludere alle børn. Hvilke pædagogiske praksisser skal i spil? Hvilke didaktiske overvejelser skal i spil? Hvilken form for klasseledelse skal i spil? Skolens ressourceteam, der består af lærere og pædagoger med opgaver indenfor AKT- og supplerende undervisning, undervisningsvejledere, læsevejleder og både interne og eksterne ressourcer (logopæd, psykolog, sagsbehandler ) bistår med faglig sparring omkring opgaven med at skabe den gode undervisning og dermed den gode inklusion. Projekt selvrefleksion Alle pædagogiske medarbejdere arbejder systematisk med at foretage selvanalyse af egen praksis i dialog med nogle fa ressourceteamet. Der kan bl.a. benyttes følgende værktøjer: Videocoaching: Her tænkes i første omgang, at den enkelte pædagog eller underviser selv vælger fokus og udvalgte situationer fra ens egen praksis, til at danne grundlag for drøftelse og sparring. Observation: Her kan enten en person fra ressourceteamet systematisk observere undervisningen ud fra nogle i forvejen aftalte fokuspunkter og lade det være udgangspunkt for en drøftelse. Side 6
Den gode skole Video/ observation Lærer pædagog Leder/under visningsvejle der/ltllærer Den gode underviser Mål 1.) Underviseren/pædagogen arbejder ud fra en forståelse af den kvalitative inklusion og den systemiske tilgang til undervisningen som grundlæggende for måden vi anskuer læringsmiljøet på. 2.) Underviseren/pædagogen skal være bekendt med skolens kvalitative inklusionsforståelse og den overordnede organisering af inklusionsarbejdet. 3.) Underviseren/ pædagogen indgår i projekt selvreflektion som et led i en kompetenceudvikling. Tiltag 1.) Alle pædagogiske medarbejdere introduceres til begrebet systemisk analyse af læringsmiljøet i det daglige arbejde med børnene. 2.) Projekt selvreflektion udvikles og organiseres af Ledelsen, undervisningsvejledere samt LTLlærere og sættes i gang skoleåret 2012/13 3.) På afdelingsmøder sættes arbejdet med at fremme læringsmiljøet regelmæssigt og systematisk på dagsordenen. Side 7
Den gode elev Mål 1.) Eleverne har en grundlæggende systemisk forståelse, for at de er en del af et fællesskab som alle bidrager til den konstruktion/kultur, der opbygges i klassen. Nogle af de værdier som står under den gode elev i vores charter skal være udgangspunkt for arbejdet med inklusion. Her kan specielt nævnes: Anerkende, respekterer og vise interesse for andre Er Nysgerrig, har mod på at lære nyt Bidrager aktivt til og ser sig selv, som en værdifuld del af fællesskabet Tiltag 1.) Det fremgår af klassernes årsplaner, hvordan der arbejdes med ovennævnte værdier. Det gode hjem Mål 1.) Alle forældre der har børn på skolen kender til skolens kvalitative inklusionsforståelse samt ved, hvilken tilgang der ligger til grund for den måde skolen møder og håndterer udfordringer på. 2.) Der er klare og tydelige retningslinjer for kommunikation mellem skole &hjem og forældre &forældre. Tiltag 1.) Skolebestyrelsen samt ledelse udarbejde en pjece, hvor skolens inklusionsforståelse tydeligt fremgår og som er rammesættende for forældrenes arbejde med fællesskabet i klasserne. 2.) Skolebestyrelse samt ledelse udarbejder etiske retningslinjer for kommunikation på skolen. Side 8