Formål: Vi ønsker at stimulere børns nysgerrighed og lyst til at udforske verdenen via eksperimenter.

Relaterede dokumenter
Science i børnehøjde

Hvad gemmer der sig i Hajsøen?

Vinter 2017/ December - Januar - Februar

Sommer Juni, Juli, August

Tørt sand og vådt sand.

Afrapportering pædagogisk læreplan :

UDE LIV + LÆRING = SJ O V! SJ O V!

Læreplan for Refmosegård Børnehave

Science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis. Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU

Naturprojekt for rød stue.

Sebastian og Skytsånden

På mission med Turbine NAVN:

På mission med Turbine NAVN:

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

NaturNørderi for små forskere

Inspiration til aktiviteter med førskolebørn

Titel. Undersøgelse af de professionelles roller pædagogers positioneringer i børns læring

SMTTE-model. Dronning Alexandrines Børnehave, Fuglesangs Allé 16, 8210 Aarhus V Tlf , magro@aarhus.dk

Stjernemanden Arthur. Storyline af Kate Vilstrup Petersen for 3-6 årig

Børnehaven Grønnegården

Naturvidenskabsfestival VAND

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1. Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12.

Efterår September, Oktober, November

Natur og naturfænomener er en del af den pædagogiske læreplan

Demokra(, science og børnemøder. Anne4e Grunnet Natur- og skovbørnehaven Ins(tu(on Birkehaven Rudersdal Kommune

At børnene får viden om og sprog omkring insekter og små dyr i naturen og dermed udvidet naturforståelse

Læreplanstemaer. Side 1 af 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Læreplan Dagplejen i Københavns Kommune 2015

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus

Navn Susanne Olesen Lisette Lindblad Maria Mølholm Hansen. Mailadresse

Skovnissen Kogle. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen

Pædagogiske læreplaner

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Matematik i børnehøjde

Science og digital læring Indsatsområde

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

INSPIRATION: Side 1 af 7

Hvad er natur og naturfænomener og hvordan vil vi arbejde med det?

Læreplaner. Vores mål :

Evaluering af læreplan Børneuniverset

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Indholdsfortegnelse. Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder Primære sanser.5 Få pulsen op...8

Natur og naturfænomener

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Børnemiljøvurdering (Breum SFO)

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Børnehaven Grønnegården 2016

Mål og indikatorer på vej mod to år

Siden jeg som ung mand for første gang havde sex med en lille pige, har jeg vidst at mange små piger kan lide sex med voksne mænd.

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Aktivitet: Leg i sneen

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål.

Natur og naturfænomener

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

HvabeHaren og dyrene i Ha det godt-skoven Personlig udvikling på en naturlig og eventyrlig måde Skrevet af Thomas Wibling

Uge 10. Emne: Venner. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 10 Emne: Venner side 1 HIPPY. Uge10_venner.indd 1 06/07/10 11.

Marias sommerferieeventyr 2006

Begynd eller afrund jeres samtale med dette kort

Tema: Natur og naturfænomener. Sammenhæng. I Børnehuset Chili arbejder vi aktivt og dynamisk med den pædagogiske læreplan.

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

15. DECEMBER. Sjøberg

Naturdagplejen. Tumle, sjaske, ae, røre, trille Derfor må vi bare ud.

It-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6

/

Skovsøen. En historie om naturfagsundervisningen på Hellerup Skole

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

UDELIV + LÆRING = SJ O V! SJ O V!

Fatkaoplysninger. Institutionens navn. Adresse. Telefonnummer. Hjemmeside. Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder. Navn.

maden måltider med matematisk opmærksomhed

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/ / Generelt:

SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog

Renée Helmig Toft Simonsen. Alle er gode til noget. Udgivet af ADHD-foreningen

Inspirationshæfte Nr. 2. Vejr og vejrfænomener. Ræsonnement

Kom tættere på insekterne

Dokumentation. Vores forventninger til projektet er følgende:

Livet. i ferskevande

Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal

Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi:

Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue

Pædagogisk læreplan for Melita 2014

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

5. december Det sner og vi bliver fotograferet

Krible Krable bog til børnehavebørn. (Barnets navn) Krible Krable Bog

Fatkaoplysninger. Navn Helle Langaa Andersen Trine Lind Claus Jensen. Billede

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus

Natur og naturfænomener. Dagtilbud & Skole

Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12

Hjælp dit barn med at lære

FORDI HER ER PLADS TIL AT ALLE ER FORSKELLIGE OG INGEN ER ANDERLEDES

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Det er vigtigt, at vi voksne har et tydeligt sprog, og at vi bruger sproget sammen med børnene.

Rødderne. Førskolebørn - Eventyrhuset

LilleStorm på besøg. Sjove leg & lær spil for de mindste

Introduktion til Historiekort

Transkript:

Science og vand Definition af science: Science er leg og eksperimenter der stimulerer børns nysgerrighed og lyst til at udforske verdenen indenfor naturvidenskab. Science giver børnene erfaring og viden om naturvidenskabelige begreber og metoder via konkrete, sanselige aktiviteter og oplevelser ud fra en legende og eksperimenterende tilgang. Formål: Vi ønsker at stimulere børns nysgerrighed og lyst til at udforske verdenen via eksperimenter. Vi ønsker at følge børnenes nysgerrighed og hjælpe dem med at få svar på deres egne spørgsmål og undren. Vi ønsker at skabe fællesskaber, hvor børnene eksperimenter og fordyber sig sammen. Vi ønsker at skabe fællesskaber med dialog, hvor børnene udtrykker tanker og lytter til hinanden. Hvad har vi gjort? Vi har hen over året leget med science, undersøgt naturen og lavet forskellige eksperimenter. Vi har særligt haft fokus på vand og vind, da børnene var optaget af disse fænomener. I det følgende er eksempler på, hvad vi har lavet. Vand Vi har leget med vand og bl.a. lavet synke/flyde forsøg (massefylde undersøgelser). Børnene blev opdelt i mindre grupper (op til 8 børn), hvor de sammen med en voksen eksperimenterede med vand og massefylde over flere dage. Vi voksne havde to forskellige tilgange til forsøgene: Hhv. en tilgang, hvor vi voksne stillede materiale til rådighed (en spand vand) og så på, hvad der skete. Hhv. en mere styret tilgang, hvor den voksne havde forberedt spørgsmål. I begge tilgange blev der livligt eksperimenteret og diskuteret. De 3 årige fik stillet en spand med til rådighed og vi iagttog hvad der skete: Børnene gik selv straks i gang med at lege med vandet og sammen med den voksne eksperimentere de med at finde ting og undersøge, hvad der kunne og hvad der ikke kunne flyde. De fandt også ud at jo højere oppe fra de kastede med tingene jo større sprøjt (tyngdeloven). Nedenunder er der billeder fra

dagene:

Vand- dage for en gruppe 3-, 4- og 5- årige: Følgende spørgsmål var planlagt på forhånd: Tale om vand: hvilke ting flyder og hvilke ting synker. Hvorfor flyder en båd? Undersøge hvilke ting flyder/synker: Ud at finde 1 ting som du tror kan flyde og 1 ting som synker. Kan du få de ting som kan flyde til at synke og omvendt? Modellervoks: Kugle vs. flad pandekage Ud at finde 5 forskellige ting som du tror kan flyde Hvilke ting kan flyde? Hvordan tror du det kan være at et skib ikke synker? Tale om vand Vi snakkede om hvordan vand så ud, og hvordan det føltes (Kan også snakke om hvor det findes og hvad det kan bruges til). Vi sammenlignede en kop vand med en kop sten og en kop sand. Vandet var meget 'pænere', helt glat og blødt. Det føltes dog som om, at de forskellige kopper vejede det samme. Børnene var enige om, at tunge ting sank, men at træstammer dog kunne flyde. En båd kan godt flyde, selvom den er tung, fordi den er lavet af træ. Skibe, som er lavet af jern, kan godt flyde, fordi de kan sejle. De har en motor, som gør at de kan sejle. Ud at finde en ting som flyder/synker Det gik hurtigt med at finde 1 ting som børnene troede kan flyde/synke. Alle havde fundet en sten, som kunne synke. Af ting, som kunne flyde var bl.a. et blad, en tynd træflis og en meget våd og tyk 'træmønt'. Vi prøvede tingene af og fandt ud af, at vist nok sank alle stenene, og alle de andre ting flød, lige bortset fra den meget våde 'træmønt'. Træmønten synker fordi, at den er så tung sagde Matilde, og de andre børn var helt enige med hende. De andre ting var meget lette, derfor sank de ikke. Vi snakkede så om, hvordan det kunne være at både, som er lavet af træ kan flyde, selvom de er meget tunge, når nu 'træmønten ikke kunne flyde. Børnene kom frem til, at det var noget med, hvordan båden var formet, og at hvis der var hul i båden, så sank den også, fordi der kom vand ind i den. Det var nemt at få de ting, der kunne flyde til at synke. De mange sten, som børnene havde fundet blev lagt ovenpå de ting, som kunne flyde, og så sank de. Det var lidt sværere at finde måder at få stenene til at flyde på. Men flere foreslog, at vi skulle finde nogle ting, som kunne flyde, som stenene så kunne lægges på. Børnene endte med at finde en lille plastik tupperware beholder, som stenene kunne ligge i (låget blev ikke brugt). Og det virkede. Vi prøvede først med en sten af gangen, men vi fandt ud af, at alle stenene kunne være i den uden, at den sank. Hvad hvis vi fylder den med vand og sætter låget på? spurgte Tobias. De fleste børn var enige om, at den ville synke, efter at have

mærket, hvor tung den føltes med vand i. Vi prøvede, og den sank helt til bunden, men bevægede sig langsomt op til overfladen, så det allerøverste af låget stak op af vandet. Uden vand i havde kun det allernederste af bunden af beholderen været under vand, da resten stak op af vandet. Hvad hvis vi kun fylder den op til halvdelen? spurgte Tobias igen. Alle børnene var nu enige om, at den ville flyde. Og det gjorde den. Vi fandt ud af, at en større andel af beholderen stak op af vandet nu. Modellervoks Vi prøvede så med modellervoks. To kugler modellervoks, som vejede det samme blev lagt frem, og børnene prøvede at veje dem i deres hænder. Den ene af kuglerne blev lavet helt flad og tynd, og kanterne blev bøjet op. Med en god vilje og fantasi lignede den en båd, hvilket børnene var enige i. Dog var børnene også enige om, at begge modellervoksformer ville synke, fordi modellervoks ikke kan flyde, og det vejede lidt for meget. Kuglen sank til bunds med et brag, men den flade form flød indtil den blev helt gennemblødt og ændrede facon. Børnene blev enige om, at grunden til, at den flade modellervoks ikke sank med et samme, var fordi at den var flad og havde kanter, så vandet ikke kunne komme ind. Ud at finde 5 ting som flyder Børnene kom tilbage med mange forskellige/sjove ting. Legetøj og skåle, samt små tørre/lette træstykker og et par grene kom også med. En af børnene have lidt svært med at finde hele 5 ting og mens jeg stod og så på, hvilke ting barnet fandt, lavede jeg en snebold. Barnet ser mig stå med snebolden og spørger om han må få den. Det blev barnets 5. ting. Vi prøvede at undersøge om de forskellige ting kunne flyde. Der var en plastik skål og en lille plastik skovl, som begge kunne flyde. Børnene blev enige om at plastik kunne flyde. Flere små træstykker og grene, som alle kunne flyde. Træ flyder. Så var der en jernskål og et jernfly med store flade vinger. Vi snakkede lang tid om jern kunne flyde og det var der delte meninger om. Jernskålen vejede rigtig meget, og den anden skål kunne flyde. Men det var jo fordi at plastik kunne flyde. Jernflyet var også meget tungt, men det var rigtig fladt. Vi prøvede og fandt ud af at jernskålen sagtens kunne flyde, hvorimod flyet sank til bunden. Børnene kom frem til, at jern nok ikke kunne flyde, men at skåle kunne flyde. Og de ligner også lidt skibe sagde Victor. Børnene blev enige om at skibe nok kan flyde, fordi de ligner skåle. Og selvfølgelig fordi, de har en motor. Vi snakkede så om, hvad der ville ske, hvis der kom hul på et skib. Det ville selvfølgelig synke, sagde børnene. For så kom der vand ind i skibet. Jeg spurgte så om, hvad der ville ske hvis vi fyldte jernskålen med vand. Jamen den ville selvfølgelig synke, fordi der var vand i. Og det gjorde den også. Hvad ville der så ske, hvis vi fyldte vand i plastikskålen? Den ville også synke, fordi der var vand i. Marie foreslog, at den ville flyde, fordi den var lavet af plastik, men det var de andre børn ikke enige i. Vi prøvede så, og den sank ikke til bunden, men flød lige under overfladen med det allerøverste stykke lige over vandet. Til sidst prøvede vi med snebolden. Selv om den ikke var så tung, som børnene havde regnet med, så var de enige om at den ville synke, fordi den var rund. Almindelig sne kunne dog flyde, var de sikre på. Vi prøvede, men snebolden sank ikke.

Hvilke ting flyder? Vi sluttede af med at snakke om, hvilke ting flyder, og børnene blev enige om at jern synker, mens plastik og træ og grene og blade flyder. Ting, som vejer meget synker, med mindre de er skåle, og lette ting synker ikke. Hvis tingene er flade, så synker de heller ikke. Med mindre de er lavet af jern, fordi jern synker. Hej! Min hånd kan også flyde siger Matilde lige pludselig. Jeg vender mig om og ser hende sidde med hånden nede i baljen. Jeg prøver at trykke den ned, men den kommer op igen hele tiden fortætter hun. De andre børn vil også prøve og de skiftes om at sidde og lege med vandet. De prøver at lave 'næver' og andre former med hånden, for at se om de også kan flyde. (Ragnar 2017) Således greb de voksne børnenes ideer undervejs. Børnene fordybede sig, undersøgte og eksperimenterede. Børnene fik sammen med de voksne sat ord på deres undersøgelser og opdagelser i fællesskab. Børnene var medskaber af egen læring og viden. Vi voksne tænker, at vi er med til at danne de første spirer til en naturvidenskabelig tankegang til viden via gode læringsrum. Andre vand forsøg: Vi har også arbejdet med vands tilstandsformer. Vi har lavet isfigurer til ophænging udenfor. Vi har undersøgt, hvordan is smelter igen og bliver til vand indenfor. Vi undersøgte også hvordan snekrystaller ser ud i et forstørrelsesglas og tegnede snefnug. Vi har snakket om ferskvand og saltvand. Vi har studeret jordkloden

(globus) og snakket om, hvorfor kloden hedder den blå planet. Vi har også smagt på ferskvand og saltvand. Og så ville børnene også undersøge sæbevand.det kom der mange opdagelse ud af. Vi har lavet forsøg med dansende rosiner i vand. Nogle af børnene var meget optaget af, hvordan vanddråber hang fast til vores låge uden at falde ned. Så lavede vi forsøg for at finde ud af noget mere om overfladespænding, og hvad der kan få vand til at hænge sammen : Vi har forsat vores undersøgelser fra sidste år af livet under vandoverfladen i vores lokale Hajsø i Tokkekøb hegn: Vi har haft akvarium hjemme i børnehaven med vores fund. Vi har blandt andet set på haletudser udvikling til frøer. Vi har også holdt skorpionstæger,

vandkalve, snegle og vårfluelarver i akvariet. Vi har pillet vårfluelarverne ud af deres hylstre, givet dem små grønlandske perler og set hvordan larverne har bygget nye hylstre af perler til beskyttelse. Undervejs oplevede vi naturens drama, da en af de vårfluelarver vi havde pillet ud af hylstret blev ædt af et rovdyr, da det ikke længere var beskyttet. Ret sejt synes børnene! Vi har forstørret insekterne fra vandhullet via en stereolup tilkoblet computeren for bedre at kunne undersøge insekterne. Vi har tegnet insekterne, hvorved børnene har iagttaget endnu flere detaljer på insekterne:

En vårfluelarve med perlehylster