Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn Business Case for Landsbyordning efter 55 eller 24a i Folkeskoleloven for Allested/Vejle skole og Broholm børnehave Høringsmateriale Version 03, den 04.10.2011 Samlet konklusion Overbygningen på Allested-Vejle skole er i forbindelse med den nye skolestruktur flyttet til Pontoppidanskolen pr. august 2011. Der er på borgermøder, i lokalråd og på følgegruppemøder givet udtryk for vigtigheden af, at der bevares en skole og et dagtilbud i lokalområdet. Forslaget med at etablere en landsbyordningen er på den baggrund blevet fremsat, da den vil tilgodese dette ønske. Fra følgegruppens SWOT- analyse bliver det fremhævet at en landsbyordning vil fremtidssikre lokalsamfundet, den vil give større mulighed for at skabe sammenhængskraft og kontinuitet for børnene ligesom det vil sikre en bæredygtig enhed både økonomisk og fagligt. På baggrund af følgegruppens foreløbige positive indstilling og ønske om etablering af en landsbyordning, bad Børne- og undervisningsudvalget fagsekretariatet om at gå i dialog med de 2 bestyrelser, vedrørende dette ønske. Følgegruppens udtalelse var en foreløbig tilkendegivelse, idét hele skolebestyrelsen ikke deltog og den nye skoleleder ikke var ansat. Fra mødet den 15. august, mellem bestyrelserne fremgik det at børnehavens bestyrelse var positive overfor etablering af en landsbyordning, men som betingelse stillede at den blev oprettet efter Folkeskolelovens 24a, for at fremtidssikre ordningen evt. med vuggestuepladser eller evt. gæstepasning. Børnehaven er indstillet på, at blive kommunaliseret. Skolebestyrelsen har på møde drøftet evt. etablering af landsbyordning, og har tilkendegivet at de helt overvejene er positive over for en landsbyordning. De har dog det forbehold, at de ønsker en nærmere belysning af, hvorledes en bestyrelse bør sammensættes og fungere både i en 55 og 24a ordning. Så derfor har de ikke taget egentlig stilling til hvilken af de to ordninger de anbefaler. Baggrund På budgetseminaret vedrørende Budget 2011 er det aftalt med kommunalbestyrelsen, at der på dagtilbudsområdet skal ske en drøftelse af den samlede dagtilbudsstruktur i forbindelse med budgetprocessen for 2012. Den fremadrettede dagtilbudsstruktur skal understøtte og bidrage til, at kommunens samlede strategiske mål kan realiseres. For at rette op på kommunens samlede økonomi er der behov for at reducere driftsbudgettet over en årrække og så vidt muligt ikke ved at reducere serviceniveauet. Den nuværende struktur med mange små institutioner giver en del udfordringer i forhold til ledelsesmæssige udfordringer, samt økonomisk og faglig bæredygtighed. Børne- og undervisningsudvalget har på møde 22. juni 2011 fastlagt det som et princip, at der skal etableres landsbyordninger, hvor det er muligt og peget på at der skulle arbejdes videre med en landsbyordning. 1
Gennem forårets temamøder med borgere, lokalråd og andre interessenter og møder i følgegrupper, har bevarelse af et dagtilbud og et skoletilbud i hvert lokalområde, været et stort ønske. Ved etablering af en landsbyordning vil disse ønsker kunne opfyldes samtidig med at der vil blive en rød tråd i barnets liv. Det er et politisk mål i Faaborg-Midtfyn kommune at sikre gode overgange, bl.a. fra børnehave til skole, og dermed skabe en større helhed og sammenhæng i børnenes liv. I den Sammenhængende børnepolitik er dette yderligere præciseret. Herudover vil etablering af en landsbyordning give en effektiviseringsgevinst, da antallet af ledere bliver reduceret. Det er et politisk ønske at effektivisere/omstille så vidt muligt uden at det går ud over serviceniveauet. I denne model vil der være færre ledere. I skoledistrikt Brobyskolerne har der på følgegruppemøder, i SWOT-analysen og mødet mellem fagsekretariatet og bestyrelserne for skole og børnehave været en foreløbig positiv tilkendegivelse til etablering af en landsbyordning. Børnehavens bestyrelse har tilkendegivet, at man var interesseret i at indgå i en landsbyordning såfremt det var efter Folkeskoleloven 24a, da det vil fremtidssikre evt. oprettelse af vuggestuepladser eller hvad der kunne være behov for med tiden i forhold til aldersgruppen 0-2 år, samtidig var det væsentligt at bevare den større tilknytning til dagtilbudsområdet. Bestyrelsen tilkendegav ligeledes, at man var indstillet på at blive kommunaliseret. Skolebestyrelsen har tilkendegivet, at de helt overordnet er positive indstillet på en landsbyordning, men gerne vil have undersøgt hvorledes en bestyrelse bør sammensættes og fungere både i en 55 og 24a ordning, inden de tager stilling til hvilken af de to ordninger de anbefaler. Følgegruppen skrev i SWOT-analysen defordele de så ved en landsbyordning: Større mulighed for at skabe sammenhængskraft og kontinuitet for børnene igennem hele deres institutions og skoleliv fra dagpleje til 6.kl. Kommunikationen bliver mere flydende i overgangene til noget nyt: Dagpleje-børnehave, børnehave-skole. Man vil fagligt kunne trække på hinandens ressourcer skole og børnehave imellem. Det vil måske kunne være med til at effektivisere og mindske brugen af konsulenter. Pædagogisk vil styrkelsen af kommunikationen og brug af hinandens ressourcer på tværs, betyde at det enkelte barn lettere inkluderes i det nye miljø; De voksne kender, til dels, allerede både barnet, dets ressourcer og evt. vanskeligheder, børnegruppen men også det enkelte barns forældre. Man vil måske i højere grad kunne sikre fokus på det hele barn og det gode barneliv. Det vil fremtidssikre lokalsamfundet. Det vil sikre en bæredygtig enhed både økonomisk og fagligt, idet der vil være mere fleksibilitet. Ledelseseffektivisering: 1 leder for begge institutioner og måske 1 leder for det pædagogfaglige område fra 0-10 år. Større integration af dagplejen. Her tænkes i børnehaven som gæstehus og legestue. For at oprette en landsbyordning efter 24a i Folkeskoleloven forudsætter det, at bestyrelserne for det eksisterende dagtilbud og for skolen anmoder om ordningen. Der kræves ingen tilsagn ved oprettelse af landsbyordning efter Folkeskolelovens 55, men i denne 2
ordning, som er en udvidet SFO med 3-5 årige, kan der ikke optages 0-3 årige børn. Såfremt effektiviseringsgevinsten for etablering af en landsbyordning ønskes, og bestyrelserne ikke giver deres tilsagn på en 24a, vil der kunne besluttes en 55, som har den konsekvens, at der ikke kan oprettes vuggestuepladser. Kort projektbeskrivelse Begrebet landsbyordning betyder, at en folkeskole med evt. SFO og et dagtilbud har fælles leder og fælles bestyrelse. (se hvidbogen der er udarbejdet om landsbyordninger) Landsbyordningerne etableres bl.a. for at skabe en større sammenhæng mellem enhederne, for at sikre økonomisk og faglig bæredygtighed og nogle steder også for at sikre skole og institution som det kulturelle samlingspunkt, der bidrager positivt til sammenhængskraften i lokalområdet. Det er en betingelse i loven, at der er tale om små skoler. Oprindelig omfattede loven kun skoler med op til 150 elever og bysamfund mindre end 900 indbyggere. Praksis er siden ændret, så Undervisningsministeriet godkender/dispenserer for Landsbyordninger på skoler med op til 300 elever og også landsbyordninger, hvor skolen er en filial af en større skole. I Folkeskoleloven findes der to muligheder for samarbejde mellem skole og dagtilbud. 24a Den ene mulighed har rod i Folkeskolelovens 24 a og kaldes også samdrift af skole og børnehave. Denne model er kendetegnet ved følgende: Maks. 150 elever på skolen Skole og dagtilbud har fælles ledelse og fælles bestyrelse Dagtilbudet drives under Dagtilbudsloven, dvs. der kan optages 0-5 årige børn Ordningen forudsætter, at bestyrelserne for det eksisterende dagtilbud og for skolen anmoder om ordningen Dagtilbudet og skolen drives med separate budgetter og regnskab Dagtilbudet kan være en kommunal daginstitution eventuelt i samarbejde med lokalområdets kommunale dagpleje For skoler og dagtilbud med fælles ledelse gælder øvrige regler i Folkeskoleloven og Dagtilbudsloven fortsat, bl.a. lovgivning om tilsyn, læreplaner, mv. 55 Den anden mulighed har lovhjemmel i Folkeskolelovens 55 (forsøgsparagraffen) og benævnes også Udvidede sfo er. Denne model er kendetegnet ved følgende: Maks. 150 elever på skolen Ordningen drives under Folkeskoleloven, således at sfo en er udvidet til at måtte optage 3-5 årige børn Ordningen forudsætter ikke anmodning fra bestyrelserne om etablering Ordningen har fælles bestyrelse og ledelse Ordningen har fælles budget. Ledelsesstruktur Landsbyordninger indebærer uanset model - én fælles leder og én fælles bestyrelse. 3
Hverken lovteksten eller bekendtgørelsen siger noget om ledelsesstrukturen indeni landsbyordningen, og dermed hvordan pasningstilbuddet bliver ledet. Det mest almindelige er, at det er skolelederen, der er den øverste leder af landsbyordningen: Skoleleder Leder af landsbyordning Skolen Skoleleder (samme som er leder af landsbyordningen) SFO og pasningstilbud Afdelingsleder Der findes ikke eksempler på i praksis, at daginstitutionslederen er den øverste leder af landsbyordningen, men det kunne det lige såvel være. I en landsbyordning efter 24a er pasningstilbuddet fortsat et tilbud efter Dagtilbudsloven. Men det forhindrer ikke, at pasningstilbuddet deler en afdelingsleder med SFO en. Der er altså ikke et lovmæssigt krav om, at et dagtilbud skal have sin egen, separate afdelingsleder. I de økonomiske beregninger for effektiviseringsgevinsten, er det en forudsætning, at der er fælles ledelse for dagtilbud og SFO. Etablering af landsbyordning giver mulighed for bedre udnyttelse af de fysiske rammer, da den fælles pædagogiske struktur tilrettelægges af afdelingslederen og en samlet personalegruppe, i samarbejde med skolelederen. Dermed er der større overblik over brugen af de fysiske rammer og dermed bedre udnyttelse. Samtidig øges tværfagligheden med kompetenceudvikling som en mulig sidegevinst. Rammer - aftalt i Faaborg-Midtfyn Kommune Da landsbyordningerne går på tværs af de to områder, har fagcheferne for Dagtilbud-Børn og Undervisning aftalt rammer for en række forhold, således at der er klare linier for samspillet med fagsekretariaterne og for den ledelsesmæssige opfølgning på kvaliteten i pasningstilbuddet. Rammer er beskrevet med udgangspunkt i 55, hvor det forudsættes, at skolelederen er leder af landsbyordningen. De samme rammer vil være gældende for landsbyordninger oprettet efter 24a. Selvom landsbyordningen formelt set er en skole, er den pædagogiske kvalitet i pasningen af de 0-5 årige børn fortsat et anliggende for fagsekretariatet Dagtilbud-Børn. Kommunens organisering lægger netop vægt på, at ansvaret for at understøtte og følge op, bedst er placeret, hvor den faglige kompetence er til stede. For landsbyordninger betyder det, at fagsekretariatet Dagtilbud-Børn skal understøtte, at de 0-5 årige børn oplever et tilbud på linje med forholdene i kommunens øvrige vuggestuer og børnehaver. Om tilsyn og pædagogisk udvikling er følgende beskrevet i rammeaftalen: Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn understøtter arbejdet med de 0-5 årige i landsbyordningerne, herunder pkt. 2, ved et pædagogisk udviklingsmøde med pasningstilbuddet. Skolelederen kan vælge at deltage i dette møde. Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn og Fagsekretariat Undervisning udarbejder på baggrund af tilsynskonceptet for dagtilbudsområdet et tilpasset koncept for landsbyordningerne, som danner 4
grundlag for de pædagogiske udviklingsmøder. Det er skolelederens opgave og ansvar at følge op på resultatet af tilsynene. Det udarbejdede tilsynskoncept til de kommunale og selvejende institutioner er tilpasset Landsbyordningernes udviklingsmøde. Referat fra Brobyskolerne og Broholm børnehave den 15. august 2011: Tilstede: ledelse og repræsentant fra skolebestyrelse, samt leder og bestyrelse for daginstitution. Efter præsentation beskrev Lisbet kontekst og baggrund for mødet, samt lavede en kort gennemgang af procesplanen for strukturtilpasninger fra nu og frem mod KB s møde i december. Herefter blev SWOT analysen om etablering af landsbyordning for området, gennemgået. SWOT analysen er udarbejdet af følgegruppen samt børnehavens daværende bestyrelse. Sideløbende med udarbejdelse af SWOT analysen har daginstitutionen også deltaget i samarbejde med de øvrige selvejende. Der er opmærksomhed på at institutionen ikke kan være selvejende, hvis den skal være en landsbyordning. Institutionen har generelt et stort ønske om et øget samarbejde med skolen og lokalområdet (for hele børneområdet, også de mindre børn). Den nye skolebestyrelse vil drøfte emnet på møde torsdag d. 18. august. Søren vil efterfølgende sende besked til Rikke om skolebestyrelsens holdning. Man kan se mange gode pædagogiske og børnemæssige konsekvenser ved en landsbyordning. Der kan være nogle udfordringer ved at skolen dækker et stort område, hvor der er flere institutioner, men hvor kun én institution (Broholm som landsbyordning) så vil være med i skolebestyrelsen. Det kan opleves som en skævvridning for resten af området. Der ses mange stordriftsfordele. I notatet fra fagsekretariatet vedr. Landsbyordninger (Hvidbogen) er beskrevet hvordan bestyrelsen for en landsbyordning efter folkeskoleloven, skal sammensættes. Fagsekretariaterne Dagtilbud-Børn og Undervisning har indgået en skriftlig aftale vedr. tilsyn, pædagogiske tiltag, aftaler mv. For børnehaven er det meget vigtigt, at det bliver en 24A fordi det er væsentligt at bevare tilknytningen til dagtilbudsområdet. 24 a giver desuden en fremtidssikring, fx i forhold til at kunne indgå i projekter vedr. gæstepasning, gæstehus, vuggestue eller hvad der kunne være behov for med tiden i forhold til aldersgruppen 0-2 år. Ang. økonomiske beregning: er der taget hensyn til at SFO og landsbyordning er på 2 matrikler? Det skal fremgå tydeligt hvilke ledelsespersoner der er tale om. Helga følger op på det. Der tales om en model med en skoleleder, en afd.leder i skolen og en sfoleder incl. børnehavedel. Såfremt børnehaven og skolen er enige om, at man gerne vil etableres som landsbyordning, er første skridt at børnehaven skriftlig giver udtryk for et ønske om at blive kommunaliseret til fagsekretariatet Dagtilbud- Børn. Næste skridt vil så være at de 2 bestyrelser tager stilling til om det skal være en 24a eller 55. Mail fra den 21. august 2011 Vi har drøftet landsbyordning i Allested Vejle på vores Skolebestyrelsesmøde på Brobyskolerne. Vi er helt overvejene positive over for en landsbyordning. Vi har dog et forbehold. Vi ønsker en nærmere belysning af, hvorledes en bestyrelse bør sammensættes og fungere både i en 55 og 24a ordning. Vi har derfor ikke taget egentlig stilling til hvilken af de to ordninger vi anbefaler. Skoleleder Søren Thorsager Hvad sker der, hvis projektet ikke gennemføres Dagtilbudsområdet står overfor en række udfordringer, hvor det er nødvendigt at styrke bæredygtigheden fagligt, ledelsesmæssigt og økonomisk. Dagtilbud drejer sig ikke kun om pasning; der stilles i dag høje krav og forventninger til indholdet i 5
dagtilbuddene (læreplaner, børnemiljøvurderinger, inklusionsudvikling, krav fra forældre om aktiviteter mv., samt politiske forventninger), ligesom der stilles store krav til ledelse i det offentlige. For at indfri alle disse forventninger og krav, er det en forudsætning at der etableres bæredygtig struktur på området. Den økonomiske gevinst, ved etablering af en landsbyordning vil ikke blive indfriet, hvorfor pengene skal findes et andet sted. Forventede økonomiske omkostninger og gevinster Projektet gennemføres med decentral projektgruppe og -ledelse, bestående af repræsentanter for skole og daginstitution, med bistand af konsulenter fra fagsekretariatet Dagtilbud-Børn. Bilag: skitse til implementeringsplan. Forventede økonomiske gevinster /(OEI-gevinst) Effektivisering på Det forudsættes, at der etableres lønudgifter landsbyordning pr. 1. august 2012 Nettobesparelse: 2012: Kr. 96.000 Årligt i overslagsårene: Kr. 304.000 Ikke-økonomiske gevinster Forbedrede vilkår for Da der er fælles ledelse for SFO og dagtilbuddet, vil der være mulighed for at medarbejdere etablere stillinger med højere ansættelsesgrader. Andre ikke økonomiske Åbningstiden for børnehave- og vuggestuebørn er i de almindelige gevinster institutioner 50.25 time, men i SFO er åbningstiden 52 timer. Børnehave- og vuggestuebørn vil i en landsbyordning følge SFO åbningstid. Dette er en gevinst for forældrene. Forenkling af ledelsesstrukturen Etablering af større organisatoriske enheder. Bedre udnyttelse af bygninger Landsbyordning er en mulighed for at opretholde pasningstilbud for de 0-5 årige i lokalområdet. Styrkelse af overgang mellem daginstitution og skole. En rød tråd i barnets liv i nærmiljøet Ikke-økonomiske forringelser Serviceforringelser for Ingen brugere Forringede arbejdsvilkår Ingen for medarbejdere Andre forringelser Ingen Forudsætninger for opgørelsen af de forventede omkostninger og økonomiske gevinster Beregningerne er foretaget ud fra gældende tildelingsmodel. Der er taget højde for mindre forældrebetaling og mindreudgifter til friplads og søskendetilskud. En skole med landsbyordning tildeles 100 ledelsestimer til børnehavedelen, udgifter hertil er ligeledes medregnet i den samlede besparelse. Der forventes merudgifter til uforudsete personaleomkostninger på: 30.000 kr. Personalemæssige konsekvenser: reduktion med 1 leder og 1 souschef. Tilgang med 2 pædagoger. 6
Broholm er selvejende institution, og etablering af landsbyordning forudsætter opsigelse af driftsoverenskomt, således landsbyordningen kan etableres pr. 1. august 2012. Såvel 24a og 55 kan anvendes, og giver samme effektiviseringsgevinst. Ejerskab Hvem er overordnet ansvarlig for (ejer af) BC: I undersøgelses- og beskrivelsesfasen I projektperioden I drift Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn Skolelederen Leder og afdelingsleder 7