Undervisningsportfolio og kompetenceprofil. Maja Bødtcher-Hansen, TEACH

Relaterede dokumenter
VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier

Udkast til retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger på Københavns Universitet

Herudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio ( i regelgrundlaget.

Udkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet

Det forventes at den samlede ansøgning indeholder følgende dokumentation: Opdateret curriculum vitae Kopi af eksamensbevis e.l.

Anbefalinger for God Studieledelse

Delpolitik for universitetspædagogik

VEJLEDNING TIL ANSÆTTELSESUDVALG

Indhold. Projektplan for: Tværfaglige og tværfakultære uddannelser

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY

VEJLEDNING. ved udarbejdelse af bedømmelser til brug for ansættelser inden for stillingsstrukturen

MMER BEDØ VEJLEDNING TIL BEDØMMELSESUDVALG

Naturfagsdidaktik i Danmark - hvordan er den organiseret? - hvad fokuseres der på?

Gymnasiefremmede elever i gymnasiet hvad virker?

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

Fremtidens Naturfaglige Lærere

Rolle- og ansvarsbeskrivelse


Udarbejdet i perioden oktober 2007 november 2008 af en arbejdsgruppe under Ingeniør Uddannelsernes Samråd (IUS):

Udviklingsplan for Uddannelsesrådet for Odontologi og Tandpleje

Adjunktpædagogikum & KNUD. Camilla Rump

Vejledning til Bedømmelsesudvalg, Faculty of Health

Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Opstillingsgrundlag. Nikolaj Stegeager Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet. Kære DUN-medlemmer

HR&O. Forenkling af VIP-rekruttering Præsentation af resultater, maj 2013

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer

Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Prodekaner: Jens Erik Mogensen og Julie Sommerlund. Deltagere fra administrationen: Kristian Boye Petersen og Ole Krarup Jensen (referent).

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

WORKSHOP OM KOLLEGASPARRING

UNG I EN PRÆSTATIONSKULTUR

Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet

VEJLEDNING FOR ANSØGERE TIL VIDENSKABELIGE STILLINGER VED AARHUS UNIVERSITET, HEALTH

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Ansøgning om projekttimer i 2011 Sundhedsfaglig Højskole

Procedure for faglig bedømmelse af medarbejdere med forsknings- og specialistopgaver (ikke læger)

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.

Projektbeskrivelse Projekt Undervisningsformer og Underviserkompetencer, PUNK

Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation Hotel Fredericia

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Den konkrete deltagelse i adjunktuddannelsen beskrives i adjunktplanen (se eksempler link).

FAKULTETERNES HANDLEPLANER

Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:

UNIVERSITETSPÆDAGOGISK NETVÆRK

Kvalitetshåndbogen - Hvem gør hvad? Organisationsdiagram. Kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet, ST

Faglig fordybelse. - eksemplificeret i den naturvidenskabelige læreruddannelse på UC Syd. i samarbejde med

Procedure for rektors godkendelse af oprettelse af nye uddannelser

Adjunktprogram UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole August 2018

Adjunktvejledningen ved. Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet ASE

SCIENCE organisation

Hvem ser og definerer pæd. komp. behov?

GRUNDUDDANNELSERNE VED UCL. Det akademisk rettede talentforløb

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Professorer ved Aarhus-hospitalerne i Aarhus Universitetshospital (AUH, Aarhus): Ansættelsesforhold, ansvar og opgaver

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Region Midtjylland. Gårdhavens lokale tilføjelser til retningslinje for kompetenceudvikling

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner

Plan for evaluering af undervisningen

Undervisning. En gulerod for både undervisere og institutter. Universiteter satser mere på uddannelse. Incitamenter eller ej? Værdsæt.

Processen. 1. Vurdering af uddannelsesporteføljen. Skrevet marts 2017

Forskningsbaserede studieophold i praksis. Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen

I N S T I T U T F O R M E D I E R, E R K E N D E L S E O G F O R M I D L I N G

Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

Procedure for universitetets godkendelse af oprettelse af nye uddannelser

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetencestrategi 2012 for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Fakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering

Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital

Status oplysninger for ansøger til professorstilling i XX indenfor XX fagområde ved Institut for XX, Health, Aarhus Universitet

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Adjunktprogrammet i UCL

FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER

KiU og professionsdidaktik

Inspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

Referat monofagligt møde i uddannelsesudvalget for pædagoguddannelsen

Helhedsorienteret undervisning.

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring.

IKT i kvalitetsudviklingen af højere uddannelser Et dansk eksempel. Lillehammer, 22. april 2013, Hanne Leth Andersen, Simon Heilesen, RUC

KVALITETSPOLITIK. Meningsfulde uddannelser

Inspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil

Evaluering af og for læring

Intern evaluering af uddannelser på DTU: Evaluering og pædagogisk udvikling, alt i et

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Uddannelseskvalitet. KU s fempunktsplan. Uddannelsesservice Dias 1

Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health

AARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016

Struer Statsgymnasium Aug 15

Sagsbehandler Nanna Hedegaard Scheuer

Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. Uddannelsesudvalg for Bioanalytikeruddannelsen. 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden...

Transkript:

Undervisningsportfolio og kompetenceprofil Maja Bødtcher-Hansen, TEACH

Pædagogisk kompetenceprofil Et udkast udarbejdet af en projektgruppe i KUUPI-regi (refererer til KUUR). I udvalget sidder repræsentanter fra alle fakulteter, fra Humaniora Tine Damsholt (Professor MSO, Etnologi) og Maja Bødtcher-Hansen (Centerleder, TEACH). Denne præsentation er en del af processen, hvor ledelse, medarbejdere og studerende skal inddrages i arbejdet. På Humaniora vil også direktionen, USK og Akademisk råd blive inddraget. Dias 2

Hvorfor en pædagogisk kompetenceprofil? Et led i realiseringen af KU s strategi 2016 omhandlende Bedre uddannelser. En styrkelse af incitament-strukturen: I overensstemmelse med fokus på kvalitet i uddannelserne ( Kvalitet og relevans-rapporten og rapporten om Pædagogisk opkvalificering af undervisere ). Vurdering og udvikling af pædagogiske kompetence kræver et fælles sprog og fælles standarter. Spiller tæt sammen med portfolioen. Dias 3

Hvad er en pædagogisk kompetenceprofil? Profilen skal bruges til at identificere, udvikle og kortlægge underviseres undervisningskompetence. Profilen kan beskrive underviseres evne til at løse opgaver som: Selve undervisningen (planlægning, gennemførelse og evaluering) Udvikling af undervisningsmateriale, eksamensformer og evalueringstyper Undervisningsrelateret udviklingsarbejde Kursusudvikling og uddannelsesudvikling Bidrag til universitetspædagogisk og fagdidaktisk udvikling og forskning Involvering i uddannelsespolitisk arbejde mm. Dias 4

En pædagogisk kompetenceprofil under udvikling

Pædagogisk kompetenceprofil Ansvarsområder Videndeling og kollegial sparring Viden om læring, undervisning og uddannelse Praksis og refleksion Universitets pædagogisk uddannelse Pædagogiske udviklingsprojekter Uddannelser Kurser Kursusgange Organisation og samfund Vejledning og supervision Feedback Uddannelser Kurser Kursusgange Løbende refleksion og udvikling Undervisnings -former Studenterfokus Videreuddannelse Efteruddannelse Obligatoriske kurser Styre Initiere Deltage Basis Faglige forudsætninger og emnekendskab Basalt kendskab til fagets undervisningsformer og -metoder Dias 6

Eksempel på uddybelse Viden om læring, undervisning og uddannelse Denne dimension handler om underviserens viden om læring, undervisning, og fagdidaktik. Dimensionen skal ses i sammenhæng med Praksis og refleksion, da en given viden kun er relevant, hvis den omsættes i praksis. Punkterne er ikke prioriterede, men er inddelt efter 3 centrale vidensområder: Viden om de studerende, viden om uddannelsen og viden om universitetsundervisning. Dvs. viden om Hvordan de studerende lærer generelt og indenfor faget De studerendes studie- og læringssituation Uddannelsens opbygning, struktur og indhold Uddannelsens arbejdsmarked og fagets anvendelsesområder Forskellige måder at integrere forskning i undervisningen på Forskellige evalueringsformer og undervisningsformer (herunder feedback og IT-understøttelse) Universitetspædagogiske og fagdidaktiske emner. Dias 7

Hvordan bruges den pædagogiske kompetenceprofil? Inspiration og afklaring til undervisere Udgangspunkt for mere formelle samtaler Basis for de pædagogiske enheders arbejde Grundlag for vurdering af ansøgeres kompetencer Udrulningen vil omfatte en række initiativer møder, kurser, oplysning osv. og praksisændringer, retningslinjer for bedømmelsesudvalg, MUS-skemaer osv.

Undervisningsportfolio Dias 9

(endnu) Et KUUPI-projekt KUs ledelse har i 2010 vedtaget, at der skal vedlægges portfolio ved besættelse af alle videnskabelige stillinger på lektor- og professorniveau og specificeret, at udvikling af en undervisningsportfolio skal udgøre en del af adjunktpædagogikumforløb ved KU. Med Strategisk Projekt 2: Undervisningsportfolio udbygger KU brugen af undervisningsportfolio. Formålet med projektet er at udvikle redskaber til den enkelte undervisers udvikling af og vedligeholdelse af en undervisningsportfolio, samt at udvikle procedurer for indarbejdelse af brug af undervisningsportfolio i undervisernes og institutternes daglige praksis. Målet er at udvikle et koncept og aktiviteter for en undervisningsportfolio, der understøtter medarbejdernes løbende pædagogiske udvikling. Projektet kobler således til Teaching Academy -projektet. Revideret ansøgning om Strategisk Projekt 2: Undervisningsportfolio fra Institut for Naturfagenes Didaktik v/ Institutleder Jens Dolin, 1. oktober 2013 Dias 10

Anvendelse af portfolioen Hvad skal portfolioen konkret bruges til? Underviserens egen udvikling I universitetspædagogikum Ved bedømmelser og ansættelser Til MUS Til optagelse i Teaching Academy Intentionen med projektet? At kompetenceudvikle alle undervisere på KU gennem refleksioner over og udvikling af egen praksis. At styrke kvaliteten af undervisningen ved at vægte det (endnu mere) i bedømmelser, ansættelser og løbende udviklingssamtaler. At finde meningsfulde, testede og realisérbare løsninger til underviserne. Dias 11

Hvad indeholder en undervisningsportfolio? Procesportfolio: Underviseren opsamler noter, evalueringer, undervisningsmateriale, relevante artikler, kursusbeviser osv. Projektet laver en e-løsning til nye undervisere og de erfarne undervisere, der vil forsøge sig med en mappestruktur til procesportfolioen. Præsentationsportfolio: Er sammensat og henvendt til et særlig situation (Universitetspædagogikum, ansøgninger, MUS, TA) Projektet udarbejder vejledninger, retningslinjer og efteruddannelse i brug af portfolioen i det omfang det er relevant. Dias 12