Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer
Plejefamiliens kompetencer 8.30 9.00 Opsamling 9.00 12.00 Betydningen af omsorgssvigt og traumatisering for plejebørns udvikling (med fokus på en mentaliserende og anerkendende tilgang ) 12.00 12.45 Frokost 12.45 13.30 Udvikling af mentaliseringsevne 13.30 15.45 Skole og fritidsdelens betydning for plejebarnets udvikling. Herunder samarbejdsrelationer med de professionelle omkring plejebarnet 15.45 16.00 Opsamling på dagen og logbog
Betydningen af omsorgssvigt og traumatisering for plejebørn Den nyeste forskning: (bruger ordet traume til at beskrive overvældende psykiske belastninger vil næsten altid indebærer en krisesituation) Type 1-traumer (Enkelthændelser, en ulykke, dødsfald vold, voldtægt eller en anden dramatisk enkelthændelse) Type 2-traumer (en serie traumatiske hændelser, seksuelle overgreb, mishandling, eller vidne til vold og mishandling)
Børns reaktioner under og efter traumatiske hændelser Umiddelbare krisereaktioner Fysisk Mental Mobilisering af kroppen Adrenalin Noradrenalin Fysisk mobilisering Hurtig reaktion Parat til at møde fare Mental mobilisering tidligere erfaring tilgængelig skærpet sansning fokuseret opmærksomhed stærk erindringsdannelse hurtig bearbejdning af information Smertedæmpning/blokering Emotionsudkobling
Hvad sker der i hjernen?
Amygdala: reagerer især på synsindtryk og lyde, vækker kroppen og forbereder den på fare. KAMP FLUGT FRYS. Gentagelser af overvældende begivenheder, så sker der en ændring i hjernens funktion, som hæver niveauet af vagtsomhed.
Rød Gul Grøn Hjernen skifter fra årvågen gul tilstand til højeste beredskab. Barnet oplever en fare, hvor der ikke er nogen.
Eftervirkninger Sårbarhed Voldsomme erindringer Søvnforstyrrelser Skyld/selvbebrejdelser Undgåelsesadfærd Koncentrationsvanskeligheder Vrede Tristhed Fysiske reaktioner
Følelsesmæssig førstehjælp Hvordan støttes barnet? Vigtigt, at DU ikke bliver ophidset over barnets ulykkelige historie. Evnen til at hele er medfødt, din opgave er at hjælpe børnene med at få adgang til denne evne. Du skal være et godt plaster plasteret heler ikke såret men beskytter og støtter kroppen, mens den heler sig selv.
Bevar roen målet er at minimere ikke forværre, de følelser af frygt, skam, forlegenhed og skyld. Få styr på dig selv og dine egne kropslige reaktioner, barnet aflæser dit kropssprog. Vær opmærksom på sansninger opbyg et nyt ordforråd sammen med barnet sansninger er noget andet end følelser. De beskriver den FYSISKE måde kroppen føles på.
At være mentaliserende i mødet med andre Hvad er mentalisering? Påstand: Vi mentaliserer alle i mere eller mindre grad?
Mentaliseringens fire dimensioner Automatisk: Hurtig bearbejdning, førbevidste eller ikke-bevidste Selv: Fokus på egne mentale tilstande Kognitiv: Fokus på tanker, antagelser, mål og andre kognitive mentale tilstande Indre: Fokus på indre tilstande hos sig selv og andre, f.eks. fornemmelser i kroppen Kontrolleret: Relativ langsom proces, kræver sprog, refleksion og en anden aktiv mental indsats Anden: Fokus på den andens mentale tilstand Affektiv: Fokus på følelser, ønsker, behov og andre affektive mentale tilstande Ydre: Fokus på ydre forhold, f.eks. ansigtsudtryk.
En mentaliserende tilgang Se bag om adfærd De tre spørgsmål Anerkendelse Et åbent sind
De tre spørgsmål
Anerkendelse Hvad forstår I ved anerkendelse?
Anerkendelse er, at se barnet som et jeg og acceptere det, som det er. En måde at skelne mellem ros og anerkendelse Ros Grundlag for selvtillid Gives for vores gøren Kan gives som tilskyndelse et pædagogisk redskab Bedømmelse værdisætning Er identitetsskabende Vi bekræftes i kraft af vores kompetencer / færdigheder På betingelse af Tilpasning Selvtillid Udgangspunkt i den rosende (en selv) Anerkendelse Grundlag for selvværd Tager afsæt i vores væren Kan ikke gives som tilskyndelse Er ikke beregnende Er identitetsskabende Vi bekræftes i kraft af vores eksistens Betingelsesløs Dannelse Selvværd Udgangspunkt i den anerkendte (den anden)
En anerkendende tilgang Benævne barnet. Dvs. At sætte ord på hvad vi ser barnet føler, siger og gør. Udvise opmærksomhed og nærvær. Være oprigtig interesseret fx undre sig. Vise barnet, at vi accepterer det. Være med til at tydeliggøre barnet over for sig selv.
Åbent sind Åbenhed: Balance: Empati: Nysgerrighed: Tålmodighed:
Frokost
Udvikling af mentaliseringsevne Anne Blom Corlin Mentaliseringsevne er ikke medfødt. Det lille barn forstår ikke sine følelser. Det kan ikke skelne mellem de forskellige følelser det er bare i sine følelser.
Det er i tilknytningsrelationer, at børn lærer at regulere og afstemme deres følelsesmæssige tilstande (affektregulering) og dermed også at mentalisere.
Plejeforældre med en mentaliserende indstilling - Er nysgerrig overfor barnets følelser og tanker som ligger bag handlingerne og oplever barnets adfærd som meningsfulde udtryk. - Man skal have øje for at mentale tilstande er ugennemsigtige. - Mentaliseringssvigt kan forekomme
Skole og fritidsdelensbetydning for plejebarnets udvikling
Skolegangens betydning Socialforskningsinstituttets undersøgelse konkludere således: Sammenfattende peger vores resultater på, at tidligere anbragte som 24-årige er mere udsatte i forhold til marginalisering på arbejdsmarkedet, hvilket viser sig ved, at de i højere grad hverken er i gang med uddannelse eller arbejde, har ringe grunduddannelse og modtager overførselsindkomst.(plejefamilie gaver og opgaver; Bo Vinnerlung, Professor i socialt arbejde.)
Der tegnes et positivt billede i 2016 når det gælder anbragte børn og unges skolegang. (SFI rapport 2016 børn og unges trivsel) Flere unge forventer at tage en erhvervskompetencegivende grunduddannelse eller en videregående uddannelse. Flere anbragte børn ser positivt på deres lærer i dag end i 2014.
Tidligere var der en mere afslappet holdning til plejebørns skolegang. Trivsel, social og personlig udvikling prioriteret til fordel for skolegangen. tendens til at fokusere på problemer frem for ressourcer og kompetencer. en god skolegang er en beskyttelsesfaktor og væsentlig for at sikre livskvalitet, ikke kun i børnelivet, men også i voksentilværelsen.
Plejebarnet som skolebarn - at få lov at være en del af fællesskabet og ikke at blive set på og behandlet som anderledes - at blive respekteret og mødt med positive forventninger - at få lov at være normal.
Skumfidustesten - en evne der er vigtig at lære sit barn
Gruppe arbejde: Walk and talk.
Plejeforældrenes rolle og opgave i samarbejdet om plejebarnets skolegang Jf. Folkeskoleloven skal folkeskolens opgave løses i samarbejdet med forældrene. Plejeforældrene har det daglige ansvar for børnene og er derfor skolens primære samarbejdspartner. Skolen skal have de oplysninger, som er nødvendige for at kunne varetage skolens opgave. Hverken mere eller mindre. Klasseråd, skolebestyrelser initiativtagere til trivselsfremmende arrangementer. Plejeforældrene hjælpe med at være talerør og kommunikerer videre.
At positionere sig som samarbejdspartner Plejeforældre skal samarbejde i et felt, hvor skolen er ekspert på indlæring og skolefaglig udvikling, plejeforældre er eksperter på det enkelte barn og på at være plejebarn. Er man en professionel samarbejdspartner? Er man forældre?
Konflikttrappen
Plejebørns relationer, netværk og fritid - Respekt og forståelse for det netværk og relationer, barnet kommer fra, er et nødvendigt udgangspunkt, ligesom valg og pleje af fritidsaktiviteter har stor betydning for plejebarnets integration og trivsel. - Hjælp barnet med at skabe nye venskaber. - Fritidsaktivitet, en beskyttelsesfaktor. - - ikke forvente at man kan bruge det som et pusterum.
Afslutning på dagen Brug 5 min. på at skrive i logbogen. Hjemmearbejde til næste gang: Hvad er vigtigt for Jer at vide, om et plejebarn/aflastningsbarn, inden i tager stilling til om det er et barn der passer ind i jeres familie? Hav øje for hvad der kan skabe for stor ubalance i Jeres familie, Hav øje for at der er balance imellem de ressourcer og kompetencer i har og den opgave I bliver bedt om at løse? Hvad har dagen bragt Tak for i dag, håber I kommer godt hjem.