Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring aktionslæringsprojektet 1.4: Navn på aktionslæringsprojektet 1.5. Angivelse af 0-2-årige eller 3-6- årige børn 2. Mål for børnenes læring i aktionslærings-projektet Aktionslæringsforløbet kan indeholde flere af nedenstående måltyper: 2.1. Konkret pædagogisk mål indenfor et eller flere af de seks læreplanstemaer (erfaringsbaseret/videnbaseret). 2.2. Datainformeret mål eksempelvis fra kortlægningsresultater i Program for Læringsledelse, FOKUS, Sprogvurderinger, Aktive børn i dagtilbud. 2.3. Børnemiljø et konkret pædagogisk mål i et børneperspektiv. 3. Pædagogiske læreplanstemaer 3.1. Pædagogiske læreplanstemaer der er arbejdet med i aktionslæringsprojektet. 1.1: Oure Børnehus 1.2: december 16 -Jan. 17 1.3: Elsebeth (pæd.) og Karina (Pæd.) 1.4: Venskabsgruppe,- forløb om følelser, vrede og fællesskab 1.5: En gruppe på 12 børn i alderen 5 år 2.1: At styrke børnenes kompetence til at forstå egne og andres reaktioner At styrke evnen til at føle empati øge forståelsen af at flere følelser kan være i spil samtidig at børnene får øget opmærksomhed på egen krop, - og lærer at forstå sammenhængen mellem følelser og kropslige reaktioner 2.2: Selvom det ikke ses i Program for Læringsledelse, hvor vi scorer højt på alle parametre, der har med trivsel at gøre, har vi alligevel børn, der er udfordret i forhold til at regulere sig selv, og være en del af et fællesskab. Derfor vælger vi både for det enkelte barns og for fællesskabets skyld at have fokus på ovenstående. 2.3: Det er vigtigt for børnene at have venner og have følelsen af at være accepteret som den, man er i fællesskabet. Derfor vil vi skabe læringsmiljøer som understøtter dette. 3.1:Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Krop og bevægelse Sproglig udvikling 3.2: Alsidig personlig udvikling og sociale Side 1 af 6
De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 3.2. Begrundelse af sammenhængen mellem det/de valgte mål og det/de valgte læreplanstemaer. 4. Opretholdende faktorer og perspektivanalyse 4.1. Beskrivelse af de opretholdende faktorer. En opretholdende faktor er en faktor, som med stor sandsynlighed bidrager til den nuværende situation i dagtilbuddet. 4.2. Inddeling af de opretholdende faktorer i de tre perspektiver: Kontekst, aktør og individ. Kontekstperspektivet med fokus på dagtilbuddets lærings- og omsorgsmiljø. Aktørperspektivet med fokus på børnenes virkelighedsopfattelser og mestringsstrategier. Individperspektivet med fokus på barnets individuelle forudsætninger, såsom hjemmeforhold, fysiske, kognitive og psykiske forudsætninger. 5. Aktiviteter/tiltag/ metoder der iværksættes i læringsmiljøet for at opnå målet/målene 5.1. Hvordan kan børnene inddrages i at vælge aktiviteter og tiltag, som leder kompetencer: Det at arbejde med børnenes følelser og fællesskab, og deres evne til at forstå sig selv og hinanden er en del af disse læreplanstemaer. Krop og bevægelse: Der vil som en del af projektet blive arbejdet med sammenhængen mellem følelser og kropslige reaktioner. Der vil f.eks være opmærksomhed på forskellen mellem at være afslappet og anspændt. Sproglig udvikling: Børnene vil øve sig i at sætte ord på følelser, og vil sprogligt være aktivt deltagende. 4.1: Selvom vi har forskellige strukturerede læringsgrupper hver dag med temaer som kreativ gruppe, naturgruppe m.m., er det ikke sikkert, der i disse opstår situationer, hvor man får rettet fokus på følelser, vrede og fællesskab. Hvis situationerne opstår i disse, bliver måden at takle det på måske mere overfladisk, da gruppens mål er et andet. 4.2: Det kalder på at vi skaber læringsrum/grupper, hvor det er fokus netop er følelser, vrede og fællesskab, hvor der ikke er andre overordnede mål end dette. 5.1: Pædagogen har skabt de overordnede rammer, hvor, hvornår, hvem og hvad. Hvor man bevæger sig hen i seancen er styret af børnenes input (de erfaringer og oplevelser børnene byder ind med i den pågældende seance). Pædagogen fornemmer i den enkelte situation, hvad der rører sig lige på det tidspunkt i børnegruppen. Side 2 af 6
hen til målet/målene? 5.2. Beskrivelse af de konkrete aktiviteter/tiltag/metoder, som iværksættes for at nå det/de valgte mål. De opretholdende faktorer /perspektivanalyser er guidende for valg af aktiviteter/tiltag/metoder. 5.2: Hver gang starter med at pædagogen står i døren og giver hånd og siger velkommen, så man lige ser hinanden i øjnene. Man starter med at lytte til Rosas sang (sang om følelser og vrede). Der er 3 gennemgående regler: Stillefingeren, - man skal have ordet for at snakke Sommerfugleklappet Omsorgshjertet Derefter arbejdes der med humørbarometeret. Der er konkrete lege og øvelser hver gang, som f.eks at tegne, give massage, historiefortælling m.m. Der indgår vredesbilleder og en Babushkadukke, som er et redskab til at vise og forstå, hvordan flere følelser kan være til stede samtidig. Dette er nu en læringsgruppe med et struktureret indhold, hvor en del af indholdet er varieret fra gang til gang. 6. Forældre- og børnedeltagelse 6.1. Hvordan er forældrene aktive deltagere i at nå målet/målene? 6.2. Hvordan synliggøres målet/målene for børnegruppen, så børnene motiveres og engageres i at nå målet/målene? 7. Justering af de valgte aktiviteter/tiltag/ 6.1: Hvert barn har en mappe, som skal med hjem efter hver gang. Mappen indeholder bl.a. tegninger, vredesbilleder m.m. Forældrene er informeret om forløbet på et forældremøde. Efter hver læringsgruppe bliver der lagt et forældrebrev på børneintra, hvor pædagogen fortæller om, hvad der er arbejdet med den pågældende dag, og hvordan de kan følge op på det der hjemme. 6.2: Det at hvert barn har deres egen mappe, har stor betydning. I køkken/alrummet hænger vredesbillederne (forskellige dyr, som symboliserer forskellige måder at blive vred på). Ligeledes er Babushkadukken og konflikttrappen afbilledet i køkken/alrummet. På tavlen i gangen med oversigt over læringsgrupperne, er der et billede som symboliserer venskabsgruppen, samt billeder af de børn og voksne, der skal deltage i den den pågeldende dag. 7.1: Efter hver enkelt seance reflekterer pædagogen/pædagogerne over dagens forløb, og justerer evt. i planlægningen af næste Side 3 af 6
metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? gang 7.1. Hvordan justeres de valgte aktiviteter/tiltag/metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 8. Teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder 8.1: Charlotte Højholt Carsten Pedersen, Bent Madsen m.fl. Inklusionens pædagogik. Bjørg Kjær om inkluderende pædagogik 8.1. Pædagogisk/teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/metoder. 9. Tegn på børnenes læring - evalueringsplan 9.1. Hvilke tegn på børns læring er der fokus på i aktionslæringsperioden? Målet/målene for børns læring (Boks 2) er guidende for, hvilke tegn der er fokus på. 9.2. Hvem har fokus på at se efter tegn på børns læring og hvornår ses der efter tegn på børns læring? 9.3. Hvordan indsamles/systematiseres/ dokumenteres tegnene på børns læring i aktionslæringsperioden? Her kan eventuelt benyttes videoobservationer, noter, spørgeskema, interviews, fotos. 9.1: At børnene af eget initiativ bruger vredesbilleder m.m., som er hængt op. At børnene bruger de redskaber, som de har arbejdet med i gruppen. At vi kan se i konfliktsituationer, at børnene viser en anden forståelse for hinanden 9.2: Hovedansvarlig er de 2 pædagoger, der står for læringsgruppen. Alle personaler i børnehuset er dog inddraget på personalemøder og understøtter tænkningen i hverdagen over hele dagen, hvor det giver mening. 9.3: Pædagogen noterer fra gang til gang, og alle personaler skriver oplevelser/erfaringer fra hverdagen, hvor der er eksempler. 9.4: De inddrages ved at det italesættes i situationer over hele dagen, også uden selve læringsgruppen. Personalet inddrager de ophængte vredesbilleder m.m. i situationerne. 9.4: Hvordan inddrages børnene i at se efter tegn på egen læring synlig læring? 10. Opsamling af tegn på 10.1: 10.2: Side 4 af 6
børnenes læring - evalueringsresultat 10.3: 10.1. Opsamling - Hvilke tegn på læring træder frem? (jævnfør 9.3) Ses der en progression i børns læring i projektperioden? 10.2. Hvordan synliggøres opsamlingen/evalueringsresultatet for børn og forældre? 10.3. Hvordan fungerede de valgte aktiviteter/tiltag/metoder i forhold til at nå målet/målene? Billeddokumentation Her indsættes billeder eller link til billeder Side 5 af 6
Side 6 af 6