Mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordninger - et supplement til Skolepolitikken

Relaterede dokumenter
Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Signaturskolens mål- og indholdsbeskrivelse på fritidsdelen 2015/2016

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Mål og indholdsbeskrivelse i Tilsted SFO OASEN

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Børnehaven Skolen Morsø kommune

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.

Identitet og venskaber:

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at:

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Tingstrup Skoles SFO er organiseret i to afdelinger, klasse og klasse.

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen

Pædagogiske principper SFO

Pædagogisk læreplan Rollingen

Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO erne i Rødovre Kommune

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

Pædagogisk læreplan

Pædagogiske læreplaner isfo

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

SFO - rammer for Mål og Indhold

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Formål og indhold for SkoleFritidsOrdning

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Blichers Børneby SFO

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Børnene skal blive i stand til at udvikle deres kreativitet og fantasi og udvikles med deres personlige kompetencer.

Formålet med mål- og indholdsbeskrivelserne er at gøre det pædagogiske og faglige arbejde i skolefritidsordningerne mere synligt og konkret.

Nordvestskolens værdigrundlag

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

INKLUSION Strategiske pejlemærker

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej Harndrup - 1 -

Brande, 2012 november

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Transkript:

Skoleafdelingen 15-06-2009 Mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordninger - et supplement til Skolepolitikken Indledning: En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den gode skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen frem til 2012, samt hvilke forventninger der kan stilles til børn og unge, forældre og medarbejdere Den kommunale indskolingsmodel beskriver samarbejdet mellem lærere og pædagoger i indskolingen Der er skolefritidsordninger ved alle kommunens skoler Fritidsdelen omfatter børn fra børnehaveklasse til og med 3 klasse I tilknytning til specialklasser og skoler er der oprettet special-sfo er I special-sfo erne tilpasses fritidstilbuddet de forskellige aldersgrupper, så børnene kan blive der, så længe de går i skole I dette supplement til Skolepolitikken beskrives de forhold, som særligt gør sig gældende for arbejdet med mål- og indholdsbeskrivelse for fritidsdelen Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør en mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne, jf 3, stk 4, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler Undervisningsministeren fastsætter regler om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelserne Kommunalbestyrelsens beslutning indskrives i vedtægterne for styrelsen af kommunens skolevæsen Dette har virkning fra 1 august 2009 jf lov om Folkeskoleloven 40 stk 4 Supplementet til Skolepolitikken bygger overordnet på Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik og Silkeborg Kommunes værdier: kvalitet, dynamik, sammenhæng og dialog Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger revideres sammen med Skolepolitikken i 2012

Fokusområder for Den Gode Fritid: Børn har behov for fritid Fritiden skal sikre frirum med mulighed for, at børnene får indflydelse på egen tid og dermed lærer om de demokratiske, sociale og kulturbærende elementer i vores samfund Fritidsdelen har medansvar for børns dannelse og tilegnelse af livskompetencer i forpligtende fællesskaber Leg, bevægelse, æstetik, kultur og sundhed er kerneområder i fritiden Medarbejderne sætter ud fra en relationel tilgang rammerne for børnenes egne tiltag og de voksenstyrede aktiviteter Medarbejderne har fokus på det enkelte barn og gruppens sociale sammensætning Ud over nedenstående fokuspunkter i det fælles skolevæsen har alle SFO er et lokalt særpræg, der udvikler sig i et samspil mellem undervisning, forældre og det lokalområde, hvor skolen er placeret 1 Skole/hjem samarbejdet: Fritidsdelen skal i samarbejde med undervisningsdelen danne grundlag for et forældresamarbejde, der er optimalt for barnets trivsel og udvikling Indskolingsmodellen beskriver samarbejdet mellem undervisning og fritid Skolepædagogens funktion som bindeled mellem undervisning og fritid I Virken hentes børnene i klassen, når undervisningen er slut, og pædagogerne er dagligt i dialog med lærerne omkring børnenes trivsel I klassen bliver børnene orienteret om dagens aktiviteter i Virken, så de får et overblik over hvilke muligheder, der tilbydes Vi holder et ugentligt møde, hvor lærere og pædagoger i teamet mødes, opdateres og planlægger

Barnets trivsel gennem hele dagen Det, at de voksne i Virken er gennemgående i både undervisning og fritid, giver børnene tryghed og god mulighed for at skabe sammenhæng i hverdagen Det er vores opgave at have fokus på det sociale aspekt i alt, vi er involveret i, både i undervisningen og de aktiviteter, vi iværksætter i fritidsdelen Den pædagog, der fast er tilknyttet klassen, har som mål at have et ekstra socialt fokus på det enkelte barns trivsel og har på den måde en god indsigt i børnenes trivsel generelt Den løbende dialog med forældrene Der er fælles skolehjemsamtaler og fælles forældremøder Der er også de mere sociale fælles arrangementer, feks bedsteforældredag, og endelig er der en god kommunikation via Skoleintra Forældreintra er en god måde at formidle mange ting fra vores hverdag, og der sikrer vi, at alle får de samme informationer Den del vil vi blive ved med at forbedre med så meget dokumentation i form af ord og ikke mindst billeder som muligt 2 Leg og Læringsmiljø Børn har i deres fritid brug for et trygt og inspirerende læringsmiljø Et miljø, der giver plads til kreative og fysisk stimulerende aktiviteter og skaber rum for lege, igangsat af børnene selv og voksenstyrede aktiviteter Børn lærer i mange forskellige sammenhænge, hvorved deres livskompetencer udvikles Aktiviteter, der inspirerer, motiverer og udfordrer det enkelte barn I Virken tilbyder vi mange forskellige aktiviteter, som stimulerer børnenes finog grov-motoriske sanser Der er skabt nogle gode fysiske rammer, som vi tror virker inspirerende på børnenes leg og læring Vi tilstræber at lave aktiviteter, der ligger tæt på børnenes nærmeste udviklingszone, så de bliver udfordret

Feks er mission B og P forløb, som laves netop for at udfordre børnene og for at rykke børnene mentalt og fysisk at skabe mulighed for, at børnene er styrende i egne lege Vi vægter børnenes frie leg højt og sørger for, at der er tid og rum til, at børnene kan lege uden voksen styring Vores værksteder og aktiviteter er for det meste frivillige tilbud, som børnene kan vælge til at skabe mulighed for, at børnene kan fordybe sig i legen Vi planlægger dagen, så der er rig mulighed for, at børnene selv kan bestemme, hvad de vil Vi har indrettet huset med mindre rum/kroge, så der er mulighed for, at børnene kan etablere lege/rollelege, uden at de forstyrres for meget Hvis man går rundt i Virken, kan man se børnene i gang med rollelege eller selvetablerede rundbold, håndbold osv at personalet observerer, reflekterer og handler på børns leg Det er de voksnes opgave at hjælpe børnene med at udvikle deres sociale kompetencer, som er nødvendige redskaber i legen, men også i alle mulige andre sammenhænge Det gør vi ved at observere børnene i de daglige sociale situationer, herunder også i legen, og hjælpe, når vi kan se, at der er børn, der har brug for vejledning at der udarbejdes rammer, der inspirerer legen Virken har nogle unikke indendørs rammer, som giver børnene gode muligheder for mange slags lege Vi har opdelt huset i zoner Der er stille zoner, hvor børnene i forholdsvis fred og ro kan sidde med konstruktionsleg, kreative, formningsmæssige aktiviteter Så er der de fysiske rum, hvor der er rig lejlighed for fysisk udfoldelse, så som puderum og motoriksal Endelig er der rum som hulerum, dinorum, scenerum, computerrum og træværksted, som hver især giver børnene mange muligheder for at udfolde deres fantasi 3 Fritidspædagogisk faglighed

Fritidspædagogikken bygger på udvikling af det hele menneske Pædagogikken skal rumme udfordringer, handlinger og oplevelser, der fremmer det enkelte barns udvikling og læring, både individuelt og i fællesskabet Børn skal møde engagerede og nærværende voksne, der aktivt formidler, og som støtter dem i at eksperimentere, undersøge og øve sig i forskellige aktiviteter De voksne understøtter børnenes nysgerrighed Børnene skal tilegne sig mange forskellige erfaringer, og de får mulighed for at afprøve sig selv i forhold til et bredt udbud af aktiviteter og samværsformer Sociale kompetencer, så barnet lærer at give udtryk for egne behov og forstå andres ønsker og behov og dermed indgå i forpligtende og inkluderende fællesskaber I Virken har vi en nogle værdier som handler om: Fællesskab, tryghed, glæde/begejstring, livsduelighed, sundhed og humor I Virken vil vi arbejde for at få glade og livsduelige børn med sunde vaner og god kropsbevidsthed, hvor bevægelse er en naturlig del af hverdagen Fysiske aktiviteter, bevægelsesglæde med fokus på fin- og grovmotorisk udvikling At skabe mulighed for leg og bevægelse ude som inde Krop og kost hvad er godt for mig og min krop Det er vigtigt for os, at alle vores børn er fysisk aktive i hverdagen De fleste af vores børn er fysisk aktive mange timer om ugen, men for en lille gruppe er det ikke en integreret del af hverdagen Den gruppe børn vil have vores fokus, og det er der vores indsats vil ligge, for at de børn skal få gode oplevelser med fysiske aktiviteter Virken er et sted, hvor vi cykler og går rundt til aktiviteter Vi lærer børnene, at den smukke natur med skov og sø er den bedste legeplads, hvor man bla kan svømme, ro og løbe Vi har et godt og konkret samarbejde med de lokale foreninger Dette betyder, at vores børn er bekendt med de idrætsmuligheder, der er i lokalsamfundet Vi arbejder med børnenes kropsbevidsthed, bla massage, teater og dans Styrkelse af barnets selvværd og selvtillid ved at give det enkelte barn en oplevelse af succes og at være god til noget Uanset hvilke aktiviteter vi sætter i gang, er der altid et socialt aspekt, hvor børnenes relationer er i fokus Det er den vigtigste opgave, at børnene alle har gode relationer og fungerer socialt At lære barnet at forholde sig til sin egen omverden og forsøge at påvirke den samt at blive

påvirket af den kreativitet, musik og dramatik, hvor børnene møder voksne, der aktivt formidler og introducerer materialer og æstetiske virkemidler Hver anden fredag i vintersæsonen holder vi Fredagshygge, hvor scenen er din Børnene har mulighed for at komme på scenen for at optræde, eller vi laver konkurrencer Mulighederne er mange Vi har flere værksteder, hvor der arbejdes med alle mulige materialer, feks i Kreaværkstedet, hvor børnene tegnede sig selv i fuld størrelse og malede det Til den efterfølgende fernisering var der 107 selvportrætter til ophængning Børnene laver også et kunstprojekt til den årlige Børnekunstudstilling på Asger Jorn Museet I vores teater/udklædningsrum har børnene mulighed for at arbejde med det fysiske udtryk med dans og optræden Natur og naturfaglige fænomener ved at udforske og eksperimentere gennem leg og opleve glæden ved at færdes i naturen Virklund Skole ligger i noget af Danmarks smukkeste natur, og på få minutter er vi i skov og sø Vi bader i søen og sejler med kanoer Vi laver rebaktiviteter i skoven og klatrer i træerne Vi cykler rundt i skovene, så vi kommer vidt omkring i den lokale natur Endelig har vi lejet 3,5 tønderland eng/skov, hvor vi har legehuse og bålplads Her tager vi børnene med, laver bålmad og leger i naturen Der er rig mulighed for at studere frøer, tudser og andre smådyr 4 Sproglige aktiviteter Sproglig udvikling og opmærksomhed er en væsentlig forudsætning for, at børn kan danne, udbygge og styrke deres hverdagskompetencer og muligheden for kammeratskabsrelationer Begrebet sprog skal forstås bredt og med opmærksomhed på, at børn lærer i mange forskellige sammenhænge Have fokus på og skabe rammer for oplæsning og frilæsning I Virken er der mulighed for at læse højt for børnene i overdragelsessituationen mellem undervisning og fritid, hvor børnene sidder og spiser Det er også muligt at læse for nogle børn, når der er ro og rum til det

Vi har indrettet læserum et par steder i huset, hvor børnene har mulighed for at sidde og læse tegneserier og bøger Ind i mellem er der sang og musik, hvor børnene også øver sproget Have særlig opmærksomhed på børns hverdagssprog I hverdagen er pædagogerne i Virken meget opmærksomme på, hvordan børnene taler til hinanden og om hinanden Det er først og fremmest med et socialt fokus, men også med fokus på sproget, og hvordan man kommunikerer positivt ved hjælp af sprog, tonefald, mimik og andet Det gør vi ved at tale med dem i de konkrete situationer, og der gives eksempler på, hvordan de også kunne gøre og ved selv at være gode rollemodeller Have fokus på at sproglige aktiviteter, læsning og skrivning bliver en naturlig del af den pædagogiske praksis I Virken har vi fokus på, at børnene øver deres læse- og skrivekompetencer i alle de aktiviteter, hvor vi ser mulighederne Det er feks, når vi laver et løb, hvor der skal læses på posten og skrives svar, eller de samler bogstaver og senere laver ord af bogstaverne Når børnene tegner, opfordrer vi dem til at lave en historie til, eller når børnene øver teater, hvor de ofte selv er med til at digte og skrive replikkerne Der skal også laves billetter til forestillingen, hvilket også kræver, at børnene skriver og tegner Men det er også, når børnene sidder ved computeren og skal finde rundt på internettet, at børnene bruger deres læse/skrive-færdigheder og bliver udfordret på dem Skabe mulighed for fordybelse i lektier I Virken har vi mulighed for at låne børnene et klasselokale, hvor børnene kan lege skole eller sætte sig med deres lektier, og de voksne er gerne behjælpelige, hvis børnene har brug for hjælp til opgaverne Arbejde ud fra en bred og rummelig forståelse af læringsbegrebet I Virken har vi den opfattelse, at børnene lærer i de aktiviteter, lege og relationer, de indgår i Det gælder om, at børnenes nærmeste udviklingszone udfordres Med udgangspunkt i de mange intelligenser, mener vi, det er vigtigt, at børnene bliver udfordret bredt på alle deres kompetencer/potentialer

5 Forpligtende fællesskaber: Fritiden skal rumme mulighed for, at alle børn kan lære at mestre hverdagen og relationer til kammeraterne Barnet skal i fritidsdelen indgå i et forpligtende fællesskab Det enkelte barn skal føle sig værdsat, set, hørt og medinddraget Det enkelte barns muligheder for at indgå i fællesskaber De planlagte aktiviteter og lege, der tilbydes i Virken, har alle et socialt fokus, som er med til at lære børnene i at indgå i fællesskaber Uanset om det er boldlege i hallen eller et teaterstykke, der arbejdes med, så er det altid børnenes sociale relationer og arbejdet omkring det, som vægtes højt Barnets evne til at udvise tolerance overfor andre Den måde, vi taler til og om hinanden på, er med til at sætte rammerne for rummelighed og tolerance De voksne i Virken er bevidste om, at de er rollemodeller for børnene, og at de har en vigtig opgave i at lære børnene om forskellighed, og at man skal acceptere den forskellighed Tolerance indgår i al arbejdet omkring de sociale relationer Rammer som understøtter alle børns trivsel I tæt samarbejde med undervisningsdelen følges alle børn tæt med særlig fokus på børnenes sundhed og trivsel Både på de ugentlige teammøder og Virkens personalemøde vurderes de enkelte børns sundhed og trivsel Er der enkelte børn eller børnegrupper, hvor der er tegn på mistrivsel, sættes der ind med de nødvendige tiltag Både i undervisningsdelen og i Virken har vi uddannede lærere og pædagoger med AKT-kompetencer, som vi ofte inddrager i eventuelle trivselssager

6 Rummelighed: Børn har krav på, at fritidsdelen skaber rum og mulighed for forskellighed i et trygt og anerkendende miljø Fritidsdelen skal derfor udføre en målrettet indsats i forhold til udsatte børn og børn med særlige behov Indsatsen skal indgå som en naturlig del af den samlede pædagogiske indsats i fritidsdelen Tilrettelægge og organisere fritiden med plads til forskellighed I Virken SFO er vi 11 voksne med forskellige kompetencer og interesser Vi er enige om at udnytte disse kompetencer og interessefelter bedst muligt, så man så vidt muligt arbejder mest inden for de områder, man brænder for Det er samtidigt vigtigt for os, at der tilbydes alsidige aktiviteter, så der er tænkt på børn med forskellige behov Samarbejde med undervisningsdelen om at have fokus på børn med særlige behov Som beskrevet i afsnittet om børns trivsel, er der et tæt samarbejde mellem lærer og pædagoger om de enkelte børn Det gælder i særdeleshed børn med særlige behov, da de i mange tilfælde har brug for ekstra opmærksomhed Udarbejde mål - og handleplaner for børn med særlige behov I de tilfælde, hvor vi vurderer, at et barn har et særligt behov, udarbejdes mål og handle-planer, som sikrer barnet en målrettet koordineret hjælp Planen udarbejdes i samarbejde med undervisningsdelen 7 Sammenhæng:

Fritidsdelen skal gennem det tværfaglige samarbejde med undervisningsdelen og områdets institutioner skabe trygge rammer for overgangen mellem tilbuddene Forventningsafklaring mellem de forskellige tilbud I Virken har vi i samarbejde med undervisningsdelen og børnehaverne i området en fastlagt årsplan, som sikrer en god information til kommende forældre og en tryg overgang for børnene fra børnehave til skole I planen indgår både informationsmøder og løbende besøg Det samme gælder i forhold til børn, der fortsætter op i Juniorklubregi Aftaler, som beskriver tilbuddenes gensidige forventninger Som beskrevet oven for har vi et årshjul, hvor samarbejdet er beskrevet I løbet af året er der fælles møder, hvor vi får afstemt de gensidige forventninger i samarbejdet og de gensidige pædagogiske forventninger i arbejdet med børnene Det tværfaglige samarbejde omkring børn med særlige behov Der er særlige overdragelsesmøder, hvor der bla drøftes, hvordan man bedst sikrer, at børn med særlige behov også får en god skolestart 8 Organisation: Fritidsdelen er en del af skolens samlede organisation og er beskrevet i skolens samlede organisationsplan Viden og erfaring spredes på alle niveauer inden for en samarbejds- og teamstruktur Teamdannelse og teamledelse Inden for hver årgang er man et team af pædagoger og lærere, der normalt følges ad fra 1 til og med 3 klasse Teamet mødes fast en gang om ugen, hvor de selv står for dagsordenen Teamet har ansvaret for, at børnene på årgangen får så gode betingelser for trivsel og læring som muligt med de tilstedeværende ressourcer Fritidsdelens strukturering og organisering af hverdagen Fritidsdelen fungerer som en funktionsopdelt institution, hvor værksteder og aktivitetsrum danner grundstrukturen i tilbuddet til børnenes aktiviteter i hverdagen Udover det er der årgangsteam, der sikrer specielle aktiviteter for hver årgang, og som samtidig er dem, der har overblikket over de enkelte børns trivsel på årgangen

Vi har dagligt et koordineringsmøde kl 1115, hvor hverdagens aktiviteter koordineres og vigtige beskeder formidles På det ugentlige personalemøde planlægges, evalueres, diskuteres og formidles alt omkring institutionens virke Samarbejde mellem fritids- og undervisningsdelens medarbejdere Hvert årgangsteam bestående af lærere og pædagoger mødes en gang om ugen, og snakker børn og planlægger de fælles lektioner Som udgangspunkt har hver klasse 2 lektioner, hvor der både er en pædagog og en lærer tilstede I en del af timerne tager pædagogen en del af klassen med i motoriksalen eller udenfor og har BS (bevægelse og sprog) eller BT (bevægelse og tal) 9 Netværk: Ud fra aktuelle behov indgår fritidsdelen i interne og eksterne netværk Netværkene har til formål at understøtte pædagogisk faglighed i hele kommunen Fritidsdelen samarbejder med lokalområdet Have opmærksomhed på nærmiljøet Virklund er et velafgrænset lokalområde, hvor borgerne orienterer sig mod og støtter op om det lokale Det er samtidigt et meget socialt velfungerende område med ressourcestærke familier Samarbejdet i skolebestyrelsen er et godt sted at få afstemt forældre og personalets gensidige forventninger til arbejdet med børnene Samarbejde med relevante aktører i lokalområdet herunder lokale foreninger Vi har i perioder haft faste møder med institutioner, foreninger og andre interessenter for en fælles trivselsindsats for områdets børn og unge I øjeblikket er der ikke faste møder, men hvis der viser sig et behov, vil der

hurtigt blive etableret et samarbejde med de relevante, da vi har en stor kontaktflade gennem hele forældrekredsen Da vi er en DGI-certificeret SFO, har vi kontakt med idrætsklubberne i området Etablere netværk om faglig viden og sparring til gavn for pædagogiske tiltag Hele teamstrukturen fra årgangsteam, fagteam til ledelsesteam er med til hele tiden at holde gryden i kog Samtidig er der fra centralt kommunalt hold mange nye tiltag for at opkvalificere ledelserne og personalet, og støtte op om nye pædagogiske ideer inden for hele skoleområdet Ledelsen og personalet i Virken arbejder løbende med de ovenstående mål og indhold Sidst redigeret Marts 2012