Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi

Relaterede dokumenter
Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Dit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.

Idræt flytter grænser - for børn fra 6-12 år med autisme og ADHD

MIT KOMMENDE SKOLEBARN. Aut.psykolog Louise K. Junge

Sunde og glade børn lærer bedre

Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Coaching og beskrivende kommentarer

Hvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde?

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016

Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette:

Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014

Velkommen til Distriktsskole Stenløse

Indbydelse til forældresamtale i vuggestuen.

Den gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version

Hverdag med ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Velkommen til Idræt for børn med særlige behov - Teorikursus. Fokus på børn med ADHD og autisme

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Specialklasserne på Beder Skole

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Hverdag med ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Sproglige aktiviteter i daginstitutioner

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Kvalitetsstandarden for heldagslegestue i Sorø Kommune træder i kraft 1. januar 2015.

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole

C-klasse Børn i SFO/SFK Pjece til Forældre

Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver

Pædagogisk læreplan Rollingen

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.

Kognitive problemer hos elever med epilepsi

Strukturklasser og indskolingsklasser

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Skolens kontakt informationer

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Generelt om klasse(indskoling)

Rådgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Østergade Aabybro Tlf

Skjulte følger af en hjerneskade Januar 2013 Nordsjællands Hospital Afsnit for neurorehabilitering. Skjulte følger af en hjerneskade

Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Sprogarbejde i hele institutionen:

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Alfer Vuggestue/Børnehave

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

SOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI

Hjernen i et neuropsykologisk perspektiv

Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning.

LilleStorm siger goddag og farvel

Skolestart Skolemodenhed Skoleparathed

Fag, fællesskab og frisk luft

UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem

SFO - rammer for Mål og Indhold

G-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Gårdskolen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Kognitiv udtrætning i socialt perspektiv.

Din guide til ADHD- og autismeindsatser

Neuropædagogik og demens

Skoleparathed. Den Integrerede Institution Den Flyvende Kuffert Nyrnberggade København S Tlf

Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer.

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

Alsidig personlig udvikling / sociale

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen

Børn, bevægelse og udvikling (læring)

Djurslandsskolen. Specialister. En kommunal specialskole

Transkript:

Børneneuropsykolog Pia Stendevad Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi - 1

Plan Introduktion Hjernen set fra psykologens stol Vanskeligheder med indlæring, opmærksomhed, social kognition Psykosociale vanskeligheder Råd til hverdagen 2

Hjernen Ofte hører man om hjernens to sider Højre side: handledelen kreativ Venstre side: sproglig del struktureret 3

Hjernens overordnede områder Occipitallap (synslap) Parietallap (isselap) Temporallap (tindingelap) Frontallap (pandelap) Cerebellum (lillehjernen) 4

Hjernen dybereliggende dele Hippocampus og mange andre 5

Hjernen inddelt i endnu flere områder Ansigtsgenkendelse (37) Social forståelse (38,9,10,20,21,22,37,47) Sprogforståelse (22,20,21,37,39,40,5,7,6, 9,10,23,26,29-31, 38,43,44,45,47) 6

Hjernen i praksis Hver del sin funktion, MEN intet sker uden samarbejde Plasticitet Træning giver mening men fikser ikke alt 7

Vanskeligheder - generelt Der er ingen vanskeligheder, som er specifikke for børn med epilepsi men hos patienter med epilepsi ses vanskeligheder oftere end hos andre 8

Epilepsidebut i barndommen Epileptiske anfald kan gribe forstyrrende ind i barnehjernens optimale udvikling generelt eller specifikt Byggesten kan mangle bygningen bliver vakkelvorn eller ligefrem skæv 9

Epilepsi kan medføre problemer med Opmærksomhed Eksekutive funktioner (overblik, planlægning mm.) Mental fleksibilitet og hastighed Hukommelse Ordfinding, sprog og tale Social kognition Abstrakt tænkning Opfattelse af helheder Generel indlæring 10

11

Vanskeligheder med opmærksomhed Vigtigt at identificere vanskelighederne for at kunne forstå barnet for at kunne hjælpe barnet 12

Udredning Forældresamtale, oplysninger fra børnehave og skole, observation, testning Fx Staty en opmærksomhedsprøve Luk øjnene indtil du bliver bedt om at åbne dem igen Hold øjnene lukket hele tiden 13

Ofte har børn med opmærksomhedsvanskeligheder svært ved at: fastholde opmærksomheden ved leg eller opgaver høre efter og følge instruktioner organisere og færdiggøre aktiviteter eller opgaver holde styr på ting og huske aftaler holde kroppen i ro, de er i gang hele tiden lege og deltage i fritidsaktiviteter på en stille og rolig måde 14

Råd i hverdagen Genkendelig hverdag så ved barnet, hvad der skal ske Hav mange rutiner skaber ro Forberedelse i form af enkle og tydelige beskeder 15

Råd i børnehave/skole Lille gruppe Pictogram Stilleplads Punkt-støtte Pille-ting Tid og plads til bevægelse 16

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Samarbejdspartner for forældre og børnehave/skole Pædagogisk konsulent Specialklassekonsulent Tale/hørekonsulent Psykolog Psykologisk vurdering Pædagogiske anbefalinger Valg af børnehave/skole Vejledning til familie og profesionelle 17

Praktiske forslag Ved velkendt arbejde kan man bruge høretelefoner med kendt og selvvalgt musik Lav gerne skriftlige huskesedler, da det giver støtte til at huske Anvend mobiltelefon til at minde om aftaler Giv små, korte pauser undervejs (fx hent en bog, gå på toilet, løb en tur i gården) Giv meget, relevant ros 18

19

Social kognition Menneskets tænkning i social sammenhæng Hvordan man afkoder andre menneskers tegn og adfærd Hvordan man forstår det, man oplever i det sociale samvær cand. phil Klaus Møller Kristensen, Syddansk Universitet 20

Social forståelse I socialt samvær er det vigtigt at forstå andres mentale tilstand - at kunne forstå, at et andet menneske kan have en tankegang, som er anderledes end ens egen (viden, følelser, hensigter, vilje, ønsker) - at have evne til at forstå en anden persons overbevisning, meninger eller ironiske bemærkninger 21

Social forståelse at aflæse tegn 22

Problemer med social forståelse En del epilepsipatienter har det svært i det sociale samvær En del oplever, at de har svært ved at fastholde kammeratskaber og bliver ensomme 23

Udvikling af evne til social forståelse 0 5 mdr.: Opmærksomhed på menneskers mimik, lyde og bevægelser 5 9 mdr.: Opmærksomhed på verden omkring sig Efterligning af sprogets melodi Ordlignende lyde 24

9 12 mdr. Evne til kommunikation omkring noget fælles udvikles Evne til at se, hvad den anden er optaget af Evne til social reference ved tolkning af tvetydighed Beherskelse af den kommunikative gestus (give, modtage, anmode, indvillige) 25

1 4 år 1 1½ år: Laver relevante lyde for at kommunikere 1½ - 3 år: begyndende evne til at se den andens synsvinkel, hensigter, forstå snyd, sand viden Fra 4 år: forstå den andens handlinger ud fra falsk tro (Smarties-test) 26

At forstå den andens perspektiv At være i stand til at opfatte andres følelser, tanker og hensigter. At forstå, hvordan andres handlinger hænger sammen med deres hensigter, ønsker, viden osv Fra 5 år: beskriver i telefonen det, som den anden ikke kan se 27

Råd ved vanskeligheder med social forståelse Social træning Støtte i leg og samvær Punkt-støtte Mindre, overskuelig gruppe Anvisninger til forventelig adfærd 28

Råd til træning af social forståelse Træn små hverdagssituationer Træn særlige situationer (fx til fødselsdag) Spil små skuespil Tal med barnet om de situationer, der gik godt Kig på billeder af situationer, som gik godt Træningen skal være kortfattet og så længe barnet synes, det er sjovt/interessant 29

Social forståelse vigtig kunnen Vigtigt, at barnet har god social forståelse og lærer at begå sig socialt Giver trivsel, selvværd og glæde for barnet Giver ro og tro hos forældrene 30

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Samarbejdspartner for forældre og børnehave/skole Pædagogisk konsulent Gode ideer til pædagogisk indsats Vejledning til familie og professionelle Psykolog Psykologisk vurdering - rådgivning Valg af børnehave/skole 31

32

Indlæringsmæssige vanskeligheder Generelle indlæringsvanskeligheder Specifikke indlæringsvanskeligheder 33

Specifikke indlæringsvanskeligheder Læse- og staveproblemer Matematikproblemer Motoriske problemer 34

Råd ved specifikke vanskeligheder Få undersøgt omfanget af vanskelighederne Specifik træning Specifikke hjælpemidler, fx it-rygsæk, lommeregner, oplæsning Tilpas forventninger Eksamen på særlige vilkår 35

Generelle indlæringsvanskeligheder Vanskelighederne findes i dansk, matematik, frikvarter osv. Der kan være nogle fag, hvor barnet klarer sig bedre Barnet får tiltagende svært ved at følge med både fagligt og socialt 36

Råd ved generelle indlæringsvanskeligheder Få undersøgt omfanget af vanskelighederne Forståelse er vigtig Træn men med tilpassede forventninger Brug relevante hjælpemidler, fx lommeregner Eksamen kan måske gennemføres i udvalgte fag 37

Praktiske forslag Giv klar beskeder Undgå komplicerede, lange sætninger Tjek, at barnet har forstået fælles beskeder (tal med barnet efter beskeden er givet) Gør matematikbog/læsebog simpel (forstør, klip) Giv én opgave ad gangen Brug TimeTimer til at vise arbejdstid 38

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Samarbejdspartner for forældre og børnehave/skole Pædagogisk konsulent Specialklassekonsulent Tale/hørekonsulent Psykolog PPR vurderer i samarbejde med skole og forældre, hvilken støtte, barnet skal have 39

Støtte i børnehave/skole Støtte bør gives til børn med indlæringsvanskeligheder, sociale vanskeligheder og opmærksomhedsmæssige vanskeligheder Støtten gives altid i form af punkt-støtte Støtten gives ud fra barnets individuelle kunnen Støtten kan gives af primær pædagog/lærer 40

Børn med epilepsi bør følges Alle børn, der går i stå/taber færdigheder bør vurderes neuropsykologisk Børn, der mistrives, bør støttes og baggrunden derfor bør vurderes Med relevante mellemrum bør et barn med epilepsi og deraf følgende vanskeligheder vurderes neuropsykologisk i forhold til social funktion i forhold til generel trivsel i forhold til indlæring/opmærksomhed 41

Tak for opmærksomheden 42