Strategi for læring på Egtved skole

Relaterede dokumenter
Strategi for læring på Egtved skole

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april april 2015

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Forord. og fritidstilbud.

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017

Tilsyn med elevtrivsel og mål 7 (inklusion af alle elever) i Læringens organisering august 2018

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

SEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Børn og Unge Stærkere Læringsfællesskaber

Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE

LÆRING DER SÆTTER SPOR

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

MOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER.

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

2018 UDDANNELSES POLITIK

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

Greve Kommunes skolepolitik

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N

Allerslev Skole uddannelsesplan

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen

MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis.

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.

Læringssamtale med X Skole

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Strategi for Folkeskole

Synlig læring i 4 kommuner

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Esbjerg Kommunes partnerskab med Ontario s Principals Council, Toronto, Ontario

Strategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.

Fra elevplaner til læringsplaner i Gentofte

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

Principper for evaluering på Beder Skole

Mål og indsatsplan for: PLC på UCV

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016

Mål og indsatsplan for: PLC på UCV

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

Børne- og Ungepolitik

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

IT- og mediestrategi på skoleområdet

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Sprog- og Læsestrategi

Databaseret vejledning Rådmandsgades Skole

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Retning og mål for folkeskolen i Solrød

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Retning og mål for folkeskolen i Solrød

HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Ledelsesgrundlag for Engdalskolen

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Det formative sprog. - workshop til konferencen om social resiliens

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Derfor taler vi om robusthed

HVAD ER SELV? Til forældre

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Antimobbestrategi Gedved Skole

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Hvor ska` vi hen du?

Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole

Den røde tråd Strategiplan (senest rev )

Strategi for Løgstør Skole

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Transkript:

1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forudsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor er vi organiseret som en årgangsopdelt skole, hvor vi løbende arbejder med fleksible læringsmiljøer og holddannelse. Vi ønsker at skabe ansvarlige, inspirerede, nysgerrige og undrende børn, som udvikler sig som engagerede og livsduelige mennesker, der vil deltage i fællesskaber og gøre en forskel. Både voksne og børn har fælles ansvar for, at alle oplever en positiv skolehverdag og et stimulerende læringsmiljø. Vi ser læring som en proces, hvor vi sammen bidrager til at skabe rum og rammer for lærende inkluderende fællesskaber, som både vægter grundlæggende færdigheder og sociale kompetencer. Læringen sker i den enkelte elev, men giver bedst resultat i fællesskab og samarbejde med andre. Synlig læring er omdrejningspunktet og vi vægter højt, at eleverne mødes med tilpas høje forventninger og har ejerskab til egen læring. Fælles begrebsforståelse for Synlig læring Synlig læring handler om at gå fra hvad skal vi lave til hvad skal vi lære Omdrejningspunktet er elevernes ejerskab til egen læring, hvor eleverne er aktive i egen læreproces, kender mål og succeskriterier, får løbende feedback og kender næste skridt. Eleverne reflekterer alene og sammen med andre over, hvad de lærer, hvorfor de lærer det valgte stof, og hvordan de lærer bedst. Der arbejdes databaseret og med synlig læring på elev, lærer og ledelsesniveau. 1

2 Grundsten: Anerkendende tilgang Motivation og lyst til læring Growth (udviklende) mindset Growth (udviklende) mindset På Egtved skole ønsker vi at skabe en læringskultur, hvor drivkraften ikke alene er et ønske om at præstere godt, men en begejstring ved selve det at lære. Forskere i mindset-teorien har påvist, at elever kan falde ind under to kategorier vedrørende intelligens. Dette kan betegnes som growth mindset (udviklende tankegang) og fixed mindset (fast tankegang). Elever med et growth mindset oplever derimod intelligens som noget, der kan udvikles. Disse elever oplever modgang og nederlag som muligheder for at forbedre sig og udvikle sig intellektuelt. Elever med et fixed mindset oplever deres intelligens som uforanderlig. Disse elever har tendens til at give op, når de stilles overfor en udfordrende opgave, fordi fejl og fiasko hæmmer deres tro på, at de kan og de får dermed ikke udnyttet deres læringspotentiale. Lærere kan styrke og udvikle et growth mindset hos eleverne ved at italesætte f.eks. succeser, arbejdsindsats og elevernes grundighed. Ved at fokusere på disse faktorer, hjælpes eleverne til at få et growth mindset. 2

Egtved skoles mission Egtved Skole er et attraktivt arbejdssted, hvor børn, unge og voksne trives, og hvor elevernes læring og progression er fundamentet. Her er det sejt at lære Her støtter og udfordrer vi den enkelte Her møder vi alle med en anerkendende tilgang Her har vi holdånd Egtved skoles vision Vi ønsker, at Egtved skole er et sted, hvor: Eleverne er ansvarlige, livsduelige og hele mennesker, der deltager aktivt i fællesskaber kulturen er præget af tillid, glæde og engagement alle elever mødes med positive og tilpas høje forventninger alle elever føler ejerskab til egen og andres læring, kender deres næste skridt og reflekterer løbende over, hvad de lærer, og hvorfor de skal lære det synlig læring er et centralt element i undervisningen (jf. figuren side 8) Det betyder at Eleverne skal mødes positivt Eleverne skal forstå, hvad de skal lære, og hvad der forventes af dem. Eleverne skal have tilbagemeldinger og løbende råd om, hvordan de kan forbedre sig. Eleverne skal involveres i egen og andres læring ved blandt andet at vurdere eget og hinandens arbejde som læringsmakkere 3 Hvornår lykkes vi som skole Når eleverne får de optimale vilkår for at lære og bliver så dygtige, som de kan Når pædagogisk personale og ledelse møder alle elever med tilpas høje forventninger og arbejder målrettet med synlig læring Når eleverne oplever, at der er et mangfoldigt læringstilbud Når vi har en stræk kultur for at se den enkelte elev dvs. en kultur præget af trivsel, anerkendelse og at alle mødes i øjenhøjde Når læringsmiljøet er præget af stærk samarbejdskultur og gensidig tillid Når vi arbejder datainformeret og styrker den enkelte elevs progression Resultatmål for Egtved skole 100% af eleverne skal gå ud af 9. årg. med min. 02 i dansk og matematik Egtved Skole skal ligge mindst 0,2 karakterpoint over den socioøkonomiske faktor ved afgangsprøven 3

4 Min. 75% skal placere sig i de tre bedste kategorier i den nationale test i dansk læsning (2., 4. og 6. kl.), samt i matematik (3. og 6. kl.), samt i de to bedste kategorier i Ordlæseprøve 1 i 1. klasse Progression i resultater ved forskellige test (inkl. nationale tests) for både lavt og højt præsterende elever Forbedret trivsel i Hjernen og hjertet blandt eleverne: Trivsel 4,3 Faglig trivsel 3,85 Støtte og inspiration i undervisning 3,45 Ro & orden 3,95 Strategiplan - Hvad sigter vi efter på Egtved skole 2020 Mål for elevernes læring Eleverne forstår og har ejerskab til de opstillede mål og succeskriterier for læring Eleverne forholder sig til egen læring og er aktive i egen og andres læreproces Eleverne får løbende feedback og kan bruge denne Eleverne tror på sig selv, glædes over at lære og kender deres næste skridt Mål for medarbejderne Synlig læring (jf. bilag med fælles begrebsforståelse) er en integrereret del af undervisningen Medarbejderne møder alle elever med tilpas høje forventninger og med en anerkendende tilgang Egtved Skole har en åben-dør - kultur med medarbejdere, der efterspørger feedback Medarbejderne arbejder evidens- og databaseret og forholder sig til undervisningens effekt (professionelt læringsfællesskab) Mål for ledelsen Ledelsen er tæt på medarbejdere og elever Ledelsen er i løbende dialog, har tillid til medarbejderne og møder dem med positive og tilpas høje forventninger Ledelsen har synligt kommunikerede mål for alle tiltag Pædagogisk ledelse af medarbejdernes læring og efterfølgende feedback er systematiseret og en integreret del af dagligdagen Ledelsen arbejder evidensbaseret 4

År 1 2016/17 Elevernes faglige læring - fokus: Synlige mål og succeskriterier Deskriptiv feedback Elevernes trivsel fokus Vækstmodellen Min uddannelse - fokus Overordnede mål for de enkelte forløb Medarbejdernes planlægningsværktøj 5 Organisering Ledelse Understøttelse v. rundgang 4-5 gange fokus: Ved eleven hvad de lærer og hvorfor Lærernes brug af mål, succeskriterier Deskriptiv feedback elevinvolvering Vejlederteamet Etablering af vejledergruppe som skolens pædagogisk/didaktiske motor Aftale om struktur for vejledning og på hvilket niveau næste skoleår Forberedelse af det brede databegreb (til skoleår 2017/18) Vejledningens organisering Vejledning v. klassekonferencer (2 årlige i dansk og matematik) Kompetenceløft Vidensrejse til Ontario Diplommodul i vejledning Alle pædagogiske medarbejdere - pædagogiske arrangementer Introduktion til synlige mål og forskellige feedbackformer (oplæg fra vejledere, ledelse) Feedbacksamtalen konkrete modeller Videndeling ved workshops/ møder i brug af mål, succeskriterier og deskriptiv feedback i klasserummet År 2 skoleåret 2017/18 Elevernes faglige læring - fokus: Elevinvolvering, læringsmakker, egen-refleksion 5

6 Synlige mål og succeskriterier Timens struktur Elevernes trivsel fokus Vækstmodellen Digital læringsplatform Min uddannelse - fokus Overordnede mål for alle forløb Primære planlægningsværktøj Systematisk videndeling af årsplaner Pædagogisk didaktisk refleksion o rundgang med efterfølgende feedback (ledere) o faglig vejledning i dansk og matematik (vejledere) Organisering og understøttelse Ledelse Synlig ledelse (VR - 1 time om dagen) Læringsbesøg (HV/SE) med efterfølgende feedback (ca. 4-5 besøg i løbet af året) Eleven ved, hvad de lærer og hvorfor Elevinvolvering- læringsmakkere Timens 3-deling Vejlederteamet Klassebesøg i fagene 2 årlige vejledninger + 2 sparringsmøder (fælles for dansk og matematik eller opbrudt) Sparring med afsæt i udvalgt fokus Klassebesøg før og efter vejledningsmøderne Fagteam i dansk, matematik, engelsk, naturfag Begyndende arbejde med synlig progression i fagene gennem skoleforløbet (fagudvalgsarbejde dansk / matematik) Drøftelse af kvalitetsdata Alle personaler - pædagogiske arrangementer Oplæg i forlængelse af Synlig læring mål/ kriterier og løbende feedback, elevinvolvering, læringsmakkere, timens struktur, forforståelse - dybdelæring m.m (jf. model hvad forstår Egtved skole ved synlig læring ) Studietur til Norge 6

År 3 skoleåret 2018/19 Elevernes faglige læring fokus: Timens 3 deling (forforståelse og afslutning i relation til målet) Elevinvolvering Læringsmakkere Formativ feedback Elevernes trivsel fokus Klasserummet som læringsrum Vækstmodellen som løbende værktøj i brug Min uddannelse - fokus Overordnede mål for alle forløb Primære planlægningsværktøj Systematisk videndeling Faglig sammenhæng i overgange Fagteam i dansk, matematik, engelsk, naturfag synlig progression i fagene gennem skoleforløbet (fagudvalgsarbejde) Organisering Ledelse Synlig ledelse (VR - 1 time om dagen) SFO besøg (TD) med efterfølgende feedback af SFO-pædagoger Læringsbesøg (HV/SE) med efterfølgende feedback (ca. 4-5 besøg i løbet af året) Eleven ved, hvad de lærer og hvorfor Elevinvolvering- læringsmakkere Timens 3-deling Vejlederne: 7 Klassebesøg i fagene dansk og matematik 2 årlige vejledninger + 2 sparringsmøder (det aftales med teamet, hvilken vejledningsform der ønskes mulighed for fagopdelt i dansk og matematik) Sparring med afsæt i udvalgt fokus Klassebesøg før og efter vejledningsmøderne eller ifølge aftale Klassebesøg i engelsk og naturfag (fra feb. 2019) Klassebesøg i faget efterfølgende sparringsmøde (aftales med teamet) Fælles for det samlede personale Løbende oplæg/inspiration omhandlende valgte delelementer i synlig læring Læringsmakkere på voksenniveau for det samlede pæd. personale Teamet som professionelt læringsfællesskab (fælles kommunal indsats) Ledelsen september 2017 /revideret marts 2018 7