Dialog om Dagtilbud. Administrative løsningsbrikker

Relaterede dokumenter
Dialog om Dagtilbud. Lokale løsningsbrikker

Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018

Ny dagtilbudslov 2018 Vedtaget den 24. maj 2018

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Ny dagtilbudslov 2018

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Tilsyn 2017 Børnehaven Lille å ved Nørreådal Friskole Antal børn: 34

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Tilsynsrapport. Generelt om tilsyn hvad føres der tilsyn med? Det pædagogiske tilsyn - tilsynsbesøg

Oversigt over ændringer i dagtilbudsloven

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Børn med særlige behov

Faglig profil Børneinstitutionen Rasmus Rask

TILSYN Tilsynsnotat. Dagplejen

UDVIKLINGSPLAN. for Dagtilbudsområdet

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Til Børne- og ungdomsudvalget: orientering om ansøgning til puljer ifm. ny dagtilbudslov

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Opnormering af indsatsen på tosprogsområdet 0-6 år.

Rapport fra Dagtilbuds tilsynsbesøg

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

DIGITALISERINGSSTRATEGI

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

Center for Børn & Undervisning

Aftale mellem chefen for Dagtilbud og lederen af Lerbjerg Børnehus for 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd

Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Ledelsens høringssvar til tilsynsrapport for Børnehuset Elverhøj 2009/2010

Inspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres

Den nye dagtilbudslov pixiudgave

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune

Årligt møde med private daginstitutioner. 2. Oktober 2018

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Sct. Georgsgården

Informationsmøde om ansøgningspuljer i Ansøgningspuljer på dagtilbudsområdet

Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Uddannelse og Pædagogik. Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med dagtilbud Side 1 af 11

Tilsynsrapport for Pilehytten Hovedgaden 74 Svinninge. Tilsyn foretaget

Spørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse.

Handleplanen ligger således i forlængelse af den brændende platform faglighed og uddannelse og områdefortællingen:

Forskelle mellem dagtilbud og private pasningsordninger i Haderslev Kommune

Rebild Syd. Kontrakt Indledning. Kontraktholder Finn Pilgaard

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå

Statusrapport om inklusion

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune Myretuen/Hyrdebakken. Formål:

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Udvalg for dagtilbud og familier

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

Politik og strategi på udvalgets område. Chef for Børn, Unge og Læring Henrik Reumert

Tilsynsrapport for Mørkøv Børnehus Ringstedvej Mørkøv. Tilsyn foretaget

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

NOTAT: Uddybende notat om ændring af dagtilbudsloven

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Børnehaven Neptun Neptunvej Viby J lonsc@aarhus.dk

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

BUPL Sydjyllands politik for god pædagogfaglig ledelse. Side 1 af 7

Statusrapport om inklusion

Procedure for udsættelse af skolestart i Jammerbugt kommune

SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET

Faglig ledelse og udkastet til ændring af dagtilbudsloven

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET

INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND... 2

Retningslinjer for samarbejde med inklusionspædagogerne

Dagplejen Skanderborg Udviklingskontrakt

Nogenlunde. Vi har i 2011 haft det antal børn vi skal have, og har et Herunder: børnetal og personaletimer

Bilag 3: Effektiviseringsforslag Dagtilbud

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Status på implementering af dagtilbudsreform og ny dagtilbudslov juni 2018

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution

Notat. Notatet beskriver følgende:

Tilsynsrapport 2018 FOR DE KOMMUNALE OG SELVEJENDE DAGINSTITUTIONER. Herning Kommune CENTER FOR BØRN OG LÆRING

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

NOTAT 23. oktober Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører

Administrationsgrundlag. for. dagtilbudsområdet. i Halsnæs Kommune

Dette notat giver en status på implementeringen herunder evaluering af pilotforsøgene (bilag 1).

Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud

SPECIALPÆDAGOGISK ENHED - STØTTE I DAGTILBUD PÅ 0-6 ÅRS OMRÅDET NORDDJURS KOMMUNE

Ledelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Kvalitetsrapport Dagplejen Delrapport

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem

Herning Kommune Børnehuset Solstrålen KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Hedensted kommune. Kvalitetsrapport. Læring i Dagtilbud

Selvevaluering. Selvevalueringen er et led i Task Forcens screening og analyse af kommunens organisering og sagsbehandling på børne- og ungeområdet.

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Drøftelse af daginstitutionens pædagogiske læreplan, herunder mål, evalueringspraksis, dokumentationspraksis samt udviklingsplan.

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Viborg Kommune. Område 1 - Nord UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Dagtilbud Rys udviklingskontrakt 2015

Netværk på dagtilbudsområdet

3 DAGES KURSUS FOR FAGLIGE FYRTA RNE I

Transkript:

Dialog om Dagtilbud Administrative løsningsbrikker Børn, Unge og Læring, april 2018

Indhold Indledning og læsevejledning 4 Tema A: Børn med særlige behov 5 A.2.B Supervision i Børnedistrikter 6 A.3.B Tydelig ramme for ressourcepædagogernes arbejde 7 A.5.B Flere personaler på inklusionspladser (Frv. Børnehus) 8 Tema B: Faglighed 9 B.3.B Bedre tolkebistand 10 B.4.B Bedre organisering af læringsmiljøer i det fysiske rum 11 B.5.B Synligt overblik over kan og skal opgaver 12 B.6.B Idekatalog med best practise ift organisering af møder 13 B.8.B Undgå over-dokumentation 14 B.9.B Klar ansvarsfordeling mellem pædagoger og medhjælpere 15 B.10.B Konsulentbistand tæt på praksis 16 Tema C: Forældresamarbejde 17 C.2.B Tydeliggørelse af forældrebestyrelsens rolle 18 Tema D: Fysiske forhold 19 D.3.B Mulighed for mere daglig rengøring 20 Tema E: IT 21 E.3.B/C Optimeret brug af Tabulex 22 E.4.B Optimeret brug af indkøbsaftale 23 Tema F: Kommunikation 24 F.1.B Tur-sikkerhed 25 Tema G: Kompetencer 26 G.1.B Arbejdet med tosprogede kræver særlige kompetencer 27 G.2.B Rekrutteringsstrategi med fokus på studerende og nyansatte. 28 G.4.B Fælles strategi for kompetenceudvikling 29 G.5.B Kompetenceudviklingskatalog hvert andet år 30 Tema H: Ledelse 31 2

H.1.B Nyt ledelsesgrundlag på dagtilbudsområdet 32 H.3.B Funktionsbeskrivelse og rolleafklaring for DPL 33 Tema I: Normering 34 Tema J: Overgange 35 J.2.B Styrket samarbejde om overgange i børns liv 36 Tema K: Ressourcer 37 K.1.B Puljemidler og forsøg 38 K.3.B Klarhed omkring brug af Akut-fonden og lokal Akut-pulje 39 Tema L: Struktur 40 L.1.B Implementering af ny dagtilbudslov 41 L.7.B PROKAP system til styring af bemanding ift opgaver 42 3

Indledning og læsevejledning Byrådet i Halsnæs Kommune besluttede i juni 2017 at igangsætte en dialogproces på dagtilbudsområdet svarende til den forrige gennemført på skoleområdet i 2016/17. Fra januar til marts 2018 er der gennemført en lang række af interviews i hvert enkelt dagtilbud, med forældrebestyrelser, dagtilbudsledelselser, skoleledere, indskolingsledere, fagpersoner fra området og fra samarbejdspartnere mfl. Det har mundet ud i et omfattende referatmateriale, hvor ud fra administrationen har udarbejdet en række løsningsbrikker, som bud på løsninger på de udfordringer, der er blevet nævnt af interessenterne. Løsningsbrikkerne er samlet i indeværende dokument. Løsningsbrikkerne er opdelt i de 12 temaer, der fremgår af indholdsfortegnelsen. Under hvert tema er der således flere løsningsbrikker. Hver løsningsbrik er kategoriseret med fx A.1.A. Det refererer til: - at A.1.A er det første tema Børn med særlige behov. - at A.1.A er den første løsningsbrik under dette tema. - at A.1.A er en løsningsbrik som kræver en politisk beslutning. Løsningsbrikker der slutter på B kræver en administrativ beslutning. Løsningsbrikker der slutter på C kræver en lokal beslutning i eget Dagtilbud. I dette katalog indgår udelukkende de administrative løsningsbrikker Under hver løsningsbrik indledes der hvilke problemstillinger, som der er beskrevet en mulig løsning på. De problemstillinger der nævnes er udsagn og oplevelser, der er fremkommet i de forskellige interviews. 4

Tema A: Børn med særlige behov 5

A.2.B Supervision i Børnedistrikter - Der er i interviewene ønsket supervision på førsagsniveau i dagtilbud, fx fra eksterne samarbejdsparter som PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) - Dagtilbudsloven. - Ingen aktuel politisk beslutning. - PPR giver supervison som en del af arbejdet i børnedistriktet. Supervisionen gives til arbejdet med en udvalgt gruppe af børn i forhold til en udvalgt problemstilling. - Faglige konsulenter og afdelingsleder Bul får mulighed for delegeret ledelse og konsultativ bistand - Nærmere beregning skal foretages, hvis forslaget prioriteres. - Etablering af børnedistrikter. 6

A.3.B Tydelig ramme for ressourcepædagogernes arbejde - Der opleves en usikkerhed ift om ressourcerne rækker fremadrettet når ressourcepædagogerne flyttes ud i institutionerne. Formålet er at sikre den faglige kvalitet i de lokale indsatser. I det enkelte dagtilbud kan det opleves som, at der gives færre timer til ressourcepædagoger end der gives puljetimer nu. - Der er en usikkerhed ift om timerne rækker, når der sammenlignes med, hvor mange puljetimer, der bruges. - Der udtrykkes behov for flere støttetimer, - Der skal være en opmærksomhed på at passe bedre på puljetimer, så de ikke bliver brugt på alt muligt andet. - Dagtilbudsloven. - Sagen fremlægges til politisk orientering på Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud i 17. april 2018. - Administrationen arbejder sammen med dagtibudslederne om at lave en tydelig udmelding om, hvilke forandringer der vil være i forbindelse med ansættelse af resourcepædagoger og afskaffelsen af puljetimer, herunder hvilken kvalitet det forventer at bidrage med til praksis. - Administrationen og dagtilbudslederne samarbejder med PPR og de nye ressorcepædagoger om at skabe en ramme, hvor der i højere grad arbejdes med grupper fremfor individer. Alle medarbejderne har ansvar for at arbejde med indsatser i forhold til handleplaner. Handleplanerne forenkles og gøres mere operationelle i samarbejde med PPR. - BUL fører tilsyn med, at forandringen sker som intenderet - Ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser - Supervision i børnedistrikter. 7

A.5.B Flere personaler på inklusionspladser (Frv. Børnehus) - Der er en oplevelse af, at indsatsen omkring de børn med særlige behov, som er inkluderet i almen praksis, ikke er optimal. Der er perioder, hvor børnene er ikke dækket ind fuldtid. Der er et ønske om, at flere medarbejdere kan dække inklusionspladserne. - Dagtilbudsloven - Ingen aktuel politisk beslutning. - Frederiksværk Børnehus og administrationen laver en anayse af organiseringen i forhold til inklusionspladserne, og det vurderes, om det vil være hensigtsmæssigt at lave en anden struktur og fordeling af medarbejderne på denne opgave. - Ingen umiddelbare konsekvenser - 8

Tema B: Faglighed 9

B.3.B Bedre tolkebistand - I interviewene fremkommer det at der ved tolkebistand ofte opstår behov for en afklaring med forældrene her og nu, - Det kan klares vis videotolkning, men aktuelt ikke muligt pga. datasikkerhed og nuværende tolkeaftale. - Dagtilbudsloven 11 og 12 - Ingen aktuel politisk beslutning - De akutte situationer der kræver tolkebistand kan løses via videotolkning, når der er fundet en sikker løsning - Området der arbejder med kontrakter og indkøb afventer sikker løsning på udfordringen. - Kompetenceudvikling 10

B.4.B Bedre organisering af læringsmiljøer i det fysiske rum - Flere institutioner har under interviewene givet udtryk for at gerne have muligheden for at kunne indrette flere/bedre/mere fleksible læringsmiljøer ude og inde - Ingen aktuel lovgivning ud over hvad der er beskrevet i den nye dagtilbudslov under de pædagogiske læreplaner. - Ingen aktuel politisk beslutning - Lokale løsninger på denne udfordring. - Etablering af platform til ideudveksling - Organisering af kursustilbud hvor der er undervises i det fysiske læringsrums betydning. - Studie / inspirationstur - Evt. udgift til afholdelse af kursus i læringsmiljøets betydning - Kompetenceudvikling 11

B.5.B Synligt overblik over kan og skal opgaver - Der er en oplevelse af, at der er meget i gang, og det er ikke altid klart for den enkelte medarbejder hvem, der har sat det i gang. - Der er en oplevelse af, at mange aktiviteter presser hverdagen pga normeringen, og at der ikke er tid til at evaluere og implementere tiltagene, fordi de kommer for hurtigt efter hinanden. Der er ikke overblik over, hvor mange ressourcer indsatserne koster på gulvet. - Dagtilbudsloven - Ingen aktuel politisk beslutning. - Der er gennem de sidste 2 år reduceret markant i antallet af fælles indsatser. - Der etableres et overblik over igangværende indsatser og opgaver på dagtilbudsområdet med fokus på, hvad der er lovgivet omkring og hvilke indsatser, der udspringer af kommunale satsninger og helt lokale interesser og beslutninger. - Kortlægningen foretages af administrationen ledere og medarbejdere i dagtilbud deltager med input. - Overblikket skal kunne præsenteres på en let tilgængelig og visuel måde. - Der udarbejdes en let tilgængelig skabelon for fælles indsatser, der kan synliggøre elementer som kan/skal, hvem der ejer indsatsen, hvem der sætter den i gang, hvor stort et ressourcetræk der er, hvem der har/haft indflydelse osv, hvordan der evalueres og hvilken forskel indsatsen forventes at få i praksis. - Der skal prioriteres tid til den fælles proces. - Normering - Styrket læreplan 12

B.6.B Idekatalog med best practise ift organisering af møder - Det er meget forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvordan interne møder er organiseret og om der er fundet tid til at forberede arbejdet med børnene. Stuemøder, personalemøder, arbejdsmøder, forældresamtaler gennemføres forskelligt nogle oplever at gøre det hen over hovedet på børnene, andre har fundet en måde at skabe tid til det. - Ingen aktuel lovgivning - Ingen aktuel beslutning - Udarbejdelse af idekatalog med best practise ift organisering af arbejdet (skemalæging), så det lokalt kan drøftes, hvordan man inden for rammerne kan opnå den efterspurgte plads til forberedelse, stuemøder, personalemøder, forældresamtaler mv. - Et katalog kan endvidere formidle ideer til facilitering af møder og arbejdsgange mellem kolleger. - Ikke umiddelbart økonomiske konsekvenser - Normering - Styrket læreplan - Organisering af arbejdet 13

B.8.B Undgå over-dokumentation - Det opleves, at mange elementer skal dokumenteres og gøres skriftlige: sproglig udvikling, motorisk udvikling, relationer, matematisk opmærksomhed, skoleparathed, dagens aktiviteter og læringsmål, ugens aktiviter. - Det opleves, at krav om dokumentation tager fokus fra kerneopgaven, og at udbyttet er for beskedent sammenlignet med ressourceforbruget. - Der er et ønske om at bruge færre ressourcer på vision, strategi og dokumentation og styrke det lokale råderum blandt personalet. Statslige krav til dokumentation i dagtilbud: - Dagtilbudsloven læreplaner, sprogvurderinger (LBK 748) - Serviceloven underretningspligt (LBK 1284) - Børneattestloven børneattester ved ansættelse (LBK 362) - Arbejdsmiljøloven APV (LBK 1072) - Bekendtgørelse om forholdsregler mod smitsommer sygdomme sygdomsopslag (BEK 1515) - (Kilde: Kora, 2017: Dokumentationskrav på dagtilbudsområdet) - Børnenes stemme, fremtidens dagtilbud - Lokale kommunale krav til dokumentation pt: - SPU (skoleparathedsundersøgelse) - Samtaleark ved overlevering til skole - Virksomhedsplan/indsatsområder/områdeplan mv. - Dokumentationsopgaver i relation til deltagelse i forskningsprojekter. - Overblik over institutionernes egne valg af dokumentation - Vurdering af om der indsamles data, der ikke bruges. - Udvikling af fælles koncept for dokumentation fx fælles måledage i dagtilbud. - Uddannelse af det personale, der forestår dokumentationsopgaver. Vi ved, at systematisk dokumentation hjælper os i de tilfælde, hvor børn har brug for en særlig indsats, fordi vi har overblik over deres udvikling. - Tid til kortlægning og udvikling - Uddannelse af medarbejdere med dokumentationsopgaver - Kompetenceudviklingsplan - DPLernes rolle og funktion 14

B.9.B Klar ansvarsfordeling mellem pædagoger og medhjælpere - Der gives udtryk for, at der er stort ligeværd mellem faggrupperne i dagtilbud. Det er godt for arbejdsmiljøet. Men det opleves også, at der er nødvendig forskel i faggruppernes kompetence og ansvar. Det er fx pædagogerne, der skriver en handleplan på et barn, mens det er medhjælperne, der udfører opgaven. Det opleves også, at det er et problem, at man som pædagog ikke har fagfæller at sparre med, fordi man ofte er en pædagog og en medhjælper om en stue. På den måde kan man som pædagog opleve opgave at stå meget alene med ansvaret for den pædagogiske udvikling. - Ingen aktuel lovgivning. - Budget/takst/normering - Der udarbejdes klare funktionsbeskrivelser for alle personalegrupper i dagtilbud med fokus på opgaver, rolle, ansvar og kompetence. - Ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser - Normering herunder ændret pædagogandel (70-30). - Professionskultur fokus på arbejdsmiljø 15

B.10.B Konsulentbistand tæt på praksis - Implementering af ny dagtilbudslov. - Dagtilbudsloven - Ingen aktuel beslutning - Konsulenterne i BUL vil i ca 20% af deres arbejdstid være tilstede i praksis (hele området) med fokus på ledelsessparring, implementering af lovgrundlag, understøttelse af udviklingsindsater mv. - Ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser - Implementering af ny læreplan - Implementering af ny dagtilbudslov - Kompetenceudviklingsplan - DPLernes rolle og funktion 16

Tema C: Forældresamarbejde 17

C.2.B Tydeliggørelse af forældrebestyrelsens rolle - I interview fremkommer ønske om fælles netværk og arrangementer for forældrebestyrelser og tydeliggørelse af bestyrelsen rolle. - Dagtilbudsloven - Styrelsesvedtægten - Ingen aktuel politisk beslutning - Administrationen arrangerer et årligt opstartskursus for forældrebestyrelser. - Opstart af fælles netværk for forældre organiseres af forældrene selv. Kontaktoplysninger på bestyrelserne findes på kommunens hjemmeside. - Orientere såvel bestyrelse som ledere om de nye beføjelser til forældrebestyrelser med den nye dagtilbudslov fra juli 2018. - Området BUL betaler for det fælles bestyrelseskursus i alt 5000 kr. - Forventningsafstemning og kommunikation i forhold til forældrene 18

Tema D: Fysiske forhold 19

D.3.B Mulighed for mere daglig rengøring - Det påpeges i interviewene, at den synlige rengøring har sine udfordringer det kan være vanskelig at gøre rent når det myldrer med børn, forældre og ansatte. - Særlig i vuggestueområderne påpeges det at gulvene ikke bliver vasket grundig nok og ofte nok. Små børn leger på gulvet, og her har det betydning at gulvene er rene. - Manglende hovedrengøring - Ingen aktuel lovgivning - Serviceniveau er politisk besluttet. Administrationen har undersøgt: - Via leder af rengøringen, om der er mulighed for at omlægge rengøringsydelsen til mere hensigtsmæssige tidspunkter. Det er det ikke umiddelbart pga arbejdsmilj for rengøringhsmedarbejderen. - Har afklaret at det er muligt at få rengjort gulve i vuggeområderne oftere end det nuværende niveau, ved at virksomhedslederen betaler for dette efter timesats. - At det er muligt med hovedrengøring efter aftale og betalt efter timesats. - 1 times ekstra rengøring koster 230 kr. pr. time - Hoverengøring kan købes for timepris. - Ingen 20

Tema E: IT 21

E.3.B/C Optimeret brug af Tabulex - Det opleves at Tabulex ofte er nede - Der mangler tilmelding til pasning på lukkedage fra forældrene - Bedre prioritering af, hvad der lægges op på Tabulex - Udfordringer med App en og så holder forældre op med at bruge den - Ind- og udtjekning af børn har svært ved at se formålet, og hvorfor det ikke er forældrenes opgave - Ingen aktuel lovgivning. - Ingen aktuel politisk beslutning. - Ad 1 Forvaltningsløsning: Dette har forvaltningen ikke indflydelse på, men vil videregive problemstillingen til IST (leverandøren af Tabulex) - Ad 2 Lokal løsning: Lige inden sidste frist for tilmelding til pasning på lukkedagene, kan forvaltningen/institutionen skrive ud på Tabulex så forældrene bliver gjort opmærksomme på, at nu er sidste frist for tilmelding nært forestående, og hvis forældrene har tilmeldt sit barn, og alligevel ikke får brug for pasning, skal forældrene annullere tilmeldingen i Tabulex dette vil også sikre, at der ikke er langt flere tilmeldte end der rent faktisk møder op på lukkedagene. - Ad 3 Lokal løsning: Forvaltningen foreslår at drøftelsen tages i de enkelte forældrebestyrelser, så der sættes en fælles retning for det enkelte børnehus/dagplejen. - Ad 4 App en er nedlagt fra IST side. - Ad 5 Lokal løsning: Forældrene i Dagplejen har ikke pt. mulighed for selv at ind- og udtjekke børnene, da dette foregår på dagplejers Ipad som forældrene ikke skal have adgang til. Når Dagplejen pr. 1.9.2018 flytter til henholdsvis Højbjerg og Troldehøjen vil forvaltningen se på muligheden for at få sat en skærm op, som forældrene kan ind- og udtjekke børnene på. - Ingen udover evt. indkøb af 2 skærme til Dagplejen. - De 5 elementer omkring Tabulex er samlet i denne løsningsbrik. 22

E.4.B Optimeret brug af indkøbsaftale - Indkøbsaftalen opleves som begrænsende for institutionerne i det daglige og er ikke altid billigst. - Samtidig er det nuværende indkøbssystem, der understøtter indkøbsaftalen, så tidstungt at bruge at det er til gene for brugerne. - Ingen aktuel lovgivning. - Kommunen er tilknyttet en række indkøbsaftaler, der skal følges af alle kommunale virksomheder. - Institutionerne mangler overordnet forståelse for brugen af indkøbsaftalen. Indkøbsaftalen er et redskab til at spare personalet tid og vil samlet set over en længere periode give en besparelse. Sammenlignet med de drypvise og tidsrøvende indkøb i det lokale supermarked vil indkøbsaftalen også give en besparelse over tid. - Kommunens indkøbskonsulenter er bevidste om, at flere af kommunens daginstitutioner mangler træning i at bruge indkøbssystemet. Der er derfor planer om at de enkelte institutioner skal modtage undervisning i brugen af systemet. - Selve indkøbssystemet har ifølge indkøbskonsulenterne nogle udfordringer, som der løbende arbejdes på at forbedre. - Indkøbsorganisationen udarbejder et let tilgængeligt og forståeligt informationsmateriale i pixiformat til institutionerne. - Mindre udgifter til produktion og trykning af informationsmateriale. - Ingen. 23

Tema F: Kommunikation 24

F.1.B Tur-sikkerhed - Der er en oplevelse af, at muligheden for at tage børnegrupperne ud af huset er blevet mindre. Dette er begrundet i normering, sikkerhedsreglement og økonomi til aktiviteter. - Det opleves som et problem, at der skal være 3 voksne til 15 børn, når normeringen er 2 voksne til 18 børn i børnehaven. - Dagtilbudsloven - Beredskabsplan - Drøftelse af, hvad der skal til for at organisere sig ud af problemet hvis der løbende er børn ude af huset, vil presset på grupperne hjemme aftage. - Ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser. - Styrket læreplan - DPLernes rolle og funktion - Organisering af bemanding ift opgaver (prokap) - Organisering i mindre børnegrupper - Synligt aktivitetsbudget og pædagogiske principper for ture ud af huset 25

Tema G: Kompetencer 26

G.1.B Arbejdet med tosprogede kræver særlige kompetencer - Der pointeres i interviewene et behov for uddannelse vedr. særlige kompetencer og faglige ressourcer til arbejdet med flygtningebørn og to sprogede generelt - Dagtilbudsloven 11 og 12 - Ingen aktuel politisk beslutning - Kompetenceudvikling i håndtering af flygtningeproblematikker og en fælles forståelse for hvad der er kulturbårne- og traumebestemte problemer. - Grundkendskab til at arbejde med tosprogede - Sikre at de sprogansvarlige er klædt på til vejledning af opgaven - Inddragelse af PPR tale/hørekonsulenter. - Finansieres fra puljen til uddannelse i sprog fra sprogpulje. - Kompetenceudvikling 27

G.2.B Rekrutteringsstrategi med fokus på studerende og nyansatte. - Det opleves vanskeligt at rekruttere personale med særlige fagligheder. Der er behov for at fagspecifikke kvalifikationer kan tydeliggøres i stillingsopslag. - Det opleves som en vigtig kvalitet at have studerende i praktik; de bidrager til udvikling af vores praksis og vi viser os frem i rekrutteringsøjemed. - Studerende opleves som vigtige ekstra hænder men de skal vejledes, og det skal der være ressourcer og kompetencer til i medarbejdergruppen. - Det foreslås at lave en mentor-ordning for nyansatte medarbejdere, hvor man er føl hos en kollega i den første uge. - Ingen aktuel lovgivning. - Ingen aktuel politisk beslutning. - Der udarbejdes en rekrutteringsstrategi med fokus på at være en attraktiv praktikkommune og en attraktiv arbejds- og bokommune. - Virksomhedslederne udarbejder i samarbejde med pædagoger et idekatalog til rekruttering af medarbejdere i dagtilbud. - Kataloget kan tage afsæt i en fælles erfaringsudveksling: hvad har virket godt ift tekster, billeder, hvor den er slået op, deling på sociale medier mv. - Kataloget kan indeholde tekst til stillingsbeskrivelser, begrundelser for hvorfor man skal søge til Halsnæs, mulighed for kompetenceudvikling, vejledning, mentorstøtte og andre oplevede personalegoder. - Ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser. - Klar ansvarsfordeling for pædagoger og pædagogmedhjælpere 28

G.4.B Fælles strategi for kompetenceudvikling - Der opleves et pres på kerneopgaven bl.a. med afsæt i den øgede inklusionsdagsorden. Det opleves, at der mangler kompetencer til det særlige og at det kan være vanskeligt at arbejde med nye tilegnede kompetencer, f.eks. ICDP som en del af det pædagogiske grundlag i Halsnæs. - Der arbejdes ikke systematisk med implementering og transfer ift ny viden, fx som en forudsætning for deltagelse i kompetenceforløb. Kompetenceudvikling opleves af nogen som løsrevet fra det, der presser sig på i hverdagen (mange børn med mange behov) - Medarbejderkompetencer flytter ikke efter opgaven, således at eksisterende kompetencer ofte i ikke sættes i spil. - Dagtilbudsloven - Ingen aktuel politisk beslutning. - En fælles kompetenceudviklingsstrategi skal basere sig på: - Afdækning af eksisterende kompetencer i det enkelte dagtilbud - Afdækning af behov for kompetenceudvikling ift. aktuel opgaveløsning - Principper for planlægning af fælles kompetenceudvikling i Halsnæs Kommune - Principper for vikardækning ved uddannelsesaktiviteter, så kerneopgaven ikke udhules. - Fælles plan for kompetenceudvikling over en årrække koblet til overblik over kan/skal opgaver. - Styrket fokus på implementering / transfer strategier fx ved at lave udannelsesaftaler med medarbejderne, og arbejde med kollegial vejledning ( ressourcepædagoger, sprogpædagoger og DPL er) - Puljemidler til kompetenceudviklingsforløb for faglige fyrtårne i dagtilbud samt ledelsen i dagtilbud og forvaltning, herunder dagplejepædagoger via pulje under stærke Dagtilbud. Kommunen kan vælge at købe kompetenceudviklingsforløb ved professionshøjskolerne eller andre udbydere. Kommunen har også mulighed for at vælge at tilrettelægge egne forløb for midlerne - Fokus på (uformel) kompetenceudvikling på arbejdspladsen, hvis medarbejdernes muligheder for at handle udvides. - PPRs katalog med kompetencepakker er kendt i alle institutioner. - Administrationen søger midler fra Kvalitet i Dagtilbud i takt med at disse er til rådighed (aktuelt april 18) - Administrationen afsøger og udarbejder vejledning til hvordan der kan søges midler til vikardækning - Fælles definition af kerneopgaven, Børn med særlige behov 29

G.5.B Kompetenceudviklingskatalog hvert andet år - Medarbejderne ønsker medindflydelse på, hvilke kompetenceudviklingstiltag de skal deltage i. - Der efterspørges specifikke kompetencer ift arbejdet med to-sprogede, vejledning af pædagogstuderende i praktik, arbejdet med børn med særlige behov. - Der efterspørges bedre muligheder for at få en PGU (Pædagogisk Grund Uddannelse for dagplejere og medhjælpere). - Dagtilbudsloven - Ingen aktuel politisk beslutning. - Virksomhedslederne inddrages én gang årligt, ift hvilke behov der er for kompetenceudvikling blandt medarbejderne, og på baggrund af dette, udarbejdes en fælles kompetenceudviklingsplan med de aktiviteter, der kan løftes i fællesskab. - Kompetenceudvikling i fællesskab vil øge muligheden for at hjemtage kurser/uddannelsesforløb og mindske udgifter til transport og forbrug af tid. - Tid til uddannelse - Gebyrer til uddannelse - Kerneopgaven - Børn med særlige behov 30

Tema H: Ledelse 31

H.1.B Nyt ledelsesgrundlag på dagtilbudsområdet - Der opleves mange opgaver for ledelsen, som ikke har noget med det pædagogiske at gøre - Man er mange om samme leder - Medarbejderne vil gerne have meget specifik ledelse - Ønsker, at ledelsen er mere deltagende i hverdagen og tættere på. - Etablering af styregrupper og arbejdsgrupper på virksomhedsniveau - Ikke relevant - Ledelsesgrundlaget på dagtilbudsområdet tager udgangspunkt i Halsnæs Kommunes administrative ledelsesgrundlag. Grundlaget er administrativt og dermed ikke politisk. - Der er en politisk vedtaget økonomisk tildeling til ledelse på dagtilbuddene, som sætter en del af rammen for ledelsesgrundlaget. - Der udarbejdes en ny udgave af ledelsesgrundlaget på dagtilbudsområdet som præciserer roller og hovedopgaver for ledelser samt konkret anviser den gældende ledelsesstruktur - Ledelseskapaciteten i tilbuddene undersøges - Ledelsesgrundlaget skal formidles i enkelthed ud til alle medarbejdere - Ingen økonomiske konsekvenser. - Deling af Børnehuset Kregme - Øget tildeling til ledelse på dagtilbudsområdet - Reduceret tildeling til ledelse på dagtilbudsområdet 32

H.3.B Funktionsbeskrivelse og rolleafklaring for DPL - Det opleves at DPL-rollen er uafklaret og uafgrænset. Det er ikke helt tydeligt for medarbejderne, hvad DPLernes rolle, ansvar og kompetence er. Det er uklart for medarbejderne om DPL indgår i normeringen? Der er en oplevelse af, at DPL rollen er blevet for meget leder med for lidt tid på gulvet. - Dagtilbudsloven jvf Lovforslag L160-9 om lederens ansvar ift læreplanen. - Ingen aktuel politisk beslutning. - Der udarbejdes en funktionsbeskrivelse for DPL, der tydeliggør rolle, ansvar og kompetencer samt de lokale valg ledelsen har truffet ift ansættelsesgrad og timer til ledelse og vejledning. - Gruppen af DPL er indgår i fælles netværk for sparring på rolle og opgaver. - Gruppen af DPL er kompetenceudvikles jvf implementeringsplan for ny læreplan. - Ledelsen skal understøttes i oversættelsesarbejdet. Sproglig og matematisk opmærksomhed må ikke blive til dansk og matematik. ICDP må ikke være noget der skal findes tid til det er en måde at være sammen med børn på og en måde at udvikle praksis på mens vi arbejder i praksis. Dokumentation skal ske for at sikre, at vi kan gribe ind, hvis børn ikke udvikler sig positivt ikke for at tilfredsstille nogle udefra. - Ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser. - Implementering af ny læreplan - Nyt ledelsesgrundlag - Øget tildeling til ledelse 33

Tema I: Normering (Ingen administrative løsningsbrikker) 34

Tema J: Overgange 35

J.2.B Styrket samarbejde om overgange i børns liv - Der opleves ikke noget formaliseret samarbejde omkring overgange mellem børnehave og skole. Medarbejderne i dagtilbud oplever ikke at få tilstrækkelig feed back fra skolen ift hvordan det går børnene efter skolestart. - Forventninger til hinanden er ikke kommunikeret godt nok. Hvad er det egentlig børnene skal kunne, når de starter i skole? Skal de mestre det sociale eller tal og bogstaver? - Dagtilbudsloven jvf lovforslag L 160 7 stk 5. - Ingen aktuel politisk beslutning. - En bred gruppe fra dagtilbud og skole udarbejder en fælles beskrivelse af rammen for samarbejdet om overgange i børns liv. - Rammen skal beskrive alle overgange: fra hjem til vuggestue, fra vuggestue til børnehave, fra dagpleje til børnehave (også privat passer), fra børnehave til SFO og skole. - Målet er, at der bliver skabt en forbindelse mellem vigtige stadier i barnets liv i kraft af genkendelighed i aktiviteter, metoder eller strukturer. - Rammen skal beskrive: struktur for samarbejdet, placere ansvar og kompetence, og opstille minimumsforventninger til, hvilke aktiviteter samarbejdet indeholder. Herunder: o Aftale om et årligt feed back møde mellem pædagoger fra storgrupperne, pædagoger fra SFO, lærere fra 0. klasse samt ledelse og konsulenter, med fokus på gensidig forventningsjustering. Fx 1.10. hvert år. o Idekatalog til aktiviteter i børnehuse og på skoler eksempler på forløb i storgrupperne. o Fælles læringsportfolio (Kuffert, digital, mappe set i sammenhæng med AULA) En fælles ramme skal bygge på viden lokalt og nationalt om hvad der giver gode overgange i børns liv. - Digitalt system vil kræve investering. Vi har Tabulex i dag skal det udskiftes inden Aula? - Styrket læreplan - Funktionsbeskrivelse DPLernes rolle og funktion - Mini SFO 36

Tema K: Ressourcer 37

K.1.B Puljemidler og forsøg - Ministeriet igangsætter med dagtilbudsaftalen foreløbigt 5 ansøgningspuljer og forsøg, som kommuner og dagtilbud kan ansøge om deltagelse i. - Nu dagtilbudslov der træder i kraft 1.7.2018 - Ingen aktuel politisk beslutning Det er forvaltningen der alene kan søge efter de angivne kriterier. Ligeledes er det forvaltningens ansvar at sikre tid til gennemførsel, evalueringer, indsende regnskaber og dokumentation og være bindeled mellem de involverede parter. Følgende puljer kan søges: - Flere pædagoger til institutioner med mange børn i udsatte positioner (ansøgningsfrist 16.4. kl. 12.00) - Forsøg med målrettede sociale indsatser (ansøgningsfrist 16/4. Kl. 12.00) - Fagligt og ledelsesmæssigt kompetenceløft (ansøgningsfrist 16.4. kl. 12.00) - Førstehjælpskurser til personale i dagtilbud (25 % egen finasiering) (ansøgning efterår) - Afprøvning af forslag til meningsfuld og mindre dokumentation (Friinstitution ingen har ønsket at deltage i Halsnæs) - Uddannelse i førstehjælp kærver egenfinsiering på 25 % - Kompetenceudvikling 38

K.3.B Klarhed omkring brug af Akut-fonden og lokal Akut-pulje - Mere klarhed over kompensationsgrad, retningslinjer og procedurer for brug af Akut-fonden og lokal Akut-pulje. - Hjemmel: Lokalaftale om medindflydelse og medbestemmelse i Halsnæs Kommune - Retningslinjen, der erstatter Vejledning om anvendelse af midler fra AKUT-fonden af 29.02.12 og Retningslinje Lokal AKUT-pulje af 15.05.13, er godkendt af Hoved-MED den 23. juni 2014. Retningslinjen er redaktionelt tilrettet den 8. december 2015 - Ingen aktuel politisk beslutning. - Der ligger en retningslinje for brug af Akut-fonden og lokal Akut-pulje på Fællesnettet. Denne retningslinje tages op til drøftelse i Hoved-MED, så der er mulighed for at få bragt klarhed over, hvilke dele af retningslinjen, der er usikkerhed omkring. I forbindelse med drøftelsen bør indgå overvejelser om retningslinjen skal revideres, eller om det er tilstrækkeligt med mere kommunikation til relevante modtagere. - Ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser. En evt. revidering af retningslinjen kan dog medføre øgede udgifter i form af ændrede takster til beregning af refusion eller sikre at virksomheden får deres midler. - Ingen. 39

Tema L: Struktur 40

L.1.B Implementering af ny dagtilbudslov - Implementering af Ny Dagtilbudslov, der træder i kraft d. 1.7.2018, kræver at der fra administrationen facilliterer en proces mhp udnøntning af lovens nye krav. - Dagtilbudsloven - Ingen aktuel politisk beslutning - Administrationen afdækker om der er et behov og planlægger evt. et dagsseminar med Den Nye Dagtilbudslov som emne. Deltagere vil være ledere, DPL og en medarbejderrepræsentant. Formålet er at der sikres kendskab til dagtilbudsloven som det primære arbejdsgrundlag, herunder de styrkede pædagogiske læreplaner og øget beføjelse til forældrebestyrelsen. - Ingen - Det pædagogiske læringsmiljø 41

L.7.B PROKAP system til styring af bemanding ift opgaver - Der er en oplevelse af, at mange aktiviteter presser hverdagen med børnene. Det skyldes bl.a. normeringen, og manglende tid til at evaluere og implementere tiltagene, fordi de kommer for hurtigt efter hinanden. - Medarbejderne oplever, at der ikke er overblik over, hvor mange ressourcer indsatserne koster på gulvet. - Der er ikke altid overblik over, hvor og hvornår der er brug for ressourcer på gulvet. - Ingen aktuel lovgivning.ingen aktuel politisk beslutning. - Ingen aktuel politisk beslutning. - Udvikling og anskaffelse af værktøjer til organisering af opgaver, indatser og bemandning fx systemet PROKAP. - Anslået pris fra KMD: 58.000,- kr. - Normering - Styrket læreplan - Organisering af arbejdet 42