Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2017/18. Lokalrapport for: Åmoseskolen

Relaterede dokumenter
Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Højgårdskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Brændgårdskolen

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Læsepolitiske retningslinjer SKU

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

KVALITETSRAPPORT

Kvalitetsanalyse 2015

Center for Undervisning

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

Skolereform har tre overordnede formål:

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitetsredegørelse 2014

Kvalitetsanalyse 2015

Udviklingsplan for Åmoseskolen Skoleåret

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen

Vejle Kommune. Kvalitetsrapport skoleåret Skolens navn: Fælleshåbsskolen

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Skolernes mål og handleplaner

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Kommunerapport

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

Strategi for Folkeskole

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform

KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Eksisterende mål, effektindikatorer samt resultater. Fremtidens skole i FMK

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

T R Ø R Ø D S K O L E N Gl. Holtevej 2, 2950 Vedbæk, tlf

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Vejle Kommune. Kvalitetsrapport skoleåret Skolens navn: Petersmindeskolen

Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune

Folkeskolestrategi

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

NOTAT Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

Principper for evaluering på Beder Skole

Børn & Unge. Direktør Hans Henrik F. Gaardsøe

Folkeskolereformen 2013

Temamøde om strategi

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39

Børne- og Ungeområdet indstiller at Undervisningsudvalget indstiller at Kvalitetsrapport 2015 godkendes af Kommunalbestyrelsen

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret

Kvalitetsrapport Lynghøjskolen

Hyldgård Ny folkeskolereform

Høring af Rudersdals Kommunes kvalitetsrapport for skoleåret

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Kvalitetsrapport 2018 (Skoleåret 2016/2017)

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Tirsdalens Skole Aftalemål 2017

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Havndal Skole Aftalemål 2017

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Asferg Skole Aftalemål 2017

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi

Et fagligt løft af folkeskolen

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18

Transkript:

Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2017/18 Lokalrapport for: Åmoseskolen 1

Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5 2

Indledning Der skal minimum hvert andet år udarbejdes kvalitetsrapporter for skoleområdet, som består af lokalrapporter for de enkelte skoler og en samlet skolerapport for kommunen som helhed. Her følger lokalrapporten på skoleniveau for 2017/2018. Hensigten med kvalitetsrapporten er at give en afrapportering på de opnåede resultater, læring og trivsel. Kvalitetsrapporten indgår i dialogen mellem Center for Børn og Læring og den enkelte skole omkring resultater, effekter og indsatsområder. Kvalitetsrapporten indeholder data for (minimum) en 3-årig periode indenfor følgende områder: Resultater (karakterer) Social økonomisk reference Nationale test Trivsel Kompetencedækning Er skolen uden overbygning, vil resultater og socioøkonomisk reference ikke indgå. Alle data kommer, med mindre andet er angivet, fra Undervisningsministeriets ledelsesinformation. Oplysninger om opgørelsesmetoder og beregninger findes der mere om på https://www.uddannelsesstatistik.dk/grundskolen På nationalt plan er der følgende mål: De nationale mål er: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. I Herning Kommune arbejdes der med følgende mål: Herning Kommune mål: Alle børn skal blive så dygtige, de kan Alle børn skal være en del af fællesskabet 3

Skolebestyrelsens udtalelse Skolebestyrelsens bemærkninger Skolebestyrelsen på Åmoseskolen ønsker at anføre følgende: Skolebestyrelsen ser med tilfredshed på den måde Åmoseskolen drives og ledes på. Skolebestyrelsen bakker fuldt op om skolens tydelige prioritering af et højt fagligt og uddannelsesmæssigt niveau og det er skolebestyrelsens vurdering, at Åmoseskolen yder et fagligt og pædagogisk højt kvalificeret tilbud. Dette kommer også til udtryk ved nye pædagogiske tiltag som f.eks. OCN, Assessment og en neuropædagogisk tænkning. Personalet på Åmoseskolen engagerer sig og handler fagligt kompetent i det daglige arbejde. Skolebestyrelsen er enig i skolens vurdering af kvaliteten. Åmoseskolen yder et betragteligt bidrag til at opretholde de nationale og kommunale målsætninger, set ind i en specialfaglige sammenhæng. Skoleledelsens udtalelse Skolederen på Åmoseskolen ønsker at anføre følgende. Der kan med tilfredshed ses tilbage på en periode, hvor Åmoseskolen har formået at løfte sin opgave, som Herning kommunes specialskole. Vores elevgruppe har været fritaget for de seneste nationale test og afgangsprøver, da de pågældende elevgrupper ikke er vurderet egnet. Denne vurdering foretages løbende, og såfremt eleverne vurderes egnet, deltager de. Vurderingen foregår i et tæt samarbejde med skolens ledelse. Elevernes trivsel vurderes efter et internt trivselsredskab, som er udformet til at tilgodese Åmoseskolens elevklientel. Som samlet resultat på trivselsvurderingen kan vi konkludere, at vores elever mener, at Åmoseskolen er et godt være- og lærested. Vurderingen skal naturligvis ses i det rette lys. Vi bruger interne og eksterne netværksmøde, arbejdsmøder mm. på løbende at fastholde en forståelse af den enkelte elevs faglige og sociale trivsel i en specialfaglig kontekst. Vi arbejder løbende på at optimere den dokumentation og data, som ligger til grund for de handleplaner, der udarbejdes for den enkelte elev. Vi har løbende fokus på efter/videreuddannelse og relevante kompetenceløft. Åmoseskolen forsøger i skrivende stund at komme på forkant med tiltag, der kan understøtte synliggørelsen af den faglige progression, som elever på specialområdet har. 4

Resultat bemærkninger Af særlige forhold vil Åmoseskolen her fremhæve, at vi indenfor følgende områder; -ComFortestTest - Afdækning af kommunikative muligheder. - Udviklings og læringsplaner - Reynell test og div. Screeningsmetoder. - Kognitive testning - Dialogisk læsning - Stukturet læseform. -Visuel støtte til kommunikation og strukturering af hverdagen - Kompetence- og motivationsafklaringsredskab til det enkelte barn. - Sensory profile -PECS og PODD - Progression i forhold til elevplaner (elevplanen er meget detaljeret i forhold til det enkelte barn). - løbende tester og screener vores elever. Herudover er det væsentligt at nævne, at systematikken i arbejdet med den enkelte elev, sammenholdt med de pågældende resultater der kan forevises, er helt centralt. Desuden er det også vigtigt at nævne det tværprofessionelle samarbejde og forældresamarbejdet, som helt centrale elementer i forhold til at kunne levere gode resultater ind i en specialfaglig sammenhæng. 5