ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Relaterede dokumenter
ALTERNATIVE PROTEINKILDER

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

MUSLING ER SO M FO DERMIDDEL

Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase

INSEKTER PÅ MENUEN MINKDAG AGRI NORD KEVIN BYSKOV FORSØGSLEDER STALDFORSØG, KOPENHAGEN FORSKNING

Foder - alternative råvarer og anbefalinger. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES TEMA-DAG 2018 Udendørs svineproduktion D

INSEKTER SOM PROTEINKILDE

PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER

Tang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion

Dansk produceret protein Plantekongres Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

BIORAFFINADERI TIL PRODUKTION AF BIOENERGI I REGION MIDTJYLLAND

Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut

PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER

PROCESSERING AF DEN LILLE MELORM TIL FODER OG FØDEVARER

Tangs antibakterielle mekanismer

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

BLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere

Mission ENORM s mission er at producere insekter, der kan genanvende reststrømme fra vores fødevareindustri og upcycle disse til værdifulde ingrediens

Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet

BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING

Økologikongres nov Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver

Foderanalyser. Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Optimal fodring af soen før og efter faring

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet

PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER

Proteinniveau til unge kvier

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi

Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin

Insekter fremtidens produktionssystem til foder og fødevarer. Lars Lau Heckmann, biolog, ph.d.

Optimalt valg af kløvergræsblanding

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

KØDKVALITET TEMADAG FOKUS PÅ KØDKVALITET MARGRETHE THERKILDSEN INSTITUT FOR FØDEVARER AARHUS UNIVERSITET FOKUS PÅ KØDKVALITET 3, FEBRUAR 2015

Et foderprogram til smågrise baseret på den nyeste forskning. På vej mod zinkfri smågrisefodring uden at gå på kompromis med effektiviteten.

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

Kl.græsensilage. majsensilage FE pr ha

2. Korrektur. I kan gennemlæse en tekst og inddele den i et passende antal afsnit i forhold til emnet Mad til alle og have fokus på tegnsætning.

Foders klimapåvirkning

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

Fodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg. Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum

ØKOLOGISK VÆKST I MARK OG STALD ØKO-BRUNCH

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark?

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA

Tang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion

Møde 4. marts Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Fytase. Forsøg med forskellige typer af fytaser Begrænsninger og muligheder. Hanne Damgaard Poulsen

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA. Økologiske dambrug

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Grisenes foretrukne rapskage. Chefforsker Hanne Maribo

FODRING OG ERNÆRING AF ØKOLOGISKE KYLLINGER

Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein

PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER

Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d.

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

Transkript:

ALTERNATIVE PROTEINKILDER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODRINGSSEMINAR 2017

ALTERNATIVE PROTEINKILDER Der er masser af fodermidler at vælge mellem! Væsentligste kriterier er 1. Pris 2. Kvalitet 3. Tilgængelighed Ikke meget slår sojabønner, hvorfor så alternativer? 2050 udfordring: 9 mia. mennesker 2018 udfordring: 100% øko Klima og miljø: Rydning af regnskov Politik: Øget selvforsyning, arbejdspladser Er sojaskrå nu egentligt også så godt 2

ALTERNATIVE PROTEINKILDER Dagens program Insekter (melorme) Grønt protein (udtræk fra kløvergræs) Blåt protein (muslinger, søstjerner og tang) Single cell protein (mikrobiel biomasse) Formål er at give overblik 1 slide om hvorfor producere det? 1 slide om hvad er det som foder? 3

INSEKTER 4

INSEKTER Mulig industriel produktion af Regnorme Fluelarver fra Black Soldier Fly Almindelig og lille melorm Melorme Findes allerede i DK natur Produceres allerede i 100 tons-skala i bla. Holland Æder lav-værdi biomasse Høj effektivitet og lav miljø/klima påvirkninger Enkel at producere i lille skala High-value fødevare til hipster/spelt/kjøwenhavner segmenterne Potentiale for opskalering og big business! Stor produktion + få hipstere = grisefoder 5

INSEKTER Næringsstofindhold viser potentiale som proteinkilde EU lovgivning: Man må ikke fodre svin med insekter 6

GRØNT PROTEIN 7

GRØNT PROTEIN Danmark er et godt sted for kløvergræs Lokal, stabil og stor biomasseproduktion Kan dyrkes bæredygtigt og økologisk Kendt produktionsform/teknik Relativ højt protein (20-25% i tørstof) det kan da ikke være så svært at ekstrahere proteinet Damborg et al 2014 8

GRØNT PROTEIN Udfordringer med produktionen Håndtering af græs er vanskelig Fra lab til fuldskala er vanskelig Ekstrahering af protein er vanskelig Status på kemisk indhold i proteinkonc. Effektiviteten på ekstrahering skal op Kløver opkonc. fra 21-22% til 34-35% råprotein Rajgræs opkonc. fra 12% til 24% råprotein Lys, Met+Cys og Thr profil i råprotein ca. som sojaskrå Status på fordøjeligheder af proteinkonc. Rotter: St. ford. råprotein 75-79%; højere i proteinkonc. end pulp Grise: St. ford. råprotein på trapperne 9

BLÅT PROTEIN: MUSLINGER 10

BLÅT PROTEIN: MUSLINGER Muslinger på line Dyrkes i fjorde med høj næringsstofbelastning Stor produktion, 60 t våd/ha Fjerner 600-900 kg N/ha/år Fjerner 30-40 kg P/ha/år Kompensationsopdræt/virkemiddel Laves til mel eller ensilage Fodres til(bage) husdyr Arbejdspladser Perfekt for økologer Virkemiddel? 11

BLÅT PROTEIN: MUSLINGER Muslingemel: 60% råprotein, 16% fedt og 6% aske i tørstof St. ford. råprotein på 83-86% Fedtindholdet er interessant, men kan give problemer. Dog årstidsafhængig. 12

BLÅT PROTEIN: SØSTJERNER 13

BLÅT PROTEIN: SØSTJERNER Søstjerner æder muslinger Let at fange ved skånsom bundskrab Rimelig enkel at forarbejde til mel Højt indhold af råprotein sæsonvariation Råprotein, % 14

Daglig tilvækst, kg BLÅT PROTEIN: SØSTJERNER Kemisk indhold 38-45% råprotein 7-11% fedt 40-45% aske, ca. 15% kalcium 2 forsøg på Foulum St. ford. råprotein på 80% Forsøg med 5% og 10% søstjernemel Dosering ifht. max kalcium a a Daglig foderindtag, kg a b Nyt forsøg på TestGris i 2016/2017 6-9 kg: 0%, 5%, 7,5% eller 10% søstjernemel 9-15 kg: det halve søstjernemel 15-30 kg: ingen søstjernemel 15

BLÅT PROTEIN: TANG 16

BLÅT PROTEIN: TANG Tang er en dyr fødevare Tang opsamler næringsstoffer Dyrkning er brun sukkertang er muligt i industriel skala Tang tørres og formales til tangmel Tang kan også fermenteres som hos European Protein 17

BLÅT PROTEIN: TANG Stor variation: 6-15% råprotein, 1-3% fedt, 15-40% aske i tørstof. Mange ufordøjelige fibre. MEN! Sundhedsfremmende egenskaber for visse tangarter 18

SINGLE CELL PROTEIN Algeprotein fra Teknologisk Institut 19

SINGLE-CELL PROTEIN Encellede mikroorganismer/mikrobiel protein Alger, gær, fungi, bakterier Kan vokse på organiske lav-værdi produkter Kan vokse på uorganiske forbindelser (autotrofe) 20

SINGLE-CELL PROTEIN Tørgær Ca. 48% råprotein i tørstof Aminosyreprofil ikke optimal Stor variation i næringsstoffer Algeprotein Algesuppe med næring fra luftrensere, spilde/process vand mm. TI: Tæt på kommercialisering, 47-57% råprotein i tørstof Bakterieprotein Metanogene bakterier + metan + ammonium + ilt + mineraler = mikrobiel protein Bæredygtigheden er relativ 67-73% råprotein, 8-10% fedt og 6-8% aske i tørstof. OK aminosyreprofil. Ileal ford. 78% Unibio i DK udvikler på processen 21

ALTERNATIVE PROTEINKILDER Vi har store projekter kørende de næste 3-4 år Erhvervet er med i projekterne, og behøver ikke vente det gør EU heller ikke de skal op i omdrejninger! 22

TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN Jan Værum Nørgaard Aarhus Universitet, Foulum JanVNoergaard@anis.au.dk 23