ÅRSPLAN FYSIK-KEMI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Atommodeller UGE: 32-34 Menneskets forståelse af, hvordan et atom er opbygget har forandret sig med tiden. Med nutidens viden, kan vi fx forklare polarlys og lave spektralanalyse. Forløbet Atommodeller bygger videre på viden om atomets opbygning fra 7. + 8. klasse Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 6 Undersøgelse Partikler, bølger og stråling (Fase 3) Eleven skal lære om atomet, forskellige atommodeller og atomets delelementer. 1. Eleven kan tegne Thomsons atommodel og beskrive modellens opbygning med egne ord. - Eleven kan undersøge resultatet af processer på atomart niveau. 2. Eleven kan desuden beskrive forskellen på et kontinuerligt spektrum og et linjespektrum. atomkernen og elektronsystemet. 3. Eleven kan forklare, hvordan resultaterne fra Rutherfords eksperiment førte frem til konklusionen om, at atomet har en positiv Modellering Partikler, bølger og stråling (Fase 1) kerne. 4. Eleven kan beskrive sammenhængen - Eleven kan beskrive atomers opbygning / Eleven har viden om enkle atommodeller. mellem Bohrs postulater og eksistensen af linjespektre. Jeg kan også forklare, hvilken ladning protoner og neutroner har ud fra deres opbygning af kvarker.
TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der? Dette, og meget mere, arbejdes der med i dette tværfagligt forløb i de tre naturfag. Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 9 Undersøgelse: Stof og stofkredsløb (Fase 3) Eleven skal lære, hvad der definerer syrer og baser, hvordan 1. Eleven kender navne, formler, egenskaber og anvendelse for flere almindelige - Eleven kan analysere dele af stofkredsløb. eleven genkender en organisk syre, hvordan en syre organiske syrer, og Eleven kan redegøre for, hvordan en blanding af en syre og en carbons og nitrogens kredsløb. neutraliseres med en base samt hvad syreregn er, og så skal eleven base giver en neutral væske. 2. Eleven kan generalisere over organiske Modellering: Stof og stofkredsløb (Fase 3) relatere min viden om syrers egenskaber og anvendelse til sin syrers egenskaber, formler, stregtegninger og anvendelse og - Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen egen hverdag. perspektivere det til hverdagen. 3. Eleven kan redegøre for den kemiske reaktioner og processer i centrale stofkredsløb. reaktion, der ligger til grund for en neutralisation og forholde mig til stofmængder. Desuden kan eleven Perspektivering: Stof og stofkredsløb (Fase 3) debattere syreregn ud fra faglige argumenter. - Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af klima og økosystemer.
samfundets brug og udledning af stoffer. TEMA: Naturens resurser UGE:38-41 Vi mennesker har brug for naturen. Vi bruger resurser som fx kalk, salt og andre råstoffer. Det er derfor vigtigt, at forstå de kredsløb der sker i naturen, herunder nitrogens kredsløb. Forløbet lægger op til projektorienteret gruppearbejde. Generelt er kredsløbstanken omdrejningspunkt i dette forløb, hvorfor det spiller naturligt op til det fællesfaglige forløb Fotosyntese og respiration i 7. klasse.
Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 11 Undersøgelse: Produktion og teknologi (Fase 2) - Eleven kan undersøge udnyttelse af råstoffer og dele af produktionsmetoder. råstoffer og produktionsprocesser. Undersøgelse: Jorden og Universet (Fase 3) - Eleven kan designe og gennemføre undersøgelser om Jordens ressourcer. ressourceforbrug, deponi og genanvendelse. Perspektivering: Produktion og teknologi (Fase 3) - Eleven kan vurdere en teknologis bæredygtighed. teknologiers påvirkning og effekt på naturgrundlaget. Eleven skal lære om forskellige råstoffer, om råstoffers kredsløb samt om anvendelse og genanvendelse. 1. Eleven kan beskrive råstoffers kredsløb, og hvilken betydning menneskers forbrug af råstoffer kan have for naturen. 2. Eleven kan forholde mig til menneskers forbrug af råstoffer, og den påvirkning det har på naturen. 3. Eleven kan bruge kalk eller et andet konkret råstof som eksempel for sine overvejelser. 4. Eleven kan forholde mig til menneskers forbrug af råstoffer, og den påvirkning det har på naturen. Jeg kan desuden generalisere ud fra nitrogens kredsløb og konsekvenserne af menneskets forbrug af gødning. TEMA: Den enkeltes og samfundets Udledning af stoffer UGE:44-47 Forløbet Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer en fællesfaglig vinkel på bl.a. CO2, hvor der arbejdes problemorienteret med forskellige skadelige udledninger.
Forløbet bygger på elevernes viden fra en lang række forløb i alle tre fokus-portaler. I forløbet ridses en række områder op, hvortil eleverne kan formulere en problemstilling og efterfølgende undersøge den ved hjælp af tekster og aktiviteter fra biologifokus.dk, geografifokus.dk og fysik-kemifokus.dk. (3 i geografi, 6 i biologi og 6 i fysik/kemi) Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 6 Fysik Fysik, Biologi og Geografi Fysik, Biologi og Geografi Modellering: Stof og stofkredsløb (Fase 3) - Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen. reaktioner og processer i centrale stofkredsløb Perspektivering: Stof og stofkredsløb (Fase 3) - Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af klima og økosystemer. samfundets brug og udledning af stoffer. Eleven skal lære at formulere en problemstilling og udarbejde tilhørende arbejdsspørgsmål. Samtidig skal eleven lære, hvordan udledning af stoffer påvirker vores naturgrundlag og levevilkår 1. Eleven kan formulere og belyse en problemstilling med udgangspunkt i en af forløbets fagtekster med støtte fra læreren. 2. Eleven kan formulere en problemstilling og en række arbejdsspørgsmål, der er inspireret af en af forløbets fagtekster. 3. Eleven kan formulere en problemstilling og en række arbejdsspørgsmål, der er inspireret af en af forløbets fagtekster og desuden inddrage sin øvrige almene og faglige viden.
Geografi Geografi: Undersøgelse Globalisering (Fase 3) - Eleven kan undersøge miljømæssige konsekvenser af ressourceudnyttelse og handelsmønstre metoder til og konsekvenser af ressourceudnyttelse. Perspektivering: Jordkloden og dens klima (Fase 3) - Eleven kan beskrive løsningsforslag i forhold til klimaændringer og global opvarmning aktuelle klimaproblematikker, klimateorier og klimamodeller Perspektivering: Naturgrundlag og levevilkår (Fase 2)
- Eleven kan forklare aktuelle konsekvenser af naturgrundlagets udnyttelse samfundsmæssige og miljømæssige konsekvenser af udnyttelse af naturgrundlaget. Biologi Modellering: Økosystemer (Fase 1) - Eleven kan med modeller forklare stoffers kredsløb i økosystemer stoffer i biologiske kredsløb. Perspektivering: Økosystemer (Fase 3) - Eleven kan diskutere miljøpåvirkningers betydning for biodiversitet. biodiversitet.
Perspektivering: Krop og sundhed (Fase 2) - Eleven kan forklare miljø- og sundhedsproblemstillinger lokalt og globalt biologiske baggrunde for sundhedsproblemstillinger. TEMA: Alkohol i hverdagen UGE: 48-51 Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring TEMA: Radioaktivitet UGE:1-5 Dette forløb drejer sig om, hvordan nogle atomkerner er ustabile og kan gå i stykker. Eleverne introduceres for og arbejder aktivt med alfa-, beta- og gammastråling. Hvordan stråling påvirker levende væv, behandles i det fællesfaglige forløb Strålings indvirkning på levende organismers vilkår.
Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 13 Modellering Partikler, bølger og stråling (Fase 3) - Eleven kan med kernekort beskrive ustabile atomkerners henfald, herunder med interaktive modeller. atomkerneprocesser Perspektivering Partikler, bølger og stråling (Fase 2) ioniserende strålings vekselvirkning med organisk og uorganisk materiale Eleven skal lære om alfa-, beta- og gammastråling. Jeg skal desuden lære om halveringstid og henfald, og lære hvordan ioniserende stråling kan anvendes i hverdagen. 1. Eleven kan beskrive, hvad forskellen er på naturlig og menneskeskabt stråling, og kan forklare forskellen på alfa-, beta- og gammastråling. 2. Eleven kan forklare, hvilke kerneomdannelser der finder sted ved et tilfældigt alfa- eller betahenfald, og undersøge og forklare, hvad der stopper alfa-, beta- og gammastråling. 3. Eleven kan anvende nuklidkortet til at forklare, hvilke kerneomdannelser der finder sted ved en tilfældigt valgt henfaldsserie, og kan beskrive, hvor ioniserende stråler anvendes i hverdagen TEMA: Atomkraft og atombomber UGE: 6-9 Der er meget energi i atomkerner. Vi mennesker prøver at udnytte den ved at styre nogle processer, fx fission og fusion. Den praktiske vinkel på hvordan atomenergi kan udnyttes. Lægger sig i forlængelse af forløbet Radioaktivitet og strålingens påvirkning af levende væv uddybes i det fællesfaglige forløb Strålings indvirkning på levende organismers vilkår.
Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 9 Modellering: Energiomsætning (Fase 3) - Eleven kan med modeller forklare energiomsætninger naturgivne og menneskeskabte energikæder. Perspektivering: Partikler, bølger og stråler (Fase 3) - Eleven kan forklare udviklingen og perspektiver i udnyttelsen af kernekraft, herunder med animationer og simuleringer. fissionsprocesser. Perspektivering: Produktion og teknologi (Fase 1) - Eleven kan beskrive sammenhænge mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling centrale teknologiske gennembrud. Eleven skal lære om fission og fusion, kædereaktioner, kernekraft som energikilde, den videnskabelige og samfundsmæssige baggrund for udvikling af atombomben samt fusion som fremtidens energikilde. 1. Eleven kan forklare, hvad fission er og fortælle om udvalgte begivenheder i Manhattanprojektet. 2. Eleven kan forklare, hvad fission er og forklare forskellen mellem en kontrolleret og en ukontrolleret kædereaktion. 3. Eleven kan forklare, hvad fission er og forklare forskellen mellem en kontrolleret og en ukontrolleret kædereaktion. Derudover kan eleven argumentere både for og imod anvendelsen af kernekraft som energiforsyning og fusion som fremtidens energikilde.
TEMA: Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan UGE: 10-12 Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige fokusområde Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan. I forløbet arbejdes der ud fra den overordnede problemstilling Hvordan kan vi i dag arbejde for, at der i 2050 er en bæredygtig energiforsyning til Verdens 9 mia. mennesker?
Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 10 Fysik Fysik-kemi: Undersøgelse Energiomsætning (Fase 3) Fysik, Biologi og Geografi Eleven skal lære om verdens energiforsyning, herunder Fysik, Biologi og Geografi 1. Eleven kan forklare, hvorfor verdens samlede energiforbrug vil stige og - Eleven kan undersøge transport og lagring af energi i naturgivne og menneskeskabte processer bæredygtig energi, og jeg skal lære om udviklingen i verdens energiforbrug samt fordele og ulemper knyttet til forskellige samtidig redegøre for, hvad bæredygtig energi er og anvende definitionen for vedvarende energi. 2. Eleven kan beskrive det land/område, energiforsyning. energikilder. som jeg har arbejdet med, og beherske de aktiviteter der underbygger landets/områdets udnyttelse af energi. Perspektivering: Energiomsætning 3. Eleven kan forklare, hvorfor man i mit (Fase 3) valgte land/område udnytter netop den - Eleven kan diskutere udvikling energikilde, som man gør. i samfundets energiforsyning udvikling i samfundets energibehov. 4. Eleven kan beskrive det land/område, som jeg har arbejdet med, og beherske de Perspektivering: Produktion og teknologi (Fase 3) aktiviteter der underbygger landets/områdets udnyttelse af energi. - Eleven kan vurdere en teknologis bæredygtighed
teknologiers påvirkning og effekt på naturgrundlaget Geografi Undersøgelse Naturgrundlag og levevilkår (Fase 2) - Eleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for menneskers levevilkår muligheder for udnyttelse af naturgrundlaget Perspektivering Naturgrundlag og levevilkår (Fase 1) - Eleven kan beskrive interessemodsætninger ved udnyttelse af naturgrundlaget interesser knyttet til energiog råstofudvinding og bæredygtig naturudnyttelse. 5. Eleven kan forklare, hvorfor man i mit valgte land/område udnytter netop den energikilde, som man gør. 6. Eleven kan anvende min nye viden i argumentation om bæredygtig energi.
Perspektivering Jordkloden og dens klima (Fase 2) - Eleven kan analysere menneskets påvirkning af vands og kulstofs kredsløb problematikker knyttet til vands og kulstofs kredsløb. Biologi Perspektivering Økosystemer (Fase 2) - Eleven kan forklare årsager og virkninger af naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer biologiske, geografiske og fysiskkemiske forholds påvirkning af økosystemer. Perspektivering Anvendelse af naturgrundlaget (Fase 2)
- Eleven kan diskutere interessemodsætninger forbundet med bæredygtig produktion principper for bæredygtig produktion. Udtrækning af et fællesfagligt fokusområde UGE: 14 Arbejde med at indkredse naturfaglig problemstilling og arbejdsspørgsmål til eksamen UGE: 15-18 Materialer: I Fysik arbejder vi digitalt, hvor vi benytter os af Alineas Fysik-kemifokus, som er et digitalt systemportal med dækkende indhold, der lever op til FFM. Ud af huset: I de forskellige Fællesfagligforløb vil vi arrangere besøg ud af huset, hvor eleverne kommer ud og får et billede af emnet i det virkelig verden. Vi vil bl.a. besøge Fynsværket og et vandværk i byen. *Der tages forbehold for ændringer. *Denne årsplan kan blive revideret ultimo oktober eller primo november, på basis af elevernes individuelle behov og faglige niveau