KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 29. august 2018 Skolernes indsats for at styrke udskolingen Følgende notat giver et indblik i folkeskolernes arbejde med at styrke udskolingen jf. Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning 21-02-2018, hvor der blev afsat 220 mio. kr. til dette fra 2018-2021. Midlerne er fordelt på indsatser som vist i tabellen nedenfor: Sagsnr. 2018-0187019 Dokumentnr. 2018-0187019-9 Sagsbehandler Peter Thiele (mio. kr.) 2018 2019 2020 2021 Fælles indsatser 12,9 24,9 19,9 14,6 - Intensive læringsforløb 1 10,3 5,3 0 - Talentcamps 1,6 2,6 2,6 2,6 - Åben skole 2 2 2 2 - Stærkere brobygning 1,2 2 2 2 - Erhvervspraktik 1 1 1 1 - Praktiske værksteder 1,5 1,5 1,5 1,5 - Forældresamarbejde 1 0,5 0,5 0,5 - Udviklingspulje 2,6 4 4 4 - Samarbejdspulje 1 1 1 1 Udmøntning direkte til skolerne efter elevsats 27,1 35,1 40,1 45,4 I alt - styrket udskoling 40 60 60 60 Midlerne for 2018 er blevet fordelt til skolerne efter elevsats og de fælles indsatser er enten sat i gang eller planlagt således, at de 40 mio. kr. bliver brugt i år. Forandringsmodeller Samtlige folkeskoler er blevet bedt om at formulere forandringsmodeller der viser skolens forudsætninger, indsatser, aktiviteter, delmål og mål for styrket udskoling. Modellen er formuleret af skolens ledelse med inddragelse af deres forældrebestyrelse. Forandringsmodellen er et redskab til arbejdet på skolen og i ledelsesdialogen med områdeledelsen, samt i forhold til at skabe mulighed for vidensdeling mellem skolerne. Udover at give overblik kan det hjælpe skolerne med at følge udviklingen på deres skole. Modellen kan anvendes til at drøfte, om skolen når de delmål og tegn på forandring, som de forventer af de igangsatte indsatser og tilhørende aktiviteter. Skolens indsats for at Fagligt Indhold og Kvalitet Gyldenløvesgade 15 1600 København V EAN nummer 5798009371201
styrke udskolingen er foranderlig og modellen kan derfor løbende justeres i takt med at skolens indsats udvikles. Der tages udgangspunkt i hver skoles muligheder og udfordringer. Derfor er det ikke muligt at lave et overblik over forandringsmodellerne, der er dog tendenser der går igen i modellerne. - De fleste skoler vil ændre i organiseringen af det pædagogiske arbejde i udskolingen, f.eks. ved ændret mødestruktur eller fælles mål for fagene. Det kan også være i forhold til eleverne, f.eks. skema i læseferien, læringssamtaler eller inddragelse i planlægning (38 skoler arbejder med dette). - Mange skoler arbejder med en form for intensive læringsforløb målrettet de fagligt udfordrende elever i udskolingen (37 skoler arbejder med dette). - Åben skole samarbejde med f.eks. fylder også i forandringsmodellerne (23 skoler arbejder med dette). Sidst i notatet er vist tre eksempler på forandringsmodeller som efterspurgt af Helle Bonnesen (C) på udvalgets budgetseminar 24-08- 2018. Fælles indsatser Skolerne har kunnet ansøge om midler til projekter indenfor de valgte indsatsområder der i gang sættes i skoleåret 2018/19. Formålet er, at disse indsatser skal give erfaringer lokalt, som kan anvendes i et bydækkende perspektiv. Mange skoler har inddraget udskolingslærere, uddannelsesambassadører og elever i, at søge om midler til projekter som de brænder for, f.eks. på Nørrebro, hvor fem skoler er gået sammen om at søge om midler til, at arbejde med satellitbilleder på opfordring af en engageret lærer og dennes elever. Alle skoler er involveret i en eller flere udskolingsindsatser. Der er lavet aftaler med 130 samarbejdspartnere som uddannelsesinstitutioner, virksomheder og lignende. Næsten 1.300 pædagogisk personale er involveret og 25.000 gange vil en elev deltage i en aktivitet der er gjort mulig med midlerne fra styrket udskoling f.eks. som deltager på KøbenhavnerAkademiet eller som besøgende på Det Kongelige Teater i forbindelse med Åben Skole. Ungdomskolens tech-undervisning er sammen med forvaltningens andet tilbud om bydækkende digitale fabrikationsværksted BUF X ved at blive placeret i Valby Idrætspark sammen med KFF Fablab (KKUs faciliteter kan ikke længere rummes på Skolen på Strandboulevarden grundet pladsudfordringer). Kultur- og Fritidsudvalget forventer at behandle sagen 11. oktober. Samtidig
drøftes det med en række uddannelsesinstitutioner, hvorvidt det andet bydækkende værksted kan placeres i sammenhæng med en. Nedenstående tabel viser hvor mange skoler, lærere, samarbejdspartnere og elever der deltager, i større eller mindre grad, i de forskellige indsatser: Aktivitetstal i styrket udskoling Skoler Samarbejdspartnere Pædagogisk personale Elever Intensive læringsforløb 6 6 101 723 Talentcamps 15 20 70 600 Åben skole 45 50 550 14.000 Stærkere brobygning 12 8 97 399 Erhvervspraktik 2 5 6 150 Forældresamarbejde 4 8 23 160 Udviklingspulje 26 3 155 1.556 Samarbejdspuljen 40 30 350 8.000
Forandringsmodel: Styrket udskoling for Sølvgades skole (juni 2018) Udfordringer: Skriv i punktform hvilke udfordringer der ligger til grund for at styrke udskolingen, fx skolens gennemsnit ved afgangsprøverne er lavere, end man kunne forvente, når man sammenholder det med elevernes sociale baggrund. Særligt i matematik uden hjælpemidler og naturfag. Store udsving gennem årene i resultaterne ved afgangsprøverne. Blandt forældrene og eleverne på Sølvgades Skole er der en dominerende kultur for at vælge en gymnasial uddannelse og vi ønsker, at flere skal have øjnene op for erhvervsuddannelserne ved at styrke den praktiske og erhvervsorienteret dimension i udskolingen. Grundlæggende forudsætninger INDSATSER AKTIVITETER DELMÅL/TEGN operationalisering af mål MÅL OVERORDNEDE MÅLSÆTNINGER MED AT STYRKE UDSKOLINGEN Vi deltager i UVM s rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen med fokus på at udfordre de fagligt dygtige og løfte de fagligt svage. Rammeforsøg med fokus på at udfordre de fagligt dygtige og løfte de fagligt svage Holddannelse og målrettede kurser Tværfagligt samarbejde i forhold til at løfte matematik og naturfag Progression i de nationale test og færre elever, der får under karakteren 4 i afgangsprøverne Alle elever skal minimum opnå karakteren 4 til afgangsprøverne Resultaterne ved folkeskolens afgangsprøver skal blive bedre, især for de fagligt svageste elever Til at håndtere skolens udfordringer og som en del af rammeforsøget, har vi sat os som mål at ved afgangsprøven i 2020, skal alle elever på Sølvgades Skole opnå højest mulig karakter, dog minimum karakteren 4 i de enkelte bunde prøvefag. Der kan dog være enkelte særlige forhold, hvor en karakter under 4 eller at eleven går op til afgangsprøven, er en succes. I sådanne tilfælde, skal det blot være tydeligt for alle, hvad målet er. Styrkelse af overgangen til de praktiske og erhvervsorienterede Fælles standarder for faglig progression Erhvervspraktik og praktikpladser for eleverne i 7. klasse samt åben skole forløb Klar, Parat uddannelse i samarbejde med UUvejlederen (praksisnært kompetenceudviklingsforløb) Tidlig bevidsthed og bedre opfølgning på faglige indsatser Bedre forebyggelses- og beredskabsplaner for faglige indsatser i RC Samarbejdsaftaler med åben skole forløb og praktikpladser til eleverne i 7. klasse Medarbejdernes viden om og arbejde med elevernes valgparathed, karrierelæring og kendskab til ne, herunder særligt erhvervsuddannelserne styrkes Udarbejdelse af en konkret læseplan for matematik og dansk med tilhørende actioncards, der beskriver, hvem der gør hvad i forhold til særlige faglige indsatser Styrkelse af elevernes praktiske og erhvervsrettede kompetencer, så flere vælger en praktisk og erhvervsorienteret Alle ved, hvordan de skal handle i forhold til faglige indsatser og der er en klar ansvarsfordeling mellem ressourcecenteret og fagteams. Overgangen til ne skal styrkes
Forandringsmodel: Styrket udskoling for Oehlenschlægersgades Skole (31.5 2018) Udfordringer: Skriv i punktform hvilke udfordringer der ligger til grund for at styrke udskolingen, fx Skolens socioøkonomiske karaktergennemsnit skal løftes, således at der kommen en positiv effekt vedvarende Skolens uddannelsesparathedsvurderinger ligger under kommunegennemsnittet Skolens karaktergennemsnit for de 20% fagligt svageste skal fortsat løftes Skolens trivsel, særligt støtte og inspiration, skal nærme sig kommunegennemsnittet Grundlæggende forudsætninger Skolen har igennem flere år scoret lavt ift. inddragelse og medindflydelse på undervisningen i den nationale trivselsundersøgelse. Lærere og ledelse oplever ligeledes et behov for en styrkelse af elevernes vedholdenhed og udholdenhed, både i selvstændig opgaveløsning og valgparathed. Skolen ønsker at fortsætte den positive udvikling med at løfte skolens 20% svageste. INDSATSER AKTIVITETER DELMÅL/TEGN Elevfokuseringssamtaler for 7 9. Helhedsorienteret fokus med kobling til Læring der ses 2 samt Københavnerakademiet. Læringskultur Igennem samarbejdet med KA at udvikle en model for en fast læringslejrskole på 7. årgang Ny afdelingsorganisering Skolen har fra skoleåret 2018/19 indført ny afdelingsorganisering med en udskoling fra 5.-9. Årgangslærerne tildeles tid til faste tilbagevendende elevfokuseringssamtaler med deres kontaktelever igennem skoleåret. Elevfokuseringssamtaler kobles til UPV Deltagelse i Københavnerakademiet både lærere og drenge i 8. klasse 2 lærere og 10 elever samt lærer fra 7. årgang Udvikling og afholdelse af læringslejrskole for skolens 7. årgang med ekstern konsulent og Kattingeværk Udskolingslærerne overtager eleverne allerede fra 5. årgang indtil afgangsprøven operationalisering af mål Elever oplever tydelig læringsledelse i hverdagen og kan registrere egen læringsprogression Eleverne bliver bedre til at reflektere over egen læring og evner at sætte sig realistiske delmål. Lærerne får et tydeligere billede af den enkelte elevs udfordringer og potentialer, således at den enkelte elev udfordres i tilstrækkelig grad. KA-værktøjer implementeres og tilpasses til læringskulturen på OEH. Flere elever fastholdes i læringsdagsordnen og styrker årgangens læringskultur Elever oplever tydelig læringsledelse i hverdagen og kan registrere egen læringsprogression Bedre trivsel og tryghed for den enkelte elev og derigennem bedre undervisning MÅL Eleverne præsterer bedre til afgangsprøverne således at skolens socio-økonomiske effekt forbedres løbende. Elevernes valg af kvalificeres og uddannelsesparathed forbedres. Stærkere læringskultur Bedre trivsel og faglige resultater OVERORDNEDE MÅLSÆTNINGER MED AT STYRKE UDSKOLINGEN Resultaterne ved folkeskolens afgangsprøver skal blive bedre, især for de fagligt svageste elever Den københavnske folkeskole skal gøres endnu mere attraktiv for de ældste elever Formativ Feedback Fortsættelse af indsatsen fra 2017/18 med i dansk og matematik. Videreudvikling af FF til Københavns Åbne Gymnasium Styrket overgang til Ungdomsuddannelse Samarbejde med Københavns Åbne Fortsat deltagelse i FF samt udvidelse til at omfatte samarbejde med KG i dansk, engelsk og matematik. Undervisning i engelsk 2 lektioner ugentligt på KG for 9. årgangs elever Tydeligere tråd i den faglige progression igennem skoleårene og videre til de gymnasiale Højnelse af det faglige niveau indenfor dansk, engelsk og matematik Eleverne bliver mere afklaret ift. valg af. Højnelse af det faglige niveau og tydeligere sammenhæng i fagenes progression Overgangen til ne skal styrkes
Udfordringer: Skriv i punktform hvilke udfordringer, der ligger til grund for at styrke udskolingen, fx 30 % af eleverne opnåede ikke 2 eller mere i dansk og matematik. Resultaterne i skriftlige fag er ikke gode nok Hvordan forbliver vi Københavns bedste skole til at holde eleverne på Elevtrivslen ligger kun på københavner gennemsnit. Eleverne i udskolingen har et for højt fravær (8,1 %). Antallet af uddannelsesparate skal forøges. (nuværende status) Grundlæggende forudsætninger I udskolingen har vi en stor procentdel af eleverne som har udfordringer i forhold til sproget (læsning, ordforrådstilegnelse og skriftlighed). Derudover har en større elevgruppe, der ikke er motiveret for uddannelse endnu. Det ser vi i UPV en og det ser vi i elevfraværet samt i elevtrivselsmålingen. Forandringsmodel: Styrket udskoling for Tagensbo skole (12.04 2018) INDSATSER AKTIVITETER DELMÅL/TEGN operationalisering af mål -Flexsibel holddannelse Udeskole DSA kursus Kvalitetssikring -Gruppevejledning Samarbejde med ungdomsuddannels erne. (Udeskole) Valgfag Læringssamtaler Lær at lære Intensivt læringsforløb 7. årgang (Avid) Skolen prioriterer ressourcer til udeskole. To lærere af fem timer ugentligt. Prioriterer ressourcer i udskolingen således at der er ekstra lærer i Dansk, mat og engelsk. Kursusforløb af DSAvejledere Skolen indkøber evalueringssystem i mat og udvikler to årlige fagkonferencer Gruppevejledning for 7. og 8. årgang i samarbejde med UU-vejleder Samarbejde med ne. (Udeskole) Syv læringssamtaler årligt af 15 min. Per elev. Fokus på aktiv deltagelse i egen læreproces. AVID tre lærere til fem timer ugentlig Udskolingens lærer uddannelse i lær at lære metodikken. Lærere og elever er ugentlig på udeskole, som en del af et læringsforløb. Eleverne og lærere oplever, at der aktivt arbejdes med stilladseringen før-under og efter. UV-differentiering og elever er i faglig progression. Aktionslæringsforløb ift. DSA. Medarbejderne benytter evalueringssystemet og der bliver afholdt faglige konferencer med afsæt i disse. Skemalægges og eleverne oplever at arbejde med deres personlige og sociale forudsætninger. Eleverne bliver bevidste om de forskellige (Valgparathed). Eleverne tilbydes udover boglige valgfag på NG, praksis-musiske valgfag. Læringssamtaler skemalægges og afholdes. De udvalgte elever benytter studieteknikker i almen uv. og kender deres udviklingpotentiale Udskolingen bruger aktivt studieteknikkerne og de syv karaktertræk i undervisningen. MÅL Antallet af elever der opnår 2 eller mere i dansk og mat skal stige. De skriftlige karakterer skal stige. Antallet af Uddannelsesparate elever stiger samtidig med at eleverne motivation for læring specielt i 9. kl. stiger. Elevtrivslen stiger. Antallet af Uddannelsesparate i 8. og 9. kl. stiger. Elevfraværet falder til under kbh-niveau. OVERORDNEDE MÅLSÆTNINGER MED AT STYRKE UDSKOLINGEN Skolen udvælger hvilke af følgende målsætninger indsatserne særligt skal ramme: Antallet af elever der opnår 2 eller derover skal stige samtidig skal vi forbedre vores skriftlige karakterer. Vi skal bibeholde vores gode overgange til ne og forblive i toppen i forhold til antal elever på efter 15 mdr. Trivslen skal ligge over gennemsnittet på kommuneplan og elevfraværet skal mindskes fra vores nuværende 8,1 %. Der skal etableres samarbejder med virksomheder, foreninger og Musikskolen mv.