DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1 Digital Adfærd Hvornår er vi digitale? Frame 1: Hvornår er vi digitale? Intro: Vi beskæftiger os med eksempler på, hvornår man er digital. Hvornår har man en digital adfærd? Det har man i rigtig mange sammenhænge og det er de sammenhænge, vi blandt andet vil komme ind på i det følgende. For at illustrere dette, er her en række eksempler: Frame 1.1: Myndighed og borger Frame 1.2: E- handel: kunde og sælger Frame 1.3: Sociale medier Frame 1.4: Digital distance Frame 1.5: Digitale uddannelser Frame 1.6: Den virtuelle kirke Hvem er du på nettet Frame 2: Hvem er du på nettet Der er forskel på, hvordan man præsenterer sig over for andre, og hvordan man indgår i dialog med andre offline og online. Dette handler overordnet set om, hvordan man præsenterer sig selv, når man er online. Frame 2.1: Identitet, image og profil Vi har alle en identitet og vi har forskellige måder at præsentere og opføre os på. Når vi sammen med vores venner, opfører vi os på én måde, når vi er sammen med vores familie kan vi opføre os på en anden måde, og når vi er sammen med kollegerne, kan vi opføre os på en tredje måde. Ligesådan er det på nettet. Side 1
Man kan i denne forbindelse skelne mellem tre begreber: 1. Identitet: den jeg er. 2. Profil: sådan som jeg gerne vil ses af andre. 3. Image: sådan som jeg bliver opfattet af andre. Frame 2.2: Forskellige typer profiler For at give et eksempel på de forskellige kontekster vi agerer indenfor, og derfor skal tilpasse os, kan vi skelne mellem fire forskellige typer profiler: En autentisk En anonym En avatar En professionel Frame 2.3: Hvilken type er du? Undersøgelser af sociale medier viser, at de fleste mennesker falder ind i en eller to af otte typer. Nostalgikeren Verdensmanden Politikeren Selvironikeren Småkage- bageren Blafferen Den stumme Sælgeren Filosoffen Denne øvelse går ud på at få deltagerne til at tage stilling til, hvilke typer de typisk selv er, eller hvordan de typisk oplever andre er online. Frame 2.4: Øvelse Hvilken type er du? Hvilken type har du oplevet eller oplever du ofte? Er der nogen af typerne der er bedre, dårligere eller fremkalder bestemte følelser hos dig? Frame 2.5: Profil I online fællesskaber gælder det samme som i offline fællesskaber, nemlig at du skal afpasse din opførsel efter sammenhængen. Side 2
Frame 2.6: Øvelse Gruppe- eller sidemandsopgave 5-10 min: Alle skal finde 5 kendetegn ved en god profil, på et valgfrit medie. Hvor ærlig skal man være på sin profil? Er ærlighed det samme online som offline? Dialog med andre Frame 3: Dialog med andre Der findes både online og offline fællesskaber, og ligesom der er forskelle mellem dem, er der også ligheder. Frame 3.1: Øvelse Gruppe- eller sidemandsopgave 3-5 min: Hvor er du aktiv sammen med andre online? Hvad bruger du det til? Frame 3.2: Fællesskaber Tavleøvelse 10-20 min: Social pejling: underviseren laver en social pejling i plenum, hvor alle deltagere bringes i spil. Der stilles spørgsmål ud i rummet og svarene til spørgsmål 1 og 2 skrives på tavlen undervejs: 1. Hvilke offline fællesskaber findes der? 2. Hvilke online fællesskaber findes der? 3. Hvilke online fællesskaber deltager du i? Med håndsoprækning kortlægges deltagernes engagement i online fællesskaber (spørgsmål 3). Udfaldet af deltagernes svar diskuteres efterfølgende i plenum. Afslut med at spørge om Facebook - der efter al sandsynlighed er blevet nævnt - og kom ind på, hvordan Facebook er blevet et aktivt fravalg (illustreret ved det fåtal, der ikke rækker hånden op). Spørg evt. folk uden Facebook- profiler om deres bevæggrunde for ikke at have en profil. Frame 3.3: Øvelse Gruppe eller sidemandsopgaver 5-10 min: Kender I nogen eksempler, hvor online fællesskaber har gjort en forskel i en offline virkelighed? Hvordan kan et godt online fællesskab skal være? Side 3
Find frem til tre uskrevne regler, som bør gælde for online opførsel. F.eks: 1. Upload kun billeder af andre, som du ville uploade af dig selv 2. Hav modtageren i tanken, når du chatter 3. Undgå at spamme Frame 3.4: Når vi taler sammen online Når folk taler sammen igennem en mobil eller computer, så plejer man at sige, at der lettere opstår mistillid og misforståelser mellem mennesker. De væsentligste forskelle mellem online og offline fællesskaber er: 1. at der kan være stor geografisk distance mellem deltagerne i et online fællesskab, 2. at der er et medie (en computer, telefon, el. a.) mellem deltagerne i et online fællesskab 3. at deltagelse i et online fællesskab kræver en profil. Frame 3.5: Øvelse Har du selv oplevet effekterne af at kommunikere online? Hvordan tror du det kan være? Kan der være særlige situationer, hvor det er bedre at tale sammen ansigt til ansigt? Eller omvendt særlige situationer hvor det er bedre at tale sammen på nettet? Er der forskel på privat og offentligt rum når man er online? Hvad kan man gøre for at kompenserer for den fysiske kommunikation? Giv det videre Frame 4: Giv det videre Hvem har ansvaret for at skabe og opretholde gode rammer, når man færdes online? Frame 4.1: Hvem har ansvaret Vi tager ansvar for mange ting i vores liv, men hvad kræver det at tage ansvar for vores online adfærd og er det noget, vi skal gøre i fællesskab, eller som individer? Side 4
Frame 4.2: Online/offline som en helhed Vi taler let og naturligt om vores arbejde, skoledag eller sociale sammenkomster. Men hvordan får vi denne naturlighed overført til vores virtuelle dagligdag? Frame 4.3: Den digitale samtale Hvor meget følger vi med i vores børns/ægtefællers/venners digitale liv? Hvordan skaber vi en positiv og naturlig dialog omkring det? Opsamling på øvelser og afslutning på forløb. Side 5
Modul 2 De digitale fodspor Hvad er digitale fodspor? Frame 1: Hvad er digitale fodspor Intro: Når vi bevæger os rundt på nettet, efterlader vi os hele tiden fodspor. Alle bevægelser på nettet bliver lagret et sted digitalt. Eksempler på, hvad digitale fodspor kan være: Frame 1.1: Billede tagging Frame 1.2: Geotagging Frame 1.3: Informationer om dig selv Frame 1.4: Cookies Frame 1.5: Likes Frame 1.6: Modeblogs Frame 1.7: E- mail Frame 1.8: Øvelse Gruppe eller sidemandsøvelse 5-10 min: Har du andre eksempler på, hvad digitale fodspor kan være? Hvilke digitale fodspor sætter du selv? Hvordan bruges digitale fodspor? Frame 2: Hvordan bruges digitale fodspor? Digitale fodspor bruges til mange ting og af mange forskellige enkeltpersoner, organisationer eller virksomheder. Her er en række eksempler på, hvad fodsporene gør. Frame 2.1: Reklamer De bruges bl.a. til at målrette reklamer til os som forbrugere. Side 6
Frame 2.2: Karriere Der er historien om en 10.klasses elev fra Næstved, som var virkelig dygtig til at spille trommer og derfor lagde en video på Youtube, af sig selv der spillede trommer. Hun kastede med trommestikkerne, greb dem igen og spillede videre ubesværet. Det så Remee og han hvervede hende til at spille med i Solunas band, som vandt det danske melodigrandprix i 2011 og fik deres drømmerejse til Aserbadjan Der findes også danske og mere jordnære eksempler på positive digitale fodspor. Fx er der flere piger, der er blevet erklæret modeeksperter pga. deres blogs, som fx den faste modeekspert i Go Morgen Danmark. Hun har ingen officiel moderelateret uddannelse, men blot en glorværdig og aktiv blogger- karriere. Frame 2.3: Et blottet privatliv Vi iscenesætter os selv på en bestemt måde, der nogen gange kan vise en bestemt sandhed. Læs op fra prezi, med kommentarer. Frame 2.4: Når offentligheden ved det hele Vi lever i et beskyttet samfund, hvor der ikke er nogen fare ved at udlevere en masse oplysninger til det offentlige, men hvad hvis vores trygge samfund en dag ikke er så trygt mere? Frame 2.5: Øvelse Gruppe eller sidemandsøvelse 5-10 min: Find eksempler på nogen, der har haft gavn af de fodspor, de har sat? Hvilke fodspor er i orden? Hvornår er det passende at blive tagget? Kort plenumdiskussion omkring, hvor grænsen går på sociale medier for, hvad man deler. Frame 2.6: Er Facebook og Google gratis? Vi betaler ikke Facebook penge for at have vores profiler, men vi betaler med vores oplysninger. Vi betaler med oplysninger, som de må videresælge til firmaer, som skulle finde dem interessante. Frame 2.7: Øvelse Side 7
Hvilke digitale fodspor kunne forhindre dig i at få jobbet eller hjælpe dig til at få det? Find frem til fem gode og fem dårlige digitale fodspor, man kan sætte. Opsamling i plenum (Kan I blive enige?). Hvilke fodspor er gode Frame 3: Bliv bevidst om dine fodspor De digitale fodspor er blevet så stor en del af folks ansigt udadtil, at der er firmaer, der tjener penge på at forme det billede, som folk ønsker at vise digitalt. Et eksempel herpå er BrandYourSelf, der er et værktøj til at optimere folks online tilstedeværelse. Frame 3.1: Nå dine mål med dine digitale fodspor Man kan vise sig selv frem på mange måder, når man færdes online. Eksperten og Linkedin er eksempler på hjemmesider, hvor man kan vise sine faglige kompetencer. Frame 3.2: Øvelse Gruppe eller sidemandsopgave 3-5 min: Er der andre online fællesskaber, hvor man kan sætte sig positive fodspor? (F.eks: Facebook, Linkedin, Twitter osv.) Kan dine digitale fodspor påvirke andre? (f.eks. tagging af andre) Oprids eksempler på de steder, hvor deltagerne mener, at man kan sætte gode digitale fodspor. Frame 3.3: Guide til digitalt netværk Her er en lille hands- on guide til at skabe et godt digitalt netværk, med fem små steps til et digitalt netværk: 1. Mål 2. Målgruppe 3. Medie 4. Profil 5. Opmærksomhed Frame 3.4 : Øvelse Hvilke billeder må uploades? Side 8
Hvad er forskellen? Hvad må man skrive om andre mennesker? Hvorfor? Find 3-5 punkter, der er de vigtigste at tage med hjem og bringe videre til andre. Opsamling på øvelser og afslutning på forløb. Side 9
Modul 3 Netetik Net- etikkens udfordringer Frame 1: Net- etikkens udfordringer Intro: Vi har masser af normer og regler for god skik og opførsel, når vi er sammen fysisk. Det har vi ikke på samme måde, når vi er online. De etiske udfordringer, vi møder på nettet, udspringer af en række elementer, som i det følgende vil blive forklaret, for at illustrere hvad der faktisk foregår, når vi er online. Frame 1.1: Mediets usynliggørelse af: Social information: Når vi har et medie mellem mennesker, oplever vi ikke effekten af de fysiske og spontane møder. Fx mødet over køleboksen i supermarkedet, eller mødet ved kaffemaskinen på kontoret. Kontekstuelle forskelle: På samme vis gælder det, når vi kan kommunikere online og befinder os i vidt forskellige kontekster. Men hvordan kan vores kontekst påvirke kommunikationen? Kulturelle forskelle På samme måder som de kontekstuelle forskelligheder, kan kulturforskel også udspringe i højere grad når man er online. Kulturer kan være mange ting og er ikke nødvendigvis bestemt af land, religion eller sprog. Frame 1.2: Mediet belaster derfor... Social kapital: For at kunne navigere i de kulturelle og kontekstuelle forskelligheder uden sociale informationer, må der være en vis grad af social kapital. Gensidig tillid: Gensidig tillid er svær at opbygge online og fordi den kræver en klar formidling af det sproglige, er der ikke mulighed for at opbygge en tillidsrelation gennem de uformelle møder. Side 10
Fælles forståelse: Det at få eller have en fælles forståelse online er ikke altid lige til. Ofte bunder den fælles forståelse ikke i uvilje fra nogen parter, men i de kulturelle og kontekstuelle forståelser. Frame 1.3: Øvelse Gruppe eller sidemandsopgave 5-10 min: Tror I, at mediets usynliggørelse af de nævnte elementer kan have konsekvenser? Hvilke? Hvad betyder mediets usynliggørelse for folks etiske adfærd/overvejelser? Har I selv oplevet, at de etiske grænser er blevet brudt? Har I oplevet noget der kan virke meget grænseoverskridende offline, men som ikke er det online? Eksempel: Hårdt sprogbrug, man kalder hinanden meget grimme ting online og de fleste ville ikke kunne finde på at tale sådan offline. Frame 1.4: I praksis opleves: Mindsket innovation Dét mindskede fællesskab, der følger med et større online brug, giver en mindre grad af social kapital. Øget stress Det er et faktum, at folk, der arbejder hjemmefra, er mere stressede og har øget risiko for stress. Men hvorfor har hjemmearbejde indflydelse på stress? Mindsket fællesskab Det mindskede fællesskab, der opstår når man interagerer virtuelt, kan fordre misforståelser og mistillid. Mindsket tavs vidensdeling Når vi færdes online, går der en del tavs vidensdeling tabt. Den tavse vidensdeling er den viden, man for eksempel videregiver, når man lærer et barn at cykle. Side 11
Flere konflikter Der opstår flere konflikter, når man færdes online, fordi konflikterne ikke bliver afværget af de fysiske og sociale spilleregler. Mange oplever, at konflikter kan eskalere og udvikle sig i en hastighed, der ikke er mulig offline. Når det går galt Frame 2: Når det går galt Nu har vi begreberne på plads. I forlængelse af dem, vil der i det følgende være to historier, der skal diskuteres og vurderes ud fra en viden om forudsætningerne for, at det kan gå galt. Frame 2.1: Når det private bliver offentligt Eksempel Manden fra Århus. Eksempel En utilfreds kunde i Vordingborg køkkener. Frame 2.2 : Øvelse Hvad sker der i eksemplerne? Hvorfor sker det? Hvad gør mediet for situationerne? Det kan gå galt på mange andre måder og redskaberne til at løse konfliktsituationer vil derfor afhænge af, hvilket medie det drejer sig om. Digitale Guidelines Frame 3: Digitale guidelines En af nettets store udfordringer er, at der ikke er retningslinjer. Hvordan etablerer vi dem? Frame 3.1: øvelse Hvis vi skulle skrive en politik eller guideline til andre mediebrugere om god stil og gode normer online, hvordan skulle den så lyde? Side 12
Hvor går grænsen?: Hvilke billeder må uploades på Facebook, Instagram og Snapchat? Hvad er forskellen? Hvad må man skrive om andre mennesker? Hvorfor? Hvornår har du sidst sat en grænse? Hvor og hvorfor? Find 3-5 punkter, der er de vigtigste at tage med hjem og bringe videre til andre. Opsamling på øvelser og afslutning på forløb. Side 13