Forbrydelse, retfærdighed og straf

Relaterede dokumenter
Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse

Beskrivelse af forløb:

Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider.

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

Undervisningsplan historie 9.klasse

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

Årsplan for Historie, Samfundsfag og Kristendom i 9. klasse 2017/2018

Årsplan Samfundsfag 8

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Historie undervisningsplan klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Læreplan Identitet og medborgerskab

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Undervisningsbeskrivelse

Digitale krænkelser på skemaet

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker klassetrin.

Årsplan for historie 9. klasse 2012/2013

SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15

Det handler bl.a. om:

Samfundsfag i gymnasiet

Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark.

Læseplan for Religion

Traditionelt har man sagt, at teater først kan kaldes teater, når A spiller B mens C ser på.

Årsplan for hold E i historie

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

I klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

Årsplan for projekt på 9.årgang

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse

færdigheds- og vidensområder

TANKE-EKSPERIMENTER:

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl

Projektforløb i oldtidskundskab

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN STYRE FORMER

Kompetencemål for samfundsfag:

Digitale Sexkrænkelser

Eleverne arbejder med centrale begreber/problemstillinger inden for temaet medier.

Transkript:

Forbrydelse, retfærdighed og straf Et TIU-projekt for unge om lovgivning, domme og demokratiske rettigheder Marianne Bager, Afdelingsleder Undervisningsafdelingen, Den Gamle By mb@dengamleby.dk

Baggrund og målsætning for projektet Ønsket/opgaven var at lave noget for unge på 16-19 år). Spørgsmål: 1. Kan vi engagere unge i historie/historiske begivenheder? 2. Kan vi engagere dem i at lære af historien? 3. Kan vi skabe interesse/behov for at kende historien? Unge mennesker: Tager deres rettigheder som en selvfølge Tænker demokrati og retfærdighed som urokkelige begreber Er somme tider mere optagede af deres egne personlige rettigheder og undlader at tage stilling. Vi ville gerne gen-finde behovet for engagement i samfundet og politiske emner, behovet for demokrati.

TIU (Teater I Undervisningen) TIU som begreb og undervisnings-/formidlingsform har sin oprindelse i England (TIE = Theatre In Education) Et TIU forløb består af en teaterdel, ikke på en scene foran publikum men på gulvet blandt publikum. Publikum bliver involveret som f.eks. Deltagere i et møde, vidner til en begivenhed/ulykke/, domsmænd i en sag etc. et diskussions-forum hvor linierne bliver trukket op fra forestillingsdelen til hverdagslivet og nutiden, og hvor temaer og problemstillinger fra forestillingen så vel som reaktioner fra puplikum tages op til refleksion og diskussion. Teaterformen: De fleste forestillinger foregår i en naturalistisk teater-form, med elementer af Verfremdung inspireret af Bertholt Brecht, og stærkt inspireret af Augusto Boal from Brasil (han opfandt forum-formen i sit Theatre of the Opressed ), og selvfølgelig stærkt inspireret af teorier om drama & teater som undervisningsform (Drama as a Learning Medium, Drama for Understanding etc.)

Selve sagen En autentisk sag fra Hobro fra 1813-14: Facts: I 1812 brændte 1/3 af byen under et tordenvejr. Byen havde været besat af Spanske tropper under Napoleonskrigene. Byen var fattig og Danmark bankerot. Danmarks styreform var enevælde Chr.V s enevældige lov fra 1683 var stadig gældende. I 1813 brændte byen en gang til og endnu 1/3 af byen nedbrændte denne gang var branden påsat af en ung pige på 17 år. Denne sag blandt andre skabte den debat, der med tiden førte til afskaffelsen af dødsstraf i Danmark. Kilder: En kopi af den oprindelige retsprotokol (transskription) Spredt information fra internettet.

TIU forestillingen Rammen for TIU-teaterdelen: Høringen hvor domsmændene skal domfælde. Personerne i forestillingen: Byfogeden og nogle af vidnerne. Personerne er skabt udfra facts og informationer fra retsprotokollen spilles af aktører fra Den Gamle By i historiske dragter. Eleverne/deltagerne - Involveres som domsmænd - Deles i grupper med instruktioner - Skal diskutere i grupperne og i plenum - Skal argumentere for den dom, de i gruppen besluttet På denne måde får deltagerne direkte indflydelse på sagens udfald.

Temaer til den efterfølgende refleksion og discussion Efter teaterdelen er ofte det første emne den dom, der blev afsagt: - Var de alle enige? Hvad skete der, hvis man ikke var? - Opgav nogle deres egen mening under diskussionen i gruppen? Hvorfor? - For og imod dommen? Konsekvenser? etc De får den rigtige dom fra 1814 læst op samt hører om situationen/omstændighederne omkring dommens udførelse. De historiske linjer trækkes op eller refereres til, når det er relevant: - Udviklingen af og mod demokrati (1849) - Lovgivningshistorie domme, dødsdomme - Danmark i 1800-tallet Andre temaer: Det gode samfund, menneskerettigheder, retfærdighed>< hævn, ændringsprocesser i samfundet, enevælde contra demokrati, dødsstraf i verden i dag, moral og etik etc.etc.

Fordele Reel følelse af at blive involveret. Indflydelse på sagen hvis: Du siger noget Du argumenterer for dit synspunkt. Engagement i et dilemma om moral & etik, retfærdighed, menneskelige overvejelser Mål: Eleverne får viden om livsbetingelser, retssystemer og synet på mennesket i begyndelsen af 1800-tallet. Eleverne får en fornemmelse af sammenhængen mellem fortid og fremtid, da fortidens temaer og dilemmaer stadig er vigtige. Eleverne erfarer, hvordan de gennem aktiv deltagelse kan have indflydelse på samfundsstrukturer og sagers udfald og derved kan være med til at forme fremtiden. At skabe et ønske om at engagere sig i samfundet/at genskabe behovet for demokrati.

Constantin Hansen: Den Grundlovgivende Forsamling

http://www.dengamleby.dk/undervisning/dilemmabaseret-formidling