Revideret 2016 1
Samlet evaluering af den pædagogiske læreplan 2014 Hvad gik godt og hvorfor? Læreplanerne i Ejstrupholm Børnehus er udformet så vi har vide rammer, men med fokus på de enkelte temaer. Børnehaven er funktionsopdelt, og vi er i planlægning og udførelse af det daglige pædagogiske arbejde bevidste om at komme omkring de 6 læreplanstemaer. Vi har udviklet en struktur, hvor vi arbejder med en form for årshjul, hvor de enkelte temaer er plottet ind. Ud fra dette udarbejder personalet i hver afdeling på skift to og to sammen om et tema, som de har det overordnede ansvar for at planlægge og evaluere. De udarbejder en SMITTE-model omkring det valgte emne, ligesom de planlægger tiltag og indhold for forløbet. Den enkelte medarbejder i børnehaven har herudover mulighed for at sætte sit præg på temaet. I afdelingen med de yngste er der fokus på temaet til børnemøde og i funktionerne. Med de største børn arbejdes der herudover i gruppetid og i førskolegruppe (klub 5). Vi oplever at denne langsigtede struktur og tilgang til arbejdet med læreplanen har medvirket til, at SMITTE-modellen for hele personalegruppen er blevet en integreret del af daglig pædagogisk praksis. Ligeledes oplever vi, at læreplanen på den måde bliver levende og et naturligt arbejdsredskab ved planlægning af indsatser og tiltag. Hvad kan med fordel udvikles? I den nuværende læreplan, har vi sat ambitionsniveauet for højt i forhold til antal af dokumentation og evalueringsmetoder, hvilket med fordel kan justeres, så det bliver overskueligt og mere tilgængeligt. Ved udarbejdelse af SMITTE-model kan valget af dokumentation med fordel besluttes. Vi skal blive bedre til at tage udgangspunkt i det enkelte læreplanstema og de valgte mål og tiltag, når SMITTEmodellen udarbejdes. Vi skal have mere fokus og opmærksomhed på, hvordan vi i hverdagen kan se, at vi har haft en særlig indsats i forbindelse med et læreplanstema, - at barnet har taget læring af indsatsen. Hvor ønsker vi at komme hen? Vi ønsker, at metoder til iagttagelse af børn samt evaluering af tiltag, bliver en integreret del af personalets daglige pædagogiske praksis. I forhold til dokumentationen kan vi med fordel udarbejde relationsskema. Det bør præciseres, hvor ofte og udfra hvilke kriterier relationsskemaet skal udfyldes. Hvordan sikres det, at vi når målet? I januar 2017 påbegynder Ejstrupholm Børnehus projekt Potentiale Profil, og vi har en forventning om, at vi af den vej får nye redskaber, som kan medvirke til at løse bla. opgaven omkring iagttagelse af børn. I den nye læreplan vil vi ved udvælgelse af modeller til dokumentation og evaluering være kritiske i forhold til valg af og antal af disse. 2
Institutionens navn Beliggenhed Ejstrupholm Børnehus Lærkevej 10 og Vestergade 59a 7361 Ejstrupholm Fysiske rammer Børnehuset er beliggende i en mindre landsby, hvor der er gode muligheder for aktiviteter i lokalområdet eksempelvis i skov, ved sø og å. Børnehuset er placeret på to forskellige adresser, begge med gode fysiske rammer både indendørs og udendørs. Afdelingen på Lærkevej er opført i 1980 og afdelingen på Vestergade er opført i 2013. Hvem er vi Afdelingen på Lærkevej vil fra sommerferien 2016 have ca. 30 børnehavebørn fra 2,9 år til ca. 4 år. På dette tidspunkt har vuggestuen også sin opstart, og den vil med tiden kunne rumme 15 børn. Afdelingen på Vestergade rummer ca. 60 børn i alderen 4 år til 6 år. I børnehaven er ansat pædagoger og pædagogmedhjælpere, både mænd og kvinder. Derudover har vi studerende fra pædagogseminariet og PA-elever fra Social-og sundhedsskolen. Vi ser det som en social forpligtelse at bidrage til, at personer som af en eller anden grund har behov for et særligt arbejdstilbud, har mulighed for at afprøve deres kompetencer ved i perioder at arbejde i institutionen under særlige forhold. Vores dagligdag kendetegnes på fællesskab, tillid og respekt, værdier vi finder er grundlæggende, både i forhold til børn, forældre og personale. Vores pædagogik og pædagogiske praksis er beskrevet i disse pædagogiske læreplaner. Overordnet arbejder vi ud fra en anerkendende tilgang, og strukturen for vores pædagogiske praksis beskrives ved at vi arbejder funktionsopdelt, hvor hvert rum har en funktion. Personalet fordeler sig i rummene, hvor der tilrettelægges pædagogiske aktiviteter, og hvor børnene efter eget valg kan deltage. Personalet støtter børnene i at deltage i institutionens forskellige aktiviteter, således at alle barnets udviklingsområder udfordres og udvikles. Læreplanen er paraplyen for vores daglige pædagogiske arbejde, og herunder er de enkelte temaer overskriften for emner, som personalet på skift udarbejder SMITTE-modeller for, og som den enkelte afdeling arbejder efter i ca. 1 måned. Efterfølgende evalueres temaet for fremtidig læring for alle medarbejdere i den enkelte afdeling. Alle læreplanstemaer har på den måde hovedoverskriften i et forløb som minimum én gang årligt. 3
Læring og didaktiske overvejelser Læring I Ejstrupholm Børnehus kendetegnes vores dagligdag på fællesskab, tillid og respekt. Alle bliver anerkendt som ligeværdige deltagere af fællesskabet og fokus er rettet mod det enkelte barns potentialer og muligheder for deltagelse. Tillid er et grundvilkår for at skabe tryghed og trivsel og vi arbejder med rummelighed og accepterer i visse situationer anden adfærd end normen. De fysiske, psykiske og æstetiske rammer danner grobund for et godt læringsmiljø, som fremmer børns trivsel, udvikling og læring. Vores rum og rammer er indrettet efter hvilke aktiviteter der fremmer barnets læring, dvs. at der er områder hvor børnene kan fordybe sig i lege, værksted til udvikling af kreative evner, områder hvor konstruktionslege udvikles, områder hvor de motoriske kompetencer udfordres, både inde og ude. Jævnligt undersøger vi om rum og rammer anvendes efter hensigten eller om der er behov for justeringer. Læringsmiljø - og herunder pædagogisk tilrettelæggelse Vi er opmærksomme på, at der er forskellige læringsstile. Vi støtter børnene i netop deres læringsstil, så de dermed får den optimale læring. Vi ser læring som en proces, hvor børnene tilegner sig viden, kunnen og færdigheder gennem de erfaringer de gør sig. Børnehuset er opdelt i to afdelinger, hvor vi arbejder ud fra samme pædagogik, men har forskellige fysiske rammer. I begge afdelinger arbejder vi funktionsopdelt, hvilket for os betyder, at hvert enkelt rum har sin funktion og at personalet fordeler sig i de forskellige rum sammen med børnene. Børnene kan opholde og fordybe sig, hvor de har lyst og de kan vælge kammerater på tværs af alder. Desuden lærer de at overveje hvad de har lyst til og derved udvikle selvstændighed og tage ansvar for egne handlinger. Vi støtter og guider barnet i at udnytte husets forskellige muligheder, hvorved barnets forskellige udviklingsområder bliver tilgodeset. Legen er af central betydning for læring, da den har grundlæggende betydning for barnets generelle udvikling. Barnet er medskaber af sin egen læring, og vi skaber gode læringsmiljøer ved at støtte, guide og udfordre børnene, hvad enten det omhandler spontane eller planlagte aktiviteter. Læringen tager udgangspunkt i såvel planlagte aktiviteter som i de naturlige og spontane opståede situationer, som forekommer i hverdagen. Vi sikrer inklusion ved at møde børnene ud fra de forskellige forudsætninger de har, og ved at give børnene mulighed for at være aktive deltagere i differentierede fællesskaber. Personalets rolle Vi opfatter børnemiljøet som noget alle bidrager til, både børn, personale og forældre. Derfor er vi særlig opmærksomme på trivsel, fysiske rammer og god omgangstone. Vi lærer børnene at hjælpe hinanden og lægger vægt på at kunne samarbejde, både børn, personale og forældre. Som pædagogisk personale er det vores opgave at være engagerede og omsorgsfulde. Vi har fokus på relationen mellem barn og voksen, da vi ser at den er væsentlig for barnets læring. Vi har øje for at være nysgerrige på at følge barnets initiativer og være medudvikler af dem, så barnet oplever, at dets perspektiv bliver taget alvorligt. Personalet er nærværende, fokuserede og tydelige i samværet med børnene. Vi er fagligt velfunderede og vi går foran som gode rollemodeller. Vi støtter og guider børnene i at blive selvhjulpne og gennem leg at styrke børnenes selvværdsfølelse. Personalets opgave er også at samarbejde med forældrene, så tiltag omkring deres barn, bliver en fælles opgave. 4
Metoden bag udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan Den pædagogiske læreplan er et pædagogisk redskab til at understøtte barnets læring og den pædagogiske udvikling i institutionen. Det betyder, at beskrivelse og evaluering af læreplanen sker med fuld involvering af det pædagogiske personale. Læreplanen anvendes løbende som et pædagogisk værktøj til planlægning, refleksion og evaluering af pædagogiske processer og praksis, med udvikling og læring for øje. SMITTE-modellen Den pædagogiske læreplan indarbejdes i den systemiske model SMITTE-modellen, der er bygget op omkring seks faktorer, som er indbyrdes afhængig af hinanden. Hvis man ændrer på en af faktorerne, påvirker det de andre faktorer. 5
De 6 læreplanstemaer Med udgangspunkt i institutionens nuværende pædagogiske læreplan, samt planlægningen for de kommende 2 år, udarbejdes målbeskrivelser, tegn og tiltag for nedenstående områder: Barnets alsidige personlige udvikling Social kompetence Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børn med særligt behov Overgange Politiske målsætninger i Vision 2016 Eventuelle egne målsætninger I praksis skal barnets udvikling ses i en helhed i forhold til alle 6 læreplanstemaer. Man kan dog have fokus på et enkelt tema i en periode eller ved en aktivitet i forbindelse udvikling og evaluering af den pædagogiske praksis., i forbindelse med den pædagogiske læreplan, er en systematisk vurdering af, hvorvidt de opstillede mål er indfriet. er både tilbageskuende og fremadrettet. handler således grundlæggende om opstilling af mål, dokumentation i forhold til målopfyldelse og vurdering af arbejdet. 6
Barnets alsidige personlige udvikling Børns personlige udvikling sker bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af et fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn, der startede i dagtilbuddet, og den person, det senere udviklede sig til at blive, giver børn kontinuitet og tryghed. Læringsmål Inklusion Vi vil skabe et miljø, hvor barnet oplever at være værdsat, holdt af og respekteret af både børn og voksne. Vi vil skabe et miljø, hvor vi giver barnet passende udfordringer som udvikler robusthed og øger selvværd. Vi vil skabe et miljø, hvor vi tager udgangspunkt i det enkelte barns kompetencer til at kunne mestre hverdagens udfordringer. Vi fremhæver og anerkender barnets kompetencer. Vi tager udgangspunkt i barnets potentialer. Vi lærer børnene forståelse for forskellige personligheder. Dokumentation Vi møder barnet og forældrene med anerkendelse og respekt. Vi møder barnet med positive forventninger og signalerer at vi holder af dem. Vi behandler det enkelte barn individuelt og fremhæver barnets ressourcer. Vi skaber rum som tilgodeser det enkelte barns mulighed for leg og læring. Vi lærer barnet at sætte ord på og håndtere sine følelser. Vi lærer barnet at bruge sproget i konfliktsituationer. Vi vil lære barnet at sætte grænser for sig selv og i forhold til andre. At barnet tør være aktiv deltager i legen og i dialogen med børn og voksne. At barnet danner ligeværdige venskaber. At barnet udviser glæde ved samvær med andre. At barnet bliver anerkendt for den det er. At barnet formår at sige til og fra, både overfor børn og voksne. Ved daglige observationer og refleksion. Opslagstavle, udsmykning, sange og historie. SMITTE-model Relationsskemaer. Det personale der har udformet SMITTE-modellen evaluerer ved hjælp af KAM modellen eller evalueringsskemaet, som er inspireret af Appreciative Inquiry. Den færdige evaluering bliver lagt på personalestuen hvor resten af personalet gennemlæser den og tilskriver deres kommentar. Til det første kommende afdelingsmøde fremlægges evalueringen og resten af personalegruppen kommer med deres konstruktive vurdering af evalueringen. en bliver brugt som fremtidig læring og i arbejdet med at udforme fremtidige SMITTE-modeller. 7
Sociale kompetencer Sociale kompetencer handler om at kunne indgå positivt med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer i forskellige situationer. Disse kompetencer udtrykkes og tilegnes af børn i samspil med hinanden og andre voksne. Læringsmål Vi vil give alle børn mulighed for at indgå i betydningsfulde relationer. Vi vil inddrage og opmuntre børnene til at være aktive deltagere i differentierede fællesskaber. Vi vil lære børnene at udvise empati samt at kunne samarbejde med andre. Inklusion Vi justerer os i forhold til barnets initiativer, guider barnet til at deltage i fællesskabet og vise at barnet har en betydning for fællesskabet. Vi hjælper barnet til at kunne indgå i og bevare venskaber. Vi tilrettelægger dagligdagen, så barnet sikres tilhørsforhold til gruppens voksne/børn. Vi indgår i lege og aktiviteter, hvor sociale kompetencer læres. Vi lærer børnene om følelser gennem leg, teater, spil og bøger. Vi skaber en dagligdag, der kendetegnes af respekt, omsorg og god omgangstone. Vi lærer børnene at give udtryk for egne følelser og aflæse andres følelser ved at sætte ord på: at være ked af det, vred, sur, glad osv. At barnet sammen med andre børn er aktiv i forskellige fællesskaber og kan lære af andre. At barnet oplever at have venner. At børnene hjælper og føler ansvar for hinanden. At børnene inddrager hinanden i lege/aktiviteter og kan fordybe sig. At barnet kan lytte til andre og andres forslag. At børnene sætter ord på følelser, siger stop, trøster hinanden, hjælper og viser omsorg. Dokumentation Børnesamtaler. Opslagstavle, udsmykning, sange og historie. SMITTE-model. Relationsskemaer. Det personale der har udformet SMITTE-modellen evaluerer ved hjælp af KAM modellen eller evalueringsskemaet, som er inspireret af Appreciative Inquiry. Den færdige evaluering bliver lagt på personalestuen hvor resten af personalet gennemlæser den og tilskriver deres kommentar. Til det første kommende afdelingsmøde fremlægges evalueringen og resten af personalegruppen kommer med deres konstruktive vurdering af evalueringen. en bliver brugt som fremtidig læring og i arbejdet med at udforme fremtidige SMITTE-modeller. 8
Sprog Et varieret og korrekt sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger børns mulighed for at blive forstået. En tidlig og god stimulering af børns ordforråd og forståelse af begreber og regler, der gælder for det talte sprog, er derfor en vigtig del af dagtilbuddet. Med sproglig udvikling menes både talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Læringsmål Vi vil skabe et miljø, hvor barnet udvikler sit sprog, ordforråd og forståelse af sproget. Vi vil skabe rammer, hvor barnet udvikler interesse for sproget og viser nysgerrighed for at anvende forskellige udtryksformer. Vi vil skabe et miljø, hvor vi støtter og udvikler barnets interesse for tal og bogstaver. Inklusion Vi anvender forskellige udtryksformer. Vi anerkender ethvert forsøg på at udtrykke sig. Vi deltager i legen og kan derved oversætte barnets intention/udtryk for de andre børn. Vi skaber mulighed for at barnet kan udtrykke sig i større og mindre grupper. Vi skaber en god omgangstone, sætter ord på handlinger, er nærværende, lyttende og motiverer til dialog. Vi skaber inspiration og rammer for teater, højtlæsning, dialogisk læsning, rollespil, dukketeater, mimik og billedsprog. Vi leger med sproget, lyde, rim, remser og kropslig udfoldelse. Vi giver barnet mulighed for at deltage i forskellige sproglige aktiviteter, bl.a. også arbejde med sproget på computer og ipad. Vi anvender Hjernen & Hjertet s sprogprofil. Vi lader skriftsproget være en naturlig del af hverdagen, og vi motiverer til anvendelse af det. At barnet kan udtrykke sig såvel i dialoger som i større fællesskaber. At barnet selv opsøger forskellige sproglige aktiviteter. At barnets sprog udvikles. Dokumentation Hjernen & Hjertet s sprogprofil. Daglige observationer. SMITTE-model TRAS efter behov Det personale der har udformet SMITTE-modellen evaluerer ved hjælp af KAM modellen eller evalueringsskemaet, som er inspireret af Appreciative Inquiry. Den færdige evaluering bliver lagt på personalestuen hvor resten af personalet gennemlæser den og tilskriver deres kommentar. Til det første kommende afdelingsmøde fremlægges evalueringen og resten af personalegruppen kommer med deres konstruktive vurdering af evalueringen. en bliver brugt som fremtidig læring og i arbejdet med at udforme fremtidige SMITTE-modeller. 9
Krop og bevægelse Læringsmål Børn udvikler i barndommen grundlæggende motoriske evner, der styrker deres forudsætninger for at udvikle sig. Dagtilbud skal bidrage til at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed. En aktiv brug af naturen og dagtilbuddets nærmiljø giver muligheder for fysisk udfoldelse og udfordring. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger udvikles børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f.eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have et andet udtryk og andre reaktioner. Vi vil skabe et miljø, hvor barnet oplever glæde ved bevægelse. Vi vil støtte barnet i at udvikle motoriske færdigheder herunder at blive selvhjulpen. Vi vil give børnene forståelse for egen krop. Inklusion Vi lærer børnene respekt og forståelse for egen og andres kropslighed. Vi indretter institutionen så der ude og inde er alderssvarende motoriske udfordringer. Vi igangsætter bevægelseslege, hvor vi bl.a. benævner kropsdele og deres funktioner. Vi viser glæde ved at bevæge os i forskelligt miljø i og udenfor institutionen. Vi lærer børnene god hygiejne. Vi støtter og guider barnet i at blive selvhjulpen. At barnet er aktivt, gerne vil bevæge sig og deltager i kendte såvel som nye motoriske udfordringer både ude som inde. At børn og voksne sammen viser glæde, når de er aktive. At barnet uopfordret vasker fingre efter toiletbesøg. At barnet kender de forskellige kropsdele og disses funktion. Dokumentation Ved daglige observationer og refleksion. Foto/video/plancher SMITTE-model Det personale der har udformet SMITTE-modellen evaluerer ved hjælp af KAM modellen eller evalueringsskemaet, som er inspireret af Appreciative Inquiry. Den færdige evaluering bliver lagt på personalestuen hvor resten af personalet gennemlæser den og tilskriver deres kommentar. Til det første kommende afdelingsmøde fremlægges evalueringen og resten af personalegruppen kommer med deres konstruktive vurdering af evalueringen. en bliver brugt som fremtidig læring og i arbejdet med at udforme fremtidige SMITTE-modeller. 10
Naturen og naturfænomener Læringsmål Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Naturen giver rum for oplevelser og aktiviteter på alle årstider og i alt slags vejr. et skal bidrage til at gøre børn bekendt med og give dem forståelse for planter, dyr, årstider og vejr. Børn kan få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente viden om naturfænomener og sammenhænge. Inddragelse af naturen kan danne grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Vi vil lære børnene at have forståelse og respekt for naturen og opleve glæden ved at færdes deri. Vi vil give barnet forskellige erfaringer med naturen, naturfænomener og miljø. Inklusion Vi tilrettelægger aktiviteter, hvor alle uanset fysisk eller psykisk formåen deltager. Vi benytter legepladsen og nærområdet og giver derved barnet forskellige sanseoplevelser. Vi udviser engagement, nysgerrighed og glæde ved at færdes i naturen. Vi søger og viderebringer viden om natur og naturfænomener til børnene. Vi lærer barnet, hvordan man værner om dyr/naturen. Vi oplever de forskellige årstider, da vi er ude at lege hver dag hele året rundt. At barnet viser glæde ved og fortæller om oplevelser i naturen. At barnets kender årets gang. At barnet fortæller om natur/naturfænomener. At barnet selv tager initiativ til at passe på dyr og sortere affald. At barnet inddrager naturens materialer til kreative udfoldelser. Dokumentation Ved daglige observationer Med plancher/udstillinger SMITTE-model Det personale der har udformet SMITTE-modellen evaluerer ved hjælp af KAM modellen eller evalueringsskemaet, som er inspireret af Appreciative Inquiry. Den færdige evaluering bliver lagt på personalestuen hvor resten af personalet gennemlæser den og tilskriver deres kommentar. Til det første kommende afdelingsmøde fremlægges evalueringen og resten af personalegruppen kommer med deres konstruktive vurdering af evalueringen. en bliver brugt som fremtidig læring og i arbejdet med at udforme fremtidige SMITTE-modeller. 11
Kulturelle udtryksformer og værdier Læringsmål Dagtilbuddet skal give børn mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at udtrykke sig æstetisk. Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, at man definerer sit eget kulturelle ståsted og genkender egne kulturelle rødder. Mødet med andre udtryksformer giver børn kendskab til, at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være forskellige. et omhandler udtryksformer som børnelitteratur, film, faglitteratur, musik, billeder med mere. Men også deltagelse i kunstneriske arrangementer, udflugter til kulturelle tilbud i lokalsamfundet og andet kan bidrage til børns kulturelle kendskab. Vi vil give børnene mulighed for, at øve sig i og afprøve sig selv i forskellige kulturelle udtryksformer. Vi vil give børnene viden og forståelse for egne og andres kulturelle traditioner. Vi vil lære børnene om institutionens kultur og værdier. Inklusion Vi vil lære børnene at være nysgerrig på egne og andres kulturelle traditioner. Vi inspirerer børnene til fantasifulde og kreative udfoldelser ved at sikre at forskelligt materiale er tilgængeligt for børnene. Vi inspirerer børnene til at deltage i sang, musik og teater. Vi vil læse og indføre børnene i egen og andre folkeslags kultur og traditioner. Vi vil lave vores egne traditioner til jul, fastelavn, påske, fødselsdage m. m. At børnene selv tager initiativ til at finde materialer og udvikle kreative produkter. At børnene uopfordret synger, spiller, laver fortællinger og optræder for andre. At børnene mestrer de traditioner, der er forbundet med kulturen i institutionen og at børnene kender til forskellige kulturer og deres traditioner. Dokumentation Børnenes produkter bliver udstillet. Billeder af processen. SMITTE-model Det personale der har udformet SMITTE-modellen evaluerer ved hjælp af KAM modellen eller evalueringsskemaet, som er inspireret af Appreciative Inquiry. Den færdige evaluering bliver lagt på personalestuen hvor resten af personalet gennemlæser den og tilskriver deres kommentar. Til det første kommende afdelingsmøde fremlægges evalueringen og resten af personalegruppen kommer med deres konstruktive vurdering af evalueringen. en bliver brugt som fremtidig læring og i arbejdet med at udforme fremtidige SMITTE-modeller. 12
Børn med særlige behov Børn har forskellige forudsætninger, og derfor er der også metoder og aktiviteter, der er mere hensigtsmæssige end andre, når det handler om børn med særlige behov. Børn med særlige behov defineres som alle de børn, der har behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats for at udvikle deres kompetencer. Børn med særlige behov bør som udgangspunkt ikke udskilles fra resten af gruppen. Det pædagogiske personale skal sætte fokus på, hvilke metoder, aktiviteter med videre, der er velegnede til at inkludere børn med særlige behov i gruppen. Læringsmål for det pædagogiske læringsmiljø Vi vil skabe et anerkendende og inkluderende miljø. Vi vil have øje for det enkelte barns muligheder såvel personligt som i fællesskabet. Vi vil skabe rammer og mulighed for at støtte op om børn med særlige behov Der arbejdes med individuelle fokusområder, som hele personalegruppen er informeret om. Der udarbejdes handleplaner/smitte-modeller for det enkelte barn når der er behov for det. Vi vil skabe børnefællesskaber tilpasset det enkelte barns behov og formåen. Vi vil skabe kontinuitet omkring barnet ved at have kontaktpædagog. Vi vil holde os fagligt ajour ved at personalet bliver uddannet løbende i forhold til relevante problemstillinger. Vi kontakter relevante eksterne samarbejdspartnere ved behov. At børnene udvikler sig bedst muligt. At børnene er inkluderet og trives i børnehaven. Gruppemøder Forældresamtaler Afdelingsmøder 13
Overgange Børn og unges liv skal ses som en helhed. Derfor er det vigtigt at sikre et forpligtende samarbejde med forældrene og desuden et forpligtende tværfagligt samarbejde mellem de forskellige faggrupper og aktører, som har med barnet at gøre. Læringsmål for det pædagogiske læringsmiljø Vi vil skabe overgange hvor barn og forældre oplever tryghed og kontinuitet mellem de forskellige dagtilbud og skole. Vi vil vægte overgange med højt informationsniveau. Vi vil have fokus på at barnet ved overgange er robust samt besidder sociale og faglige kompetencer. Vi vil tilrettelægge en tryg dagligdag for barnet, således at barnet får de bedste muligheder for udvikling gennem pædagogisk tilrettelagte læringsforløb. Vi sender velkomstbrev og informationsfolder til alle kommende børn. Vi inviterer til informationsmøde for nye forældre i institutionen. Vi følger vores procedureskrivelse for modtagelse af nye børn i institutionen. Ved overgang til et nyt sted, sørger vi for at besøge det nye sted forud for starten. Når barnet flytter fra Lærkevej til Vestergade får barnet en hjælpeven som er en af de ældste børn fra den gruppe de skal gå i. Vi anvender Dialogprofilen i Hjernen & Hjertet som et dialogredskab mellem forældre, pædagoger og skole. Vi samarbejder konstruktivt med dagpleje, vuggestue og skole. Børn og forældre oplever veltilrettelagte overgange fra et tilbud til et andet. Barnet trives i de nye omgivelser ved at skabe nye og konstruktive relationer. Forældresamtaler. Samarbejdsmøder med dagpleje, vuggestue og skole. 14