GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen Familie og Rådgivning Udmøntning af byrådets beslutning om færrest mulige skift i forbindelse med den sammenhængende Børne- og Ungepolitik Dato: 13.10.2015 Notat På foranledning af formanden for Børne- og Undervisningsudvalget, Claus Wachmann, har Børne- og Kulturforvaltningen udarbejdet nærværende notat angående beslutning på byrådets møde 30.09.2015, punkt 112, om ændringsforslag fra Trine Henriksen fra Enhedslisten vedrørende behandling af den sammenhængende Børne- og Ungepolitik jf. fokusområde 4: Sådan gør vi (nyt punkt): Vi prioriterer, at børn med særlige behov oplever færrest mulige skift og ikke flyttes fra et tilbud, hvor barnet er i god trivsel og udvikling, med mindre der er meget tungtvejende, faglige grunde til dette. Børne- og kulturforvaltningen vurderer, at beslutningen om at tiltræde ovenstående ændringsforslag kan få betydning for sag, punkt 117, Serviceniveau 2015 Støttekrævende børn og unge på Børne- og undervisningsudvalgets møde 20.10.2015, og forvaltningen knytter på baggrund heraf nærværende notat an til sagen. Der er i forvaltningen opstået usikkerhed om, hvad tungtvejende faglige grunde omfatter, eller hvem, der er rette instans eller har rette faglighed til at vurdere og beslutte, hvad der er bedst for barnet, samt hvorvidt et skift er muligt. Dette kan betyde, at (økonomiske) interesser hos eksterne samarbejdspartnere eller følelsesmæssig involvering hos forældre principielt vil kunne overskygge barnets behov og forvaltningens faglige vurdering og medføre, at barnet havner i et mindre gunstigt tilbud. Børne- og Kulturforvaltningen har drøftet tolkningen af beslutningen med formanden for Børne- og Undervisningsudvalget. Lovgivningsmæssigt er det kommunalbestyrelsen, der er ansvarlig for, at der er de nødvendige tilbud til børn, unge og deres familier, og at hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte, samt at afgørelser træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn (jf. Serviceloven 1 stk. 3). Samtidig skal kommunalbestyrelsen sørge for, at de opgaver og tilbud, der omfatter børn, unge og deres familier, udføres i samarbejde med forældrene og på en sådan måde, at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed (jf. Serviceloven 19). Vurdering af meget tungtvejende faglige grunde Serviceloven foreskriver, at beslutningen om de nødvendige tilbud til børn og deres familier træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn. Det er forvaltningen, der foretager den faglige vurdering og træffer beslutningerne på vegne af byrådet. 1
Beslutningen foregår i samarbejde med forældrene. Det er således ikke forældrene, skolen, opholdsstedet, plejefamilien eller lignende, der direkte eller indirekte - træffer beslutningen. Børne- og Undervisningsudvalget 20.10.2015, punkt 117, Serviceniveau 2015 - Støttekrævende børn og unge har netop til formål at definere det politisk valgte serviceniveau inden for lovgivningens rammer, som forvaltningen skal arbejde ud fra. De tilbud, som kommunen skal stille til rådighed, har til formål at sikre den bedst mulige trivsel, udvikling og læring hos barnet, således at barnets udvikling ikke stagnerer på trods af evt. trivsel og på lang sigt forhindrer et menneske i at leve så selvstændigt og på så lige vilkår som muligt. Der skal således findes den bedst mulige balance mellem trivsel, udvikling og læring, og forvaltningen lægger i sin vurdering heraf stor vægt på, at god trivsel er en forudsætning for god udvikling og læring. Faglige hensyn Kommunens fagprofessionelle, forældrene og eksterne tilbud ser ofte ens på, hvad der understøtter det enkelte barns udvikling, trivsel og selvstændighed. Men ikke i alle tilfælde. Det er veldokumenteret, at børn, der ikke har gået i almene skoletilbud, generelt klarer sig dårligere på sigt ift. sundhed, job og uddannelse. Forvaltningen har erfaring med, at nogle forældre er mest optaget af, at deres barn er i trivsel og har mindre fokus på barnets udvikling. Derfor oplever familier i dag og vil fremover opleve - at der mod deres ønske træffes beslutning om, at et barn skal skifte skoletilbud. Et skoleskift vil dog altid foregå i dialog og samarbejde med forældrene, og med hensyntagen til deres behov. Sagt på en anden måde: I nogle situationer vil der ikke være færrest mulige skift, og i nogle situationer vil det ske mod forældrenes ønske, hvis forvaltningen vurderer, at et skift bedre understøtter barnets udvikling, trivsel og selvstændighed. Økonomiske hensyn Serviceloven foreskriver, at afgørelser træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn. Det serviceniveau, som der politisk skal træffes beslutning om i denne sag, (Børne- og Undervisningsudvalget 20.10.2015, punkt 117, Serviceniveau 2015 - Støttekrævende børn og unge ), har baggrund i, at der såvel tages faglige, som økonomiske hensyn ved de enkelte beslutninger. Såfremt det ikke defineres, at det ligger inden for rammen af byrådets beslutning om tungtvejende faglige grunde at tage økonomiske hensyn, vil udgifterne efter forvaltningens vurdering ikke kunne holdes inden for budgetrammen til udvalgets budget til sårbare børn (hvilket betyder, at der enten skal gives tillægsbevilling eller reduceres inden for andre tilbud inden for udvalgets ramme). Hvis det i højere grad er forældre og udførere, der skal foretage den vurdering, der skal lægges til grund for en afgørelse, vil det kunne medføre en formindsket fleksibilitet i forhold til at kunne flytte børn fra et mere- til et mindre indgribende tilbud. Der vil kontinuerligt komme børn til, som vil skulle forblive i deres tilbud, og det vil samlet set øge antallet af børn i tilbuddene og således presse området økonomisk. 2
Den gennemsnitlige pris på et udskilt specialskoletilbud er ca. 425.000 kr. pr. år (ekskl. fritidstilbud), og den gennemsnitlige pris på en anbringelse er ca. 515.000 kr. pr. år (ekskl. skoletilbud). Såfremt der er 10 børn om året hvilket vurderes som et realistisk tal af forvaltningen - der ikke flyttes til et billigere og mindre indgribende tilbud (eksempelvis 5 i egne gruppeordninger i stedet for specialskoler og 5 i kommunale plejefamilier i stedet for døgninstitutioner), som de nu skal forblive i, vil det kunne medføre merudgifter på 3.200.000 kr. (se bilag 1 s. 6). I forbindelse med budgetaftalen for 2016 er der afsat 6 mio. kr. til forbedring af familieområdet, hvor målet er at ansætte flere socialrådgivere, så de kan komme til at levere en bedre sagsbehandling - herunder opfølgning på igangsatte foranstaltninger. Det forventes, at området henover den 4 årige budgetperiode selv vil være i stand til at hente de 6 mio. kr. Dette forventes bl.a. at ske ved at bringe de indsatser, vi tilbyder børn og deres forældre, ned af indsatstrappen samt via tættere opfølgning ikke at holde børn længere i indgribende foranstaltninger, end de har behov for. For at det kan lykkes, vil det være afgørende, at der kan træffes de beslutninger, der socialfagligt vurderes at være rigtige for barnet samtidig med, at der tages relevante økonomiske hensyn. Det vil i nogle situationer indebære, at børn, der trives i et tilbud, alligevel skal flyttes, fordi det fagligt vurderes at være til gavn for deres videre udvikling og dermed også trivsel, særligt på lang sigt. Eksempler på faglige vurderinger For at gøre udmøntningen af beslutningen klar og undgå eventuelle konsekvenser er der til sidst i notatet udarbejdet to eksempler, der underbygger forvaltningens fortolkning af beslutningen. Nedenstående er eksempler på faglige beslutninger med udgangspunkt i såvel at sikre barnets udvikling og trivsel, som overholdelse af budgettet. Blev flyttet fra ét skoletilbud til et andet Peter på 12 år var grundet massivt omsorgssvigt anbragt på et behandlingshjem med intern skole. Peter havde været anbragt siden han var 1½ år og havde gået på den interne skole på behandlingshjemmet siden skolestart. Behandlingshjemmet beskrev, at han var en tryg og glad dreng i god trivsel, og i skolen var han fagligt alderssvarende og godt med. Han var samtidig begyndt at deltage i sportsaktiviteter uden for behandlingshjemmet. Forældrene var tilfredse med behandlingshjemmets skole, og med Peters positive udvikling, og de var utrygge ved tanken om, at Peter skulle flyttes til en ny skole. Med udgangspunkt i et langsigtet og helhedsorienteret perspektiv traf Børne- og Kulturforvaltningen imidlertid beslutning om, at flytte Peter fra den interne skole til en almindelig folkeskole, idet de vurderede, at hans udvikling både fagligt og socialt var i risiko for at stagnere på behandlingshjemmet (på trods af at han var i god trivsel og udvikling), idet han godt ville kunne klare sig på en almindelig folkeskole med støtte og her havde mulighed for at skabe- og indgå i de sociale netværk, han mødte via sin deltagelse i sportsaktiviteter i fritiden. 3
Forblev i tilbud Hans på 11år startede på en ekstern specialskole i 1. klasse da Gladsaxe Kommunes egen specialskole først er fra 4. klasse. Han havde svære psykosociale vanskeligheder og var meget udad-reagerende. Da han skulle overgå fra indskolingen til mellemtrinnet, var han kommet i en bedre udvikling om end han stadig var i vanskeligheder. Børne- og Kulturforvaltningen vurderede derfor, at Gladsaxe Kommune selv havde et tilsvarende relevant - og lidt billigere tilbud, hvortil han kunne overflyttes. Denne beslutning gik imidlertid imod forældrenes ønske. Forældrene ønskede, at Hans skulle fortsætte på den skole, hvor de oplevede, at man kunne varetage hans behov i forhold til de psykosociale vanskeligheder, han havde, sammenholdt med de vanskeligheder de oplevede med ham i hjemmet. De fagprofessionelle i Gladsaxe Kommune var inden udmøntningen af beslutningen om skoleskiftet i dialog med såvel forældrene som med samarbejdspartnerne på den specialskole, Hans gik på. På baggrund af denne dialog blev beslutningen om at flytte Hans ændret, idet det fagligt blev vurderet, at specialskolen understøttede hans udvikling, trivsel og selvstændighed, hvilket der var brug for en yderligere konsolidering af, før han ville kunne profitere tilstrækkelig af et skoleskift. Beslutningen imødekom således forældrenes ønske. 4
BILAG 1 Undervisning (ekskl. fritidstilbud) 2015 Egne gruppeordninger (simpelt gennemsnit, cirkapriser) 200.000 Specialskoletilbud (kommunale og regionalt) (simpelt gennemsnit, cirkapriser) 425.000 Prisforskel 225.000 Dagbehandling: 2015 Dagbehandling, Radiomarken 320.000 Dagbehandling, eksterne tilbud (simpelt gennemsnit, cirkapriser) 450.000 Prisforskel 130.000 Anbringelser - psykosociale - kun opholdsudgifter 2015 Gennemsnitlig udgift alle anbringelser ex. sikrede institutioner og forældrebarn 515.000 Alm. plejefamilier 420.000 Kommunale plejefamilier 610.000 Netværksplejefamilier 100.000 Døgninstitutioner 1.025.000 Socialpædagogiske opholdssteder 800.000 Kollegielign. opholdssted (Pilegården) 580.000 Prisforskel: Døgninstitution - kommunal plejefamilie 415.000 Prisforskel: Socialpædagogiske opholdssteder - kommunal plejefamilie 190.000 6