UDARBEJDET JANUAR 2018 Læreruddannelsen på Fyns relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen
Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne og aftagerne... 5 2.1 Dimittenderne... 5 2.2 Aftagerne... 5 3. Relevante kompetencer i professionen... 6 3.1 Dimittendernes vurdering af professionens relevante kompetencer... 6 3.2 Aftagernes vurdering af professionens relevante kompetencer... 6 4. Vurdering af dimittendernes kompetencer... 8 4.1 Dimittendernes vurdering af egne kompetencer... 8 4.2 Aftagernes vurdering dimittendernes kompetencer... 8 4.3 Aftagernes vurdering af dimittendernes kompetencer fra UCL s strategi... 9 5. Anbefalinger... 10 5.1 Styrkelse af uddannelsens relevans... 10 5.2 Behov for kompetencer i den nærmeste fremtid... 10
1. Introduktion Formål Det er et kvalitetskrav til professionsbacheloruddannelser, at de undersøger dimittendernes vurdering af deres uddannelse, og at uddannelserne ligeledes undersøger aftagernes vurdering af dimittendernes kompetencer. I bekendtgørelsen om institutionsakkreditering tales der om, at uddannelserne løbende tilpasses den samfundsmæssige udvikling og ændrede behov på det danske arbejdsmarked. 1 Uddannelsernes dimittender og dem, der ansætter dimittenderne aftagerne - skal opleve, at man med en uddannelse fra UCL bidrager med faglige kompetencer, der svarer til professionens behov. Uddannelsen skal således være relevant. Undersøgelsens indhold Uddannelsen har ud fra uddannelsesbekendtgørelsens mål for læringsudbytter udarbejdet en liste over kompetencer. Dimittenderne er spurgt om, hvor vigtige disse kompetencer er i deres job, og om hvordan de vurderer deres faglige kompetencer. Aftagerne er på samme måde blevet spurgt om, hvor vigtige de forskellige kompetencer er, og om de nye dimittender har kompetencerne. Både dimittender og aftagere har mulighed for at komme forslag til uddannelsens prioritering af kompetencerne. Aftagerne bliver desuden bedt om at vurdere dimittendernes kompetencer indenfor en række temaer fra UCL s Strategi 2020. Efter endt uddannelse skal de studerende være: Tværprofessionelle og borgerrettede i løsning af opgaven Dygtige til borgerinvolvering og policyforståelse Gode iværksættere og innovatorer Stærke til at anvende teknologi Gode til at skabe ny viden, der kan bruges Gode til at levere værdiskabende udvikling for færdiguddannede og deres arbejdspladser Tendensen i svarene fra dimittenderne og aftagerne ses som et udtryk for uddannelsens relevans. Metode Der er foretaget en kvantitativ undersøgelse, hvor der i november 2017 er udsendt et spørgeskema til dimittenderne og aftagerne. Svarpersonerne har haft mulighed for at uddybe deres svar med skriftlige kommentarer. Uddannelsen analyserer resultaterne, og vurderer i hvilket omfang, der er behov for at justere på uddannelsens indhold. Uddannelsen inviterer et panel af aftagere til at kvalificere analysen. 1. http://akkr.dk/wp-content/uploads/akkr/korekturlæst-og-godkendt_vejledning-om-institutionsakkreditering-endelig_godkendt.pdf 3
Rapportens opbygning Først gennemgås de svarene på de spørgsmål, der omhandler dimittenderne og aftagerne. Dernæst følger dimittenderne og aftagernes vurdering af, hvilke kompetencer der er relevante i professionen. Derefter kommer først dimittendernes vurdering af egne kompetencer og dernæst aftagernes vurdering af dimittenderne. Dernæst gennemgås aftagernes vurdering af, om dimittenderne opnår kompetencerne fra UCL s Strategi 2020 og rapporten afsluttes med dimittenderne og aftagernes anbefalinger til uddannelsen. Som bilag er vedlagt rådata. Rapporten er udarbejdet af specialkonsulent Ulrich Storgaard Andersen fra UCL s afdeling for kvalitet og udvikling. 4
2. Præsentation af dimittenderne og aftagerne I undersøgelsen indgår studerende, der færdiggjorde deres uddannelse i sommeren 2016 eller vinteren 2017. Som aftagere indgår ledere med kompetence til at ansætte nye medarbejdere. Uddannelsen har udpeget aftagerrespondenter til undersøgelsen. 2.1 Dimittenderne Undersøgelsen er udsendt til 175 dimittender, og de 62 har svaret. Det giver en svarprocent på 35 %. Hovedparten af dimittenderne (79 % af svarene) arbejder i professionen. Resten er enten under uddannelse (8 %), er ledige (3 %) eller indgår i restgruppen (sygemeldt, på barsel mv.). Dimittender under uddannelse er i gang med en kandidatuddannelse. 90 % af dimittenderne i job blev ansat i løbet af de første tre måneder efter dimission. De fleste (76 %) har job på Fyn. Det er især i kommunerne Odense, Faaborg Midtfyn, Svendborg og Nordfyn. Tre dimittender har job i Slagelse. Resten har job især i Østjylland. De fleste af dimittenderne i professionen (65 %) har job i folkeskolen. 12 % er ansat på en friskole, otte procent på efterskoler og resten i kategorien anden skole/ uddannelsen. I denne restgruppe har den største gruppe job i specialtilbud. 2.2 Aftagerne Undersøgelsen er udsendt til 119 aftagere, og de 57 har svaret. Det giver en svarprocent på 48 procent. Seks af svarpersonerne angiver, at de ikke inden for de sidste to år har ansat nyuddannede fra UCL, og de udgår derefter af undersøgelsen. 42 svarer, at de har ansat 1 3, syv svarer de har ansat 4 9 dimittender. En har ansat 10 eller flere. 5
3. Relevante kompetencer i professionen Uddannelsen har ud fra uddannelsesbekendtgørelsens mål for læringsudbytter opstillet en liste med kompetencer, som tilsammen dækker den viden, de færdigheder og kompetencer, som en dimittend skal opnå i uddannelsen. Dimittendernes er blevet spurgt om, hvor vigtige disse kompetencer er i deres job, og om hvordan de vurderer deres faglige kompetencer er på de forskellige områder. Aftagerne er blevet præsenteret for de samme kompetencer som dimittenderne, og aftagerne er blevet bedt om at vurdere, hvor vigtige de forskellige kompetencer er. 3.1 Dimittendernes vurdering af professionens relevante kompetencer Dimittenderne peger som de vigtigste 2 på følgende kompetencer: Planlægge og begrunde undervisning i kortsigtet perspektiv (forløbs- og lektionsplanlægning). Inddrage viden om elevers behov, forudsætninger og potentiale i planlægningen. Samarbejde med og indgå i relationer med elever. Forholde sig til skolens dannelsesopgave over for eleven. Samarbejde kolleger. Dimittenderne peger som de mindst 3 vigtige på disse kompetencer: Samarbejde med andre ressourcepersoner Identificere professionsetiske dilemmaer og argumentere professionelt for egen stillingtagen Planlægge i vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og tværgående emner og problemstillinger. 3.2 Aftagernes vurdering af professionens relevante kompetencer Aftager vurderer generelt alle uddannelsens kompetencer som relevante. Aftagerne peger som de vigtigste 4 på følgende kompetencer: Planlægge og begrunde undervisning i kortsigtet perspektiv (forløbs- og lektionsplanlægning). Samarbejde med og indgå i relationer med elever. Planlægge og gennemføre skole-hjem samarbejde. 2. De vigtigste kompetencer forstås som de tre fem kompetencer, som har de højeste positive scorer i de samlede resultater. 3. De mindst vigtige kompetencer forstås som de tre fem kompetencer, der har de laveste scorer i de samlede resultater. 4. De vigtigste kompetencer forstås som de tre fem kompetencer, som har de højeste positive scorer i de samlede resultater. 6
Samarbejde med kolleger. Aftagerne peger som den mindst vigtige 5 på denne kompetence: Identificere professionsetiske dilemmaer og argumentere professionelt for egen stillingtagen. 5. De mindst vigtige kompetencer forstås, som de tre fem kompetencer, der har de laveste scorer i de samlede resultater. 7
4. Vurdering af dimittendernes kompetencer Dimittenderne er i undersøgelsen blevet bedt om at vurdere deres eget faglige niveau. Det er foregået ved, at den enkelte dimittend har vurderet egen faglighed for de kompetencer, som dimittenden selv har udpeget som de relevante, jf. afsnit 3. Aftagerne har vurderet dimittendernes kompetencer ud fra oversigten over de 14 kompetencer. Aftagerne har desuden vurderet dimittendernes kompetencer indenfor en række temaer fra UCL s strategi. 4.1 Dimittendernes vurdering af egne kompetencer Dimittendernes vurderer generelt deres faglige niveau som værende højt. 77 % svarer positivt (i høj grad + i nogen grad) på spørgsmålet om deres uddannelsesforløb samlet set har bidraget til, at de har kompetencerne til at løse opgaverne som lærer. Dimittenderne vurderer deres faglige niveau mest positivt 6 på disse områder: Planlægge og begrunde undervisning i kortsigtet perspektiv (forløbs- og lektionsplanlægning). Inddrage viden om elevers behov, forudsætninger og potentiale i planlægningen. Lede og udvikle klassens faglige og sociale fællesskab. Samarbejde med og indgå i relationer med elever Samarbejde med kolleger. Dimittenderne vurderer deres faglige niveau mindst positivt 7 på disse områder: Planlægge i vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og tværgående emner og problemstillinger. Anvende it og digitale læremidler i undervisningen Opsøge, afgrænse og tilegne sig ny viden indenfor undervisningsfagene. 4.2 Aftagernes vurdering dimittendernes kompetencer Aftagerne vurderer dimittenderne positivt. 98 % svarer positivt (i høj grad + i nogen grad) på spørgsmålet om, de nyuddannede dimittenders kompetencer er relevante for deres funktion. Aftagerne vurderer dimittendernes faglige niveau mest positivt 8 på disse områder: Planlægge og begrunde undervisning i kortsigtet perspektiv (forløbs- og lektionsplanlægning). 6. De fire fem kompetencer, som har de højeste positive scorer i de samlede resultater. 7. De tre fem kompetencer, der har de laveste scorer i de samlede resultater. 8. De fire fem kompetencer, som har de højeste positive scorer i de samlede resultater. 8
Gennemføre formålsbestemt og målrettet undervisning. Opsøge, afgrænse og tilegne sig ny viden indenfor undervisningsfagene. Samarbejde med kolleger. Aftagerne vurderer dimittendernes faglige niveau mindst positivt 9 på disse områder: Samarbejde med andre ressourcepersoner. Planlægge og gennemføre skole-hjem samarbejde Forholde sig til skolens dannelsesopgave over for eleven Håndtere komplekse situationer i en mangfoldig skole Aftagerne har i spørgeskemaet haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer om manglende kompetencer. Der er 10 kommentarer. Der er to tendenser i kommentarerne. Den ene handler om skole-hjem samarbejde, og den anden tendens handler om klasserumsledelse. Denne kommentar viser begge tendenser: Klasseledelse og dét at gå ind og fylde i rummet og være samlende faktor er en udfordring. Forældresamarbejde er ukendt land - det nævner de nyuddannede - og i øvrigt også de lærerpraktikanter, vi har. 4.3 Aftagernes vurdering af dimittendernes kompetencer fra UCL s strategi UCL har i Strategi 2020 prioriteret en række kompetencer, som alle studerende skal have tilegnet sig i løbet af uddannelsen. Uddannelserne har siden 2013 arbejdet på at styrke dimittendernes kompetencer indenfor disse områder, og aftagerne har vurderet dimittendernes kompetencer. I skemaet herunder kan til venstre ses kompetencerne og til højre andelen af positive svar: Andel positive svar (I høj grad + i nogen grad) Dimittenderne kan arbejde borgerrettet* 71 % Dimittenderne evner at arbejde sammen med andre professioner 81 % Dimittenderne har forståelsen for virksomhedens rammer og opgaver (policyforståelse) 69 % Dimittenderne bidrager til udviklingen af opgaveløsningen 90 % Dimittenderne behersker relevante teknologier* 88 % * Sammenvejning af tre spørgsmål Det ses, at aftagerne generelt vurderer dimittendernes kompetencer som høje. Scoren indenfor temaet policyforståelse er lavere end på de andre temaer. 31 % af aftagerne vurderer, at dimittenderne i mindre grad har denne kompetence. 9. De tre fem kompetencer, der har de laveste scorer i de samlede resultater. 9
5. Anbefalinger Både de nyuddannede dimittender og aftagerne er blevet bedt om at komme med anbefalinger, der kan styrke uddannelsens relevans. Således er dimittender og aftagere blevet bedt om at foreslå kompetencer, der bør have en højere prioritet i uddannelsen. Aftagerne er desuden blevet bedt om at byde ind med de kompetencer, der om fem år er vigtigst i professionen. 5.1 Styrkelse af uddannelsens relevans Dimittenderne har skrevet mange (flere meget fyldige) kommentarer om, hvad der kunne prioriteres højere i uddannelsen. Tendensen er, at mange efterlyser konkrete perspektiver på for eksempel klasseledelse, skole hjem samarbejde, årsplaner, lektionsplaner, konflikthåndtering. Mange skriver i forlængelse af, at praksis i uddannelsen bør styrkes. En dimittend udtrykker behovet på denne måde: Brugen af læringsplatforme og fagportaler, elevplaner, årsplaner, forskellige test til evaluering af eleverne. Praksis-kompetencer kan man kalde ovenstående. Vi lærer at lave en masse fine forløb på seminariet, men i virkeligheden, i hverdagen bliver det noter på post-its. Ofte har man ikke engang nået at læse den tekst man skal undervise i før man står og læser den højt for eleverne! Hvordan navigerer man i det? Det er en stress-faktor at stå mellem den viden, at man ved at man med tid nok kan tilrettelægge og didaktisere et gennemtænkt forløb, men i virkeligheden har man ikke den tid. Aftagerne har skrevet mange kommentarer. Der er forskellige tendenser. Sammenfattende handler mange forslag om at holde fast i kernefagligheden, pædagogik & didaktik og styrke IT og samarbejde med forældre og andre interessenter. 5.2 Behov for kompetencer i den nærmeste fremtid Aftagerne har skrevet mange kommentarer om, hvad er om fem år er vigtigst på hver svarpersons arbejdsplads. Kommentarerne går i mange retninger, og de er overlappende med aftagernes forslag til opprioriteringer i uddannelsen (afsnit 5.1). Det peges især på fagenes faglighed, pædagogikken, IT og samarbejde med forældre og andre interessenter. En aftager udtrykker ønsket om mere pædagogik denne måde: Inklusionsværktøjer, relationsarbejde, klasserumsledelse, praksiserfaring, undervisningsdifferentiering, viden om hvilke kompetencer eleverne har brug for, for fremtiden. En anden skriver, at følgende kompetencer bliver vigtige: Almene og fagfaglige didaktiske kompetencer samt at kunne udøve klasserumsledelse gennem arbejdet med det faglige indhold i undervisningen. 10