CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE



Relaterede dokumenter
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Model for risikovurdering modul 4 og 6

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O

Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på

Hvordan har du sovet?

OFFENTLIG HØRING DECEMBER/JANUAR 2013/2014

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik 3161/2. Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik afsnit 3161/2, Line Holm Knudstrup

Søvn, delirium og dokumenta3on et kvalitetsudviklingsprojekt

EN KLINISK RETNINGSLINJE

Søvnhygiejne: Non-farmakologiske tiltag til en god søvn

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på Ortopædkirurgisk Afsnit fokus på metoden

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE

Søvn, Sundhed og Trivsel

Hvilke faktorer påvirker søvnen hos patienter, der skal have en instrumenteret stabiliserende ryg operation?

Træthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet

VELKOMMEN til HOLMETRÆET SOV GODT VUGGESTUE // SMÅBØRNSGRUPPE // BØRNEHAVE

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Information til ansatte om. Natarbejde. Vælg farve. Pas godt på dig selv! HR-afdelingen, Arbejdsmiljøfunktionen

Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning?

SØVN OG SØVNFORSTYRRELSER HOS BØRN. ALLAN HVOLBY Afdelingslæge, Ph.d., forskningskoordinator Børnepsykiatrisk afdeling, Esbjerg

God Søvn. - om det mindre barns søvn. En vejledning fra sundhedsplejen

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

GOD SØVN. Sådan skaber du rammerne! E-Bog af Charlotte Bang. Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

Naturlig hjælp til en god søvn

Søvn og betingelserne for en god søvnkvalitet for borgere med demensdiagnoser. v/ Ergoterapeut og klinisk researcher Pia Beck

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

Hospitalsmodelprojekt

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og

Generel viden om søvn 6 12 år

S O V G O D T E B O G

God søvn. Søvn er bivirkningsfri medicin!!

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Projektbeskrivelse. Nationalt projekt om søvn hos ortopædkirurgiske patienter VIDOKS VIDENSCENTER FOR ORTOPÆDKIRURGISK SYGEPLEJE

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Niels Gadegaard Sundhedsstyrelsen

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Generel viden om søvn år

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S10V Dato: kl

Hvordan har du sovet i nat?

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

visualisering & livskvalitet Sov Godt 4 effektive øvelser bobby ZaCHaRiae PRoFeSSoR, Cand.PSYCH., dr.med. Ros inante

Politiskmøde Partnerskabsprojektet. Betina Arendt

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Søvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Pilot erfaringer - opsamling

Den kommunale sygepleje. Kvalitetsstandard Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Inspirationsmateriale til undervisning

Ordination af sygepleje - dokumenteret i en EPJ

Non-farmakologisk behandling af unipolar depression

Delir-scoring. Tidlig opsporing af delir og korrekt delir-scoring. Patientgruppe / Patientforløb / Anden målgruppe

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus

Søvnpolitik I Hørning Dagtilbud

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

"Sammenhængende patientforløb i fokus - men hvad snakker vi om..."

Kvalitetsstandard Hjemmesygepleje Fanø Kommune

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen

Patientinformation. Søvnambulatoriet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øre-næse-halsklinikken

Tilstande Arbejdsgangsbeskrivelse

National klinisk retningslinje

EPS. Årsrapport Accelererede operationsforløb innovation på tværs. Enhed for Perioperativ Sygepleje

Audit på forebyggelige genindlæggelser

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

Mikael Rasmussen Telefonnummer: MIKAEL RASMUSSEN 1

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet.

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Hyperaktivitet Smerter. Motorisk & psykisk uro. Sanseforstyrrelser. Depression. Angst. Spasticitet

Operation på legemspulsåren pga. åreforkalkning

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme

Få mere livskvalitet med palliation

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune.

Kvalitetsstandard Hjemmesygepleje

Transkript:

Bilag 1: Resume Titel Nonfarmakologiske sygeplejeinterventioner til fastholdelse og forbedring af søvnkvalitet hos voksne indlagte patienter. Dato Godkendt dato: 13. februar 2014 Revisionsdato: 13. august 2016 Ophørsdato: 12. februar 2017 Baggrund Patienter indlagt på sygehus har brug for den restituerende søvn, men oplever ofte deres søvn bliver forstyrret. Søvn er vigtig for krop og hjerne, der har brug for den afslappende søvn for at restituere. Kroppens hormoner, signalstoffer og immunforsvar fungerer ikke uden dyb og overfladisk søvn, og mange funktioner, både fysiske og psykiske, svækkes alvorligt ved søvnmangel. Årsager til ændret søvn kan relateres til miljømæssige, fysiske og psykiske faktorer. Søvnforstyrrelserne kan være begrundet i udefrakommende faktorer, eksempelvis støj i afsnittet eller indefrakommende faktorer som stress, dårlig liggestilling, smerter mv. Lægeordineret sovemedicin anvendes ofte til at afhjælpe patienternes søvnproblemer. Sovemedicin kan benyttes til kortvarig behandling af søvnløshed, men kan påvirke patientens føle - og handleevne dagen efter, samt ændre søvncyklus og søvnkvalitet. Side 1

Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der udgør det sygeplejefaglige personaler, har jf. Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, ansvar for at indsamle data, dokumentere samt intervenere i forhold til patientens potentielle og/eller aktuelle problemområder indenfor eksempelvis søvn og hvile. Det forventes således, at sygeplejepersonalet har en grundlæggende viden om søvn, er i stand til at vurdere patientens søvnmønster og intervenere, når søvnen er forstyrret. Sygeplejepersonalet samarbejder med mange tværfaglige faggrupper, men er oftest den faggruppe, der er repræsenteret gennem hele døgnet. Derfor vil det som udgangspunkt være sygeplejepersonalet, der observerer og handler nonfarmakologisk som farmakologisk, når patienten har et søvnproblem. Sygeplejefagligt personale spiller en vigtig rolle i håndtering af søvn og søvnrelaterede problemer hos de hospitalsindlagte patienter. Den kliniske retningslinje er derfor målrettet nonfarmakologiske sygeplejeinterventioner. Formålet med retningslinjen er at undersøge, hvilke nonfarmakologiske sygeplejeinterventioner, der kan fastholde og forbedre søvnkvalitet hos den voksne, indlagte patient. Formål Formålet med retningslinjen er at undersøge og anbefale nonfarmakologiske sygeplejeinterventioner, med henblik på at fastholde og forbedre søvnkvalitet under indlæggelsen, således patienten får den søvn, der er behov for og patientens helbred ikke tager skade. Side 2

Anbefalinger Anbefalinger alle indlagte voksne patienter Søvnhygiejne Quiet time kan anvendes til at facilitere søvn hos voksne indlagte patienter (13)(IIa) C*, (53)(IIa) B. Interventionen quiet time er uddybet i bilag 4. Anbefalinger til specifikke patientgrupper: De enkelte interventioner er uddybet i bilag 4. Fysisk aktivitet Sygeplejeledet aktivitet i 30-40 min. hver anden dag i 2 uger kan anvendes til forbedring af søvnkvalitet hos patienter, indlagt til rehabilitering efter apopleksi (54)(IIa) C*. Musik, naturlyd og video Lyden af White noise (fx lyden af havets brusen) kan forbedre søvnkvaliteten hos patienter efter koronar bypass operation (CABG)(56)(1b) B*. Musikvideo kan fremme søvnkvaliteten hos patienter efter koronar bypass operation (CABG)(57)(1b) B*. Side 3

Musik, der faciliterer afslapning, kan anvendes til at fremme søvnkvalitet hos patienter efter koronar bypass operation (CABG) (57)(1b) B*. Beroligende klavermusik kan fremme søvnkvalitet hos medicinske patienter indlagt på intensiv afdeling (58)(1b) B*. Afslapning Afslapning og visualisering kan anvendes til at forbedre søvn hos kritisk syge voksne indlagte patienter (47)(1b) B*. Afslapning og visualisering på bånd + baggrundsmusik til nat, kan anvendes til at bedre søvnkvaliteten hos indlagte, kritisk syge mænd mellem 55-79 år (59)(1b) B*. Massage Rygmassage i 6 minutter før sengetid kan anvendes til at fastholde og bedre søvnkvaliteten hos indlagte, kritisk syge mænd mellem 55-79 år (59)(1b) B*. Rygmassage 30 minutter en gang ugentligt kan anvendes til at forbedre søvnkvaliteten hos indlagte patienter med fremskreden cancer (55)(1b) B*. Side 4

Monitorering Standard 1. At der hos alle indlagte patienter er dokumenteret dataindsamling om habituelt og aktuelt søvnmønster. Indikator Andelen af patienter, hvor data om habituelt og aktuelt søvnmønster er beskrevet. Standard 2. At der hos alle indlagte patienter med søvnforstyrrelse er dokumenteret målrettede handlinger til at fastholde og forbedre søvnkvaliteten for indlagte voksne patienter. Indikator Andelen af patienter med søvnforstyrrelser under indlæggelse, der tilbydes individuelle, målrettede nonfarmakologiske sygeplejehandlinger. Standard 3. At sygeplejefaglige rutiner og handlinger planlægges og udføres, så patienterne sikres optimale forhold for søvn eksempelvis med søvnhygiejniske tiltag, herunder indførelse af quiet time. Indikator Andelen af afsnit, der har fastsat et tidsrum med quiet time, hvor lys, støj og forstyrrelse af patienterne er reduceret. Side 5

Monitoreringsplan Årlig gennemgang af patientens data om søvn og hvile ved en journalaudit. Side 6