NOTAT Projekt Trafiksanering i Vestområdet Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. 1 Dato 15-01-2014 Til Johanne Leth Nielsen Fra Lars Testmann Kopi til Charlotte Skov 1. Trafiksanering i Vestområdet Hørsholm Kommune har igangsat et arbejde med at identificere og afhjælpe eventuelle trafikale problemer i Vestområdet i Hørsholm. Dato 15-01-2014 Vestområdet består primært af vejene Sjælsmarkvej, Stumpedyssevej og Kettingevej. For at danne et overblik over de trafikale problemstillinger har der været afholdt et borgermøde i området, hvor de lokale beboere gav deres input til hvad kommunen primært bør arbejde videre med. Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.dk Borgernes fokus var primært på følgende forhold: Cykelstier langs Sjælsmarkvej Forbedring af udvalgte krydsningspunkter på Sjælsmarkvej Cykelstier langs Stumpedyssevej uden for byzonen Fredeliggørelse af Stumpedyssevej i byzonen Parkeringsforhold på Kettingevej i Kettinge Rambøll har på baggrund indmeldingerne på borgermødet, hastigheds- og uheldsdata samt ved besigtigelse i området vurderet hvilke projekter, der vil være relevante at gennemføre samt vurderet deres anslåede anlægsomkostninger. På borgermødet blev forholdene på Agiltevej også bragt op. Agiltevej forbinder Vestområdet med Hørsholm by og flere borgere ønsker, at der skabes en helhedsorienteret forbedring af de trafikale forhold, der inkluderer Agiltevej. En evt. trafiksanering af Agiltevej ligger dog uden for rammerne af nærværende projekt for Vestområdet. Rambøll har derfor ikke vurderet forholdene på Agiltevej, men forvaltningen har noteret borgernes ønsker og tager dem med, når der på et tidspunkt skal ske en trafiksanering her. 1/11 Rambøll Danmark A/S CVR NR. 35128417 Medlem af FRI
Figur 1. Oversigt over Vestområdet med de udpegede delstrækninger. Langs både Sjælsmarkvej og Stumpedyssevej er der en række udfordringer i forhold til terræn og ejendomme mv., ligesom der er fredninger i området, som det er nødvendigt at forholde sig til i projekterne. Disse forhold er beskrevet mere detaljeret under hvert projekt. 1.1 Cykelstier langs Sjælsmarkvej Der er et behov for at kunne cykle langs Sjælsmarkvej, men mange afholder sig fra det pga. den smalle vej og biltrafikkens generelle høje hastighedsniveau. Hastighedsgrænsen er 80 km/t, men er dog nedsat til 60 km/t på nogle delstrækninger. Det er derfor et stort ønske, at der etableres cykelstier langs Sjælsmarkvej på hele strækningen fra Isterødvejen til kommunegrænsen. Strækningen forbinder Hørsholm med Allerød og benyttes i dag primært af cykelpendlere og i begrænset omfang også af skolebørn. Forbindelsen er udpeget som supercykelsti. Udover de daglige brugere, der vil have glæde af stien, er der også et stort potentiale for at tiltrække rekreative cyklister til området. Der findes et stort opland i Hørsholm, Allerød og Birkerød, der i højere grad vil kunne få glæde af de naturværdier, der findes langs Sjælsmarkvej og Sjælsø. Det vil være muligt at etablere enkeltrettede stier i begge vejsider, eller en dobbeltrettet sti i den ene side. I Allerød Kommune har man etableret enkeltrettede stier i begge vejsider på Sandholmsgårdsvej, der er forlængelsen af Sjælsmarkvej. Det vil derfor være oplagt at gøre det samme i Hørsholm Kommune, men på baggrund af de stedlige forhold anbefales det, at der etableres en dobbeltrettet sti i vejens nordside, der kan benyttes af både gående og cyklister. 2/11
Den foreslåede løsning skyldes primært, at de trafikale behov næsten udelukkende ligger på nordsiden af vejen. De tilsluttende sideveje Stumpedyssevej og Kettingevej ligger på nordsiden, og de to eneste egentlig trafikskabende funktioner efterskolen og kasernen ligger også på nordsiden. Ved at etablere en dobbeltrettet sti langs nordsiden reduceres den krydsende cykel- og fodgængertrafik på Sjælsmarkvej mest muligt, ligesom denne type sti vil være billigere at etablere end to enkeltrettede stier. Stien foreslås etableret med en bredde på 2,5 m og placeret i en afstand af 2,0 m fra den eksisterende kørebanekant. Dette 4,5 m brede profil langs nordsiden er lidt bredere end hvis der blev etableret en enkeltrettet sti, men samlet optager den dobbeltrettede sti væsentligt mindre areal end to enkeltrettede stier. Figur 2. Standardtværsnit for Sjælsmarkvej med 2,0 m rabat og 2,5 m dobbeltrettet sti i nordsiden. Arealbehov Den 2,0 m brede skillerabat mellem vejen og cykelstien forslås i sammenhæng med at det foreslås at nedsætte hastighedsgrænsen til 60 km/t på hele strækningen. Pga. vejens smalle, kurvede og kuperede forløb, vurderes det ikke sikkerhedsmæssigt forsvarligt at tillade højere hastigheder end 60 km/t. Såfremt der fastholdes en hastighedsgrænse på 80 km/t bør rabatten mellem vejen og stien være 3,0 m bred. Langs Sjælsmarkvej er der på begge sider et bredt vejudlæg, der næsten på hele strækningen vil kunne rumme den nye sti. Dette vejudlæg er allerede udmatrikuleret til vejareal, hvilket betyder at der stort set ikke skal gennemføres arealerhvervelse til etablering af den nye sti. Nogle steder vil der dog pga. terrænforholdene skulle overtages areal til etablering af skråninger mv. Dette forhold skal undersøges nærmere, også i sammenhæng med de lokale fredninger, der præger området. Uden for vejudlægslinjerne er arealerne ved kasernen og Sjælsø fredede, ligesom der er en mindre strækning lidt øst for Kettingevej på knap 200 m, hvor fredningen også omfatter Sjælsmarkvej. Årsagen til dette er ukendt, men generelt kan det oplyses, at fredningen er indført for at undgå bebyggelser og fastholde et frit udsyn til Sjælsø. Den nuværende Sjælsmarkvej er tilladt etableret inden for fredningen, og det vurderes at det også vil være muligt at opnå fredningsmyndighedernes tilladelse til den nye sti. Ansøgning herom 3/11
kan behandles af fredningsmyndighederne når der foreligger et klart billede af det faktiske arealbehov. Sagsbehandlingen kan ofte være langvarig og 4-6 måneder må påregnes. Langs nordsiden af vejen er der i øvrigt kun tre steder, hvor vejudlægget ikke vurderes at være tilstrækkeligt: 1. På det vestlige hjørne ved Stumpedyssevejs udmunding skal stien forlægges en smule ind på privat grund pga. krydsets bredde, ligesom der bør etableres en sikret stikrydsning for at tilslutte stien til de enkeltrettede stier, der løber langs vejen på det sidste stykke ned mod Isterødvejen. Dette vurderes at kunne ske gennem en frivillig aftale med grundejeren. 2. Ejendommen Sjælsmarkvej nr. 4, der er et ældre husmandssted, ligger ca. 4 m fra den nuværende kørebanekant. Vejudlægget er her ca. 2 m fra kørebanekanten. Her skal der ses mere detaljeret på løsningsmulighederne. Hvis ikke man ønsker at ekspropriere ejendommen vil der forbi huset måske kunne laves en 2,25 m bred sti og en 0,75 m bred rabat med hegn eller lignende. Alternativt kan det overvejes at forlægge stien nord om ejendommen, men da ejendommen har en udstrækning på op til 50 m fra vejen er det næppe en god løsning, da omvejen for stitrafikanterne bliver for stor. 3. Ved indgangen til kasernen er vejudlægget mindre gennem krydsområdet. Det vurderes dog ikke problematisk enten at føre cykelstien gennem krydset på kasernens grund eller at indgå en frivillig aftale om arealerhvervelse. Derudover vurderes det, at der bør gennemføres en mere detaljeret vurdering af strækningen forbi planteskolen, hvor vejudlægget formentligt lige vil kunne rumme cykelstien, men hvor en pæn allébeplantning kan være i vejen. Det kan overvejes at spørge planteskolen om muligheden for at placere stien på planteskolens areal bag trærækken mod at træerne bevares. Ved planteskolen findes der ligeledes en strækning med fredskov. Der må ikke fjernes træer inden for fredskovspligtige arealer uden dispensation. Ansøgning om tilladelser efter skovloven rettes til Naturstyrelsens lokale statsskovdistrikt, som kan stille krav om erstatningsskov. Normalt stilles der krav om tilplantning af et nyt areal, der er dobbelt så stort, men det må afhænge af den konkrete sag. Etablering af stien bør så vidt muligt følge vejens trace, men der kan være terrænmæssige forhold, der betyder at den lokalt vil komme til at afvige fra denne. Langs hele ruten vil der være behov for jordarbejder i form af afgravninger eller påfyldninger, ligesom der skal etableres en ny grøft. Hvordan disse terrænreguleringer påvirker de private grundarealer må vurderes i forbindelse med den egentlige projektering. Belysning Der er ikke belysning på strækningen i dag, hvilket ikke anbefales ændret ved etablering af cykelstien. Det foreslås dog, at stien forsynes med solcelledrevne LED lys, der fungerer som ledelinje for cyklisterne. Denne form for lys benyttes på Cykelsuperstier i landområder og opleves af trafikanterne som velfungerende. 4/11
Økonomi Strækningen er ca. 3,2 km lang. Baseret på erfaringer for lignende projekter koster det ca. 5.000 kr. pr. løbende meter ekskl. moms for projektering og etablering inkl. jordarbejder, men ekskl. arealerhvervelse. Det medfører at den dobbeltrettede sti langs nordsiden af Sjælsmarkvej vurderes at kunne etableres for ca. 16 mio. kr. ekskl. moms. Derudover skal der etableres et krydsningspunkt ved Stumpedyssevej, hvor stitrafikanter i retning mod Isterødvejen og Hørsholm by skal kunne krydse Sjælsmarkvej for at komme over på den enkeltrettede sti i vejens sydside. Det anslås at et krydsningspunkt med en midterhelle vil kunne etableres inden for en ramme på 250.000 kr. ekskl. moms og arealerhvervelse, men inkl. projektering. Der vil være behov for en del terrænregulering for at kunne etablere stien. Den anslåede pris indeholder disse arbejder med udgangspunkt i normale terrænforhold. Viser det sig, at der i højere grad end ventet er blød bund, eller militære installationer i nærheden af vejen, kan dette fordyre projektet. Etablering af LED-lys koster ca. 1.000 kr. pr. lampe, som bør etableres med en afstand på 30 m. Det betyder, at LED belysning vurderes at kunne etableres for ca. 110.000 kr. ekskl. moms. Placeringen af den foreslåede løsning er vist på bilag 1. 1.2 Krydsningspunkter på Sjælsmarkvej Der er ikke noget stort krydsningsbehov på Sjælsmarkvej. Kun beboere langs vejens sydside samt buspassagerer, forventes at skulle krydse vejen efter etablering af den dobbeltrettede sti. I forlængelse af input fra borgermødet er der set på tre steder, hvor der vurderes at være behov for bedre krydsningsmuligheder. Det er ved: Krydset ved Kettingevej Ved kasernen Ved efterskolen Krydsningspunkterne foreslås etableret som midterheller, som vist på figur 3. 5/11
Figur 3. Tværsnit med krydsningspunkt. Ved krydset ved Kettingevej er der intet krydsningsbehov, da der ikke er noget stoppested i retning mod Hørsholm. Det anbefales derfor ikke at etablere et krydsningspunkt på nuværende tidspunkt. Det kan dog overvejes at etablere et helleanlæg, der vil gøre venstresving ind og ud fra Kettingevej sikrere. Ved kasernen er der stoppesteder for begge retninger og det vurderes at de også i fremtiden vil blive benyttet af ansatte og gæster til kasernen, uanset hvilke funktioner, der placeres her. Derfor anbefales det at etablere et støttepunkt mellem kasernens adgangsvej og stoppestederne umiddelbart øst for adgangsvejen. Ved efterskolen vurderes det at det største behov for et krydsningspunkt er til stede. Her er der en del elever, der benytter stoppestederne jævnligt. Stoppestederne ligger på hver sin side af skolens adgangsvej. Krydsningspunktet bør etableres mellem adgangsvejen og stoppestedet i modsatte side af vejen, dvs. umiddelbart øst for adgangsvejen. Krydsningspunkterne bør etableres som minimum 2 m brede heller, der tillader ophold, så vejen kan krydses i to tempi. Lokalt omkring hellerne er det nødvendigt at forlægge kørebanen enten i den ene side eller i begge sider, således at krydsningspunkterne giver en forsætning af vejen. Dette vil også have en hastighedsdæmpende effekt. Etableringen af krydsningspunkter vil medføre yderligere, men begrænsede arealerhvervelser de tre steder. Vejudvidelserne vurderes at kunne ske inden for det eksisterende vejudlæg i sydsiden af Sjælsmarkvej, mens der kun i nordsiden skal erhverves areal. Økonomi Udformningen af krydsningspunkterne kan først endeligt fastlægges efter en nærmere analyse af de enkelte lokaliteter, men en normal midterhelle og vejudvidelser symmetrisk omkring vejmidten anslås at kunne etableres inden for en ramme på 250.000 kr. ekskl. moms og arealerhvervelse, men inkl. projektering. Ved efterskolen er der etableret lys med tre master, og ved kasernen er der opsat to lysmaster. Det kan overvejes at forbedre denne belysning i forbindelse med etablering af krydsningspunkterne, således at der kommer fire master begge steder. Det anslås, at dette kan gøres for ca. 25.000 kr. ekskl. moms pr. mast, dvs. 75.000 ekskl. moms i alt. Placeringen af den foreslåede løsning er vist på bilag 1. 6/11
1.3 Etablering af cykelstier langs Stumpedyssevej Stumpedyssevej benyttes primært af lokal trafik, men vejen er smal og biltrafikken kører ofte for stærkt. Der ønskes etableret bedre forhold for cyklister, hvor især skolebørnene har behov for at kunne cykle trygt og sikkert. Den bedste løsning på strækningen uden for byzonen vil være at etablere cykelstier. Dette kan være enten enkeltrettede stier i begge vejsider eller en dobbeltrettet sti i den ene side. På baggrund af de stedlige forhold og en forventeligt begrænset mængde cyklister, anbefales det at etablere en dobbeltrettet cykelsti i vejens sydlige side. Placeringen i den sydlige side giver lidt ringere adgang til sidevejene på strækningen, men pga. terrænmæssige forhold, herunder vandhuller samt pga. ejendommene langs vejen vurderes det som den bedste løsning. For at sikre de bedst mulige forhold for skolebørnene anbefales det at etablere et krydsningspunkt ved Stasevangsvej. Den dobbeltrettede cykelsti foreslås etableret med en bredde på 2,5 m i en afstand af 2,0 m til den eksisterende vej. Den 2,0 m brede rabat mellem vejen og cykelstien forslås i sammenhæng med at det foreslås at nedsætte hastighedsgrænsen til 60 km/t på hele strækningen. Pga. vejens smalle, kurvede og kuperede forløb, vurderes det ikke sikkerhedsmæssigt forsvarligt at tillade højere hastigheder end 60 km/t. Fastholdes en hastighedsgrænse på 80 km/t bør rabatten mellem vejen og stien være 3,0 m bred. Figur 4. Standardtværsnit for Stumpedyssevej med 2,0 m rabat og 2,5 m dobbeltrettet sti i sydsiden. Arealbehov Langs Stumpedyssevej findes der et ca. 3 m bredt vejudlæg, hvilken ikke er nok til at rumme den nye cykelsti, men medvirker til at reducere behovet for arealovertagelse. De første ca. 850 m af strækningen fra Sjælsmarkvej op mod Kettinge er i dag beplantet med en trærække, der så vidt muligt foreslås bevaret. Det foreslås derfor, at stien placeres udenfor for denne trærække, hvilket dog stiller krav til en lidt større arealovertagelse. Ved besigtigelse på stedet er det vurderet, at det nuværende hegn skal flyttes mindre end 1 m, hvilket betyder at arealbehovet er begrænset, og at erhvervelsen formentligt vil kunne gennemføres som frivillige aftaler med grundejerne. 7/11
Umiddelbart op til bygrænsen ved Kettinge findes der et areal med fredskov omkranset af et fredet stendige, hvor cykelstien tænkes etableret. Stendiget er omfattet af museumsloven og det er tvivlsomt om der kan gives tilladelse til at flytte det. Ligeledes må der ikke fjernes træer inden for fredskovspligtige arealer uden dispensation. For at undgå at ødelægge eller flytte det fredede stendige foreslås det, at den nuværende vej flyttes lidt mod nord, således at der bliver plads til etablering af stien mellem stendiget og vejen. Det eksisterende vejudlæg tillader dette, så der kun i meget begrænset omfang vil skulle erhverves areal til formålet. I forbindelse med etablering af krydsningspunktet ved Stasevangsvej skal der formentligt erhverves lidt areal på nordsiden af Stumpedyssevej. Belysning Der findes ikke belysning langs Stumpedyssevej i dag. Ved etablering af en cykelsti bør der som minimum etableres LED lys, der kan fungere som ledelinje for trafikanterne. Borgerne langs vejen har dog peget på, at stien primært skal være en sti til skolebørnene, der har behov for at kunne færdes trygt på den hele året. Det kan derfor overvejes at etablere egentlig belysning fx i form af parklamper. Økonomi Strækningen er ca. 1,6 km lang. Baseret på erfaringer for lignende projekter koster det ca. 5.000 kr. pr. løbende meter ekskl. moms for projektering og etablering inkl. jordarbejder, men ekskl. arealerhvervelse. Det giver en pris på ca. 8 mio. kr. ekskl. moms og ekskl. arealerhvervelse. Forlægning af vejen forbi strækningen med fredskov kan etableres for ca. 1.200 kr. pr. m 2. Det vurderes at vejen skal sideforlægges ca. 3 m over en strækning på ca. 500 m, dvs. 1.500 m 2. Det giver en pris for forlægning af vejen på ca. 1,8 mio. kr. ekskl. moms og ekskl. arealerhvervelse. Det betyder at den dobbeltrettede sti langs sydsiden af Stumpedyssevej vil kunne etableres for ca. 9,8 mio. kr. ekskl. moms og arealerhvervelse. Krydsningspunktet ved Stasevangsvej vurderes at kunne etableres for ca. 250.000 kr. ekskl. moms og arealerhvervelse, men inkl. projektering. Derudover skal der etableres et krydsningspunkt ved Sjælsmarkvej, hvor stitrafikanter i retning mod Isterødvejen og Hørsholm by skal kunne krydse Sjælsmarkvej for at komme over på den enkeltrettede sti i vejens sydside. Det anslås at et krydsningspunkt med en midterhelle vurderes at kunne etableres inden for en ramme på 250.000 kr. ekskl. moms og arealerhvervelse, men inkl. projektering. Det forudsættes dog, at dette krydsningspunkt etableres i forbindelse med stien på Sjælsmarkvej. Etablering af LED-lys koster ca. 1.000 kr. pr. lampe, som bør etableres med en afstand på 30 m. Det betyder, at LED belysning vurderes at kunne etableres for ca. 55.000 kr. ekskl. moms. 8/11
Mere traditionel belysning er noget dyrere, men vurderes at kunne etableres for ca. 20.000 kr. pr. mast inkl. kabellægning. Ved placering af en mast pr. 40 m vil belysning således kunne etableres for ca. 800.000 kr. ekskl. moms. Placeringen af den foreslåede løsning er vist på bilag 1. 1.4 Fredeliggørelse af Stumpedyssevej I Kettinge inden for byzonen på Stumpedyssevej kan det være vanskeligt for trafikanterne at erkende at man er i et byområde. Det skyldes dels at mængden af huse er begrænset, dels at vejen ikke ændrer karakter ved overgangen mellem by og land. Derfor foreslås det at vejprofilet inden for byzonen gives et mere bymæssigt præg, ligesom det er et ønske at de lette trafikanter får trygge forhold. Det anbefales derfor at etablere en 2 minus 1 vej på hele strækningen af Stumpedyssevej igennem Kettinge. 2 minus 1 vejen etableres udelukkende med afmærkning på den eksisterende kørebane, der er ca. 5,5 m bred. På kørebanen afmærkes en 3,0 m bred vognbane midt på vejen og kantbaner i hver side på 1,25 m (inkl. kantlinje). For at sikre at trafikanterne i tilstrækkelig grad gøres opmærksom på overgangen til byzonen foreslås det at etablere en form for byport i hver ende af byzonen på Stumpedyssevej. Denne port etableres som to små heller én i hver side der fysisk indsnævrer vejen til den bredde, der efterfølgende er afmærket på 2 minus 1 strækningen. Af hensyn til snerydning mv. foreslås passagen etableret i en bredde på 3,5 m mellem hellerne. Figur 5. Tværsnit for Stumpedyssevej ved overgang fra alm. vejprofil til 2 minus 1 vej ved byport. Portene etableres i hver ende af byzonen på Stumpedyssevej, men ikke syd for Kettinge på Kettingevej. Det skyldes, at der ikke vurderes at være et behov på dette sted, men det vil være muligt at gøre det, hvis kommunen ønsker at skabe en fælles identitet ved alle tre adgangsveje. Da Kettingevej er smallere end Stumpedyssevej vil der kun kunne etableres en helle i den ene vejside. Ved overgangen fra landevejen øst for byzonen bør den dobbeltrettede cykelsti føres forbi porten, så den afsluttes indenfor byzonen. Dermed kan cyklister krydse kørebanen hvor hastigheden er lav, og undgår samtidig at skulle køre gennem porten, hvor de let kan blive klemt af biltrafikken. 9/11
Økonomi Strækningen inden for byzonen er ca. 1,8 km lang. Det vurderes dog, at den vestlige byzonetavle, der står helt ude ved kommunegrænsen bør flyttes ind til hvor den samlede bebyggelse visuelt begynder ved Stumpedyssevej nr. 44. Formålet er et sikre en sammenhæng med trafikanternes opfattelse af hvad der er byzone. Dermed bliver den samlede strækning ca. 1,5 km lang. Det anbefales samtidig at nedsætte hastighedsgrænsen gennem byen til 40 km/t. Dels for at sikre en sammenhæng imellem vejens indretning og hastigheden, dels for at signalere over for bilisterne, at der er tale om et boligområde. Byportene vurderes at koste ca. 50.000 kr. ekskl. moms pr. styk. Affræsning af eksisterende afmærkning og etablering af ny afmærkning koster typisk ca. 200 pr. løbende meter. Det betyder at udgiften til afmærkning vurderes til ca. 300.000 kr. ekskl. moms. Etablering af 2 minus 1 vej inkl. byport og afmærkning vurderes derfor at kunne etableres for ca. 400.000 kr. ekskl. moms. Viser der sig behov for at etablere supplerende hastighedsdæmpende foranstaltninger inden for byzonen vurderes disse at kunne etableres for mellem ca. 10.000 kr. (to steler) til ca. 50.000 (helle e.l.). Placeringen af den foreslåede løsning er vist på bilag 1. Bemærkning til byzoneskiltning I forbindelse med besigtigelse på stedet kunne det konstateres, at byzoneskiltningen i området ikke er helt konsekvent, og derfor er vanskelig at forstå. Fra øst møder man et byzoneskilt med navnet Kettinge, selvom det reelt ikke er Kettinge man er ankommet til, men Slutterup. Kommunen har dog valgt at anse de to bysamfund som sammenhængende og har undladt at opsætte byzonetavler mellem de to byer på Kettingevej. Skiltes placering vurderes at være rigtig. Fra vest møder man en byzonetavle ved kommunegrænsen. Denne tavle er uden bynavn, hvilket formentligt skyldes, at man ved opsætningen ikke har ment at stedet kunne kaldes hverken Kettinge, Slutterup eller Lille Slutterup. Tavlen vurderes da også at være fejlplaceret og bør som nævnt flyttes. Fra syd ankommer man til Kettinge fra Sjælsmarkvej. Her er opsat en byzonetavle med navnet Kettinge, hvilket er korrekt her. Tavlen er dog placeret et stykke syd for byen og bør flyttes helt op til bygrænsen. Bagsiden af tavlen mangler samtidig den røde streg, der markerer ophør af byzonen samt hastighedsgrænsen for landevej Der er således ikke helt styr på tavlerne i området og afmærkningen bør forbedres. 10/11
1.5 Kettingevej På borgermødet blev det nævnt, at parkerede biler på Kettingevej i S-svinget igennem Kettinge kunne være et problem. Ved besigtigelse på stedet kunne dette ikke bekræftes, og på baggrund af landsbyens karakter og trafikkens størrelse vurderes det ikke at enkelte parkerede køretøjer vil give anledning til problemer i forhold til trafiksikkerhed eller fremkommelighed. Det anbefales derfor, at det ikke etableres parkeringsforbud eller lignende tiltag på strækningen. 2. Samlet anbefaling og økonomi På baggrund af input fra Hørsholm Kommune, borgernes input fra borgermødet og besigtigelsen i området anbefales det at gennemføre følgende projekter, der også er vist i bilag 1. Priserne af anslåede priser baseret en visuel vurdering af forholdene kombineret med erfaringer fra lignende projekter. Alle priser er ekskl. moms og inkl. projektering. Der er ikke medregnet udgifter til evt. arealerhvervelse mv. Cykelsti langs Sjælsmarkvej Dobbeltrettet sti, 3,2 km Krydsningspunkt ved Stumpedyssevej LED lys I alt 16.000.000 kr. 250.000 kr. 110.000 kr. 16.360.000 kr. Krydsningspunkter på Sjælsmarkvej Krydsningspunkt ved efterskolen Krydsningspunkt ved kasernen Forbedret belysning (3 master) I alt 250.000 kr. 250.000 kr. 75.000 kr. 575.000 kr. Cykelsti langs Stumpedyssevej Dobbeltrettet sti, 1,6 km Forsætning af vej, 500 m Krydsningspunkt ved Stasevangsvej LED lys I alt 8.000.000 kr. 1.800.000 kr. 250.000 kr. 55.000 kr. 10.105.000 kr. Fredeliggørelse af Stumpedyssevej 2 minus 1 afmærkning, 1,5 km inkl. hastighedsskiltning 300.000 kr. Byporte, 2 stk. 100.000 kr. Tilpasning af byzonetavler 25.000 kr. I alt 425.000 kr. Samlede omkostninger 27.465.000 kr. 11/11
Bilag 1 De foreslåede løsninger