SÅDAN LAVER VI LEKTIER Et udviklingsprojekt på Viby Bibliotek

Evalueringsrapport på projekt: SÅDAN LAVER VI LEKTIER Et udviklingsprojekt på Viby Bibliotek Mange har vist interesse for vores lille udviklingsprojekt undervejs, flere har skrevet sig på for at få tilsendt undervisningsmaterialet, når det foreligger. For os er der ingen tvivl om, at indsatsen med at give forældrene redskaber til at hjælpe deres børn med lektier også når de har begrænsede dansk kundskaber og ringe skolebaggrund ses som vigtig og spændende for mange, som arbejder med målgruppen. Der kan selvfølgelig udvikles på det og det er også noget vi kommer til, inden der findes en mere endelig form, men at finde måder at understøtte forældrene deltagelse i børnenes skoleliv på er vigtig. Samtidig er sådan en indsats en naturlig del af udviklingen af medborgerskabs- og dannelseskompetencer i dag. Baggrund. En vellykket skolegang er vigtig for at børn og unge kan bruge deres ressourcer bedst muligt. Samtidig giver det dem de grundlæggende forudsætninger for i voksenlivet selv at være med til at skabe rammerne om deres liv. En del af en vellykket skolegang er at børnene får lavet deres lektier, både pga. den læring lektierne giver men også fordi lektierne ofte kræver selvstændighed, planlægning osv., alt sammen vigtige kompetencer at erhverve sig i anno 2010. Lektiecafeerne på bibliotekerne er et tilbud til de børn, hvis forældre ikke har de faglige forudsætninger for at støtte dem med lektier. Det kan være forældre med flygtninge-/ indvandrebaggrund, der ikke selv har gået i skole eller som kun har få år skolegang bag sig og måske kun har begrænsede dansk kundskaber. Det kan være forældre, der har haft et dårligt skoleforløb og som derfor mangler kompetencerne til at hjælpe deres børn fagligt ifm. lektier o.lign. Lektiecafeerne er et godt og ofte uundværligt tilbud til denne gruppe børn og deres forældre. Men en sideeffekt af lektiecafeerne er, at forældrene fastholdes i rollen, som nogen der ikke kan hjælpe deres børn i forhold til de faglige ( og andre) udfordringer i skolen. At give forældrene redskaber til at understøtte børnenes skoleliv også i forhold til den faglige indlæring vil være værdifuldt, ikke alene ift. læringen men også i forhold til børnenes og forældrenes relationer og måske også ift. styrkelse af forældrenes generelle selvtillid i skole- hjem relationen. Der findes kurser for forældre i dansk og matematik, men de vil ofte ikke være relevante for denne gruppe af forældre, da de hverken sprogligt eller fagligt kan følge med i undervisningen. Forskning fra England viser, at forældrenes opbakning og støtte har stor betydning for børnenes udbytte af skolegangen: Forældrenes involvering i barnets læring har en enorm betydning for, hvordan de klarer sig. Når børn er i syvårsalderen, har deres forældre seks gange så stor indflydelse på deres læring, som skolen har, forklarer professoren. Fra Ugebrevet mandag morgen, nr. 31, 2009. Professoren er Charles Deforges fra Exeter Univesity. Det drejer sig ikke nødvendigvis om, at forældrene skal kunne hjælpe med de konkrete lektier, da det det kan have både positiv og negativ indflydelse på barnets udbytte. Det drejer sig snarere om en generel opbakning til børnenes skolegang. (Se også Adam Valeurs bog: Lektier og forældrestøtte, Unge pædagogers forlag 2010 ) 1

Det er overvejelser som disse, der er baggrunden for projekt Sådan laver vi lektier. Projektet skulle give os nogle erfaringer omkring følgende spørgsmål: Hvordan kan forældrene til børnene i lektiecafeerne komme til at spille en rolle i forhold til deres børns lektier og dermed i forhold til deres læring og derigennem få et mere ligeværdigt forhold mellem børn og forældre. Hvordan kan forældrene hjælpe deres børn med lektier, selvom de hverken fagligt eller sprogligt kan matche niveauet i skolen. Derfor blev formålet i projektbeskrivelsen dette (Bilag 1): At videreudvikle lektiecaféen på Viby Bibliotek med et kort undervisningsforløb for forældre i, hvordan de kan støtte deres børn med lektielæsning og skolegang. Dette gøres for at lære forældrene, hvordan de hjælper deres børn, selv om de måske mangler kompetencer ift. faglighed og det danske sprog. Herigennem søges det at øge børnenes faglige indlæring samt at give forældrene kompetencer, så de bedre kan leve op til skolens forventninger til dem. Med henblik på udbredelsen til andre lektiecaféer skal projektet afklare, om det kan være frivillige med særlige kompetencer, fx lærerstuderende, der skal stå for undervisningsforløbene. Da der ikke i bibliotekets budget ville være midler til at betale undervisere ved implementering efter forsøgsperioden var det også vigtigt at afklare om frivillige og hvilken slags frivillige, der kunne stå for forældreundervisningen. Derfor indeholdt projektet to udviklingsfelter, der skulle afklares, nemlig: Udviklingen af et koncept for et kort kursus, som kan støtte forældre med anden etnisk baggrund end dansk i forhold til at kunne bakke deres børns skolegang og lektielæsning op. At afklare om frivillige kan varetage undervisningen af forældre og evt. udvikle et kort kursus for frivillige, som efterfølgende kan gennemføre disse forældrekurser. Projektet. Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Viby Bibliotek og Videncenter for skole- og institutionsstudier, Professionshøjskolen VIA University College. Dette samarbejde blev etableret for at sikre en kompetent faglighed omkring læring og lektier samt for at relatere det så kvalificeret som muligt til den eksisterende viden om- og tilgang til lektier i professionel sammenhæng. Det sidste viste sig at være begrænset i dansk sammenhæng, da der er ikke forsket ret meget i lektier her i landet. Undervisningsforløbet for forældrene er afprøvet af to omgange henholdsvis på Viby Bibliotek og i samarbejde med Kvindehuset i Viby, som har etniske minoritetskvinder som den primære brugergruppe. Det er erfaringer fra disse to forløb som danner baggrund for evalueringsrapporten og dens konklusioner og anbefalinger. Projektet blev indledt med interview med forældre i projektets målgruppe for at afdække hvilke overvejelser de selv har, hvad de ser som den største udfordring og hvad de gerne vil have redskaber til. Ud fra disse interview koblet med den faglige viden, som medarbejderne fra ViaUniversity sidder inde med, blev der lavet et undervisningsforløb og et udkast til undervisningsmateriale, som blev brugt til det første prøve forløb på Viby Bibliotek. Ud fra de erfaringer som blev høstet der, blev undervisningsmaterialet og forløbet revideret inden det andet prøveforløb blev afviklet i Kvindehuset i juni måned. Derefter blev undervisningsmaterialet færdigredigeret til den foreliggende udgave og oversat til 4 sprog. Det er planlagt at arbejde videre med afprøvning af undervisningen fremover og finde den bedste form, hvilket vil blive beskrevet nærmere i et senere afsnit. 2

Projektforløbet. Første prøveforsøg. Nedenstående er et sammendrag fra den midtvejs rapport som Via University udfærdigede i december 2009. Da det er ganske sparsomt, hvad der findes af dansk forskning omkring lektier og da de initiativer, som gennemføres fx i forhold til forældre stadig har en undersøgende og afprøvende karakter, blev projektet indledt med en forundersøgelse af behovet gennemført som interviews med i alt 7 kvinder, de tre tilknyttet Arbejdsmarkedscenteret Holmstrupgaardsvej (gennemført som enkeltinterviews), de fire, kvinder, som er tilknyttet Kvindeprojektet i Viby (gennemført som gruppeinterview). Desuden deltagelse i en lektiehjælpseftermiddag på Viby bibliotek. Gruppen af kvinder var meget blandet, der var både 2. og 1. generationskvinder, samt en enkelt dansk kvinde, ligesom nogle havde en lang uddannelse fra deres hjemland, andre ingen. Undersøgelsen viste, at det generelt er svært for forældrene at bakke op om skolens initiativer selvom de gerne vil. Generelt er det at hjælpe med lektierne et stort problem for kvinderne. Også for kvinder, som selv har gået i dansk skole, er det et problem. En kvinde fortalte: Min datter hun bliver sur, når hun ikke kan få hjælp. Åh mor, du kan heller ikke finde ud af noget mere. Du har da gået i skole her. Det ved hun jo, det har jeg fortalt hende. Det ville være en stor hjælp, for tosprogede børn, især her i Gellerup. Også fordi det er noget kulturelt og der er mange her som ikke kan tale dansk, så bliver det endnu sværere. Flere af kvinderne fortalte, at deres børn siger, de ikke har lektier for og at de laver dem i skolen, fx hvor der er heldagsskoler. Kvinderne gav udtryk for at de gerne ville deltage i et lektiehjælpskursus, hvor de fx kunne få hjælp til helt konkrete lektier, som deres børn har for. Det er afgørende, at kurset ligger i dagtimerne. Ud fra interviewene(udført af medarbejder fra VIA) blev det første prøveforløb planlagt, og kom i hovedlinierne til at se sådan ud: Kurset blev bygget op over 3 kursusgange af 2 timer med følgende indhold: 1. kursusgang: Introduktion til kurset, snak om hvilke behov har forældrene har som lektiehjælpere for jeres børn? Og til sidst en gennemgang af en række almene redskaber, som kan støtte børnenes arbejde med lektierne. 2. kursusgang: Modersmål og dansk som andetsprog: hvordan kan modersmålet bruges ift. børnenes lektier? 3. kursusgang: Med udgangspunkt i en række eksempler på lektier børnene kan evt. være med til denne undervisningen gennemgås mulighederne for lektiehjælp. Evaluering af forløbet sammen med forældrene. Ved kursusstart var der tilmeldt 8 somaliske kvinder, der i forvejen kom i bibliotekets lektiecafé med deres børn hver tirsdag og torsdag eftermiddag. Men allerede efter 1. kursusgang stod det klart for os, at det af flere grunde ville være umuligt at gennemføre et struktureret kursusforløb med den deltagende gruppe: Ikke alle deltagere mødte op og nogle af de fremmødte var ikke tilmeldt Først efter ca. ½ time havde vi samlet gruppen, som først skulle have installeret deres børn i lektiecafeen og sikret sig, at de var i gode hænder dér. Et par af de fremmødte skulle gå før tid. De deltagende kvinders forudsætninger var meget forskellige hvad angår uddannelsesbaggrund (fra Danmark) og kendskab til det danske sprog. Egentlig kom disse ting ikke bag på os, vi kender godt målgruppe alligevel havde vi ikke inddraget det nok i tilrettelæggelsen af forløbet. 3

Den første mødegang blev derfor i stedet brugt til at lave nogle gruppe interview i 3 mindre grupper, hvor det blev drøftet hvorfor de var mødt op til undervisningen, hvad er lektier egentlig og hvordan gør I hjemme hos jer samt endelig hvad havde de som forældre brug for hjælp til. Hensigten med sådanne åbne og undersøgende spørgsmål var at få et indblik i de deltagende kvinders baggrund og deres ønsker og behov for støtte til lektiehjælp. Deltagerne gav udtryk for, at sprogproblemer og f.eks. angst for ikke at udtale ordene rigtigt var en barriere. De gav også udtryk for, at de ønskede kursus i dansk og matematik helt generelt. Men samtidig sad vi med en gruppe ressourcestærke kvinder, der har taget konsekvensen af ovenstående ved netop at sørge for, at deres børn kommer i lektiecafé, så børnene kunne få hjælp af andre. Derhjemme understøttede de at børnene fik lavet lektier bl.a. ved at de sørger for, at børnene bliver holdt til: ikke fjernsyn, når der læses lektier. Kvindernes støtte til børnenes lektiehjælp består altså primært i at sørge for, at børnene benytter sig af et tilbud om lektiehjælp (her bibliotekets) og desuden at give gode betingelser for at lave lektier derhjemme. Én af dem sagde: Min opgave er at få barnet til at koncentrere sig, få mere ro. En anden formulerede sig mere generelt om forældres støtte til deres børns lektielæsning på følgende måde: Hvis jeg ikke hjælper med lektier, så er mit barn helt alene med det. Sådanne udsagn viser, at de deltagende kvinder var opmærksomme på betydningen af støtte til lektier som en betydningsfuld faktor for børns trivsel og læring i skolen, og de udviste konkret interesse for at blive bedre til at hjælpe og støtte deres børn med lektier. Ved afslutningen af 1. kursusdag gav de udtryk for, at det havde været hyggeligt at tale om skole og lektier med 3 danske kvinder(de tre undervisere der på første mødegang), og det blev aftalt, at der næste gang skulle snakkes om, hvordan modersmålet kan inddrages i arbejdet med lektier og i forhold til børnenes sproglige udvikling i det hele taget. Forældrene blev også bedt om at medbringe eksempler på lektier, som der kunne tales om. På anden kursusgang var fremmødet noget mindre, og den første der mødte op præcis kl. 15 var en afghansk mand. Det var der ikke taget højde for i planlægningen, hvor vi havde lånt bøger, der sigtede mod den somaliske gruppe. Efter en halv time var vi klar til at gå i gang med 5 deltagere, hvoraf de 2 ikke havde været med første gang! Det blev noget diffust, da flere af forældrene, skulle ind og se til deres børn ind i mellem. Det er dog indtrykket, at temaet som sådan blev set som relevant og noget deltagerne gerne vil diskutere. Særligt for denne anden gang var, at der blev taget udgangspunkt i konkrete bøger og materialer. Dét at snakke med udgangspunkt i konkrete bøger, f.eks. små læsebøger til 1.- og 2. klasse, gav os mulighed for konkret at demonstrere, hvordan man kan støtte børn i indskolingen med læsetilegnelsen f.eks. starte med at kigge på sidens billede, sætte ord på billedet, både på dansk og evt. modersmål, og derefter kigge på bogstaverne, ordene, sætningerne og teksten som helhed. Ligeledes viste de stor interesse for de medbragte billedordbøger, som gav mulighed for at arbejde med nye ord og begreber på både det danske sprog og modersmålet. Tredje kursusdag var ligeledes præget af frafald i forhold til første gang og der var kun 4 deltagere. Denne gang blev der sat fokus på gode råd i forhold til børns arbejde med lektier. Samtalen med forældrene tog udgangspunkt i nedenstående gode råd. Hensigten var dels gennem en række konkrete råd at bevidstgøre kvinderne om betydningen af forældres støtte i forhold til lektier og dels at fremme en dialog indbyrdes mellem deltagerne, hvor de kunne få mulighed for at udveksle erfaringer med forskellige former for lektiehjælp. 4

Gode råd i forhold til børns arbejde med lektier. 1. Vis interesse, brug tid på at spørge og lytte til barnet: Spørg fx til: Vil du vise mig, hvad I har lavet i dag? Vær oprigtig interesseret, giv dig tid, have tankerne koncentrerede om barnet i denne tid og sætte tid af hver dag til sådan en snak, fx 10 til 15 minutter pr. barn. Spørg fx til: Hvilke lærere har du haft i dag? Hvilke bøger har du brugt? Hvad synes du, har været det sjoveste? Var det noget som var svært? Var du glad på noget tidspunkt i dag? Var du ked af det på noget tidspunkt? Lavede du noget sjovt i frikvartererne? Og slut af med at spørge til, hvad de skal lave i morgen. Brug eventuelt skoleskema eller ugeplanen som udgangspunktet. 2. Lav en daglig rutine omkring lektielæsningen. 3. Skaf plads og rum til eventuel lektielæsning. 4. Børn hjælper børn Lidt større børn kan have meget stor nytte af at hjælpe hinanden, så opfordrer dem til at finde en makker til lektier, de måske har særlig svært ved. 5. Forskellige typer af lektier - Spørg ind til hvilken slags lektier, der er tale om: Er det noget I har gennemgået i skolen og som skal øves for at lære det bedre? Træne. Er det for at forberede dig til noget læreren vil gennemgå i skolen, skal lektierne gøre det nemmere at forstå det læreren vil gennemgå. Er der tale om en selvstændig opgave, fx at skrive en historie, lave en lille rapport eller en projektopgave. Selv kunne få ideer, lave formen og udføre opgaven. Konklusionen på dette første prøveforløb var: At forældrene udviser interesse for at støtte deres børn med lektier og vil gerne blive bedre til det. Dét at de kommer i bibliotekets lektiecafe med deres børn og viser interesse for at deltage i et sådan mindre kursusforløb kan kun ses som en ressource! De deltagende forældre (som især var mødre) gav flere gange udtryk for et behov for at mødes med andre voksne for at snakke om og se, hvordan andre forældre hjælper deres børn med lektier. Deltagerne udviste interesse for både den viden og de gode råd, der blev formidlet i kursusforløbet, hvilket bl.a. konkret viste sig i en stor interesse for det foreløbige materiale, der var udarbejdet til de forskellige kursusgange. Det var oplevelsen, at vores snakken omkring lektiehjælp blev kvalificeret, når der blev taget udgangspunkt i konkrete bøger og materialer. Ud fra disse erfaringer planlagde vi det næste prøveforløb således: 5

Der skulle laves et helt enkelt materiale (en pjece), som skulle oversættes til flere sprog og illustreres med billeder. Dette materiale skal være fundamentet i hjælp til lektiehjælp for forældre. Denne pjece suppleres af en pose sammensat med hjælp fra biblioteket indeholdende billedordbøger og andre relevante materialer, som forældrene kan låne med hjem. I stedet for en række kursusgange satses på faste, månedlige forældrecaféer på biblioteketet, hvor frivillige underviser forældre. Det kan være med udgangspunkt i pjecen, der kan tages forskellige temaer op fx fokus på matematik, hvad er en projektopgave i den danske folkeskole, hvad er børnestavning og hvorfor det, hvorfor er modermålet afgørende osv.. En idé om en enkelt aften afholdt hjemme hos forældre, som (i lighed med Tupperwareparties) inviterer andre med til undervisning med udgangspunkt i hæftet Hjælp til lektiehjælp. Det kan f.eks. afprøves i samarbejde med Bydelsmødrene eller andre i de konkrete boligområder. Det er vigtigt at de frivillige, der skal forstå forældrecafeen har en vis pædagogisk baggrund (f.eks. lærerstuderende og/eller pensionerede lærere) for at indgå i dette arbejde, som i modsætning til arbejdet som frivillig lektiehjælper, i højere grad kræver indsigt i pædagogik og læreprocesser. Forudsat at pjecen er afsæt for kursusgange for forældre, vil det have konsekvenser for rekrutteringen af frivillige, der skal introduceres til pjecen og andre materiale. Andet prøveforløb. Det andet prøveforløb valgte vi at afvikle i samarbejde med Kvindehuset i Århus, som har etniske minoritetskvinder som hovedmålgruppe. Det gjorde vi dels for at være der, hvor kvinderne bl.a. er i dagtimerne og dels for at sikre en større gruppe at afprøve det i. Dette forløb blev forstået af Kitte Søndergaard, lektor på Via University College og hendes opsamling følger her: Caféarrangement Bliv en god lektiehjælper for dine børn På baggrund af erfaringerne med det korte kursus - 3 gange 2 timer- for forældre til børn i lektiecaféenpå Viby bibliotek og nogle af rapportens anbefalinger, blev det besluttet at udarbejde en pjece Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne, som kan være det konkrete udgangspunkt for en samtale med forældre om, hvordan de på forskellig vis kan hjælpe deres børn med lektielæsningen, også selvom danskkundskaberne endnu er få, og man måske ikke føler, at man har de faglige forudsætninger. Pjecen er blevet udarbejdet i en dansk version og oversat til sprogene somali, arabisk, pastho og daari. Det blev besluttet at gennemføre et såkaldt caféarrangement af 2 times varighed med en gruppe kvinder, der har deres daglige gang i Kvindehuset i Århus, Myrholmsvej 2, Viby J. Kvinderne blev gjort opmærksom på arrangementet gennem opslag i kvindehuset (se bilag), og derudover havde Kvindehusets personale inviteret et sprogkursushold fra Globus 1 i Gjellerup. I alt deltog ca. 15 20 kvinder med forskellig sproglig baggrund (somali, arabisk, farsi, kurdisk, tyrkisk og dansk) og meget forskellige dansksproglige forudsætninger. Alle fik udleveret pjecen på dansk, velvidende at ikke alle kan læse dansk og enkelte fik også en somalisk eller arabisk udgave 6

Erfaringer fra caféarrangementet: Jeg fandt, at pjecen var et godt udgangspunkt med et relevant indhold og brugte ca. 1 time på gennemgang, diskussion og spørgsmål. Jeg havde medbragt eksempler på de typer af bøger, der er omtalt i pjecen og gav tid til, at deltagerne kunne kigge i dem og snakke om dem. Det kan klart anbefales. Der var afsat 2 timer til arrangementet, hvilket jeg godt tror kan bære, men jeg oplevede gruppen for stor og for uhomogen til, at der kom rigtig gang i spørgsmål og erfaringsudveksling. Jeg valgte derfor at vise filmen Velkommen til den danske folkeskole, som bakker pjecens budskab op, idet der er sekvenser i filmen, som faktisk illustrerer noget af det der står i pjecen. Filmen, der er rettet mod denne målgruppe, varer 22 minutter og kan downloades på flere sprog på Undervisningsministeriets hjemmeside www.uvm.dk/velkommen Konklusion Pjecen er velegnet til et mini-kursus af 1 1½ times varighed evt. suppleret med filmen Velkommen til den danske folkeskole. Der bør tilstræbes en gruppestørrelse på max. 10 personer, således at man kan sidde samlet omkring et bord i en lidt studiekredsagtig atmosfære. Kurset kunne tænkes at ligge på tidspunkter, hvor der er i forvejen er lektiecafé på biblioteket, f.eks. en bestemt ugedag en gang om måneden og kunne evt. suppleres med en biblioteksorientering, hvor forældrene bliver gjort bekendt med, hvor de kan finde den type bøger, de bliver præsenteret for på kurset. Det vil være oplagt også at bruge pjecen i modersmålsbaserede grupper. Hvad sagde deltagerne og andre Det har været svært at udarbejde en systematisk tilbagemelding fra de deltagende forældre. Dette skyldes dels at det første forløb på Viby Bibliotek havde skiftende deltagere på de enkelte mødegange og derfor var der ikke et sammenhængende forløb at få tilbagemeldinger i forhold fra en fast gruppe af deltagere. Dels at det sproglige niveau på dansk ikke var ret stort hos deltagerne og derfor havde de svært ved at udtrykke nuancerede tilbagemeldinger. Men de tilbagemeldinger der kom i de uformelle snakke med deltagerne kan deles op i nedenstående tre temaer: at det er vigtigt for dem at bakke op om børnenes lektier at det var dejligt at få redskaber til selv at kunne spille en rolle ift. lektierne at det danske skolesystem kan være svært at forstå og gennemskue Så det at blive taget alvorligt i forhold til disse temaer var de glade for, men alligevel var det ikke stærkt nok et tilbud til at de mødte op de efterfølgende gange. Tilbagemedlinger fra forløbet på Kvindehuset er indsamlet via Marianne Perto, underviser på et forløb for kvinder på kontakthjælp, som kom til Kvindehuset for at deltage i forældreundervisning. Marianne kunne fortælle at kvinderne havde fået meget ud af undervisningen, da de havde: fået nogle konkrete bud på hvad de kunne gøre ift. deres børns lektier været meget glade for at blive taget alvorligt og lettet i deres afmagt ift. støtten til deres børns skolegang og læring satte pris på den interesse det udtrykte ift. deres situation som forældre oplevet det som givende at få mulighed for at kunne spørge ind til ting omkring skolen uden at sidde i et større forældreforum, domineret af etnisk danske forældre 7

Der havde været en god fælles snak om det efterfølgende, fortalte Marianne Perto, hvilket bidrog til at kvinderne hørte om hinandens erfaringer med at hjælpe med lektier og derved senere kan tage det op med en eller flere af de andre kvinder, hvis de gerne vil sparre med andre forældre. Konkluderende kan det siges at forældre udtrykker behov for et tilbud som dette, i en formel sammenhæng at kunne få redskaber til at hjælpe og forstå deres børns skole liv. Da der ikke har været så mange prøveforløb og ikke mindst fordi børnene til deltagende forældre går på flere forskellige skoler (såvel kommunale som private) ser vi det ikke som relevant på nuværende tidspunkt, at interviewe skolerne om, hvorvidt de kan registrere en forskel. På det tidspunkt, hvor mange forældre har deltaget i forløbet er det relevant at spørge skoler m.m. om effekt. Vi har undervejs orienteret Århus Kommunes Videncenter for Integration i Børn og Unge magistratsafd., da de også udvikler på skolehjem samarbejdet. De ser dette kursus forløb som et fint supplement til den større indsats, de forestår. Hvad vi ikke nåede vi og hvorfor Ifølge den oprindelige projektbeskrivelse var det meningen der skulle dannes forældregrupper af de forældre, som havde deltaget i kurset med det formål fortsat at støtte hinanden i bruge de redskaber der blev givet på kurset og udvikle dem. Men da der ikke var en fast gruppe af deltagere over de tre mødegange var det ikke muligt at etablere en sådan gruppe. Sådan som vi nu tænker undervisningen via enkeltstående mødegange vil det også være svært at etablere sådanne grupper, men hvis det er muligt vil det stadig kunne være en god ide (se afsnittet om implementering). Vi havde også planlagt flere prøveforløb og i forskellige boligområder i Århus. Det vidste sig dog at delen med at udvikle undervisningsmateriale var mere tidstung end først vurderet, og derfor var der ikke tidsmæssige ressourcer til yderligere prøveforsøg. Samtidig er det dog vurderingen fra underviserne at formen med enkeltstående mødegange er det rigtige afsæt, der må omsættes i den konkrete kontekst alt efter hvad der passer bedst og hvilken samarbejdspartnere der er. passer bedst der. Frivillige til gennemførelse af kurset i en implementerings og driftfase. Ud fra de erfaringer der er høstet i de to prøveforløb har vi i projektgruppen diskuteret hvorvidt hvilken som helst frivillig kan forestå undervisningen eller om det kræver særlige frivillige. Vurderingen fra Kitte Søndergaard som har været involveret i begge forløb er: Med hensyn til gennemførelse af forældrekurset, er det en fordel muligvis en forudsætning - at de frivillige har en vis pædagogisk baggrund for at indgå i dette arbejde, som i modsætning til arbejdet som frivillig lektiehjælper, i højere grad kræver indsigt i tosprogethed, pædagogik og læreprocesser. Det kan derfor anbefales at rekruttering af frivillige sker blandt f.eks. pensionerede lærere, der har arbejdet med tosprogede elever eller lærerstuderende med liniefaget dansk som andetsprog. Man kunne forestille sig, at de frivillige herefter introduceres til pjecen og hvordan den kan formidles. Kitte Søndergaard har indtil videre tilbudt at oplærer nye frivillige i Århus, spreder projektet sig til andre byer og dele af landet, må vi se på muligheden for at etablere små korte intro-forløb for de frivillige, som rekrutteres gennem opslag, der efterspørger de relevante kriterier. 8

Plan for implementering På lokalbibliotekerne i Århus implementeres forældreundervisningen ifm. lektiecafeen på Viby bibliotek og afprøves også ifm. med lektiecafeerne på Gellerup og Hasle biblioteker. Desuden vil det sandsynligvis blive inddraget i fm. Medborgercenteret i Tilst, som er inde i opstartsfasen. Vi planlægger at implementere forældreundervisningen således: 1) Over en længere periode gives den samme undervisning med et fast interval (en gang om ugen/måneden), så det dels bliver kendt at undervisningen er der og at deltagelse kan sprede sig gennem mund til mund metoden. Dette giver desuden mulighed for at forældrene kan deltage flere gange, hvis de ikke helt har forstået det på første møde. 2) Når det samme tema har kørt så længe at deltagerantallet stagnere eller falder kobles et nyt tema på, det kan f.eks. hvad er projektarbejde og hvordan kan forældrene understøtte det, hvordan sprogstimuleres de mindre børn i indskoling via modersmålet o.lign. 3) Vi vil afprøve tupper-ware modellen i samarbejde med bydelsmødrene, det lokale boligsociale arbejde el.lign. for at se om det rammer en bredere gruppe at genføre møderne på den måde 4) Vi kan allerede nu se at interessen for projektet og for undervisningsmaterialet er så stort, så at få projektet spredt ud over bibliotekets grænser allerede er nået næsten inden tryksværten er tør. I den forbindelse er vores overvejelse om der skal være en elektronisk platform på hjemmesiden, hvor der kan lægges og hentes erfaringer, inspiration m.m. Det vil være et spørgsmål om ressourcer. Projektet har trukket al for meget i langdrag, men vi er så heldige at Kitte Søndergaard finder det så meningsfuldt at hun gerne vil være med til at få det videre og udvikle det. Så at have en vidende fagperson at trække på er uvurderligt og giver et realistisk perspektiv på at indsatsen nok skal udvikles yderligere og implementeres på faglig forsvarlig vis. Århus Kommunes Biblioteker, november 2010 9

Litteratur: Lektiebogen samtaler med børn og voksne om lektielæsning, Udgivet af VUC Trekanten, forlaget VIFIN, Vejle 2008. Lektiecaféer: et springbræt til en bedre skolegang, Biblioteksstyrelsen, 2007. Så lær dog lektien, interview med Adam Valeur Hansen, in. Månedsbladet Undervisere, juni 2009. God skolegang starter ved middagsbordet, in. Ugebrevet A4, nr. 31, 21.09.09. 10

Bilag A: Arbejdspapir fra VIA ift. planlæggelse af det første prøveforløb Pilotprojekt: Hjælp til lektiehjælp kort kursus for forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Undervisere er lektor, cand. psyk. Else Skibsted, Lektor, cand.pæd.ant. Kitte Søndergaard, Lektor, ph.d. Elsebeth Jensen. Alle tre er undervisere på Professionshøjskolen VIA, University College. Tirsdag d. 20.10.09, Kl. 15 til 16.45. Torsdag d. 5.11.09, Kl. 15 til 16.45. Introduktion til kursets formål og plan. Hvilke behov har du som lektiehjælpere for jeres børn? Samtale i mindre grupper. Dernæst gennemgang af en række almene redskaber, som kan støtte børnenes arbejde med lektierne. Modersmål og dansk som andetsprog: hvordan kan du bruge modersmålet i arbejdet med lektierne? Undervisere: Else Skibsted, Kitte Søndergaard, Elsebeth Jensen. Undervisere: Kitte Søndergaard, Else Skibsted. Tirsdag d. 10.11.09, Kl. 15 16-45. Med udgangspunkt i en række eksempler på lektier børnene er med til denne undervisningsgang gennemgås mulighederne for lektiehjælp. Evaluering. Undervisere: Else Skibsted, Kitte Søndergaard, Elsebeth Jensen. Der vil hver kursusgang være mulighed for at stille spørgsmål med udgangspunkt i medbragte eksempler på lektier. Sideløbende med kurset vil lærerstuderende fra Læreruddannelsen i Århus gennemføre interviews med elever for at undersøge, hvilke behov for lektiehjælp, de formulerer. Kurset gennemføres i et samarbejde mellem Bibliotekerne i Århus ved integrationskonsulent Margit Johansen og Professionshøjskolen VIA, University College ved Andreas Rasch. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Margit Johansen, tlf. 89409506. 11

Bilag B: Arbejdspapir fra VIA- University College Projekt lektiehjælp, Viby Bibliotek, efteråret 2009. Mulige spørgsmål til brug ved samtale i mindre grupper: 1. Hvorfor er du her? Du har valgt at komme hér i lektiecafeen, hvorfor gør du det? Hvad synes du er godt ved det? Hvad tror du, børnene synes er godt ved det? Hvordan er denne lektiehjælp forskellig/anderledes fra den hjælp, de kan få andre steder (SFO, skole og derhjemme) Har du nogen ideer til hvordan lektiehjælpen på biblioteket kan blive bedre? 2. Hvad er lektier og hvordan gør du/i? Hjælper du dit barn med at lave lektier? Hvordan gør du det? Kan du give et eksempel på hvordan du gør? Hvad er du især god til, når du hjælper med lektier? Hvad synes du kan være svært, når du skal hjælpe med lektierne? Prøv at fortæl lidt mere om hvad I helt konkret gør med lektier derhjemme. Hvor laver I dem? Hvem gør det? Hvad synes du om det at lave lektier er det godt? Skal børn have lektier for? Hvor mange lektier skal de have for, synes du? Hvad nu hvis børn slet ikke havde lektier for, hvad så? Er der forskel på typer af lektier? Kan du give nogle eksempler på det? Hvad tror du dine børn tænker om det med lektier? Hvad kan de godt lide ved det, hvad synes de er træls ved det? 3. Hvad brug for hjælp til? Nævn tre ting, du gerne vil have hjælp til på dette kursus. Hvad kan du selv gøre for at blive bedre til at hjælpe med lektier? Hvad har du brug for at vide mere eller lære noget om? 12

Bilag C: Arbejdspapir fra VIA University College: Hvordan kan modersmålet være en hjælp til at lære dansk? Hvad kan I gøre, hvis det er svært at hjælpe med lektierne på dansk? 1) Modersmålet (Somali) er en vigtig ressource. Jo dygtigere jeres børn er til at tale somali, jo dygtigere bliver de også til både at tale og til at læse dansk, så I skal: tale rigtig meget med jeres børn om alt muligt I oplever og komme ud at opleve så meget som muligt. Fortælle historier for jeres børn. Børn der hører mange historier bliver selv gode til at fortælle historier også på andre sprog. Læse historier for jeres børn på Somali tale om historierne og bøgerne. o Men der er flere måde at læse op på Spørge om de har forstået Svare på deres spørgsmål Tale om, hvad I ser på billederne Måske også Tale om, hvad det hedder på dansk o I familier, hvor der tales om bøgerne bliver børnene bedre til sproget og får nemmere ved at lære at læse. 2) I kan låne forskellige slags bøger på biblioteket, som I kan bruge sammen med jeres børn: o Somaliske bøger o Bøger oversat til somalisk (f.eks. bøger om Alfons Åberg) o Somaliske eventyr på dansk (f.eks. En sær og frygtelig kamel ) o Bøger der vil oplyse om noget (f.eks. Fakta om stoffer ) o Billedordbøger 3) Hvis børnene har bøger med hjem fra skolen, som de skal læse, kan I: Lade børnene læse op for jer. o Spørge om de forstår, hvad de læser. Hvad handler det om? o Tale om billederne på somali eller dansk, hvad forestiller de? o Tale med børnene om bøgerne. Hvad skal de lave? Kitte Søndergård Kristensen 13