Folkeskolereformen 2013



Relaterede dokumenter
Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Hyldgård Ny folkeskolereform

Et fagligt løft af folkeskolen

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Skolereform har tre overordnede formål:

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Oplæg for deltagere på messen.

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Skolereform En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.

Institutions- og Skolecentret

FOLKESKOLEREFORMEN.

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereform 2014

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

NY SKOLEREFORM Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Hvad er der med den der skolereform?

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Skolereformen i Greve

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Skolereform i forældreperspektiv

Assentoftskolen skoleåret

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Velkommen til kontaktforældremøde

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Løvvangskolen. Velkommen til

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN

Skolereform din og min skole

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

SKOLEREFORM. Værdier på Bryndum Skole. engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft

Broskolen & Carl Nielsen-skolen Skolereform En ny mulighed! Side 1 af 16

Det grafiske overblik

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune

Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Dagsorden. 1. Bestyrelsens årsberetning af formand Charles Drøgemüller. (10 min)

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform

Folkeskolereform hvad består den af? Regeringen og KL!

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Ny folkeskolereform. Jens Rasmussen. Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 2013 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København

Information til forældre og elever

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Spørgsmål og svar om den nye skole

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform & skolebestyrelse

Transkript:

Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår

Folkeskolereformen 2013

Tre overordnede mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Tre overordnede indsatsområder: En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere Få klare mål og regelforenklinger

En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 (28) timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 (30) timer for 4. til 6. klasse og 35 (33) timer for 7. til 9. klasse. I en overgangsperiode: eleverne kan fravælger tilbuddet om lektiehjælp

Timefordelingsplan 1. klasse vejledende

En længere og mere varieret skoledag Undervisningen: fagopdelt undervisning i fagene ny tid til understøttende undervisning, som skal supplere og understøtte den fagopdelte undervisning

Konkrete virkemidler Flere timer i fagene fx styrkelse af fagene dansk og matematik Styrkelse af fremmedsprog engelsk fra 1. klasse andet fremmedsprog fra 5. klasse Nye fag: Håndværk og design samt madkundskab Lektiehjælp (obligatorisk at tilbyde) Udvikling af udskolingen Motion og bevægelse Den åbne skole inddragelse af lokalt idræts- og kulturliv mv

Konkrete virkemidler Kompetenceudvikling Afsat i alt 1 mia. kr. i 2014-2020 til styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger Mærskmidler: yderligere 1 mia. kr. til kompetenceudvikling Krav om fuld kompetencedækning i 2020 Kompetenceudvikling af ledere gennem skolelederforløb Nationalt korps af 40 læringskonsulenter

Konkrete virkemidler Få, klare mål og operative resultatmål, der danner baggrund for opfølgning på alle niveauer Præcisering og forenkling af Fælles Mål Lempelse af holddannelsesreglerne Enklere styring af timetal Klasselærerfunktion kan uddelegeres Forenkling og udvikling af elevplan / udd.plan Kvalitetsrapport 2.0

Resultatmålene 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan a) Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test b) Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater o Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis o Elevernes trivsel skal øges.

Understøttende undervisning Skal styrke den fagopdelte undervisning og elevernes faglige niveau gennem: varierede og differentierede undervisningsformer bevægelse faglig fordybelse træning i lektiecaféer

Understøttende undervisning Understøttende læringsaktiviteter, der har til formål at udvikle undervisningsparathed ved at arbejde med de: sociale kompetencer alsidige udvikling motivation trivsel.

Understøttende undervisning Skolelederen: ansvar for sammenhæng mellem fagopdelte og understøttende timer Lærerne: ansvar for faglige mål nås Kommunen: personalesammensætning Dispensationsmulighed: færre understøttende timer med 2 voksne i 0.-3. kl. i op til et år (ikke på Kragelundskolen)

Mere idræt, motion og bevægelse Fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring: Motion hver dag, 45 min. i gnst. Foregå i fagopdelt eller understøttende undervisning Fx. morgenløb, boldspil, større aktiviteter fx i samarbejde med foreningsliv som idrætsforeninger, kulturforeninger mv., eller ved at bevægelse bruges pædagogisk til at arbejde med fagenes indhold.

Lektiehjælp Faglig træning, faglige udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset elevernes niveau og behov. Både de fagligt stærke elever og de fagligt svage elever Bliver obligatorisk efter næste valg indtil da: ydertimer om eftermiddagen

Den åbne skole Skolen skal åbne sig til det omgivende samfund Samarbejde med det lokale idræts- kulturog foreningsliv Skolen er forpligtet til samarbejdet En elev kan fx i valgfagstimerne opfylde undervisningspligten i musikskole o. lign. Skolebestyrelsen fastsætte principper for denne muligheden

En bedre udskoling Øget fokus på at gøre eleverne uddannelsesparate Valgfag blive obligatorisk Valgfag fra 7. klasse med to lektioner Mulighed for valgfag, der ligger udenfor de nuværende fag Mulighed for profillinjer og toning af udskolingen

En bedre udskoling Elevplan med uddannelsesplan Opfølgningsdel med fokus på sammenhængende udskoleingforløb så uddannelsesvalget udfordres og afklares fra 7. klasse Uddannelsesparathedsvurdering i 8. kl. Objektive kriterier Arbejdes systematisk med udd.parathed

En bedre udskoleing Folkeskolens afgangsprøve bliver til 9. klasseprøve Skal have øget betydning ved optagelse på ungdomsuddannelserne Afdækningsarbejde i efteråret 2013 Idræt bliver prøvefag i udtrækspuljen

Bedre undervisningsmiljø og ro Mål: et godt læringsmiljø med mindsket uro og styrket social og faglig udvikling Ledere, lærere og pædagoger skal klædes på til at arbejde med undervisningsmiljø og trivsel Klasseledelse skal udvikles gennem: Obligatoriske indikatorer Ekspertgruppes beskrivelse af viden om og materialer og redskaber til klasseledelse Læringskonsulentkorps

Styrket forældreinddragelse Øget elevinddragelse - Principper for skolehjemsamarbejde skal omfatte krav til forældrene - Elevinddragelsesprojekt om planlægning og evaluering af undervisningen - Øge elev- til elevaktiviteter

Regelforenkling Ved ændringer af folkeskolelovgivningen gennemføres følgende regelforenklinger: Kravet om, at det kun er lærere på skolen, der kan varetage skolebibliotekets funktioner, bortfalder Dannelse af pædagogisk råd gøres frivillig (fortsætter på Kragelundskolen)

Hvordan gør vi på Kragelundskolen? - på skoleplan - på årgangene / i klassen

Skoledagens struktur Skoledagen starter kl. 8.00

Forslag til skema for 1., 5. og 8. klasse - Ved skemalægning kan komme ændringer - Skemaerne ændres til november og til marts - Andre fag på fagdage - Understøttende undervisning, evt.

Arbejdsfordeling Fagdelt undervisning: varetages af lærere Understøttende undervisning og tilsyn i pauser/frikvarter: lærere og/eller pædagoger SFO: pædagoger

SFO på Kragelundskolen - Pædagoger med i undervisningen - Den gennemgående voksne fra 0.-4. - Fokus: - Relationer i klassen og på tværs - forældrekontakt - Børns egen tid - Fællesskaber - Aftenåben

Klasselærer / kontaktlærere på Kragelundskolen 0.-4. klasse: - 1 klasselærer en klassepædagog: laver elevplan og afholder skole - hjemsamtaler 5.-9. klasse: - 1 klasselærer 2 kontaktlærere kontaktlæreren laver elevplan og afholder skole-hjemsamtaler

Hvad kan forældrene gøre? - Langmodighed - Tilslutning til SFO - Opbakning til lektiehjælpstimerne - Være positive overfor ny skolehjemsamarbejdesform - Være opmærksomme på ændrede vilkår for personalet - Bakke skolen op, som I plejer

Hvad siger personalet? De siger ja! Forandringer: - undervise mere / være mere sammen med børnene - mere tilstedeværelse på skolen - mindre tid til forberedelse - indskrænkning af muligheder for aktiviteter udenfor kl. 7 17.