Vejledning til den relationspædagogiske lærerprofil (QTI) Lea Lund

Relaterede dokumenter
RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL

MIDTVEJSKONFERENCE SKOLEN SOM PROFESSIONELT LÆRINGSFÆLLESSKAB

Pædagogisk eftermiddag om klasseledelse

ROK. Hvad tager I med fra i dag? Afrunding på dagen samt anbefalinger ERFARINGER FRA

QTI ET VÆRKTØJ TIL MÅLING AF ELEV-LÆRER RELATIONEN. -Rolf Lyneborg Lund Cand.pæd.soc.

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb

Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever

Elevcentreret undervisning i det flerstemmige klasserum V/ Marie Lohmann- Jensen

Emilie Maja Jeppesen Frederiksværk Gymnasium og HF. Unge og stress.

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

VIDEREUDDANNELSEN OG LEDELSESAKADEMIET I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Erhvervsuddannelser. reform og kompetenceudvikling

ENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring

L. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering. Navn. Hold

Uddannelse under naturlig forandring

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER

Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb

ROK BAGGRUNDSRAPPORT SEPTEMBER Klasseledelse i gymnasiet - et aktionsforskningsprojekt LEA LUND OG METTE BOIE

UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL

Ledelse af professionelle læringsfællesskaber

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Velkommen til Klasseledelse og flow i indskolingen. Hvordan kan klasseledelse skabe et godt læringsmiljø samt understøtte flow i undervisningen?

Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET

11:30-12:30 Oplæg om det interpersonelle klasserum, v. dr. Tim Maindhard, Utrecht Universitet.

Vuggestuen som læringsmiljø

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017

DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL

Mindmapping i undervisningen. Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning

Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12.

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE

Center for Grundskoleforskning. En massiv satsning på Det nye DPU

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum

ODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE

BESTÅELSESPROCENT OG KARAKTERGENNEMSNIT - VIA UNIVERSITY COLLEGE - STUDIEÅR 2016/17 VIA PÆDAGOGIK OG SAMFUND

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere?

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

UCL på engelsk, opdateret december 2016

Hånd og hoved i skolen

Personlig kompetenceudvikling for unge

ROK ERFARINGSOPSAMLINGSRAPPORT SEPTEMBER Klasseledelse i gymnasiet - et aktionsforskningsprojekt LEA LUND OG METTE BOIE

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel

UDDANNELSE TIL MATEMATIKVEJLEDER PÅ DE GYMNASIALE UDDANNELSER

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Italiensk grundgrammatik - esercizi 1. udgave, Hurt igt overblik Udgivelsen er en komplet begyndergrammatikbog til italiensk.

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar

Professionelle læringsfællesskaber

Algebra med CAS i folkeskolen

Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning

Aktionslæring som tilgang til forandringsprocesser i pædagogisk arbejde

Relationer og ressourcer

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Spil og svar. Journal nr Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.

Professionelle læringsfællesskaber og fagdidaktisk viden

Komplekse og uklare politiske dagsordner _sundhed_.indd :39:17

PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING

Mellem skole og praktik

Jeppe Bundsgaard Morten Pettersson Morten Rasmus Puck. Digitale kompetencer it i danske skoler i et internationalt perspektiv

DIDAKTIK SERIEN AKADEMISK FORLAG. LÆREMIDDEL- LANDSKABET Fra læremiddel til undervisning JENS JØRGEN HANSEN

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013

Interventionsbaseret undervisningsudvikling

Transkript:

Vejledning til den relationspædagogiske lærerprofil (QTI) Lea Lund

Titel: Vejledning til den relationspædagogiske lærerprofil (QTI) Forfatter: Lea Lund, ph.d. Adjunkt i almendidaktik indenfor ungdoms- og videregående uddanelser, Aarhus Universitet. Tak til følgende for konstruktiv kritik i arbejdet med vejledningen: Susanne Harkjær Møller, cand.mag. i engelsk og dramaturgi, lærer på Randers Statgymnasium og pædagogisk konsulent på KLEO-projektet. Søren Husted-Pedersen, cand.mag. i dansk og kommunikation med ekstra sidefag i historie, lærer på Skive College og pædagogisk konsulent på KLEO-projektet. Mette A.K. Boie, cand.pæd.pæd. og ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet og pædagogisk konsulent på KLEO-projektet. Forside layout og grafik: Mathilde Andersen, CUDiM. CUDiM: Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier (CUDiM) er et center under Faculty of Arts på Aarhus Universitet. Centret er spydspids i fakultetets satsning på forskning, videnudveksling og (efter)uddannelser inden for de videregående uddannelsers pædagogik og didaktik, gymnasieuddannelsernes pædagogik og didaktik, udvikling af uddannelser og undervisning i relation til disse uddannelser, anvendelse af digitale medier til at understøtte læring gennem hele uddannelsessystemet og i uformelle kontekster. Ophav: Ophav Forfatter og CUDIM 2018 ISBN: 978-87-7684-594-0 (trykt) ISBN: 978-87-7684-593-3 (elektronisk e-bog) Vejledningen kan frit kopieres og viderebearbejdes med angivelse af kilde. Vejledningen må kun anvendes til ikke-kommercielle formål og den kan findes digitalt på www.tdm.au.dk TDM er den engelske forkortelse for: Centre for Teaching Development and Digital Media.

Indhold Didaktisk refleksion som forståelsesramme... 5 Synergien mellem lærerprofessionens tre kompetenceniveauer... 8 Når aktionslæring skaber synergi at undersøge egen praksis... 10 Relationspædagogisk lærerprofil i en større sammenhæng...11 Klasseledelse som en del af den relationspædagogiske ramme... 14 Definition: Relationsaspektet i klasseledelse... 15 En relationspædagogisk lærerprofil...17 Akserne i den interpersonelle læreradfærdsmodel... 18 Grader af styring... 19 Grader af nærhed... 20 Den interpersonelle læreradfærdsmodels otte lærertyper... 22 ØVELSE 1 Refleksioner over lærerens egne idealer... 26 ØVELSE 2 At lytte til eleverne... 30 Hvad svarer eleverne på, når de besvarer spørgeskemaet bag den relationspædagogiske lærerprofil?...32 Spørgsmålene bag lærerens relationspædagogiske profil (QTI)... 33 Elevbesvarelse (af QTI)... 34 Hvordan læser man en relationspædagogisk lærerprofil?... 36 En grafisk afbildning af den relationspædagogiske lærerprofil... 37 Eksempler på forskellige relationspædagogiske lærerprofiler... 38 ØVELSE 3 Fire arketyper af relationspædagogiske lærerprofiler... 42 ØVELSE 4 At reagere på sin relationspædagogiske lærerprofil... 43 Lærerens besvarelse af de relationspædagogiske spørgsmål...44 Lærerbesvarelse (af QTI)... 45 Formålet med lærerbesvarelsen (af QTI)... 47 ØVELSE 5 Lærerens egne svar op mod eget ideal... 48 ØVELSE 6 Lærerens egne svar og ideal op mod elevers svar... 49 Afrunding: Samtale og refleksionsværktøj...54 Referenceliste...55 Noter...57

Vejledning til den relationspædagogiske lærerprofil (QTI) - Beskrivelse af en relationspædagogisk lærerprofil - Baggrunden for spørgeskemaet (QTI) bag den relationspædagogiske lærerprofil - Hvad svarer eleverne på i spørgeskemaet? - Hvordan læser man en relationspædagogisk lærerprofil? - Hvordan kan en relationspædagogisk lærerprofil indgå i kollegial sparring? 2

Forord Denne vejledning er lavet med henblik på at støtte arbejdet på de skoler, hvor lærerne får udarbejdet en relationspædagogisk lærerprofil. Profilen udarbejdes på baggrund af spørgeskemaet internationalt kaldt: Questionnaire on teachers interaction (forkortet QTI). Vejledningen indeholder tre elementer: 1) Dels forklares den teoretiske baggrund bag en relationspædagogisk lærerprofil 2) Dels beskrives det, hvordan en relationspædagogisk lærerprofil er udarbejdet på baggrund af elevernes besvarelser af et spørgeskema 3) Dels illustreres det via øvelser, hvordan man som enkelt lærer og som lærerteam kan arbejde med en relationspædagogisk lærerprofil som samtaleramme Ud over den teoretiske gennemgang består vejledningen også af i alt otte relationspædagogiske øvelseselementer: 1. Refleksioner over lærerens egne idealer (øvelse 1) 2. At lytte til eleverne (øvelse 2) 3. Fire arketyper af lærerprofiler (øvelse 3) 4. Relationspædagogisk lærerprofil/ Elevbesvarelse af spørgeskema (QTI) 5. At reagere på sin relationspædagogiske lærerprofil (øvelse 4) 6. Lærerbesvarelse af spørgeskema (QTI) 7. Lærerens egne svar op mod eget ideal (øvelse 5) 8. Lærerens egne svar op mod elevernes svar (øvelse 6) Vejledningens elementer giver læreren et godt udgangspunkt for at tage en kollegial dialog om, hvad der er god undervisning set med elevernes øjne og set med lærerens øjne. Elementerne er desuden afsæt for en refleksionsproces omkring lærerens overbevisninger og idealer om god undervisning og omkring realiteterne, som de opleves af eleverne og af læreren selv. Lærerens relationspædagogiske profil er udarbejdet på baggrund af et spørgeskema, som elever i lærerens klasse besvarer. 3

Spørgeskemaet bygger på den teoretiske model for interpersonel læreradfærd kaldet The Model for Interpersonal Teacher Behavior. Denne model er udviklet af forskerne fra Utrecht universitet i Nederlandene, der i mere end 25 år har forsket i interpersonelle relationer i ungdomsuddannelser med henblik på at få viden om, hvordan man skaber et godt læringsmiljø. Resultatet af elevernes besvarelse er lærerens relationspædagogiske lærerprofil, som læreren fx kan bruge sammen med sin klasse, kolleger eller leder i forbindelse med refleksion over og samtale om hans/hendes undervisning. Lærerprofilen er således et værktøj, der giver læreren indsigt i, hvordan eleverne i en specifik klasse oplever relationen mellem dem og den pågældende lærer i undervisningen. Som lærer kan man gennem elevernes stemme få mulighed for at blive opmærksom på egen rolle og adfærd i klasseværelset og tilpasse sin undervisning herefter. Denne vejledning er en praktisk orienteret udgave af andre udgivelser, der uddyber det teoretiske såvel som det metodiske. Læs mere i (Lund & Lund 2017; Lund & Lund 2016; Lund & Boie 2017b; Lund & Boie 2017a). God fornøjelse Lea Lund Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet. 4

Vejledning til den relationspædagogiske lærerprofil (QTI) Denne vejledning er lavet med henblik på at støtte arbejdet på de skoler, hvor lærerne får udarbejdet en relationspædagogisk lærerprofil. rofilen udarbejdes på baggrund af sp rgeskemaet internationalt kaldt: Questionnaire on teacher s interaction (forkortet QTI). Vejledningen indeholder tre elementer: 1. Den teoretiske baggrund bag den relationspædagogiske lærerprofil. INDGRIBENDE OG STRENG HØJ GRAD AF STYRING RETNINGSGIVENDE OG KORRIGERENDE 2. Udarbejdelsen af den relationspædagogisk lærerprofil - på baggrund af elevernes besvarelser af et sp rgeskema (QTI). UNDERTRYKKENDE OG IRETTESÆTTENDE 8 1 HJÆLPSOM OG VENLIG 3. Det illustreres via øvelser, hvordan man som enkelt lærer og som lærerteam kan arbejde med en relationspædagogisk lærerprofil som samtaleramme. LAV GRAD AF NÆRHED UTILFREDS OG UVENLIG 7 6 5 4 2 3 FORSTÅENDE OG TOLERANT HØJ GRAD AF NÆRHED USIKKER OG AFVENTENDE TILPASSENDE OG LAISSEZ-FAIRE LAV GRAD AF STYRING