Mål- og indholdsbeskrivelser for Labyrinten og Benløsegården 2010 1
Indholdskrav 1. Folkeskolens formål er i samarbejde med forældre at give eleverne kundskaber og færdigheder, der: -forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere -gør dem fortrolige med dansk kultur og historie -giver dem forståelse andre lande og kulturer -bidrager til deres for forståelse for menneskets samspil med naturen -og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling Skolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Skolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Mål- og indholdsbeskrivelse gældende for samtlige SFOer. SFOernes formål er det samme som Folkeskolens formål (se kolonne 1). Det betyder, at SFOernes medarbejdere i forpligtende samarbejde med børnehaveklasseledere og lærere planlægger og gennemfører fælles aktiviteter og pædagogiske arrangementer. SFOerne har særlig fokus på omsorg og på at skabe rum, tid og mulighed for at udfordre børnenes nysgerrighed, kreativitet og lyst til gennem egen virksomhed at udforske og lære nyt. Leg og legeprægede aktiviteter er dominerende for SFOernes arbejdsformer. I SFOerne supplerer leg og læring hinanden. Den enkelte SFOs mål- og indholdsbeskrivelse i tilknytning til den centralt fastlagte beskrivelse i kolonne 2. SFO vil derfor arbejde på at overholde de krav der er fastsat for Folkeskolen og ser dette som sit formål Engagerede og nærværende medarbejdere i SFO udarbejder en vifte af aktiviteter, der tilbydes børnene. Disse kan såvel have form af frivillige tilbud eller være obligatorisk at deltage i. Ved at børnene præsenteres for forskellige valgmuligheder, tilstræber vi at de bevarer lysten til at lære samt at nysgerrigheden bevares intakt. Samtidig sikrer obligatoriske aktiviteter at alle stifter bekendtskab med et bredt felt og tilegner sig et overblik, således at en alsidig udvikling sikres. Vores udgangspunkt er, at børn lærer hvordan de hver især kan leve deres voksne liv gennem leg i barndommen. Gennem legen tilegnes og udvikles færdigheder til brug for at kunne begå sig i voksenlivet. Gennem leg styrkes børns sociale kompetencer. Børnene lærer regler og rutiner og lærer at udfylde deres fritid. Vi arbejder med er bredt læringssyn, hvilket betyder at SFO-tiden vil være fyldt med læring, både i selvvalgte og i voksenstyrede aktiviteter. 2
2. Fra Børne- og Alle skal både dannes og uddannes. SFOerne medvirker i børns dannelse og uddannelse. SFOerne skaber rammer for børnenes møde med vennerne og mødet med nye venner og man oplever at være en del af et fællesskab, har det sjovt, lærer nyt og har mulighed for fri leg og planlagte aktiviteter. SFOernes aktiviteter medvirker til, at børnene bliver kompetente til at klare sig i uddannelsessystemet og gør dem i stand til at klare sig i sammenhænge, der fordrer sociale kompetencer. Dannelse og uddannelse skal gøre børnene og de unge i stand til at klare sig i tilværelsen. Det skal give dem indsigt og mod til at træffe personlige valg ud fra en sund dømmekraft. Uddannelse og dannelse skal foregå i et trygt miljø. Det er vigtigt at hvert barn anerkendes som en person med egne ressourcer, og hvor alle møder alsidige udfordringer, som de hver især kan profitere af. (jvf Børne- og unge-politikken i Ringsted ) Vi ønsker at hjælpe børnene til at kunne klare sig i tilværelsen, og det mener vi bl.a. sikres via følgende tiltag: børnene gives mulighed og rum til at vælge og fravælge, hvem de vil lege med børnene vælger hvad de har lyst til at lave, gennem fri leg. hvis et barn har sociale problemer, hjælper vi med at finde venner, eller med at komme med i en leg. en selvstyrende børnetid, hvor børnene selv får lov til at bestemme og tage ansvar. De voksne hjælper børnene med at løse konflikter, men det er vigtigt at børnene først og fremmest prøver at se, om de ikke selv kan. voksenstyrede aktiviteter, hvor vi skaber rammerne, og børnene bliver udfordret i forskellige ting; herunder f.eks. klatring, lave bål, eller andre nye aktiviteter. at de voksne lærer børnene fælles spilleregler for hvordan man skal opfører sig, og være overfor hinanden. 3
at de voksne fortæller børnene om forskellen på at være ude og hjemme, at de gøres bekendte med at der kan være forskellige regelsæt og måder at gebærde sig på. Som eksempel kunne være, at man ikke bare går i køleskabet ude, som man evt. ville gøre hjemme. at der arbejdes frem mod at lære børnene at indgå i individuelt forpligtende fællesskaber. Denne læring er afgørende for at kunne deltage i, samt yde i fællesskaber i livet. Denne forpligtigelse giver en oplevelse af livsduelighed og dermed opbygges og stimuleres det enkelte barns selvværd. 3. Fra Børne- og Børn kommer til udtryk. SFOerne skal give børnene æstetiske oplevelser og oplevelser indenfor dans, musik, drama og billedkunst. SFOerne har en særlig opgave med at understøtte børns personlige udtryksformer. Labyrinten: Teatertur tilbydes alle en gang om året. Børnene har mulighed for at tegne og male, og på den måde komme kreativt til udtryk. Gården: Vi laver kreative aktiviteter med børnene såsom at male og fabrikere smykker. Vi holder endvidere fast i forskellige højtider, og har forskellige aktiviteter i denne sammenhæng. Vi afholder dansekonkurrencer, talentshows m.m. Vi laver herudover rollespil, hvor børnene kan udtrykke følelser som bl.a. vrede og glæde gennem leg. Nogle børn udtrykker sig bedst gennem sang/musik, andre gennem leg/tegne/male. Følgelig skal der være mange forskellige tilbud, så alle sikres mulighed for at komme til udtryk. 4. Fra Børn- og De voksne er tydelige og fleksible. SFOerne skal tydeliggøre skolens bærende værdier, og hvordan disse er gjort operationelle i den pædagogiske praksis. For at sikre at alle medarbejdere arbejder på fælles værdigrundlag, skal alle nyansatte præsenteres for skolens og SFO ens værdigrundlag i en logbog, som gives til nye medarbejdere. Nye og gamle ansatte skal være bekendt med skole/sfo regler, herunder hvilke pædagogiske grundtanker og værdier der arbejdes med. 4
Det pædagogiske arbejde samt rammerne for relationerne mellem børn og voksne skal være præget af tydelig struktur og fleksibilitet. Skolens pædagogiske personale er bevidst om deres rolle og ansvar som opdragere, igangsættere og inspiratorer. Dagligdagen skal være klart struktureret. Der skal være en sammenhængende tydelig retning i vores måde at være sammen med børnene på, men der skal tages hensyn til samt være plads til personalets forskellighed. Medarbejderne er opmærksomme på at de er forbilleder, og skal derfor bl.a. gå foran med at være det gode eksempel. Vi ser styrken i at være aktivt deltagende i aktiviteter med børnene. Og vi ønsker at fremstå tydelige i vores måde at være sammen med børnene på. 5. Fra Børne- og Alle er indstillet på at samarbejde. SFOerne er kendetegnet ved rummelighed, engagement, fleksibilitet, høj faglighed, pædagogisk udvikling, respekt og anerkendelse. Der er en klar samarbejdskultur i det pædagogiske personale, der er organiseret i forpligtende fællesskaber. Det tværfaglige samarbejde er en pædagogisk resurse, som skaber mulighed for gode fleksible løsninger, der understøtter børnene og deres oplevelse af sammenhæng. Dette samarbejde sker i respekt for de forskellige roller og fagligheder samarbejdsparterne repræsenterer. Respekt og tolerance for den enkelte person, medarbejder som barn, med de forskelligheder alle har, skal sikre arbejdsglæde og tilfredshed med at være i SFOen, således at alle får mulighed for at udvikle sig optimalt. Det pædagogiske personale bestræber sig på at samarbejde til fælles glæde og dermed sikrer, at alle arbejder på samme værdigrundlag og med samme mål. Et ordentligt samarbejde er med til at minimere konflikter og sikre en hurtig og tryg indsats, når problemer måtte opstå. Det prioriteres højt at der skal være et godt samarbejde mellem lærerne og SFO personalet. En måde at arbejde på dette, er at tilstræbe at alle føler sig velorienteret om de fælles berøringsflader. Her er bl.a. en ajourført klasselog et glimrende redskab. Dette sikrer at alle til enhver tid kan opdateret på det enkelte barn. Endvidere er gensidig respekt for hinandens profession af stor betydning for det gode og tillidsfulde tværfaglige samarbejde. 5
SFO-personalet inviterer til og fordrer et tæt samarbejde med forældrene. SFOernes lokalefællesskab med undervisningsdelen er en vigtig resurse, der er fælles ejerskab til. SFOernes pædagogik er baseret på, at der arbejdes med såvel det enkelte individ som grupper og med fællesskabet. For at skabe basis for et tillidsfuldt samarbejde, bestræber medarbejderne sig på at holde forældre orienterede om det daglige liv i SFOen, bl.a. sendes der et Nyhedsbrev ud. Er det påkrævet bliver der også taget kontakt til forældrene, hvis der er behov for at få talt sammen, eller for at få formidlet information. Dette foregår enten personligt, når vi ser dem, eller ved at ringe til hjemmet. Det er vigtigt at alle oplever lokalefællesskabet som en fælles arbejdsplads og føler et fælles ansvar herfor. Heldigvis virker det som alle medarbejdere føler sig godt tilpas i lokalerne og føler sig velkomne. For at sikre en sund pædagogisk udvikling for alle børn, bliver der såvel arbejdet med det enkelte barn som med gruppen. Der bliver taget fat i og hånd om den enkelte alt afhængig af behovet herfor. Børnene skal derudover også lære at fungere i større grupper. Noget vi sikrer ved at skifte mellem tæt barn-voksen kontakt og deltagelse i bl.a. lege med andre børn. Grupperne kan bestå af et varierende antal børn og voksne, et eksempel herpå er samtalegrupper. 6. Fra Børne- og Kodeordene er ansvar, dygtighed og engagement. SFOernes personalegruppe er pædagogisk kompetente og sikrer i samarbejde med skolens øvrige personale, at arbejdet med børnene giver plads til, at forældrene fortsat er de primære voksne for børnene. SFOerne tager initiativ til, at der udarbejdes klare gensidige forventninger mellem SFO, forældre og samarbejdspartnere, så alle påtager sig deres del af ansvaret for børnenes alsidige udvikling. Vi betragter den ovenfor omtalte klasselog som et centralt redskab i såvel skolen som SFOens arbejde. Vi betragter endvidere medarbejderne i SFOen som kompetente samarbejdspartnere, der gerne deltager i koordinerende møder om det enkelte barn, og som altid møder op med et pædagogisk fagligt funderet syn på dette. Et eksempel er f.eks. i forhold til udarbejdelse af handleplaner. På det helt praktiske niveau betyder dette, at vi informerer forældrene om hvilke forventninger vi har til f.eks. skiftetøj, hjemmesko og informationsformidling begge veje.. Herunder hjælper med en afklaring; hvem har ansvaret for hvad forældrene og medarbejderne i SFOen. Nye forældre skal have disse informationer så tidligt som muligt. Gerne ved forældremøde endnu inden børnene begynder i SFO. 6
7. Fra Børne- og Krop og bevægelse samt naturen prioriteres højt. SFOerne arbejder bevidst på, at understøtte børnenes bevidsthed om kroppen og vigtigheden af bevægelse. Børnenes sundhed herunder kostbevidsthed er vigtig. SFOerne bruger naturen og giver børnene bevidsthed om naturens rigdom, om naturfaglige fænomener og kredsløb, om resursebevidsthed og om nødvendigheden af at passe på naturen. I SFOen vægtes sport på ugeplanen højt således at børnene får opøvet og udviklet motoriske færdigheder, samtidig med at hvert enkelt barn bliver fortrolig med kroppens muligheder og begrænsninger. Børnene bibringes forståelse for at sundhed er vigtigt for hver enkelt. Bages der f.eks. kage i SFOen, kan man argumenter med at man rent faktisk har forbrændt mange kalorier ved at løbe eller dyrke sport. Ved at håndhæve et max-beløb, der kan købes for i slikboden tager vi også hånd om de overvægtige børn, uden at disse bliver udstillet eller undertrykt. I det daglige arbejde i SFOen indgår bl.a. rideture i skoven, skovture samt at lave bål. På denne måde sikres børnene en fortrolighed med naturen. Dette udmønter sig ligeledes i, at vi samler skrald i naturen. Samt at vi, hvis vi opdager at der bliver smidt skrald, ikke åbner slikboden. Det lærer også børnene, at der er en konsekvens, hvis man blot lader stå til. 8. Fra Børne- og Indgreb sker for barnets skyld. SFOernes personale er opmærksom på børnenes trivsel og udvikling og vil af hensyn til barnet gribe tidligt ind, hvis barnets trivsel eller udvikling er truet. På SFOen observerer vi børnene dagligt og tager eventuelle problemer op på P-møder og ved koordineringsmøder. Herudover foretager vi flere tiltag for at sikre det enkelte barns trivsel: ved bekymring om et barns trivsel kontakter personalet barnet, for at høre til barnets trivsel og handler på det. vi laver handleplaner og arbejder ud fra disse vi tager hurtig kontakt til forældre, skole mm. hvis vi f.eks. iagttager en begyndende ændret adfærd vi har overlevering af børn, hvor afgivende institution overleverer information om barnets trivsel til modtagende institution. sidst men ikke mindst arbejder vi tæt sammen med forskellige instanser, så vi kan iværksætte en tidlig indsats, hvis dette skønnes nødvendigt; herunder børnehaver, andre skoler, UPPR, forældre og kommune. 7
9. Mål for samspillet mellem SFOernes pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og samarbejdet mellem skole og hjem. For SFOerne er det et mål for samspillet mellem de pædagogiske aktiviteter, undervisningen og skole/hjemsamarbejdet, at dette af børnene opleves som en sammenhængende stimulerende helhed, hvor der vises omsorg og hvor der stilles krav. Samspillet åbner mulighed for, at børnene kan anvende erfaringer fra skolens undervisning i SFOen og erfaringer fra SFOen i skolen. Vi bestræber os i SFO-regi for at indgå i et respektfyldt samarbejde med andre aktører for at sikre børnene følelsen af sammenhæng og tilknytning. I dette samspil vurderer vi en genkendelig sammenhæng mellem skolen og SFOs aktiviteter for værdifuld for barnet. Det er i den sammenhæng vigtigt at der er enighed om værdier, normer og retningslinjer blandt alle i personalegruppen. 10. Den overordnede ramme for de pædagogiske aktiviteter og det samarbejde med forældrene, der foregår i SFOerne. SFOerne har en særlig mulighed for kontinuerlig kontakt til og samarbejde med forældrene. Dette indebærer, at der er tæt kontakt om barnets trivsel og udvikling. Med baggrund i en bred læringsforståelse tilrettelægger SFOerne rammer og aktiviteter, der stimulerer børnenes lyst til at indgå i sociale fællesskaber og at lære noget. De pædagogiske aktiviteter i SFOen og skolen koordineres. Vi har daglig kontakt med de forældre der kommer og henter deres børn hver dag. Der er dog forskel på SFO I og SFO II. SFO I har større kontakt end SFO II, da børnene oftere hentes af forældrene i SFO I. Fælles for begge SFOer er dog muligheden for at ringe til barnets hjem, hvis der ikke er daglig direkte kontakt, således at en eventuel konflikt kan tages i opløbet. 8
Det pædagogiske personale i skolen og SFOen arbejder tæt sammen om kontakten til forældrene. Samarbejde med skole og SFO om den tætte forældrekontakt sker i det omfang, hvor det skønnes nødvendigt f.eks. når et barn har særlige problemer. 11. Omfang og på hvilken måde SFOerne tilbyder lektiestøtte. Skolens pædagogiske personale afklarer holdningen til eventuel lektiestøtte. SFOerne kan etablere lektiestøtte, hvor børnene gives mulighed for tid, fred og rum til at læse lektier. Lektiestøtte i SFO-tiden kan, afhængig af opgavens karakter, varetages af lærere og/eller pædagoger. Børnene har altid mulighed for at sætte sig og lave lektier, og medarbejderne i SFOen hjælper gerne i det omfang, det er muligt. 12. Omfang og på hvilken måde SFOerne gør en målrettet indsats i forhold til støtte eller udfordringer til børn med særlige behov, forudsætninger m.v. I nødvendigt omfang planlægger og igangsætter SFOerne aktiviteter med f.eks. et særligt læringsmæssigt- og/eller socialiserende sigte for børn med særlige behov. SFOerne har særlig fokus på børns resurser og samtidig fokus på børn med psykiske, fysiske eller sociale vanskeligheder. Det pædagogiske personale udarbejder om nødvendigt særlige handleplaner herom. Vi har stor fokus på børn med særlige behov. Gælder det f.eks. de overvægtige børn, er Airtrack et af de tiltag vi sætter i værk. De aktiviteter vi tilbyder, vil altid indeholde forskellige krav, alt efter barnets kunnen. Dette sikrer, at alle kan være med - helt underordnet barnets resurser. Herudover er det fast at tale om børnene på personalemøder. Vi arbejder endvidere på at få de stærke børn til at give de lidt mindre stærke en hånd f. eks ved en kreativ aktivitet. 9
SFOerne er en del af skolernes arbejde med børn med særlige behov omkring adfærd, kontakt og trivsel. SFO-personale deltager i koordineringskonferencer. På det rent praktiske område giver dette sig udslag i at sørge for handicapvenlige tiltag som f. eks ramper, der kan lette det enkelte barns muligheder for at benytte hele SFOens tilbud. Medarbejdernes deltagelse i koordineringskonferencerne er indarbejdet. 13. Omfang og på hvilken måde SFOerne inddrager krop, bevægelse og sundhed i hverdagen, herunder i hvilket omfang det sker i samarbejde med idrætsforeninger eller lignende. Arbejdet med børns sundhed er en central del af SFO-pædagogikken. Motoriske aktiviteter og fysiske udfoldelser skal ud fra et forebyggelsesaspekt inddrages i SFOernes aktiviteter. Børnenes sociale kompetencer styrkes gennem fysisk aktivitet med rammer og regler baseret på leg og sport. Kontakt til det lokale foreningsliv bør indgå som en naturlig del af SFO-hverdagen. Hvor det er muligt, etableres spændende udendørs- og indendørs miljøer til fysisk udfoldelse. (Se i øvrigt pkt. 7) Som beskrevet i pkt. 7. har SFOerne fine tilbud som bliver benyttet. Er også beskrevet i pkt. 7. Labyrinten vil arbejde på at oprette en mere styret motorisk træning. Vi er i SFO meget bevidste om vigtigheden af at styrke børnenes sociale kompetencer. En af mange måder at opdyrke dette, er ved at tilbyde holdspil. Både SFO I og II har legeplads og store udendørsarealer og vil løbende udvikle på det felt. 10
14. Overvejelser om balance mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter med henblik på at sikre børnenes medindflydelse på, hvad de skal foretage sig i SFOerne. 15. Angivelse af hvordan sammenhængen sikres ved overgang fra dagtilbud til SFO, SFOernes pædagogiske arbejde tilrettelægges med respekt for børnenes egne valg af kammerater og aktiviteter. Via børnemøder eller lignende får børnene indflydelse og medbestemmelse på indholdet i SFO. De voksnes rolle i arbejdet i mindre grupper skal også sikre, at der arbejdes med temaer som omgangstone og trivsel. SFOerne har et varieret og fleksibelt aktivitetstilbud, som sikrer, at børnenes valg af aktiviteter er alsidige. SFOerne er kendetegnet ved, at børnene både kan være optaget af spontane og ikke planlagte lege og af planlagte lege, der igangsættes. Mellem dagtilbuddene og SFOerne aftales gode rammer for overgang. Det etablerede Agenda 22- arbejde (samarbejde om overgangen mellem dagtilbud og skole/sfo) fastholdes og udvikles. Som vi har beskrevet i pkt. 2. gøres der meget for at sikre dette. Vi lægger vægt på at børnene har mulighed for at vælge legekammerater, da læring i grupper uden voksenstyring er meget stor: At lære at fungere i et hierarki. At lære jeg er mig og jeg kan bevare mig selv i situationen. At jeg kan gå på kompromis, uden at fravige alle mine holdninger. Der afholdes børnemøder og man tager også hånd om de ønsker børnene lægger i postkassen. Et af de tiltag vi har taget, er afholdelse af pigegrupper/drengegrupper efter behov. Vi laver månedsplaner så aktiviteterne er synlige. Samtidig bestræber vi os på at lave aktiviteterne så afvekslende og varierende som muligt. Nogle børn er rigtig gode til selv at finde på lege, andre skal have lidt hjælp. I SFOen sætter såvel børn som voksne lege i gang. I SFO arbejder vi meget målrettet på at sikre alle børn så blid en overgang fra børnehave til SFO. Der tilbydes besøgsdag for såvel børnehaverne som skolen. beskrevet i Agenda 22-projektet Den røde tråd. 11
herunder videregivelse af oplysninger om børnene. Under hensyntagen til gældende lovgivning, videregives relevante oplysninger om børnene fra dagtilbud til skole/sfo og mellem SFOer. Børnene tilbydes så en blid overgang fra SFO I til SFO II som muligt ved at man forbereder besøgsdage, hvor de bliver præsenteret for de forskellige aktiviteter der er i SFO II. Herunder også regler og tilbud som er i SFOen. De lærer og pædagoger der skal være i børnehaveklassen, holder overleveringssamtaler med personalet fra børnehaverne. Der afholdes et overleveringsmøde med pædagoger fra SFO I til SFO II 16. Andre temaer SFO-lederen er en del af skolens ledelsesteam. Lederne af SFO I og SFO II deltager i skolens ledelsesteam. 12