Digitaliseringsstrategi

Relaterede dokumenter
Digitaliseringsstrategi

Mercantecs pædagogiske digitaliserings-strategi

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune Formål

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet?

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

IT- og mediestrategi på skoleområdet

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

VID Erhvervsuddannelser

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Erhvervsuddannelsernes arbejde med digitalisering

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

Nye lærerroller foreløbig viden og erfaringer fra FoU-programmet It som pædagogisk værktøj

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.

Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Hvordan lykkes vi bedre med at digitalisere undervisning?

Auto Teknisk Center. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb:

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold

SOSU-STV Dagens program:

Videndeling

MIMER. En intelligent læringsplatform

Hornbæk Skole Randers Kommune

Greve Kommunes skolepolitik

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Hvad er læringsplatforme?

Fælles mål Fokus på It i folkeskolen Fokus på It i folkeskolen Fokus på It i folkeskolen Læringsperspektivet i Fælles Mål

Digital strategi på Handelsgymnasiet Vestfyn, EUD og EUX Business

Skolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB

Mål og indsatsplan for: PLC på UCV

IT og digitalisering i folkeskolen

Underviseres digitale kompetencer FLUID 14. maj

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016

It-strategi for skole- og dagtilbudsområdet

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

De digitale læringsplatforme i praksis DEN DIGITALE ERHVERVSSKOLE 6.0 DIGITALE LÆRINGSFORLØB

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Den Digitale Døttreskole

Mål og indsatsplan for: PLC på UCV

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING

Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune

MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV

DIGITALISERINGSSTRATEGI

Voksne med svage basale færdigheder - hvordan kan vi få løftet flere?

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Det pædagogiske læringscenters rolle i skolens kapacitetsopbygning

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Hotel- og Restaurantskolen Opfølgningsplan 2017

Vil du udvikle din undervisning ved at bruge Blackboard og andre digitale værktøjer?

Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov

Strategi , vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC

Implementering af Moodle på SOSU STV. ved SOSU STV S v. Jens Kolstrup, direktør og Gitte Jensen, vicedirektør

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Allerslev Skole uddannelsesplan

MoMo giver tid til læring og trivsel

Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen Minuddannelse på skolerne

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Side 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov

Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen MinUddannelse på skolerne SKU

I projektet skal hver klasse have stillet bl.a. mindst 12 computere til rådighed, som deres personlige digitale penalhus.

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

SYDDANSK ERHVERVSSKOLE PÆDAGOGISK-DIDAKTISK GRUNDLAG

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Relationer og kvalitet i online undervisning

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Transkript:

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategien skal understøtte praktisering af digital læring på Mercantec. Den konkretiserer Mercantecs pædagogiske strategi med særligt blik på det digitale felt, og danner rammen for de fælles digitale pædagogiske indsatser rettet mod en mere optimal læring for alle eleverne. Vi ønsker at løfte undervisningens kvalitet gennem en bedre udnyttelse af digitale muligheder. Det gavner både den enkelte elev og den enkelte underviser, og derved opnår vi en bedre ressourceudnyttelse. Desuden tror vi på, at vi via de understøttende indsatserne styrker trivslen, udfordrer alle elever og får flere til at fuldføre uddannelserne. Vores digitaliseringsstrategi skal ses som et redskab, der ikke alene understøtter Mercantecs pædagogiske strategi, men også lever op til både erhvervsuddannelsesreformens og gymnasiereformens generelle målsætninger. > Flest muligt fuldfører deres uddannelse > Alle elever oplever, at de bliver fagligt udfordret > Eleverne bliver mere motiverede for undervisningen, og der opnås øget trivsel > Eleverne oplever, at IT og de digitale muligheder styrker deres læring > Undervisere oplever, at det bliver nemmere at undervisningsdifferentiere > Eleverne kan arbejde mere selvstændigt, effektivt og differentieret > Skolen opnår den bedst mulige ressourceanvendelse > Alle undervisere er opkvalificerede til didaktisk at anvende ny teknologi, IT og virtuel undervisningen > Eleverne dannes til at blive digitale borgere Skolens afdelinger skal løbende øge anvendelsen af digitale muligheder med det mål, at øge kvaliteten i undervisningen. Det skal ske i form af mere læring, bedre udnyttelse af ressourcerne og medarbejdernes kompetenceudvikling. 2

Videndeling og IT-faglig udvikling En god inddragelse af IT i undervisning kræver, at lærerne har stærke IT-kompetencer. Både i forhold til at beherske de konkrete teknologier og i forhold til at kunne anvende dem i en pædagogisk sammenhæng. Vi ønsker, at de undervisere, der ikke har de fornødne kompetencer får det gennem sparring med kollegaer og interne fagfolk på skolen samt gennem kurser og efteruddannelse. Øget brug af it kræver på mange måder en ændret underviserrolle. Underviseren skal i højere grad være en facilitator i forhold elevernes læring, mens den traditionelle formidlerrolle nedtones. For eksempel gør adgang til digitale læringsressourcer det muligt at flippe undervisningen, så eleverne ser videoer af stofgennemgangen hjemme og bruger tiden på skolen til at arbejde med stoffet. En god inddragelse af IT indbefatter også, at underviserne har gode muligheder for at dele viden med hinanden og har et fællesskab omkring planlægning af undervisningens afvikling. Vi vil have, at alle undervisningsforløb (læringspakker og digitale læringsforløb) skal ligge på vores fælles læringsplatform, og at de i størst muligt omfang planlægges i fællesskab. > Alle undervisere på skolen har kompetencerne til at foretage didaktiske overvejelser, så de altid kan inddrage e-læring som pædagogisk redskab på linje med andre pædagogiske redskaber. Og de gør det > Underviserne kan tilgå hinandens undervisningsmaterialer og -forløb på vores læringsplatform > Undervisningen er som grundregel planlagt i et team ikke kun af én underviser. > Underviserne har gode muligheder for at dele erfaringer med hinanden og lade sig inspirerer af hinanden > Underviserne deler undervisningsmaterialer og -forløb elektronisk via vores læringsplatform > Mercantec udbyder hvert år workshops/webinarer, som tager udgangspunkt i indsatsområder > Hver afdeling sikrer kompetenceudvikling af medarbejdere, så de har de fornødne kvalifikationer. Her skal det tages i betragtning, hvem og hvordan underviseren kan sikres disse kvalifikationer > Hver afdeling sikrer, at der minimum én gang om året bliver afholdt et inspirationsarrangement for afdelingens medarbejdere. Her kan man lade sig inspirere af andres erfaringer, enten kolleger i egen eller andre afdelinger eller fra eksterne personer. 3

Læringspakker Der bliver udviklet færdige læringspakker i fagene på alle uddannelser. Læringspakkerne er interaktive læringsrum og læringsforløb. Det vil sige, at det er gennemarbejdede forløb med hvad det indebærer af tanker om blandt andet: > Indhold i form af oplæg, tekster, præsentationer, materialer, test, links til materialer m.m. > Mål i form af tydelige læringsmål > Arbejdsformer, feedback og evaluering, muligheder for differentiering, overvejelser om progression, motion og bevægelse m.m. Læringspakkerne indeholder altså en læringssti for eleverne. Pakkerne kan genbruges, og materialet kan deles med og evt. overtages af kolleger. Læringspakkerne ligger på skolens fælles læringsplatform. Her har skolens elever og lærere mulighed for at tilgå relevant materiale. > Eleverne kan altid tilgå læringspakkerne, og de kan derved eksempelvis altid gå tilbage og repetere elementer > Undervisningen bliver i højere grad deltagerstyret frem for lærerstyret > Underviserne har gode muligheder for at planlægge, sparre og udvikle undervisningen med hinanden > Vi går fra en privatpraktiserende underviser mod en mere transparent undervisning, der typisk er udviklet i et team af undervisere > Nye undervisere kan nemmere og hurtigere komme ind og udfylde deres rolle > Det bliver nemmere at dokumentere kvaliteten i undervisning > Alle afdelinger arbejder med at udvikle læringspakker, og der arbejdes med lokale proces- og tidsplaner, så undervisning er forankret i læringspakker > Alle afdelinger skal sikre, at underviserne i afdelingen har mulighed for sparring, inspiration og udvikling af læringspakkerne 4

Digitale evalueringer Digitale Evalueringer henviser her til de evalueringer og til den elektroniske feedback, som er en del af undervisningen. Vi ønsker grundlæggende, at de forskellige typer af evalueringer og feedback i større grad bliver understøttet digitalt gennem eksempelvis elektroniske spørgeskemaer, quizzer, lyd, video, selvrettende tests mv. Vi tror på, at digitale evalueringer kan være med til at udvikle form og indhold i undervisningen. Vi tror også på, at digitale evalueringer i højere grad kan sikre gennemførelsen af undervisningsdifferentiering. > Elevopgaver og afleveringer håndteres som udgangspunkt altid elektronisk > Der anvendes Learning Analytics, hvor deltagernes elektroniske aktivitet og læring kan følges, og hvor resultaterne bl.a. kan anvendes i forbindelse med feedback > Alle elever på hhv. erhvervsuddannelserne og på gymnasierne møder digitale evalueringer > Eleverne oplever gode muligheder for selvevalueringstest på vores læringsplatform i mange fag > Alle digitale læringsforløb indeholder digitale evalueringer > Når det er muligt, bliver elevernes viden og færdigheder testet via elektroniske online tests på vores læringsplatform, hvor systemet automatisk giver resultatet > Uddannelseslederen sikrer, at læringspakkerne min. én gang om året gennemgås i forhold til, om der i større omfang kan arbejdes med digitale evalueringer > Mercantec udbyder hvert år min. én workshops/ webinar for undervisere, som tager udgangspunkt i digital evaluering > Mercantec sikrer, at der udarbejdes en video screencast, der handler om udarbejdelsen af digitale evalueringer på vores læringsplatform 5

Digitale læringsforløb Der bliver udviklet færdige digitale læringsforløb i alle uddannelsesafdelinger. Disse forløb baner vej for, at eleverne kan gennemføre hele eller dele af undervisningsforløbet, uden at der er en underviser fysisk til stede. De digitale læringsforløb indeholder gode muligheder for vejledning og feedback. De digitale læringsforløb kan genbruges, og de ligger i lighed med læringspakkerne let tilgængeligt på den fælles læringsplatform. I de digitale læringsforløb tages der afsæt i tydelige og aftalte læringsmål > De digitale læringsforløb skal bidrage til, at underviserne får et større frirum, så der kan finde læring sted, selv om underviseren ikke fysisk skal sidde i rummet sammen med eleverne > Forløbene skal sikre kvaliteten i undervisningen, også selv om underviseren skal varetage undervisningen for mange elever og for hold, der er sammensat på tværs af uddannelser og niveauer > Det bliver nemmere for underviserne at nå flere typer af elever > Læringen foregår i deltagerens tempo, uafhængigt af skemaer og tidsplaner > Deltagerne i et digitalt læringsforløb har mulighed for at fordybe sig i materialet, og de kan arbejde med det, når tiden eller lysten er tilstede > Deltagerne har mulighed for at repetere det stof, de ikke umiddelbart forstår, uden at de opholder de andre deltagere > Deltagerne har mulighed for at opnå en forståelse for temaer og emner, inden de går i gang med at arbejde med stoffet > Alle afdelinger arbejder løbende med at udvikle digitale læringsforløb, og der arbejdes med lokale proces- og tidsplaner, der handler om udvikling af dette område > Alle afdelinger skal sikre, at underviserne i afdelingen har mulighed for sparring, inspiration og udvikling af digitale læringsforløb > På alle grundforløb og hovedforløb samt på gymnasiet udgør digitale læringsforløb min. én uges undervisning 6

Digital infrastruktur og udstyr Vi finder det nødvendigt, at undervisere og elever har relevant digitalt udstyr tilgængeligt, og at der på skolen er den nødvendige digitale infrastruktur. Vi har kontinuerligt fokus på, at det tekniske grundlag er til stede for at kunne praktisere digital læring. > Elever, kursister og undervisere har adgang til læringsplatforme og IT-systemer, der kan understøtte anvendelse af digital læring > Mercantecs netværk, og herunder de trådløse netværk, er i stand til at kunne levere den fornødne kapacitet og fleksibilitet til at understøtte anvendelse af digital læring > Underviserne har adgang til fælles digitale værktøjer, IT-udstyr og IT-service > Skolens digitale infrastruktur og fundament fungerer i forhold til praktisering af digital læring > Learnspace er skolens fælles læringsplatform, hvor undervisningsforløb, herunder alle læringspakker og digitale læringsforløb findes > Skolens IT-afdeling sørger for at vedligeholde og opdatere Learnspace og andre IT-systemer, så de lever op til de behov, der opstår ved den øgede anvendelse af digital læring > Skolens IT-afdeling supporter løsninger i forbindelse med learnspace og øvrige IT-systemer > Hver afdeling har min. én Learnspace ansvarlig superbruger, som kan agere som sparringspartner, support og udviklingskonsulent på kollegernes dagligdagsproblematikker i arbejdet med learnspace 7

Digitale medier og læringsressourcer Digitale medier og læringsressourcer rummer en række potentialer i forhold til at styrke elevernes læring og motivation. Digitale medier kan bl.a. bruges til at sikre en større grad af undervisningsdifferentiering ved at muliggøre opgaveløsning med forskellig sværhedsgrad. Derudover kan digitale medier bruges til at lave forskellige former for produktioner i undervisningen for eksempel video eller quizzer. Vi tror på, at digitale medier rummer potentialet til at øge elevernes motivation, at det kan bidrage til en mere effektiv læring, og at det styrker elevernes kompetencer til at anvende IT i praksis. > Højne det faglige niveau i undervisningen, når man muliggør inddragelse af flere kilder/ressourcer > Giver bedre mulighed for at realisere undervisningsdifferentiering > Fremmer motivation for læring > Reducerer behovet for kollektiv instruktion til fordel for mere tid til kreative og innovative aktiviteter > Giver eleverne bedre muligheder for læringsforløb som simulationer og for nye samarbejdsformer > Giver mulighed for at anvende dynamiske og interaktive digitale læremidler frem for fysiske læremidler med indbygget forældelsesfrist > Giver mulighed for at etablere projektrum, hvor alle elever sikres aktiv deltagelse > Styrker elevernes formelle kompetencer i forhold til de digitale medier som arbejdsværktøj > Alle afdelinger arbejder løbende på at finde egnede digitale værktøjer og enheder, der kan anvendes: > af eleverne i deres læringsproces > af underviserne til at udarbejde læringsmaterialer til eleverne > af underviserne, ved undervisercentreret undervisning > Alle læringspakker og digitale læringsforløb skal indeholde mindst én af følgende elementer: Digitalt grafisk fremstilling af et emne/et produkt, en video, en app, en digital quiz, et digitalt spil, digitale tests, screencast m.fl. Powerpoint og multiple choice test er ikke inkluderet heri. 8

Digital dannelse Digital dannelse belyser det problemfelt, som opstår i takt med, at verden bliver mere digitaliseret og automatiseret. Digital dannelse er evnen til at træffe kvalificerede digitale til- og fravalg, samt en kritisk nysgerrighed mod det, der kommer. Digital dannelse handler om at reflektere over, udvælge og anvende it-teknologier, der skal finde, sortere, analysere, vurdere og bearbejde information. Eleven kan både synkront og asynkront oprette forbindelse til og samarbejde med andre i et IT-baseret fællesskab. Eleven kan bearbejde og udforme IT-baserede produkter. Eleverne opnår digital dannelse, når de udfolder deres digitale kompetencer i en faglig kontekst, hvor de også udfordres til at forstå og tackle de vanskeligheder, som opstår i de nye mediemiljøer (fx ytringsansvar, multitasking, overvågning, kopiering). Samtidig får de mulighed for at bruge de nye digitale muligheder til gode formål, åbne sig for en større verden, interagere med forskellige slags mennesker, løse problemer i fællesskab, forstå hinanden, deltage demokratisk og omskabe samfundet til et alment bedre. > Eleverne kan på reflekteret vis udvælge og anvende relevante it-værktøjer > Eleverne kommunikerer digitalt med omtanke. Det vil sige, de deler ikke krænkende billeder, de plagierer ikke, og de beskytter deres data og deres identitet > Eleverne kan håndtere privat brug af IT i en undervisningssituation > Eleverne får et sprog om og en kritisk nysgerrighed på, hvordan IT spiller ind i forhold til deres faglighed > Uddannelsesafdelingerne opstiller og synliggør fælles spilleregler for elevernes anvendelse af mobile medier i undervisningsrelaterede aktiviteter > Underviserne skal have gode muligheder for at diskutere og drøfte den forandrede underviserrolle, der følger med et fokus på digital dannelse i en erhvervsrettet kontekst > Eleverne præsenteres for IT-teknologier, der spiller ind i forhold til professionen/fagområdet. Her skal eleverne have en forståelse af, at der bag alle computermodeller er en bestemt hensigt, som man må forholde sig kritisk reflekterende til 9

Samarbejde med virksomheder Vi ønsker gode digitale muligheder for at koble skole- og praktikforløb sammen. Vi tror på, at en bedre kobling mellem skoleperioder og praktikforløb har en positiv indflydelse på elevernes motivation. En bedre kobling kan: > Øge meningsfuldheden for eleverne > I højere grad sikre en opnåelse af viden, færdigheder og faglige kompetencer > Potentielt mindske frafald > Virksomhederne har adgang til den digitale platform Learnspace, og kan herigennem følge elevernes læringssti undervejs, hvilket gør, at de får bedre muligheder for at styrke koblingen til skolen > På erhvervsuddannelserne anvendes elevplan. dk primært som: > dialog- og informationsværktøj mellem elev, virksomhed og skolen > planlægnings- og informationsværktøj for elever og undervisere. For virksomhederne tror vi på, at en bedre kobling mellem skole og praksis kan øge fokus på elevens læring og det pædagogiske arbejde på skolen. For underviserne tror vi på, at det kan give en bedreindsigt i erhvervslivets behov og udvikling. > Eleverne har adgang til den digitale platform LearnSpace, mens de er i virksomheden > Læringen på skolen kobles med den læring, der foregår i virksomheden > Via Learnspace har eleverne i praktikperioderne adgang til: > de læringspakker, som de anvender på skolen > konferencemuligheder, hvor de kan stille spørgsmål til underviserne > en eventuel upload af billeder, dokumenter mv. fra deres praktik > alle uddannelser skal gennem digitale muligheder sikre, at trække cases fra virksomhederne ind i undervisningen 10