KonjunkturNYT - uge 41

KonjunkturNYT - uge 41 7. oktober 11. oktober 213 Danmark Industriproduktionen faldt i august efter en stor stigning i juli Firmaernes samlede salg steg i august Stor stigning i vareeksporten og moderat fremgang i vareimporten i august Stort overskud på betalingsbalancen i august Uændrede kreditvilkår for både husholdninger og virksomheder i 3. kvartal Forbrugerprisinflationen steg lidt i september Fald i dankortomsætning i september Uændret byggebeskæftigelse i 3. kvartal DØR s efterårsprognose Internationalt IMF s World Economic Outlook, oktober 213 Tyskland: Fremgang i industriproduktionen Sverige: Fald i industriproduktionen Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Fremgang i aktiekurserne med undtagelse af det britiske Stigning i olieprisen Dansk Økonomi / Makropolitik Redaktionen er afsluttet fredag kl. 12 Henvendelse rettes til hco@oim.dk

DANSK KONJUNKTURNYT Industriproduktionen faldt i august efter en stor stigning i juli Fra juli til august faldt industriproduktionen (faste priser) med 2,3 pct., når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.1. Der er traditionelt store månedlige udsving i industriproduktionen, og opgørelsen af de enkelte måneder revideres ofte betydeligt. Faldet i industriproduktionen i august kommer således efter en kraftig stigning måneden forinden, hvilket især skal ses i sammenhæng med udsving i produktionen af medicinalprodukter. Industriproduktionen lå 2,2 pct. højere i perioden januar-august end i den tilsvarende periode sidste år. Fremgangen i forhold til sidste år skyldes især øget produktion inden for investeringsgodeindustrien (fx maskiner), men også produktionen af ikkevarige forbrugsgoder er steget, blandt andet trukket af øget produktion af medicinalprodukter. Industriens omsætning (løbende priser) faldt 2,4 pct. i august. Omsætningen har siden midten af 29 klaret sig bedre på eksportmarkederne end på hjemmemarkedet, jf. figur 1.2. Sammenlignes omsætningen i den forløbne del af året med den tilsvarende periode sidste år, er omsætningen på eksportmarkederne steget med 2,6 pct., mens omsætningen på hjemmemarkedet har haft en lidt mindre fremgang på 1,8 pct. Figur 1.1 Industriproduktion Figur 1.2 Industriomsætningen (3 mdr. glidende gns.) Indeks (2=) Indeks (2=) 11 11 Indeks (2=) Indeks (2=) 14 14 13 13 1 1 12 12 9 9 8 8 6 7 8 9 1 11 12 13 6 7 8 9 1 11 12 13 3 mdr. glidende gennemsnit Industriproduktion Eksportmarked Hjemmemarked Anm. Omsætningen i figur 1.2 er for industri eksklusive fremstilling af skibe og andre transportmidler. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 2

Firmaernes samlede salg steg i august Firmaernes samlede salg (eksklusive energi) steg i august med,9 pct. i forhold til juli, når der korrigeres for almindelige sæsonudsving, jf. figur 1.3. Det kommer efter et tilsvarende fald måneden forinden. Ses der bort fra et kraftigt dyk i marts, har det samlede salg ligget omtrent fladt lige under 2 mia. kr. pr. måned siden november sidste år. I januar-august 213 lå firmaernes salg kun,2 pct. højere i forhold til samme periode sidste år. Det relativt uændrede samlede salg i løbet af i år dækker over fremgang i det indenlandske salg, mens salget på eksportmarkederne har haft en nedadgående tendens igennem i år, jf. figur 1.4. Det er i modsætning til de senere års udvikling, hvor salget på eksportmarkederne generelt har udviklet sig hurtigere end salget herhjemme. Der findes ikke et prisindeks for firmaernes samlede salg. Deflateres med prisindekset for industriens omsætning lå det samlede salg med,6 pct. lavere i den forløbne del af året i forhold til januar-august sidste år. Deflateres der i stedet med forbrugerprisindekset var det samlede salg 1, pct. lavere. Figur 1.3 Firmaernes salg i alt Figur 1.4 Firmaernes salg i alt (3 mdr. glidende gns.) 2 2 Indeks (21=) Indeks (21=) 13 13 2 27 2 27 12 12 26 26 2 2 24 23 24 23 22 1 11 12 13 22 1 11 12 13 Samlet Indenlandsk salg Eksport Anm: Firmaernes salg til udlandet er beregnet som et residual. Alle serier er sæsonkorrigerede og ekskl. energi. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 3

Stor stigning i vareeksporten og moderat fremgang i vareimporten i august I august steg vareeksporten (værdier, sæsonkorrigeret, ekskl. skibe og fly mv.),1 pct. (m/m), og set over tremåneders perioden juni-august i forhold til de forudgående tre måneder var der en stigning på,7 pct., jf. figur 1.. Det afspejler i høj grad en stigning i eksporten til EU. Set over det seneste års tid har der været en svagt stigende tendens i eksporten, men med store månedlige udsving. Importen af varer (samme definition) steg med,7 pct. (m/m) i august, men sammenlignes perioden juni-august med de forudgående tre måneder ses et fald på,2 pct. Vareimporten ligger dog år til dato 3,1 pct. højere end sidste år. Fremgangen i vareeksporten over de seneste tre måneder dækker over modsatrettede bevægelser, når der ses på de enkelte varegrupper. Således er eksporten af kemikalier og kemiske produkter faldet, mens først og fremmest maskiner (undtagen transportmidler) og forarbejdede varer (primært halvfabrikata) har trukket eksporten op. Eksporten af tjenester (værdier, egen sæsonkorrektion) faldt,2 pct. i august, jf. figur 1.6. Set over tremåneders perioden juni-august i forhold til marts-maj var der en stigning på, pct. Tjenesteeksporten synes således stabiliseret efter et ret kraftigt fald igennem andet halvår 212. I forhold til 212 er tjenesteeksporten år til dato steget 1,6 pct. Importen af tjenester faldt 1,3 pct. i juni-august i forhold til de forudgående tre måneder, og niveauet år til dato er 2, pct. lavere end sidste år. Den samlede eksport (nationalregnskabsdefinition, værdier) ventes i Økonomisk Redegørelse, august 213, kun at stige langsomt med,6 pct. i 213. Figur 1. Udenrigshandlen med varer (ekskl. skibe og fly) Figur 1.6 Udenrigshandlen med tjenester 34 34 32 3 32 3 4 4 28 28 4 4 26 26 3 3 24 22 24 22 3 8 9 1 11 12 13 3 2 8 9 1 11 12 13 2 Eksport Import Eksport Import Anm.: Egen sæsonkorrektion i figur 1.6. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 4

Stort overskud på betalingsbalancen i august I august viste den foreløbige opgørelse af betalingsbalancens løbende poster et overskud på 1,4 mia. kr., jf. figur 1.7. Overskuddet i august var dermed 3,2 mia. kr. større end i juli. Det skyldes primært, at tjenestebalancen steg med 3,6 mia. kr. Varebalanceoverskuddet var omtrent uændret på 4, mia. kr. Løn- og formueindkomsten viste et overskud på 6,4 mia. kr., mens de løbende overførsler bidrog negativt med et underskud på 2,7 mia. kr. I årets første otte måneder var overskuddet på betalingsbalancen mia. kr., hvilket er ca. 1 mia. kr. større end samme periode i 212, jf. figur 1.8. Det kan navnlig tilskrives et større overskud fra løn- og formueindkomsten samt tjenestebalancen. Overskuddet på betalingsbalancen har ligget på et meget højt niveau de seneste år, hvilket skal ses i lyset af et stort opsparingsoverskud i den private sektor. I Økonomisk Redegørelse, august 213, skønnes overskuddet på betalingsbalancens løbende poster til,4 mia. kr. i 213. Figur 1.7 Betalingsbalancen og dens underkomponenter Figur 1.8 Saldo på betalingsbalancens løbende poster 2 2 1 1 1 1 - - -1-1 8 9 1 11 12 13 7 6 4 3 2 1-1 -2-3 87 89 91 93 9 97 99 1 3 7 9 11 13 7 6 4 3 2 1-1 -2-3 Varer og tjenester Løn- og formueindkomst Overførsler Løbende poster Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger År til dato Resterende måneder

Uændrede kreditvilkår for både husholdninger og virksomheder i 3. kvartal Danmarks Nationalbanks udlånsundersøgelse viser, at penge- og realkreditinstitutternes kreditvilkår for både husholdninger og virksomheder var omtrent uændrede i 3. kvartal 213, jf. figur 1.9. Kreditvilkårene har alt i alt været stort set uændrede det seneste års tid. Penge- og realkreditinstitutterne giver udtryk for, at andelen af nedskrivninger og tab er faldet i 3. kvartal, jf. figur 1.1. Det gælder især for realkreditinstitutternes udlån til husholdningerne, hvor der det seneste års tid er sket et løbende fald. Det skal formentlig ses i lyset af, at det ekstremt lave renteniveau har holdt hånden under boligejerne. Realkreditinstitutterne melder om en svag stigning i husholdningernes efterspørgsel efter lån i 3. kvartal, mens virksomhedernes efterspørgsel har været omtrent uændret. Det er femte kvartal i træk, at husholdningernes efterspørgsel efter realkreditlån stiger. Hos pengeinstitutterne har efterspørgslen efter lån fra både husholdninger og erhverv udviklet sig noget mere blandet. Efterspørgslen fra eksisterende kunder er generelt faldet, mens den fra nye kunder er steget svagt, i især de mellemstore institutter. Figur 1.9 Ændring i penge- og realkreditinstitutternes kreditvilkår Figur 1.1 Ændring i andelen af nedskrivninger og tab på udlån Nettotal 2 Nettotal 2 Nettotal 6 Nettotal 6 1 1 4 4 2 2-1 -1-2 -2-2 -2-3 -3-4 -4-4 1 11 12 13-4 -6 1 11 12 13-6 Erhverv Husholdninger Erhverv Husholdninger Anm.: Udlånsundersøgelsen baseres på svar fra de største danske penge- og realkreditinstitutter på spørgsmål om ændringer i deres kreditvilkår. Spørgsmålene har fem svarmuligheder, som hver har en værdi: - (strammet/faldet en del), - (strammet/faldet lidt), (uændret), + (lempet/steget lidt), + (lempet/ steget en del). Svarene vægtes sammen til et nettotal efter institutternes andel af det samlede udlån. Et negativt (positivt) tal viser, at kreditvilkårene er strammet (lempet), så det er blevet sværere (lettere) at opnå lån. Figur 1.9 viser efterspørgsel fra eksisterende kunder. Kilde: Danmarks Nationalbank. 6

Forbrugerprisinflationen steg lidt i september Forbrugerprisinflationen var, pct. i september mod,4 pct. i august. Derved steg inflationen en smule efter to måneder med fald. Den er dog fortsat på et meget lavt niveau, jf. figur 1.11 og 1.12. Inflationen er aftaget med 2,1 pct.-point siden september 212. Stigningen i forbrugerprisindekset det seneste år skyldes særligt, at prisen på husleje er steget. Den sidste måned er priserne især blevet trukket op af en stigning i priserne på tøj, som følge af afslutningen på sommerudsalget. Nettoprisinflationen, som svarer til forbrugerprisinflationen fratrukket afgifter, steg også fra, pct. i august til,6 pct. i september. Den faktiske udvikling i september ligger noget under det forudsatte forløb i Økonomisk Redegørelse, august 213. Forventningerne til resten af året er en afdæmpet prisudvikling på omkring 1 pct. Inflationen er fortsat drevet af tjenesteinflationen, som var 1,6 pct., mens vareinflationen var -,8 pct. i september. Figur 1.11 Forbrugerprisinflation Figur 1.12 Forbrugerprisindeks Indeks (Dec.=) 13 Indeks (Dec.=) 13 4 4 12 12 3 3 2 2 11 11 1 1 6 7 8 9 1 11 12 13 99 D J F M A M J J A S O N D 99 213 212 211 21 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 7

Fald i dankortomsætning i september Dankortomsætningen faldt med,7 pct. i september sammenlignet med august, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.13. Tages der højde for den skønnede prisudvikling, faldt dankortomsætningen med godt,9 pct. i september. For hele 3. kvartal var der en stigning i dankortomsætningen på,6 pct. sammenlignet med 2. kvartal. Da priserne skønsmæssigt faldt med knap ¼ pct. i 3. kvartal, var væksten i faste priser på godt,8 pct. Sammenlignes de første 9 måneder af i år med den samme periode i 212, er der en stigning i dankortomsætningen på ca. 2¾ pct. Når der tages hensyn til prisudviklingen, svarer det til en real stigning på 2 pct. Væksten på 2 pct. er lidt mere end den underliggende stigning i dankortomsætningen som følge af stigende udbredelse af dankortet. Dankortomsætningen er steget med gennemsnitligt 1½ pct. mere end det samlede private forbrug i nationalregnskabet i alle årene siden 27, jf. figur 1.14. Oplysningerne for 3. kvartal tyder på en behersket fremgang i det private forbrug. Figur 1.13 Dankort- og detailomsætning (sk), 3-mdrs. glidende gennemsnit Figur 1.14 Årlig nominel stigning i dankortomsætning og privat forbrug i nationalregnskabet Indeks (27M1=) Indeks (27M1=) 12 12 12 12 14 12 1 14 12 1 11 11 8 8 6 4 6 4 1 1 2 2 9 7 8 9 1 11 12 13 9-2 -4 6 7 8 9 1 11 12-2 -4 Dankortomsætning Detailomsætning Nationalregnskabet Dankortomsætningen Kilde: Nets, Danmarks Statistik og egne beregninger. 8

Uændret byggebeskæftigelse i 3. kvartal Byggebeskæftigelsen var omtrent uændret på 143. personer i 3. kvartal, når der tages højde for sæsonudsving. Byggebeskæftigelsen har været ret stabil siden starten af 21, jf. figur 1.1. Det svarer nogenlunde til udviklingen i bygge- og anlægsbeskæftigelsen i nationalregnskabet, om end de kvartalsvise udsving er noget mindre. Udviklingen i 3. kvartal dækker over små modsatrettede bevægelser. Mens beskæftigelsen inden for nybyggeri faldt en anelse i 3. kvartal, var der mindre stigninger i beskæftigelsen inden for anlægsvirksomhed, reparation og vedligeholdelse samt kontorarbejde, jf. figur 1.16. I forhold til 3. kvartal 212 har der været fremgang i beskæftigelsen inden for reparation og vedligeholdelse, mens beskæftigelsen inden for både nybyggeri og anlægsvirksomhed er gået svagt tilbage. Den økonomiske politik understøtter blandt andet aktiviteten inden for reparation og vedligeholdelse gennem den fremrykkede renoveringsindsats i det almene byggeri og BoligJobordningen. Reparation og vedligeholdelse dækker næsten 4 pct. af den samlede byggebeskæftigelse. Byggebeskæftigelsen er baseret på en stikprøve med dertil hørende usikkerhed. Der er i forbindelse med denne offentliggørelse gennemført ændringer i beregningsmetoderne, foretaget en generel fejlsøgning og medtaget nye data. Ændringerne har overordnet set medført en lille nedjustering, men de seneste år er revisionerne meget begrænsede. Figur 1.1 Byggebeskæftigelsen Figur 1.16 Ændring i byggebeskæftigelsen fordelt på kategorier, 3. kvartal 1. personer 1. personer 2 2 1. personer 1, 1. personer 1, 1 1 1 1,, 17 16 17 16,, 1 1 -, -, 14 14 13 7 8 9 1 11 12 13 Byggebeskæftigelsen Nationalregnskabet 13-1, Nybyggeri Anlægsvirksomhed Ikke på arbejde -1, 3. kvartal Reparation og vedligeholdelse Kontorarbejde Anm.: Figur 1.1 viser ændringen i 3. kvartal 213 i forhold til 2. kvartal 213. Kategorien Ikke på arbejde dækker over ikke på arbejde pga. dårligt vejr, ferie, sygdom, undervisning o.l. Kilde: Danmarks Statistik. 9

DØR s efterårsprognose DØR s efterårsprognose er i hovedtræk sammenfaldende med prognosen i Økonomisk Redegørelse, august 213 (ØR). Der skønnes således samme BNP-vækst på,2 og 1,6 pct. i henholdsvis 213 og 214, jf. tabel 1.1. I 21 venter DØR en BNPvækst på 2,2 pct. Også vurderingen af udviklingen på arbejdsmarkedet er omtrent på linje med ØR. DØR forventer samlet set et lidt mindre bidrag til væksten i efterspørgslen i år og næste år fra erhvervsinvesteringerne og eksporten. Omvendt forventer DØR større vækst i privatforbruget og dermed en relativt stor (og større end i ØR) vækst i den indenlandske efterspørgsel i 214. DØR s vurdering af det faktiske offentlige underskud ligger omkring 1½-1¾ pct. af BNP og dermed lidt lavere i 213 og 214 end i ØR. I 21 skønner DØR en stigning i underskuddet til 2,6 pct. af BNP som følge af bortfaldet af midlertidige indtægter fra omlægningen af kapitelpensionsbeskatningen i 213 og 214. Opgjort på baggrund af DØR s egen metode udgør det strukturelle underskud henholdsvis,8 og,7 pct. af BNP i 213 og 214, hvilket er mere end i ØR (henholdsvis,2 og,4 pct. af BNP). I 21 udgør den strukturelle saldo ifølge DØR, pct. af BNP, hvilket er grænsen for det tilladte strukturelle underskud i budgetloven. Tabel 1.1. Seneste vækstskøn for Danmark 213 214 21 ØR DØR ØR DØR DØR Realvækst, pct. BNP,2,2 1,6 1,6 2,2 Privat forbrug,4,4 1,2 1,9 2, Offentligt forbrug,6,6,,,7 Offentlige investeringer -1,2-1,1 6,8 6,8-12,3 Boliginvesteringer -3, -1, 3,3 4,3 1,7 Erhvervsinvesteringer 6,4 2,6 1,8 4,2 7,1 Lagerinvesteringer,4,4,,, Eksport,2,6 3,7 2,3 2,3 Import 1,7 1,6 3,3 3, 3,1 Indenlandsk efterspørgsel i alt 1,,8 1,3 1,9 2,6 1. personer Beskæftigelse 2.724 2.728 2.733 2.74 2.76 Bruttoledighed 14 12 148 13 11 af BNP Betalingsbalance,4,2,7 4,3 4, Offentlig saldo -1,7-1, -2, -1,7-2,6 Strukturel offentlig saldo -,2 -,8 -,4 -,7 -, Forbrugerpriser 1,,8 1, 1,3 1,9 Kontantpris på enfamiliehus 3, 2, 2, 1,6,8 Kilder: Økonomisk Redegørelse, august 213 og De Økonomiske Råd efterårsrapport 213. 1

INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT IMF s World Economic Outlook, oktober 213 I IMF s efterårsudgave af World Economic Outlook (WEO) er skønnet for den globale vækst i 213 og 214 nedjusteret med ca. ¼ pct.-point i forhold til prognoseopdateringen fra juli, jf. tabel 2.1. IMF forventer, at den globale aktivitet vil stige med 2,9 pct. i 213 og 3,6 pct. i 214 efter en vækst på 3,2 pct. i 212. Nedjustering skyldes primært, at væksten i de nye vækstøkonomier har været svagere end ventet. IMF venter en gradvis forbedring i den internationale konjunktursituation gennem anden halvdel af 213 og ind i 214. Bedringen ventes især at blive drevet af fremgang i de industrialiserede lande, hvor blandt andet euroområdet gradvist er ved at bevæge sig ud af recession. Ydermere ventes modvinden fra finanspolitikken at aftage i både euroområdet og USA gennem 214. For Danmark skønner IMF en BNP-vækst på,1 pct. i 213 og 1,2 pct. i 214. I Økonomisk Redegørelse, august 213, blev BNP-væksten i Danmark skønnet til,2 pct. i 213 og 1,6 pct. i 214. Tabel 2.1 IMFs skøn for BNP-væksten Prognose Ændring ift. tidligere prognose 1 212 213 214 213 214 Verden 3,2 2,9 3,6 -,3 -,2 Industrialiserede økonomier 1, 1,2 2,,, USA 2,8 1,6 2,6 -,1 -,2 Euroområdet -,6 -,4 1,,1, Tyskland,9, 1,4,2,1 Frankrig,,2 1,,3,1 Italien -2,4-1,8,7,, Japan 2, 2, 1,2 -,1,1 Storbritannien,2 1,4 1,9,,4 Danmark -,4,1 1,2 -,7 1 -,1 1 Emerging markets og udviklingslande 4,9 4,,1 -, -,4 Kina 7,7 7,6 7,3 -,2 -,4 1) Ændring i forhold til WEO update, juli 213. For Danmark er ændringen dog i forhold til WEO, april 213, idet prognoseopdateringen fra juli kun indeholder skøn for de største økonomier. Kilde: IMF, World Economic Outlook, oktober 213. 11

Tyskland Industriproduktionen steg med 1,4 pct. fra juli til august, jf. figur 2.1. Stigningen kommer efter et fald i juli på 1,1 pct. Overordnet set har industriproduktionen haft en stigende tendens siden begyndelsen af 213. Sverige Industriproduktionen faldt med 2,3 pct. fra juli til august, jf. figur 2.2. Ordreindgangen faldt med,2 pct. fra juli til august, hvilket særligt skyldes et fald i de indenlandske ordrer. Figur 2.1 Industriproduktion, Tyskland Figur 2.2 Industriproduktion, Sverige Indeks (27M1=) Indeks (27M1=) Indeks (28M1=) Indeks (28M1=) 7 7 8 9 1 11 12 13 7 7 7 8 9 1 11 12 13 7 Kilde: Reuters Ecowin. 12

RENTER, OLIEPRISER, VALUTA- OG AKTIEMARKE- DER Siden sidste fredag er de ledende aktiekurser generelt steget med undtagelse af det britiske, der faldt en smule. Det danske aktiekursindeks steg også. Olieprisen (målt i USD) steg med 1,77 pct. i løbet af ugen. Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. Da nske re nte r og va luta kurse r mv. Inte rna tiona le re nte r og va luta kurse r mv. Fredag Ændring ift. Fredag 11/1 sidste fredag 11/1 Ændring ift. sidste fredag Re nte r, pc t. p.a.: Le de nde re nte r, pc t. p.a.: 3- md. pengemarkedsrente,, pct.point USA (federal funds rate),2, pct.point Japan (unc. call rate),1, pct.point Stat. 1- årig 1,99 -,2 pct.point Sverige (repo) 1,, pct.point Re a lkre ditre nte r 1 : Euroområdet (min. bid),, pct.point Kort realkreditlån,36,4 pct.point Storbritannien (repo),, pct.point Langt realkreditlån 3,67 -,23 pct.point Danmark (udlånsrenten),2, pct.point Na tiona lba nke ns sa tse r: Re nte på 1 - å rige sta tsobliga tione r, pc t. Diskonto,, pct.point USA 2,68,4 pct.point Indskud på folio,, pct.point Japan,66, pct.point Indskudsbeviser -,1, pct.point Tyskland 1,87,4 pct.point Udlån,2, pct.point Storbritannien 2,76,1 pct.point Re nte spænd til Tyskla nd (pc t.- point): V a luta kurse r 2 : Kort (3- md.) -,38 -,47 pct.point USD/JPY 3 98,1,71 pct. Langt (1- årigt),11 -,6 pct.point GBP/USD 62,64,28 pct. Aktie kurse r (kursinde ks): EUR/USD 13,19 -,28 pct. OMXC2 (3/7-89 = 68,88,7 pct. Aktie kurse r (kursinde ks): USD, S&P 1693,12 pct. V a luta kurse r 2 : Japan, Nikkei 22 144 2,71 pct. EUR/DKK 74, -,1 pct. Euroomr., Eurostoxx USD/DKK 1,68,3 pct. indeks 299 1,8 pct. SEK/DKK 84,8 -,92 pct. Storbritannien, FTSE 643 -,36 pct. NOK/DKK 91,3 -,87 pct. GBP/DKK 881,26,1 pct. Olie prise r: JPY/DKK,62 -,4 pct. Brent (USD) 111,87 1,77 USD Effektiv kronekursindeks (19 = ) 13,14,12 point Brent (DKK) 617 2,8 DKK 1) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og 2-årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. 2) X/Y betyder pris i valuta Y for enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). 3) Pris i yen for én dollar. Kilde: Reuters Ecowin og Danmarks Nationalbank 13

Figur 3.1 Pengepolitisk rente Figur 3.2 Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland 7 7 6 6 4 4 3 3 2 2 1 1-1 -1 1 2 3 4 6 7 8 9 1 11 12 13 3, 2, 2, 1, 1,,, okt 11 dec feb apr jun aug okt dec feb apr jun aug 11 12 12 12 12 12 12 13 13 13 13 -point okt 13 1,,8,6,4,2, -,2 -,4 -,6 -,8-1, USA Danmark Euroområdet Kilde: Reuters Ecowin 1-årig, rentespænd (h.a.) 1-årig, dansk 3-mdr., rentespænd (h.a.) 3-mdr., dansk Figur 3.3 Rentespænd i forhold til Tyskland Figur 3.4 Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro -point -point 4 4 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 1 1 - - okt 11 jun 12 feb 13 okt 13 Italien Grækenland Spanien Portugal Irland Frankrig Kilde: Reuters Ecowin Euro Dollar 13 12 7 6 okt 11 feb 12 jun 12 okt 12 feb 13 jun 13 okt 13 Euro Dollar (h. akse) Figur 3. Udvalgte aktieindeks Figur 3.6 Udvalgte valutakurser Indeks (2=) Indeks (2=) 17 17 16 16 1 1 14 14 13 13 12 12 7 7 6 6 okt 11 feb 12 jun 12 okt 12 feb 13 jun 13 okt 13 USD/EUR USD/JPY, 1,8, 9,7,7 8,6,6 7 okt 11 feb 12 jun 12 okt 12 feb 13 jun 13 okt 13 Eurostoxx OMX C2 Nikkei 22 S&P USD/EUR USD/JPY (h. akse) Kilde: Reuters Ecowin 14